¹Men to dager derefter var det påske og de usyrede brøds høitid. Og yppersteprestene og de skriftlærde søkte råd til å gripe ham med list og slå ham ihjel;

¹Huan, ni nih nungin Paikan Ankuangluina leh Tanghou silngou sohlouh Ankuangluina om ding ahi a; siampu liante leh laigelhmiten, amah zekhema, mana, a hihlup theihna dingdan a zongzong ua;

²for de sa: Ikke på høitiden, forat det ikke skal bli opstyr blandt folket.

²himahleh, Ankuanglui sungin hi keiheh, huchilouin jaw vantang lakah buaina a hongom kha ding, a chi ua.

³Og mens han var i Betania, i Simon den spedalskes hus, og satt til bords, da kom en kvinne som hadde en alabaster-krukke med ekte kostelig nardussalve, og hun brøt alabaster-krukken i sønder og helte den ut over hans hode.

³Huan, Bethani khuaa phak Simon ina a om laia, ankuang a um laiin numei khat, alabaster bawma spiknardi thau gimlim man tampi tawiin a honga, a bawm tuh a hihkhama, a lu ah a sungta a.

⁴Men der var nogen som blev vrede ved sig selv og sa: Hvad skal denne spille av salven være til?

⁴Himahleh, khenkhat tuh a lunghita kei ua, Bang dinga thau gimlim hihmang mawkmawk ahia?

⁵Denne salve kunde jo være solgt for mere enn tre hundre penninger og gitt til de fattige. Og de talte strengt til henne.

⁵Hiai thau makhai za thum sanga tamjawa juaka, mi gentheite kianga piak theih ahi ngala, a chi ua. Huchiin, a tungah a phunta uh.

⁶Men Jesus sa: La henne være i fred! Hvorfor gjør I henne fortred? hun har gjort en god gjerning mot mig.

⁶Jesun tuh, Hih hen aw; bangdia va hihbuai na hi ua? ka tungah thil hoihtak a hih ahi.

⁷For de fattige har I alltid hos eder, og når I vil, kan I gjøre vel mot dem; men mig har I ikke alltid.

⁷Mi gentheite chiklaipeuhin leng na kiang ua om ahi ua, na ut hun peuh un na hehpih thei ngal ua; kei bel chiklaipeuha na kiang ua om gige ding ka hi kei.

⁸Hun gjorde det hun kunde; hun salvet forut mitt legeme til min jordeferd.

⁸A hihtheih khamkham a hih ahi; ka sapum vui dinga thau nuh khol ahi.

⁹Sannelig sier jeg eder: Hvor som helst evangeliet forkynnes i all verden, skal også det hun gjorde omtales til minne om henne.

⁹Huchiin, chihtaktakin ka honhilh ahi, khovel tengteng koipeuhah leng Tanchin Hoih a kigenna ah hiai meithai thilhih leng amah theihgigena dingin a kigen jel ding hi, a chi hi.

¹⁰Og Judas Iskariot, en av de tolv, gikk til yppersteprestene for å forråde ham til dem.

¹⁰Huan, Juda Iskariot, sawm leh nihte laka khatin, Jesu a kiang ua juausana a matsak theihna dingin siampu liante kiangah a vahoha.

¹¹Men da de hørte det, blev de glade og lovte å gi ham penger; og han søkte leilighet til å forråde ham.

¹¹Huan, amau a jak tak un a kipak mahmah ua, a kiangah dangka piak achiamta uh. Huchiin, juausana matsakna dingdan lemtang a zongta hi.

¹²Og på den første dag av de usyrede brøds høitid, da de slaktet påskelammet, sa hans disipler til ham: Hvor vil du vi skal gå og gjøre i stand, så du kan ete påskelammet?

¹²Huan, Tanghou Silngou-sohlouh ni, ni masapen, Paikan Ankuangluina belamnou a goh jelna ni uah, a nungjuiten a kiangah, Paikan Ankuanglui na nek theihna dingin koiah ahia vabawl le ung na ut? a chi ua.

¹³Da sendte han to av sine disipler avsted og sa til dem: Gå inn i byen, og der skal møte eder en mann som bærer en krukke vann; følg ham,

¹³Huchiin, a nungjuite laka mi nih a sawla, a kiang uah Khopi ah valut unla, huai ah pasal bela tui pua in hontuak dia; amah jui un.

¹⁴og der hvor han går inn, skal I si til husbonden: Mesteren sier: Hvor er mitt herberge, der jeg kan ete påskelammet med mine disipler?

¹⁴Huan, a lutna peuhah, huai intekpa kiangah, Sinsakpan, Ka nungjuite toh Paikan Ankuang ka nek na ding uh, ka mikhual indan koilai ahia? a chi, na chi ding uh.

¹⁵Og han skal vise eder en stor sal, som står ferdig med benker og hynder, og der skal I gjøre det i stand for oss.

¹⁵Huchiin, amahmahin dantan tungnung za tak, van omsa, mansa dimdiam a honensak dia; huai ah eia dingin bawl un, a chi a.

¹⁶Og disiplene gikk avsted og kom inn i byen og fant det således som han hadde sagt dem; og de gjorde i stand påskelammet.

¹⁶Huan, nungjuite a pawtta ua, khopi ah a valut ua, a kiang ua a gen bang takin a vamu ua; huan, Paikan Ankuangluina a bawlta uh.

¹⁷Og da det var blitt aften, kom han med de tolv.

¹⁷Huan, nitaklam a honghihin, amah tuh sawm leh nihte toh a vahoh-ta ua.

¹⁸Og mens de satt til bords og åt, sa Jesus: Sannelig sier jeg eder: En av eder skal forråde mig, den som eter med mig.

¹⁸Huan, a um ua, a nek lai un, Jesun, Chihtaktakin ka honhilh ahi, na lak ua mi khat, ka kianga ne sam ngeiin, honjuausanin honmansak ding, a chi a.

¹⁹Da begynte de å bedrøves og en for en å si til ham: Det er da vel ikke mig?

¹⁹Huan, a lungkham panta ua, khatkhatin a kiangah, Keimah ka hi hia? a chi chiat ua.

²⁰Han sa til dem: Det er en av de tolv, den som dypper sammen med mig i fatet.

²⁰Huan, aman tuh a kiang uah, sawm leh nihte laka mi khat, ka kuanga tanghou hondiahpihpa ahi.

²¹Menneskesønnen går bort, som skrevet er om ham; men ve det menneske ved hvem Menneskesønnen blir forrådt! Det hadde vært godt for det menneske om han aldri var født.

²¹Mihing Tapa a tanchin a gelh bang tak un a pai ding: himahleh, Mihing Tapa mansak ding mipa tung a gik hi: Huai mihing jaw piang kei leh amah adin a hoihzo ding, a chi a.

²²Og mens de åt, tok han et brød, velsignet og brøt det, gav dem og sa: Ta det! Dette er mitt legeme.

²²Huan, a nek lai un Jesun tanghou a la a, a vualjawl zohin a balkhama, a kiang uah a pia a, La un; hiai ka sapum ahi, a chi a.

²³Og han tok en kalk, takket og gav dem; og de drakk alle av den.

²³Huan, nou a la a, kipah thu a gen zohin a kiang uah a pia a; huchiin, a vek un a dawn chiat ua.

²⁴Og han sa til dem: Dette er mitt blod, paktens blod, som utgydes for mange.

²⁴Huan, aman a kiang uah, Hiai ka sisan, mi tampi dia pawt ding, thukhunna ahi.

²⁵Sannelig sier jeg eder: Jeg skal ikke mere drikke av vintreets frukt før den dag jeg skal drikke den ny i Guds rike.

²⁵Chihtaktakin ka honhilh ahi, Pathian Gama a thak ka dawn ni a tun masiah grep gui gaha ka dawn nawnta kei ding, a chi hi.

²⁶Og da de hadde sunget lovsangen, gikk de ut til Oljeberget.

²⁶Huan, la a sakzoh un, a pawt ua, Oliv tangah a hohta uh.

²⁷Og Jesus sa til dem: I skal alle ta anstøt; for det er skrevet: Jeg vil slå hyrden, og fårene skal adspredes.

²⁷Huan, Jesun a kiang uah, Na vek un lungkiain nontaisan ding uh, Belamchingpa ka khen dia, belamte a dalh ding uh, chih gelh ahi ngala.

²⁸Men når jeg er opstanden, vil jeg gå i forveien for eder til Galilea.

²⁸Himahleh, ka thohnawn nungin Galili gamah na ma uah ka pai ding, a chi a.

²⁹Da sa Peter til ham: Om enn alle tar anstøt, vil dog ikke jeg gjøre det.

²⁹Peterin bel a kiangah, A vek un lungkiain hontaisan mahle uh, ken jaw kontaisan kei ding, a chi a.

³⁰Og Jesus sa til ham: Sannelig sier jeg dig: Idag, i denne natt, før hanen har galt to ganger, skal du fornekte mig tre ganger.

³⁰Huan, Jesun a kiangah, Chihtaktakin ka honhilh ahi, Tu jan ngeingeiin, ak nih vei a khuan main, nang thumvei non kitheihmohbawl ding, a chi a.

³¹Men han blev ved sitt og sa: Om jeg så skal dø med dig, vil jeg ikke fornekte dig. Det samme sa de alle.

³¹Aman bel khauhtakin, Na sihna ah si sam ding himahleng ka honkitheihmohbawl kei hial ding, a chi guapguap a. Huchimah bangin a chi chiat uh.

³²Og de kom til et sted som heter Getsemane; og han sa til sine disipler: Sett eder her mens jeg beder!

³²Huan, Gethsemani a chih mun uh a tung ua; huan, aman tuh a nungjuite kiangah, Ka thum sung teng hiaiah na tu un, achia.

³³Og han tok Peter og Jakob og Johannes med sig, og begynte å forferdes og engstes,

³³Huan, Peter, Jakob leh Johan a pi a, nak pitaka lungkhamin a mangbang mahmah a.

³⁴og han sier til dem: Min sjel er bedrøvet inntil døden; bli her og våk!

³⁴Huchiin a kiang uah, Ka kha a lungkham mahmaha, sihna khop hial ahi; hiaiah om unla, kiging gige un, a chi a.

³⁵Og han gikk et lite stykke frem, falt ned på jorden og bad at denne stund måtte gå ham forbi, om det var mulig,

³⁵Huan, neukhain ma lamah a vapai zeka, leiah a khupboh a, hih theih hi leh, huai hunin amah pel dingin a thuma.

³⁶og han sa: Abba, Fader! alt er mulig for dig; ta denne kalk fra mig! Dog, ikke hvad jeg vil, men hvad du vil!

³⁶Abba, Pa, bangkim na hihtheia; hiai nou kei akipanin la mang in; himahleh, kei thu hilou in nangmah thuthu hijaw hen, a chi a.

³⁷Og han kom og fant dem sovende, og sa til Peter: Simon, sover du? Var du ikke i stand til å våke én time?

³⁷Huan, a hongpaia, amau tuh ihmuin a honmu a, huchiin, Peter kiangah, Simon, ihmu na hi maw? Dak kal khat leng kiging gigein na om theikei maw?

³⁸Våk og bed, forat I ikke skal komme i fristelse! Ånden er villig, men kjødet er skrøpelig.

³⁸Khemnaa na lut louhna ding un kiging gigein thum un. Khain tuh a ngapa, sa jaw a hat kei, a chi a.

³⁹Og atter gikk han bort og bad, og sa de samme ord.

³⁹Huan, a vahoh nawna, a thugen ngei genin a thum nawna.

⁴⁰Og da han kom igjen, fant han dem atter sovende; for deres øine var tunge, og de visste ikke hvad de skulde svare ham.

⁴⁰Huan, a hongpai nawna amau tuh ihmuin a honmu nawna, a ihmut uh a suak mahmah ngala; dawn dan leng a theikei uh.

⁴¹Og han kom tredje gang og sa til dem: I sover altså og hviler eder! Det er nok; timen er kommet; se, Menneskesønnen overgis i synderes hender;

⁴¹Huan, a hongpai thum veina ah, a kiang uah, Na ihmu lailai umaw, na tawlnga lailai umaw? A hunta ve; a hun hongtungta; mihing Tapa mikhialte khuta juausana piak ahita.

⁴²stå op, la oss gå! Se, han er nær som forråder mig.

⁴²Thou un, i pai ding uh; en un, hon juausanpa hongnai, a chi a.

⁴³Og straks, mens han ennu talte, kom Judas, en av de tolv, og med ham fulgte en hop med sverd og stokker; de kom fra yppersteprestene og de skriftlærde og de eldste.

⁴³Huan, a gen laitakin, Juda, sawm leh nihte laka mi khat tuh, a hongtungpahta ngala, siampu liante leh laigelhmite leh upate akipan mipi, temsau leh khetbuk tawite toh.

⁴⁴Men han som forrådte ham, hadde gitt dem et tegn og sagt: Den jeg kysser, ham er det; grip ham og før ham sikkert bort!

⁴⁴Huan, juausanpan, Ka tawp peuhmah amah ahi ding; man unla, kizentakin na pi mang ding uh, chiin chiamtehna ding a na hilhkhol diamdiama.

⁴⁵Og da han kom, gikk han straks bort til ham og sa: Rabbi! og kysset ham.

⁴⁵Huchiin, a tun takin amah a vanaih paha, Rabbi: chiin, a tawp tantan a.

⁴⁶Men de la hånd på ham og grep ham.

⁴⁶Huan, amah a lenta ua, a manta uh.

⁴⁷Men en av dem som stod der, drog sitt sverd, og slo til yppersteprestens tjener og hugg øret av ham.

⁴⁷Huan, a kianga dingte laka mi kua hiamin a temsaua doka, siampu lianpen sikha a sata, a bil a sat khiak sak.

⁴⁸Og Jesus tok til orde og sa til dem: I er gått ut som mot en røver med sverd og stokker for å gripe mig;

⁴⁸Huan, Jesun amau a houpiha, a kiang uah, Temsaute, khetbukte tawiin suamhat man ding bang hialin, honman dingin nong kuan u maw?

⁴⁹daglig var jeg hos eder og lærte i templet, og I grep mig ikke; men dette er skjedd forat skriftene skal opfylles.

⁴⁹Pathian biakin ah ni tenga thuhilhin na kiang uah ka om jela; non man ngal kei ua. Himahleh, Laisiangthou a hongtun theihna ding ei ve, a chi a.

⁵⁰Da forlot de ham alle sammen og flydde.

⁵⁰Huan, a vek un amah a nusia ua, a taimang vekta uh.

⁵¹Og en ung mann fulgte ham med et linklæde kastet om sitt bare legeme, og de grep ham;

⁵¹Huan, tangval kuahiam, puan malngat kia batin, amah a juia; huan, amah a na man uh;

⁵²men han slapp linklædet og flydde naken bort.

⁵²Himahleh, a puan malngat a taisana, vuaktangin a taimangta.

⁵³Og de førte Jesus til ypperstepresten, og der kom alle yppersteprestene og de eldste og de skriftlærde sammen.

⁵³Huan, Jesu tuh siampu lianpen kiangah a pi ua; huan, siampu liante, laigelhmite tengteng toh a hongton uh.

⁵⁴Og Peter fulgte ham langt bakefter like inn i yppersteprestens gård, og han satt der sammen med tjenerne og varmet sig ved ilden.

⁵⁴Huan, Peterin gamla pia kipanin amah a juia, siampu lianpen inhuangsung konglai phain; huan, sikhate lakah mei lum awiin a tu sam a.

⁵⁵Men yppersteprestene og hele rådet søkte vidnesbyrd mot Jesus, forat de kunde drepe ham, men de fant ikke noget.

⁵⁵Huan, Jesu a hihlup theihna ding un siampu liante leh vaihawm mite tengtengin amah hekna a zong ua, a mu sam kei uh.

⁵⁶For mange vidnet falsk mot ham, men deres vidnesbyrd stemte ikke overens.

⁵⁶Mi tampiin juauin a hek ua, himahleh, a hekna thu uh a kituak sam kei.

⁵⁷Da stod nogen op og vidnet falsk mot ham og sa:

⁵⁷Huan, kuate hiam a ding ua, juauin a hek ua,

⁵⁸Vi har hørt ham si: Jeg vil bryte ned dette tempel som er gjort med hender, og på tre dager bygge et annet, som ikke er gjort med hender.

⁵⁸Hiai min, Hiai Pathian biakin khuta lam ka hihse dia, ni thum sungin biakin dang, khuta lam louh, ka lam ding, a chih, ka ja uh, a chi ua.

⁵⁹Og enda stemte ikke deres vidnesbyrd overens.

⁵⁹Himahleh huchiin leng a hekna thu uh a kituak thei samsam kei.

⁶⁰Da stod ypperstepresten op midt iblandt dem og spurte Jesus: Svarer du intet på det som disse vidner mot dig?

⁶⁰Huan, siampu lianpen a laiah a ding khia a. Jesu kiangah, Bangmaha dawnglou maw? Hiaite honhekna bangchidan ahia? chiin, a donga.

⁶¹Men han tidde og svarte intet. Atter spurte ypperstepresten ham og sa til ham: Er du Messias, den Velsignedes Sønn?

⁶¹Amah lah a dai dide a, bangmahin a dawng kei a. Siampu lianpenin a kiangah, Kris, Hampha Tapa, na hi hia? chiin, a dong nawna.

⁶²Jesus sa: Jeg er det, og I skal se Menneskesønnen sitte ved kraftens høire hånd og komme med himmelens skyer.

⁶²Huan, Jesun, Hi e; Mihing Tapa Thilhihtheihna taklama tu a, van mei laka hongpai na mu ding uh, a chi a.

⁶³Da sønderrev ypperstepresten sine klær og sa: Hvad skal vi mere med vidner?

⁶³Huan, siampu lianpenin a puansilh a botkeka, Theihpih dang bang din i deih dia?

⁶⁴I har hørt gudsbespottelsen; hvad tykkes eder? De dømte ham alle å være skyldig til døden.

⁶⁴Pathian a gensiatdan na zata uh; bangchi na sa ua? achia. Huan, a vek un amah tuh si takin a sep chiat ua;

⁶⁵Og nogen gav sig til å spytte på ham og tildekke hans ansikt og slå ham med knyttet neve og si til ham: Spå! Og tjenerne tok imot ham med stokkeslag.

⁶⁵Huan, a khenin amah chil a siat pan pah ua, a kiangah, Gen in, a chi ua. Huan, vengtuten a let kawm un a beng ekek uh.

⁶⁶Og mens Peter var nede i gårdsrummet, kom en av yppersteprestens tjenestepiker,

⁶⁶Huan, Peter tuh nuai lama inhuang sung konglaia a om laiin siampu lianpen sikha nungakte laka khat a hong paia,

⁶⁷og da hun så Peter varme sig, så hun på ham og sa: Også du var med denne nasareer, Jesus.

⁶⁷Peter meilum awi a mua, a en a, Nang leng Jesu Nazaret mi kianga om na hi ve, a chi a.

⁶⁸Men han nektet det og sa: Jeg hverken vet eller forstår hvad du mener. Og han gikk ut i forgården, og hanen gol.

⁶⁸Aman tuh, Na thugen ka theikei, a ngaihna himhim leng ka theikei, chiin, a kitheihmohbawl a. Huan, inlim ah a vapawt khia a; huchiin, ak a khuangta hi.

⁶⁹Og piken fikk se ham, og begynte igjen å si til dem som stod der: Dette er en av dem.

⁶⁹Huan, nungakin a mu a, a kianga dingte kiangah, Hiai mi a lak ua mi ahi, a chi nawnta a.

⁷⁰Men han nektet det atter. Og litt efter sa atter de som stod der, til Peter: Du er sannelig en av dem; du er jo en galileer.

⁷⁰Himahleh a kitheihmohbawl nawna. Huan, sawtlou nungin a kianga dingten, Peter kiangah, A lak ua mi hi tawk teh, Galili gam a mi na hi ngala, a chi ua.

⁷¹Men han gav sig til å forbanne sig og sverge: Jeg kjenner ikke det menneske I taler om.

⁷¹Aman tuh, Huai na mihing gen uh ka theikei, chiin, hamsia kilohin a kichiamta a.Huan, akkhuan nihveina tuh a khuangpah ngal hi. Huan, Peterin, Jesun a kianga, Ak nihvei a khuan main nang thumvei non kitheihmohbawl ding, a chih thu a theikhe thak nawn a. Huan, huai tuh a ngaihtuaha a kapta.

⁷²Og straks gol hanen annen gang. Da kom Peter det ord i hu som Jesus hadde sagt til ham: Før hanen har galt to ganger, skal du fornekte mig tre ganger. Og han tok det til hjerte og gråt.

⁷²Huan, akkhuan nihveina tuh a khuangpah ngal hi. Huan, Peterin, Jesun a kianga, Ak nihvei a khuan main nang thumvei non kitheihmohbawl ding, a chih thu a theikhe thak nawn a. Huan, huai tuh a ngaihtuaha a kapta.