¹Til sangmesteren; med strengelek; en læresalme av David.

¹Pathian aw, ka thumna ah bil nadoh inla; hehpih ka ngetna ah kisel ken.

²Vend øret, Gud, til min bønn, og skjul dig ikke for min inderlige begjæring!

²Honja inla, hondawng in: ka mangbut thu jiakin ka mau vialviala, ka thum nilouhlouh hi.

³Gi akt på mig og svar mig! Mine sorgfylte tanker farer hit og dit, og jeg må stønne,

³Melma husa in honhihmangbang; mi gilou-salou nuaisiahnain a honvuk ua, hehin honsawi ngal ua.

⁴for fiendens røst, for den ugudeliges undertrykkelse; for de velter elendighet over mig, og i vrede forfølger de mig.

⁴Ka sungah ka lungtang a na mahmah a: sih mulkimnaten hondelh khum hi.

⁵Mitt hjerte bever i mitt bryst, og dødens redsler er falt på mig.

⁵Lauthawnna leh linnain honbawma, launain a honkhuh khinta hi.

⁶Frykt og beven kommer over mig, og forferdelse legger sig over mig.

⁶Huan, ken, vakhu banga kha neih ut hina tel ing e, aw! Huchiin ka leng mang dinga, khamuang takin ka om ding.

⁷Og jeg sier: Gid jeg hadde vinger som duen! Da vilde jeg flyve bort og feste bo.

⁷Ngaiin, gamla pi-ah ka vialvak dia, gamdai ah ka om ding hi. Selah.

⁸Se, jeg vilde flykte langt bort, jeg vilde ta herberge i ørkenen. Sela.

⁸Huih thupi leh huih bukna munah ka pai meng ding, ka chi a.

⁹Jeg vilde i hast søke mig et tilfluktssted for den rasende vind, for stormen.

⁹Toupa aw, a lei uh hihsiain hihkek in; khopi ah ngongtatna leh ki-uina ka mu ngala.

¹⁰Opsluk dem, Herre, kløv deres tungemål! For jeg ser vold og kiv i byen.

¹⁰Sun leh janin khopi kulh dawnah a vialvak ua: a sungah thulimlouhna leh haksatna a om hi.

¹¹Dag og natt vandrer de omkring den på dens murer, og elendighet og ulykke er inneni den.

¹¹Gitlouh-satlouhna a sungah a oma: nuaisiahna leh zekhemnain kholak a pawtsan ngeikei.

¹²Fordervelse er inneni den, og undertrykkelse og svik viker ikke fra dens torv.

¹²Hon gensia lah melma ahi ngal keia; hileh jaw, ka thuak thei zo ding: ka tunga kihihlian tuh honhua lah ahi sam keia; hileh jaw, ka buksan ding hi.

¹³For ikke er det en fiende som håner mig, ellers vilde jeg bære det; ikke er det min avindsmann som ophøier sig over mig, ellers vilde jeg skjule mig for ham;

¹³Himahleh, nang, ka mibatpih, ka lawm, kithuahpih theih na hi ngala.

¹⁴men det er du, du som var min likemann, min venn og min kjenning -

¹⁴Kam khum takin i kihou khawm jela, mipi laka Pathian biakin ah i pawt jela.

¹⁵vi som levde sammen i fortrolig omgang, som vandret til Guds hus blandt den glade høitidsskare.

¹⁵Sihna a tunguah hontung guih henla, kohawm ah a hingin paisuk uhen: gitlouh- satlouhnate a omna uah leh a gilsung uah tekhawng a om ngala.

¹⁶Ødeleggelse komme over dem! La dem fare levende ned i dødsriket! For ondskap hersker i deres bolig, i deres hjerte.

¹⁶Ken jaw Pathian ka sam dinga; huchiin Toupan honhondam ding hi.

¹⁷Jeg vil rope til Gud, og Herren skal frelse mig.

¹⁷Nitaklam bang jingsang bang, sun bangin ka bangbat thu ka genin ka thum dinga, huchiin aman ka aw a ngaikhe ding hi.

¹⁸Aften og morgen og middag vil jeg klage og sukke, så hører han min røst.

¹⁸Ka tunga kidouna lakah ka hinna khamuang takin a humbit taa: honsualte lah a tam ngal ua.

¹⁹Han forløser min sjel fra striden imot mig og gir mig fred; for i mengde er de omkring mig.

¹⁹Pathian, nidang laia om gigein, a ngaikhe dia, amau a dawng ding. Selah

²⁰Gud skal høre og svare* dem - han troner jo fra fordums tid, sela - dem som ikke vil bli anderledes, og som ikke frykter Gud. / {* d.e. straffe.}

²⁰Amah toh kituakte tungah a khut a lika: a thukhun tuh a hihbuahta hi.

²¹Han* legger hånd på dem som har fred med ham, han vanhelliger sin pakt. / {* SLM 55, 13. 14.}

²¹A kam tuh nawitui khal bangin a nema, a lungtang bel kidouna ahi ngala; a thute tuh sathau sangin a nala, himahleh namsau phawisate ah ngala.

²²Hans munns ord er glatte som smør, men hans hjertes tanke er strid; hans ord er bløtere enn olje, og dog er de dragne sverd.

²²Na puakgik Toupa tungah nga lechin, huchiin aman nang a honhihhat ding hi. Mi diktat tuh chikmahin leng a hihlin a phal kei ding hi.Himahleh, P athian aw, nang amaute manthatna kohawmah na pai suk sak dind; sisan suahhat leh khemhat mite tuh a damsung kimkhat uleng a dam zou kei ding uhi; ken bel nang kon muang hi.

²³Kast på Herren det som tynger dig! Han skal holde dig oppe; han skal i evighet ikke la den rettferdige rokkes.

²³Himahleh, P athian aw, nang amaute manthatna kohawmah na pai suk sak dind; sisan suahhat leh khemhat mite tuh a damsung kimkhat uleng a dam zou kei ding uhi; ken bel nang kon muang hi.

²⁴Og du, Gud, skal støte dem ned i gravens dyp; blodgjerrige og falske menn skal ikke nå det halve av sine dager; men jeg setter min lit til dig.