¹Dette er de folk som Herren lot bli for ved dem å prøve Israel, alle de israelitter som ikke selv hadde vært med i nogen av Kana'anskrigene,

¹Hiai Namte ahi TOUPAN Kanan gama gal sual ngei nai het lou zeetna dinga a omsakte,

²bare forat de kommende slekter i Israel skulde få kjennskap til krig og bli oplært deri, alle de som ikke før hadde vært med:

²Huai Israel suan suante, tumaa bangmah thei naihetlou ten a hontheihna ding uh leh galsual dan sinsak ding kiaa omsak ahi uh;

³Filistrenes fem fyrster og alle kana'anittene og sidonierne og hevittene, som bodde på Libanon-fjellene, fra Ba'al-Hermon-fjellet til der hvor veien går til Hamat.

³Huaite bel Philistiate kumpipa ngate, kanan mi tengtengte, Zidonte; Lebanon tanga om Hivte ahi ua, Baal-hermon tang akipana Hamath kho lutna phain.

⁴Ved dem var det Israel skulde prøves, så det kunde kjennes om de vilde lyde Herrens bud, som han hadde gitt deres fedre ved Moses.

⁴TOUPAN Mosi zanga a pipute uh tuh a napiakte a pom sin uh leh sin louh uh theihna dingin huaite bel Israelte zeetna ding ahi uh.

⁵Men da Israels barn nu bodde midt iblandt kana'anittene, hetittene og amorittene og ferisittene og hevittene og jebusittene,

⁵Huan, Israel suante Kanante, Hitte, Amorte, Perizte, Hivte, Jebuste lakah a om ua;

⁶tok de deres døtre til hustruer og gav sine døtre til deres sønner og dyrket deres guder.

⁶Huan, a tanute uh jiin a nei ua, huan, a tanute uh tapate uh tapate a neithuk sak ua, a pathiante uh na a sem uhi.

⁷Israels barn gjorde det som var ondt i Herrens øine; de glemte Herren sin Gud og dyrket Ba'alene og Astarte-billedene.

⁷Huan, Israel suanten TOUPA mitmuhin thil gilou a nahih ua, TOUPA a Pathian uh a mangngilh ua, Baalte leh Astoret na a sem uh

⁸Da optendtes Herrens vrede mot Israel, og han solgte dem i Kusan-Risata'ims hånd, som var konge i Mesopotamia; og Israels barn tjente Kusan-Risata'im i åtte år.

⁸Huchiin TOUPA Israelte tungah a hehtaa, Mesopotamia gam kumpipa Kusan-risathaim kiangah a juaktaa: huchiin Israel suante Kusan-risathaim thu nuaiah kum giat a om uh.

⁹Da ropte Israels barn til Herren, og Herren opreiste Israels barn en frelser, og han frelste dem; det var kenisitten Otniel, Kalebs yngre bror.

⁹Huan, Israel suanten TOUPA a sap tak un, TOUPANIsrael suante hondampa a honbawl saka, huai main a honghondamtaa. huai bel Kaleb nau Kenaz tapa Othniel ahi.

¹⁰Og Herrens Ånd kom over ham; han blev dommer i Israel og drog ut til strid, og Herren gav Kusan-Risata'im, kongen i Mesopotamia, i hans hånd, så han vant over Kusan-Risata'im.

¹⁰Huan, TOUPA kha a tungah a hongtunga, huchiin Mesopotamia gam kumpipa Kusan-risathaim a piaa; Kusan-risathaim a zouta hi.

¹¹Og landet hadde ro i firti år; da døde Otniel, Kenas' sønn.

¹¹Huan, gam kum sawmli galmuangin a omta hi.

¹²Men Israels barn gjorde atter det som var ondt i Herrens øine; og Herren gav Eglon, kongen i Moab, makt over Israel, fordi de gjorde det som var ondt i Herrens øine.

¹²Huan, Israel suanten TOUPA mitmuhin thil gilou a hih nawn ua: huchiin TOUPA mitmuha thil a na hihkhelh jiakun TOUPAN Moab kumpipa Eglon Israelte tunga hatin a bawla.

¹³Han fikk med sig Ammons barn og Amalek og drog ut og slo Israel, og de inntok Palmestaden.

¹³Huan, aman Amon suante leh Amalekte a kai khawma; huan, Israelte a vasuala, tum khopi a luataa.

¹⁴Og Israels barn tjente Eglon, kongen i Moab, i atten år.

¹⁴Huchiin Israelte Moab kumpipa Eglon thu nuaiah kum sawm leh kum giat a om uh.

¹⁵Da ropte Israels barn til Herren, og Herren opreiste dem en frelser, benjaminitten Ehud, Geras sønn, en kjevhendt mann. Israels barn sendte ham engang med en gave til Eglon, kongen i Moab;

¹⁵Himahleh Israel suanten TOUPA a sap tak un TOUPAN Gera tapa Ehud, Benjamin mi, mi veiling, hondampa a honbawl saka: huan, Israel suanten Moab kumpipa piak dingin kipahman a tawisak uhi.

¹⁶da gjorde Ehud sig et tveegget, alenlangt sverd og bandt det om sig under sine klær ved sin høire hofte.

¹⁶Huan, Ehudin namsau hiam tuah tong tana sau in a sek a; huai tuh a pheipi taklam puan nuaiah a taivom a.

¹⁷Så førte han gaven frem til Eglon, kongen i Moab; men Eglon var en meget fet mann.

¹⁷Huan, Moab kumpipa Eglon kipahman a vapiaa: Eglon bel mi thau tak ahi.

¹⁸Og da han hadde gitt gaven fra sig, lot han folkene som hadde båret gaven, dra hjem.

¹⁸Huan, kipahman a vapiak khit takin, kipahman tawite a paisak nawn hi.

¹⁹Men selv vendte han tilbake fra stenbruddene ved Gilgal og lot si: Jeg har et hemmelig ord til dig, konge! Da sa kongen: Hysj! Så gikk de ut alle de som stod om ham.

¹⁹Amah bel Gilgal kho kianga suangsek mun akipan a nungkik nawna, I aw kumpipa, honhilh ding thuguk neikei ve, a chi a. Huan, aman, Dai sisip un, achi a. Huchiin a kianga gingte teng in a pawt khiak san vek ua.

²⁰Og Ehud kom inn til ham, mens han satt alene i sin kjølige sal, og Ehud sa: Jeg har et ord fra Gud til dig. Da reiste han sig op fra sin stol.

²⁰Huan, Ehud a kiangah a vahoha; amah bel a nipi dantan ah amah kiain a natua. Huan, Ehudin, Pathian in na kianga gen ding thu a honthukhak, achi a. Huan, tutphah akipan a ding hi.

²¹Men Ehud rakte ut sin venstre hånd og tok sverdet fra sin høire hofte og støtte det i hans buk;

²¹Huan, Ehudin akhut vei lamin a pheipi taklama namsau a doka, a gilpi ah a kui ek mawka:

²²og heftet gikk inn efter bladet, og fettet lukket til om bladet, for han drog ikke sverdet ut av hans buk; det gikk ut baktil.

²²A bul leng a lut tum toiha, huan, a namsau pen a thau in a hubita, a gilpia namsau lah a phawi ngal keia; a nungah a pailet hi.

²³Og Ehud gikk ut i buegangen, og han lukket døren til salen hvor han var, og låste den.

²³Huchiin Ehud bel inlimah a pawta, dantan kongkhaktein a khakkhum a, a kalh bibek.

²⁴Og da han var gått ut, kom tjenerne inn, og da de så at døren til salen var låst, sa de: Han har visst et ærend i svalkammeret.

²⁴Huan, huchia a pawt khit nungin, a sikhate a hongpai ua; huan, a muh tak un ngaiin, dantan kongkhakte a na kikalh ngiungeua; A nipi dantan ah a vatuamom tadih hiin teh, achi ua.

²⁵Og de ventet meget lenge, men han lukket ikke op døren til salen; da tok de nøklen og lukket op, og se, deres herre lå død på gulvet.

²⁵Huan, zumhuai khopin a ngak nilouh ua: huan, ngaiin, dantan kongkhakte a hong himhim kei a; huchiin tahbi a la ua, a hong ua: huan, ngaiin, a kumpipa uh pialkhangah, siin a na lumta hi.

²⁶Mens de gav sig tid, slapp Ehud bort; han var allerede kommet forbi stenbruddene og kom frem til Se'ira.

²⁶Huan, Ehud lah huchia a ngak nilouh sungun a natai mang khintaa, huai suangsekna mun a khenga, Seira ah a tai.

²⁷Da han kom dit, støtte han i basunen på Efra'im-fjellet; og Israels barn drog ned med ham fra fjellene, og han foran dem.

²⁷Huan, hichi ahia, huai mun a tunin Ephraim tanggam ah pengkul a muta, huan, Israel suante tanggam akipan a kiangah a pai suk ua, aman a ma uh a kaita hi.

²⁸Og han sa til dem: Skynd eder efter mig! For Herren har gitt eders fiender, moabittene, i eders hånd. Så drog de ned efter ham, og de satte folk ved vadestedene over Jordan til Moab og lot ingen komme over.

²⁸Huan, aman a kiang uah, Honjui dih ua: TOUPAN na melma uh Moabte honpe khinta ahi, a chi a. Huchiin a jui suk ua, Moab gam chin Jordan lui kahnate a la ua; kuamah a galkah uh a phal kei uh.

²⁹Dengang slo de omkring ti tusen mann av Moab, som alle var sterke og djerve menn; ikke én slapp bort.

²⁹Huai tungin Moabte sing khat tak mi hat ngenta leh mi hat hangsan hoih ngenta a that ua; khat lel leng tai khia a om kei uh.

³⁰Så blev da Moab på den dag ydmyket under Israels hånd, og landet hadde ro i åtti år.

³⁰Huchiin huai niin Moabte Israelte lakah a nazahlak uhi. Huan, gam kum sawmgiat sung galmuangin a om.Huan, a nungin Anath tapa Samgar a hong kilang sama, huai miin Philistiate mi za guk bawng sutna chiangin a sunluma: amahmahin Israelte a hondam hi.

³¹Efter ham kom Samgar, Anats sønn; han slo seks hundre mann av filistrene med en oksedrivers stav; også han frelste Israel.

³¹Huan, a nungin Anath tapa Samgar a hong kilang sama, huai miin Philistiate mi za guk bawng sutna chiangin a sunluma: amahmahin Israelte a hondam hi.