¹Jeg vil synge om min elskede, synge min venns sang om hans vingård. Min venn hadde en vingård på en fruktbar haug.

¹Ka itluat thu, a grep huan tungtang thu, ka itluat adingin lain ka sata mai ding. ka itluatin tang lei hoih mahmahah grep huan a neia:

²Og han gravde den om og renset den for sten og plantet edle vintrær i den og bygget et tårn i dens midte og hugg også ut en perse i den; og han ventet at den skulde bære gode druer, men den bar ville.

²A kimvelin lei a tou kuaka, a suangte a tom sianga, grep gui hoih pen a suana, a laiah in sang alama, huailaiah grep sukna khuk leng a tou a: huchiin, grep gaha gah dingin a lamena, ahihhangin grep taklou a honggah maimah.

³Og nu, I Jerusalems innbyggere og Judas menn, døm mellem mig og min vingård!

³Tuin, Jerusalem omte leh Juda mite aw, hehpihtakin kei leh ka grep huan kala thu honngaihtuah dih ve ua.

⁴Hvad var det mere å gjøre med min vingård, som jeg ikke har gjort med den? Hvorfor bar den ville druer når jeg ventet at den skulde bære gode?

⁴Tua grep huanah ka hihsa akanaval a tungah hih nawnlai lai ding bang bang om a hita maia? Bangjiakin ahia, grep gaha gah dinga ka lametet toh, grep taklou-a gah maimah?

⁵Så vil jeg nu la eder vite hvad jeg vil gjøre med min vingård: Jeg vil ta bort dens gjerde, så den blir avgnaget; jeg vil rive ned dens mur, så den blir nedtrådt.

⁵Tuin ngai un, ka grep huan tungah ka hih ding ka honhilh ding: a ling dai ka la mang dinga, nek gaihin a om ding; a suang dai ka chim sak dinga, sikdenin a om ding:

⁶Og jeg vil la den ligge øde; den skal ikke skjæres og ikke hakkes, så den skyter op i torn og tistel, og skyene vil jeg byde at de ikke skal la regn falle på den.

⁶Huan, ka hihse vek dinga; sat nouin om ken chin, tohvuiin leng om sam ken teh; loulingnei leh khau lingneite a pou zo ding: meite leng a tunga vuah himhim zu sak lou dingin thu ka pe ding hi.

⁷For Herrens, hærskarenes Guds vingård er Israels hus, og Judas menn hans kjæreste plantning; og han ventet rett, men se, der er blodsutgydelse; han ventet rettferdighet, men se, der er skrik.

⁷Sepaihte TOUPA grep huan tuh Israel inkuanpihte ahi a, Juda mite lah a kung deihhuai tak ahi ngal ua; vaihawmna diktat a lemena; a hihhangin, ngaiin, nuaisiahna a hongom zota ahi: diktatna a lemena, a hihhangin, ngaiin, kilou husa a hongom zota hi.

⁸Ve eder som legger hus til hus og mark til mark, inntil det ikke er mere rum tilbake, så I blir boende alene i landet.

⁸Gam laizanga amau kia a om theihna ding ua mi om samna ding mun himhim omlou khop hiala in leh in kizomsak jel leh, lou leh lou kizomsak jeilte tung a gik hi.

⁹I mine ører lyder det fra Herren, hærskarenes Gud: Sannelig, mange hus skal bli øde, store og gode hus skal stå tomme;

⁹Sepaihte TOUPAN ka bilah hichi bangin a chi, In tampi, lian pipi kilawm pipi, a teng ding omlouin a hawm vek ngeingei ding.

¹⁰for en vingård på ti dagers plogland skal gi en bat*, og en homers utsæd skal gi en efa**. / {* omkring 36 liter.} / {** en homer var ti efa, og en efa lik en bat.}

¹⁰Grep huan tin sawm munah bath khat kia suak dingin a kisa, buh chi homer khat tuhin ephah khat kia suak dingin lah a kisa ngala, chiin.

¹¹Ve dem som står tidlig op om morgenen og jager efter sterk drikk, som sitter langt utover aftenen, glødende av vin!

¹¹Ju delh dinga jingkhang pipi-a thou-a, uainin a kham gawp sak mateng jan sawt pipi tana om sakte a tung uh a gik hi.

¹²Citar og harpe, pauke og fløite og vin har de i sine drikkelag; men Herrens verk ser de ikke, og hans henders gjerning har de ikke øie for.

¹²Tumging leh kaihgingte, khuangta leh tamngaite, uain toh a ankuangluina uahte a om seka, himahleh TOUPA nasep a ngaisang sek kei ua, a khut thihihte leng, a nagaihtuah ngei sam kei uhi.

¹³Derfor blir mitt folk bortført uforvarende, dets stormenn lider hunger, og dets larmende hop vansmekter av tørst.

¹³Huaijiakin ka mite jaw, thiehna a neih louh jiak un, sala piin a omta ua: a mi zahtakhuaite uh a gil uh a kiala, a mipite uh dangtakin a dang uh a keu khinta hi.

¹⁴Derfor blir dødsriket ennu grådigere og spiler op sin munn umåtelig, og ned farer byens fornemme og dens larmende hop og dens buldrende sverm og alle som jubler i den.

¹⁴Huaijiakin Sheolin a gilkialna a na liansaka, a kam tuh leh vuallouh khopin a kataa: huchiin a thupinate uh, a mipite uh, a thupi mahmahnate un, a lak ua kipak taka omte toh a lut suk ngoingoi uhi.

¹⁵Og mennesket blir bøiet, og mannen ydmyket, og de overmodiges øine blir ydmyket.

¹⁵Mi nuete kunsakin a om ua, mi liante niamsakin a omta uhi;

¹⁶Og høi blir Herren, hærskarenes Gud, ved dommen, og den hellige Gud viser sig hellig ved rettferdighet.

¹⁶Sepaihte TOUPA bel vaihawmnaa tawisangin a om zoota, Pathian, Mi Siangthou tuh, diktatnaa hihsiangthouin a omta hi.

¹⁷Og lam skal beite der som på sin egen mark, og de rikes* jord legges øde og fortæres av fremmede. / {* d.e. de ugudelige rikmenns; JES 5, 8. 9.}

¹⁷Huan, belam noute a tatna mun ua a ta bang un a ta diamdiam ding ua, mi thau pipite mun sesaa thilte vakvaiten a ne ding uh.

¹⁸Ve dem som drar på misgjerningen med løgnens tauger og på synden som med vognrep,

¹⁸Juautheihna khautea thulimlouhna kaia, kangtalai khaujena kaih banga khelhna kai sekte tung a gik hi!

¹⁹de som sier: La ham skynde sig, la ham haste med sin gjerning, så vi kan få se den! La det råd som Israels Hellige har tatt, nærme sig, la det komme, så vi kan lære det å kjenne!

¹⁹I muhna dingin hih meng henla, a thilhih ding hih kin leh; i theihna dingin Israelte Mi Siangthou lemtheih tuh hongaiin nongtung hen, chi gigete ngei.

²⁰Ve dem som kaller det onde godt og det gode ondt, som gjør mørke til lys og lys til mørke, som gjør bittert til søtt og søtt til bittert!

²⁰Thil hoihlou thil hoih chi-a, thil hoih lah thil hoihlou chi jela, vak miala ngaia, mial vaka ngai seka, thil khum thil khaa ngaia, thil kha

²¹Ve dem som er vise i egne øine og forstandige i egne tanker!

²¹Amau pila kingalhtuahte leh amau mit muha teite a tung uh a gik hi!

²²Ve dem som er helter til å drikke vin og dyktige til å blande sterk drikk,

²²Uain dawn lama mi hat tak, ju hel lama thagui nei mite a tung uh a gik!

²³de som for gave gir rett til den som har urett, og tar retten fra de rettferdige!

²³Golh nek jiaka mi gilou siamtangsak seka, mi diktat diktatna laksak sekte ngei.

²⁴Derfor, som ilden fortærer halm, og høi synker sammen i luen, så skal deres rot råtne, og deres blomst fare op som støv; for de har forkastet Herrens, hærskarenes Guds lov og foraktet Israels Helliges ord.

²⁴Hauijiakin meikuangin buhpawl a liak bei dundun sek bangin leh loupa keu meikuanga a puk zungzung sek bangin a zung uh a muatna bangin a om dinga, a pak uh leivui bangin a tungkah lunglung ding: Sepaihte TOUPA dan a deih kei ua, Israelte Mi Siangthou thu a ngaihneu jiak un.

²⁵Derfor optendes Herrens vrede over hans folk, og han rekker ut sin hånd mot det og slår det, så fjellene bever, og likene ligger som skarnet midt på gatene. Men med alt dette vender hans vrede ikke tilbake, og ennu er hans hånd rakt ut.

²⁵Huijiakin TOUPA a mite tungah a heh mahmaha, a tunguah a khut a lika, a vuaa, huchiin tangte khawng a ling vonvon ua, a luangte uh kongzing lakah ninbulom bangin a om venvon a. Huchi tela a hihin leng a hehna lah a dai kei a, a khut a lik lailai hi.

²⁶Og han løfter et banner for hedningefolkene langt borte og piper fienden hit fra jordens ende*; og se, hastig og lett kommer han. / {* JES 7, 18.}

²⁶Nam chih gamla taka mite adingin chiamtehna a tak khe dinga, kawl-monga kipan sam dingin a singsit ding: huchiin, ngaiin, amaute tuh kintakin a hongpai pah ding uh:

²⁷Der er ingen trett og ingen som snubler blandt dem, ingen som blunder eller sover; beltet om lendene går ikke op, og ingen skorem sønderrives.

²⁷Amau lakah kuamah a gim kei ding ua, a kisui sam kei ding uh; kuamah a lusu kei ding ua, a ihmu sam kei ding uh; a kawnggak ulah phel kolin a om kei dinga, a khedap gakna leng a tan sam kei ding:

²⁸Fiendens piler er hvesset, og alle hans buer spent; hans hesters hover kan lignes med flintesten, og hans vognhjul er som stormvinden.

²⁸A thalte uh a zum mahmaha, a thalpeu tengteng uh laisain a om keukou a; a sakol chinte uh meisahsuang a banga, a kangtalai khete uh leng pingpei a bang hi.

²⁹Hans brøl er som løvinnens, han brøler som de unge løver og brummer og griper sitt rov og bærer det bort, og der er ingen som redder.

²⁹A husa ging honhon uh humpinelkai humham bang mai ahi. Humpinelkai lunlai humham bang maiin a ging honhon hi: ahi, a ging honhona, a samat ding uh a man ua, bittakin a pai mang pih ua, kuamahin a honkhe theikei hi.Huai niin tuipi ging hawhaw bangin a tunguah a ging hawhaw ding ua: Huchiin min gam a honet uleh, ngaiin, mial leh mangbatna ngen ahi a, vak lah huaia mitea hihmialin a om hi.

³⁰Og det bruser over det* på den dag, likesom havet bruser; og skuer en til jorden, se, da er det mørke! Trengsel og lys! Det blir mørkt på dets** skydekte himmel. / {* Juda.} / {** landets.}

³⁰Huai niin tuipi ging hawhaw bangin a tunguah a ging hawhaw ding ua: Huchiin min gam a honet uleh, ngaiin, mial leh mangbatna ngen ahi a, vak lah huaia mitea hihmialin a om hi.