¹Herrens ord kom til Jonas, Amittais sønn, og det lød så:

¹Amittai tapa Jona kiangah TOUPA thu a hongtunga,

²Stå op, gå til Ninive, den store stad, og tal for den! For deres ondskap er steget op og er kommet for mitt åsyn.

²Thou inla, Ninevi kua, khopi thupi takah hoh inla, a tung thu kikou pih in; a gitlouhna uh ka maah a hongtung touta ngala, chiin.

³Men Jonas stod op og vilde fly til Tarsis, bort fra Herrens åsyn; og han drog ned til Joppe og fant der et skib som skulde gå til Tarsis, og han betalte frakten og gikk ombord for å fare med dem til Tarsis, bort fra Herrens åsyn.

³Himahleh Jona bel TOUPA maa kipan Tarsis ah tai mang dingin a thou a; huan, Joppa khuaah a hoh suka, Tarsis juan ding long a mua; huchiin, atuan man a piaa, TOUPA maa kipan Tarsis juan dingte toh hoh dingin longah a lut suk hi.

⁴Men Herren sendte en sterk vind ut over havet, og det blev en stor storm på havet, og skibet var i ferd med å knuses.

⁴Himahleh TOUPAN huih hat mahmah tuipi ah a nungsaka, tuipi ah huihpi hat mahmah a nunga, huchiin, long kitam ding bangin a om ta hi.

⁵Da blev skibsfolkene redde og ropte hver til sin gud, og de kastet de ting som var i skibet, ut i havet for å lette skibet. Men Jonas var steget ned i skibets nederste rum og lå i fast søvn.

⁵Huan, long miten a lau ua, amau Pathian a sam chiat ua; log janna dingin long sunga vante tuipi ah a pai khia uhi. Jona bel long sunggil penah na lutkhinsa ahia; a luma, a nakiitmut bawl a.

⁶Skibsføreren gikk da til ham og sa: Hvorledes kan du sove så fast? Stå op og rop til din gud! Kanskje den gud vil tenke på råd for oss, så vi ikke går under.

⁶Huchiin long heutu a kiangah a honga, Aw nang ihmu, bang chidan ahia? thou inla, na Pathian samin, Pathianin, i manlouhna dingin a hongngaihtuah khamoh dia, a chi a.

⁷Og de sa til hverandre: Kom, la oss kaste lodd, så vi kan få vite hvem som er skyld i at denne ulykke har hendt oss! Så kastet de lodd, og loddet falt på Jonas.

⁷Huan, Khai, hiai thil hoihlou i tung ua hongom kua jiak ahia chih i theihna dingin, ai i san ding, chiin a kihou ua. Huchiin, ai a san ua, aisan Jona tungah a keta hi.

⁸Da sa de til ham: Si oss hvem som er skyld i at denne ulykke har hendt oss! Hvad er ditt ærend, og hvor kommer du fra? Hvad land er du fra, og hvad folk hører du til?

⁸Huchiin, a kiang ah, Hiai thil hoih lou i tung ua om kua jiak ahia, hon hilhin, ka hon ngen uh; na nasep bang ahia? koi akipana hong na hia? koi lam gama mi na hia? bang nam mi na hia? a chi ua.

⁹Han svarte: Jeg er en hebreer, og jeg frykter Herren, himmelens Gud, ham som har gjort havet og det tørre land.

⁹Aman a kiang uah, Hebru mi ka hi; tuipi leh gam bawlpa TOUPA, van Pathian ka lau ahi, a chi a.

¹⁰Da blev mennene grepet av en stor frykt, og de sa til ham: Hvorfor har du gjort dette? For de visste at han flydde fra Herrens åsyn; det hadde han fortalt dem.

¹⁰Huan, miten a kihta mahmah ua, a kiangah, Bangdia hiai bang na hih na hia? a chi ua a hilhkhitsa a hih jiakin miten lah TOUPA maa kipana taimang ahi chih a natheita ngal ua.

¹¹Og de sa til ham: Hvad skal vi gjøre med dig, forat havet kan legge sig for oss? For havet blev mere og mere oprørt.

¹¹Huchiin, a kiangah, Kou dia tuipi a kihoh louhna dingin na tungah bang ka hih ding ua? a chi ua, tuipi lah a kihot sang hulhul ngal a.

¹²Han svarte: Ta mig og kast mig i havet! Så vil havet legge sig for eder; for jeg vet at det er for min skyld denne store storm er kommet over eder.

¹²Huan, aman a kiang uah, Hondom kang unla, tuipi ah hon lawn khia un; huchiin tuipi nou adingin a kihot nawn kei ding; kei jiakin na tunguah hiai huihpi thupitak a nung ahi chih lah ka thei ngala, a chi a.

¹³Mennene prøvde nu å ro tilbake til land, men de maktet det ikke; for sjøen slo sterkere og sterkere mot dem.

¹³Himahleh miten gama kik dingin nakpiin a kal ua; ahihhangin a hithei kei: tuipi lah a tunguah a nak kihoh semsem ngala.

¹⁴Da ropte de til Herren og sa: Å Herre, la oss ikke gå under fordi denne mann skal dø, og la ikke uskyldig blod komme over oss! For du, Herre, har gjort som du vilde.

¹⁴Huaijiakin TOUPA a sam ua, AW TOUPA, hiai mipa hinna jiakin honhihmang ken la, mi hioh sisan moh ka tung ua nga mahmah lou dingin nakpi takin ka honngen uh, ka honngen uh: TOUPA, nang na deih banga na hih ahi ngala a chi ua.

¹⁵Så tok de Jonas og kastet ham i havet; da holdt havet op å rase.

¹⁵Huchiin Jona a dom kang ua, tuipi ah a lawn kheta uh: huan, tuipi kihawt phul vonvon a daita hi.

¹⁶Og mennene blev grepet av stor frykt for Herren, og de ofret takkoffer til Herren og gjorde løfter.

¹⁶Huchiin, miten TOUPA nakpi takin a lau ua; TOUPA kiangah kithoihna a lan ua, thute achiamta uhi.Huan, TOUPAN Jona valh dingin nga lian tak a nasep khina; huia nga gilsungah Jona ni thum leh jan thum a om.

¹⁷Huan, TOUPAN Jona valh dingin nga lian tak a nasep khina; huia nga gilsungah Jona ni thum leh jan thum a om.