¹Judas synd er skrevet med en jerngriffel, med en diamantspiss; den er inngravet på deres hjertes tavle og på deres alteres horn,

¹Juda khelhna sik kolom leh suangmantam hiam muk zuma gelh ahi; a lungtang pek ua khuakin a om a, a maitam uahte leng;

²likesom også deres barn kommer deres altere og deres Astarte-billeder i hu ved de grønne trær og på de høie bakker.

²Sing hing bul leh mualpawngte ah a tate un a maitamte uleh a Aserahte uh a theigige ngal ua.

³Du mitt berg på marken*! Ditt gods, alle dine skatter vil jeg overgi til plyndring, likeså dine hauger, til straff for den synd som er gjort i hele ditt land. / {* d.e. Sion; JER 21, 13; 15, 13 fg.}

³Aw nang gama ka tang, gam dung tawna na khelhna jiakin na sum leh na gou tengtengte, na mun sangte toh gallak dingin ka pe ding.

⁴Og du skal, og det ved din egen skyld, la din arv som jeg gav dig, hvile efter dig*, og jeg vil la dig tjene dine fiender i et land du ikke kjenner; for en ild har I optendt i min vrede, den skal brenne til evig tid. / {* 3MO 26, 33 fg. JER 5, 19. 5MO 32, 22.}

⁴Huai na tantuam ka honpiak na tan dinga, na gam theih ngeihlouh ah na melmate na ka hon semsak ding, ka hehna mei, khantawna kang ding lah na mut kuangta ngal ua.

⁵Så sier Herren: Forbannet er den mann som setter sin lit til mennesker og holder kjød for sin arm, og hvis hjerte viker fra Herren.

⁵TOUPAN hichiin a chi: Mihing muanga, mihing ban hatna muanga, TOUPA lehngatsanna lungtang neimi hamse thuakin om hen.

⁶Han skal bli som en hjelpeløs mann på den øde mark og ikke få se at det kommer noget godt; men han skal bo på avsvidde steder i ørkenen, i et saltland som ingen bor i.

⁶Gamaia loupa keu gaw bang ahia, thil hoih pawt ding himhim a mu kei ding. Gamdai gamkei, chi gam, kuamah luah louh ah a teng zo ding hi.

⁷Velsignet er den mann som stoler på Herren, og hvis tillit Herren er.

⁷TOUPA muangmi, a lametpen TOUPA hi bel a nuamsa hi.

⁸Han skal bli lik et tre som er plantet ved vann og skyter sine røtter ut ved en bekk, og som ikke frykter når heten kommer, men alltid har grønne blad, og som ikke sørger i tørre år og ikke holder op å bære frukt.

⁸Tui kianga sing phuh, lui geia zungkai, kho lum hongtung ding leng khawksa lou, a nahte hing gige ngal, khokhen kum khawksa lou, gah suan kikhelsak tuan lou bang ahi ding hi.

⁹Svikefullt er hjertet, mere enn noget annet, og ondt er det; hvem kjenner det?

⁹Lungtang bel thil tengteng sangin khemhat pen, hoihlou pumlum ahia; kuan ahia thei thei ding?

¹⁰Jeg, Herren, ransaker hjerter og prøver nyrer og gir enhver efter hans ferd, efter frukten av hans gjerninger.

¹⁰Kei TOUPA bel mi chih a om dan bang jel u leh a theilhih gah bang jela pe dinga lungsim enkhepa, lungtang enchianpa ka hi.

¹¹Lik en rapphøne som samler unger den ikke har utklekket, er den som vinner rikdom, men ikke med rett; midt i sine dager skal han forlate den, og til sist skal han være en dåre.

¹¹Mi, kilawmloua honghausa bel vengkeng, amah tui loupi keuhsak dia opkhum bang ahi, a dam laiin amah a tuamsan ding ua, atawptawpin mi hai a honghi maimah ding.

¹²En herlighetens trone, høit ophøiet fra begynnelsen av, er vår helligdoms sted.

¹²Ka mun siangthou omna bel mangtutphah thupi mahmah, a tunga kipana tawisanga om ahi.

¹³Herre, du Israels håp! Alle de som forlater dig, skal bli til skamme; de som viker fra dig, skal skrives i støvet; for de har forlatt kilden med det levende vann, Herren.

¹³Aw TOUPA, Israel lamet, nang honpaisan mi tengteng a zahlak ding uh; kei hon lehngatsan mite leia leivuia gelh bang lel ahi ding uh, TOUPA, hinna tuikhuk pen lah a paisanta ngal ua.

¹⁴Læg mig, Herre, så blir jeg lægt! Frels mig, så blir jeg frelst! For du er min lovsang.

¹⁴Aw TOUPA, honhihdam inla, huchiin ka dam dinga, honhumbit lechin, huchiin ka bit ding, ka phat gige lah na hi ngala.

¹⁵Se, de sier til mig: Hvor blir det av Herrens ord? La det komme!

¹⁵Ngaiin, ka kiangah, TOUPA thu koiah? hongtung leh ake, a chi sek uh.

¹⁶Men jeg har ikke nektet å følge dig og være hyrde, heller ikke har jeg ønsket en ubotelig ulykkes dag*, du vet det; - det som kom fra mine leber, det kjente du. / {* over dem; JER 18, 20.}

¹⁶Thil hoihlou tungsak ding ka honphut keia, siatna ni lah ka deih het kei chih na thei hi; ka kama thu pawt lah na mai maa om ahi hi.

¹⁷Vær ikke til forferdelse for mig! Du er min tilflukt på ulykkens dag.

¹⁷Kei ding in kihtakhuai hi kenla, mangbat nia ka kihumbitna na hi.

¹⁸La mine forfølgere bli til skamme, og la ikke mig bli til skamme! La dem forferdes, og la ikke mig forferdes! La ulykkens dag komme over dem, og knus dem med dobbelt knusende slag!

¹⁸Honsimmohte zahlak uhenla, kei bel zahlak kei leng; amau bel lungjing uhenla, kei bel lungjing kei leng; mangbat ni a tunguah tun inla, nakpiin amau hih mangin.

¹⁹Så sa Herren til mig: Gå og still dig i folkets port, som Judas konger går inn og ut gjennem, og i alle Jerusalems porter!

¹⁹TOUPAN ka kiangah hichiin a chi: Kuan inla, Juda kumpipate lutna sek leh pawtna sek, mipite tate kongpi ah leh Jerusalem konpite tengteng ah va ding inla;

²⁰Og du skal si til dem: Hør Herrens ord, Judas konger og hele Juda og alle Jerusalems innbyggere, I som går inn gjennem disse porter!

²⁰Huan a kiang uah, Nou Juda kumpipate, Juda tengtengte, Jerusalema teeng tengteng hiai kongpi khawnga lut sekte aw, TOUPA thu ngaikhia un.

²¹Så sier Herren: Ta eder i vare så sant I har eders liv kjært, og bær ikke nogen byrde og før ikke nogen byrde inn gjennem Jerusalems porter på sabbatens dag!

²¹TOUPAN hichiin a chi hi: Na hinna uh pilvang mahmah dih ua, khawlniin puak neikei unla, Jerusalem kulh kongpi ah lutpih sam kei un.

²²Og I skal ikke bære nogen byrde ut av eders hus og ikke gjøre nogen gjerning på sabbatens dag; men I skal holde sabbatens dag hellig, som jeg bød eders fedre.

²²Huan, khawlniin na in ua kipan puak na pokhe ding uh ahi keia, na himhim na sem ding uh ahi sam kei; na pipute uh kiang a ka thu piak bangin khawlni na tang siang thou zo ding uhi.

²³Men de hørte ikke og vendte ikke sitt øre til; de gjorde sin nakke hård, så de ikke hørte og ikke tok imot tukt.

²³Amau jaw a ngaikhe kei ua, bil a doh kei ua; thununna a jak ua a tan louhna ding un a kigenhaksak jaw uhi.

²⁴Men hvis I hører på mig, sier Herren, så I ikke lar nogen byrde komme gjennem denne bys porter på sabbatens dag, men holder sabbatens dag hellig og ikke gjør nogen gjerning på den dag,

²⁴Huan, TOUPA thu pawtin hichiin a chi: Khawksa taka na honngaihkhiak ua, khawlnia hiai khopia kongpia thil na puaklut louh ua,

²⁵da skal konger og fyrster som sitter på Davids trone, dra inn gjennem denne bys porter på vogner og hester, de selv og deres fyrster, Judas menn og Jerusalems innbyggere, og denne by skal bli stående til evig tid,

²⁵Na himhim na sep louh ua khawlni na tan siangthou uleh, hiai khopi kongpi ah leh heutute, David tutphaha tu dingte kangtalaite leh sakolte ah tuangin a honglut ding ua, amau leh a miliante uh Juda leh Jerusalema tengte toh; huchiin hiai khopi ah mi a teng denta ding uh.

²⁶og fra Judas byer og fra landet omkring Jerusalem og fra Benjamins land og fra lavlandet og fra fjellbygdene og fra sydlandet skal de komme og bære frem brennoffer og slaktoffer og matoffer og virak, og bære frem takkoffer til Herrens hus.

²⁶Juda khopi leh Jerusalem kim akipan, Benjamin gam akipan, gamniam gam akipan, tanggam a kipan leh Sim gam akipain a hongpai ding ua, halmang thillat leh kithoihnate buh leh bal thillat leh gimlimte, kipahna kithoihnate TOUPA in ah a hontawi ding uh.Himahleh khawlni tang siangthou ding leh khawlnia puak neilouh leh Jerusalem kulh kongpia lutpih louh ding thu ah na honngaihkhiak kei ua leh a kulh kongpite ah mei ka pawtsak dinga, Jerusalem kumpipa inte a kang bei dinga, a mit kei ding.

²⁷Men dersom I ikke hører på mig, så I holder sabbatens dag hellig og ikke bærer nogen byrde inn gjennem Jerusalems porter på sabbatens dag, da vil jeg tende ild på dets porter, og den skal fortære Jerusalems palasser og ikke slukkes.

²⁷Himahleh khawlni tang siangthou ding leh khawlnia puak neilouh leh Jerusalem kulh kongpia lutpih louh ding thu ah na honngaihkhiak kei ua leh a kulh kongpite ah mei ka pawtsak dinga, Jerusalem kumpipa inte a kang bei dinga, a mit kei ding.