¹Dette er det ord som kom til Jeremias fra Herren:

¹Jeremia kiangah TOUPA akipan thu hongtung,

²Så sier Herren, Israels Gud: Skriv alle de ord jeg har talt til dig, i en bok!

²TOUPA Israel Pathianin hichiin a chi, Na Kianga thu ka gen tengteng laibu ah gelh in, chiin.

³For se, dager kommer, sier Herren, da jeg gjør ende på mitt folks, Israels og Judas, fangenskap, sier Herren, og fører dem tilbake til det land jeg gav deres fedre, så de kan ta det i eie.

³Ngai in, Israel leh Juda, ka mite omdan ka kikhelsakna ding nite a hongtung lellel hi; gam, a pipute uh kianga ka piak ah ka pi kik nawn dinga, a luahta ding uh, chih TOUPA thu pawt ahi, chiin TOUPAN a chi.

⁴Og dette er de ord Herren har talt om Israel og Juda:

⁴Huan, Juda leh Israel tungtang thua TOUPA thu gente hiaite ahi.

⁵Så sier Herren: Et redselsrop har vi hørt; der er frykt og ingen fred.

⁵TOUPAN hichiin a chi ahi: Lauthawngna husa ka ja ua, launa kikou husa, muanna hi louin.

⁶Spør og se efter om en mann føder! Hvorfor ser jeg hver mann med hendene på sine lender, lik en fødende kvinne, og hvorfor er alle åsyn forandret og blitt bleke?

⁶Dong vial vial unla, en vialvial dih ia, pasalin nau a vei ngei uhia? Bangdia numei nauvei bang jena, pasal a tai uh a dep chiat ua, a melte uh a hongmolh khit?

⁷Ve! Stor er den dag, det er ingen som den, og en trengselstid er det for Jakob; men han skal bli frelst fra den.

⁷Maijen aw! Huai ni thupi hina mai e, a kibatpih mahmah a om kei, Jakob mangbat ni ahi mah ngut hi, himahleh hotkhiakin a im himhim ding.

⁸Og det skal skje på den dag, sier Herren, hærskarenes Gud, da vil jeg bryte hans* åk og ta det av din nakke, og dine bånd vil jeg rive i stykker, og fremmede skal ikke mere holde dig i trældom. / {* fiendens.}

⁸Huan, huai niin hichi ahi dinga, a hakkol puak ka hihtan dinga, a khau leng ka kitatsak ding: pautuam miten amah nasempa dingin a zang ngei nawn kei ding uh.

⁹Og de skal tjene Herren sin Gud og David sin konge, som jeg vil opreise for dem.

⁹TOUPA a Pathian uh leh a kumpipa uh dinga ka tungding ding David na a sem zo ding uh.

¹⁰Frykt ikke, du min tjener Jakob, sier Herren, og reddes ikke, Israel! For se, jeg frelser dig fra det fjerne land og din ætt fra deres fangenskaps land, og Jakob skal vende tilbake og leve i ro og være trygg, og ingen skal forferde ham.

¹⁰Huaiziakin, aw ka nasempa Jakob, Lau het ken aw, Israel lunglel hetken, chih TOUPA thupawt ahi. Ngaiin, gamla pia kipanin ka honghunkhe dinga, a saltanna ua kipan na suante ngei, huan Jakob a kik nawn dinga, kuamahin a lausak ngei nawn kei ding uh.

¹¹For jeg er med dig, sier Herren, og jeg vil frelse dig; jeg vil gjøre ende på alle de folk som jeg har adspredt dig iblandt; bare dig vil jeg ikke gjøre ende på; jeg vil tukte dig med måte; men helt ustraffet vil jeg ikke la dig være.

¹¹Nang a honhun dingin na kiangah lah ka om gige ngala, kahondalhsakna nam tengteng, ka beisak dinga, nang bel neisak louin: a hun lelin ka hon gawt dinga, gawt louhin na pawt het kei ding, chih TOUPA thu pawt ahi.

¹²For så sier Herren: Ubotelig er din skade, ulægelig ditt sår.

¹²TOUPAN lah hichiin a chi ngala, Na liamna hihdam theih ahi keia, na meima a thupi hi.

¹³Ingen tar sig av din sak, så han klemmer ditt sår ut; lægedom, plaster finnes ikke for dig.

¹³Nang honpanpih ding a om kei ua, na damna ding damdawi a om sam kei hi.

¹⁴Alle dine elskere har glemt dig, de spør ikke efter dig; for jeg har slått dig som en fiende slår, som den grusomme tukter, fordi din misgjerning er mangfoldig, dine synder tallrike.

¹⁴Nang honitten a honmanghilhta ua, honlimsakta kei uhi: melma liamnain ka honliamsak a, dawm lou hialin ka hon gawt hi, na thulimlouhna a thupi a, na thil hih giloute a pun jiakin.

¹⁵Hvorfor skriker du over din skade, over at din smerte er ubotelig? Fordi din misgjerning er mangfoldig, dine synder tallrike, har jeg gjort dette mot dig.

¹⁵Bangdia na liamziak a kap nahia? Na liamna hihdam theih ahi kei, na thulimlouhna a thupi a, na thilhih khelhte a pun ziakin, hiai thilte na tunga hih ka hi.

¹⁶Derfor skal alle de som eter dig, bli ett, og alle de som er dine fiender, dra bort i fangenskap, alle sammen, og de som plyndrer dig, skal bli plyndret, og alle dem som røver dig, vil jeg gjøre til rov.

¹⁶Himahleh nang honne gaite tengteng, nekgaihin a om ding ua, na melmate teng teng mi chih, sal dia piin a om ding uh, nang honlokte lohin a om ding ua, nang hon gallakte dingin ka pe ding hi.

¹⁷For jeg vil legge forbinding på dig og læge dine sår, sier Herren; for de kaller dig den bortdrevne, Sion som ingen spør efter.

¹⁷Ka hondamtheisak nawn dinga, na liamna tengteng ka hihdam ding; TOUPA thu pawtin a chi; Delhkhiak, a honchi ua, Kuamah limsaklouh Zion ahi, a honchih jiak un.

¹⁸Så sier Herren: Se, jeg gjør ende på fangenskapet for Jakobs telt og forbarmer mig over hans boliger; byen skal bygges på sin haug, og palasset skal stå på sitt rette sted.

¹⁸TOUPAN hichiin a chi, Ngaiin, Jakob puanin saltangte ka lehhei dinga, a tenna munte ka hehpih dinga, a khopi a omna mual ngeiah lam ahi dinga, a kupipa in a omdan ngeiin a ding nawn ding.

¹⁹Og det skal lyde lovsang fra dem, og rop av glade mennesker; jeg vil gjøre dem tallrike, og de skal ikke bli færre; jeg vil ære dem, og de skal ikke bli aktet ringe.

¹⁹Kipahthu genna leh nuamsakna husa, huaite akipanin a hongpawtkhe ding. A mi ka pungsak dinga, a tawm kei ding uh amau ka hihthupi dinga, a neu kei ding uh.

²⁰Og hans* sønner skal være som i fordums tid, og hans menighet skal stå fast for mitt åsyn, og jeg vil hjemsøke alle dem som undertrykker ham. / {* Jakobs; JER 30, 18.}

²⁰A tate uh leng nidanglai bangin a om ding ua, ka maah a pungkhawm un a kip ding ua; amaute nuaisiahmite peuhmah ka gawt ding hi.

²¹Og hans herlige* skal være av hans egen ætt, og hans hersker** utgå av hans midte, og jeg vil la ham komme nær, og han skal trede frem for mig; for hvem vil ellers våge sitt liv og komme mig nær? sier Herren. / {* Messias; MIK 5, 1.} / {** Messias; MIK 5, 1.}

²¹A heutupa uh amau mi mah ahi dinga, a vaihawmpa uh amau laka hongpawt mah ahi ding; hon naih dinga, amah ka bawl dia, amau a honnaih ding; kua ahia amah thua honnaih ngam ding? Chih TOUPA thupawt ahi.

²²Og I skal være mitt folk, og jeg vil være eders Gud.

²²Huan ka mite na hi ding ua, kei na Pathian uh ka hi ding.

²³Se, Herrens storm, hans vrede farer ut, en rivende stormvind; den hvirvler over hodet på de ugudelige.

²³Ngai un, TOUPA huihpi, a hehna huihpi hat mah mah a pawtkheta: mi giloute lu a nuai ek ding.A lungtang tupnate a tagtuna a hih khit masiah, TOUPA hehna lauhuai mahmah a kikhel kei ding: ni nanungte ah na honthei siam ding uh.

²⁴Herrens brennende vrede skal ikke vende tilbake før han har utført og fullbyrdet sitt hjertes tanker; i de siste dager skal I forstå det.

²⁴A lungtang tupnate a tagtuna a hih khit masiah, TOUPA hehna lauhuai mahmah a kikhel kei ding: ni nanungte ah na honthei siam ding uh.