¹Og No'omi, hennes svigermor, sa til henne: Min datter! Jeg vil prøve å la dig få et hjem, så du kan ha det godt.

¹Huan, a pi Naomiin a kiangah, Ka tanu, nang dinga hoih ding omna ka honzon sak sinta kei dia hia?

²Hør nu: Boas, hvis piker du har vært sammen med, er jo vår frende. Han kaster inatt sitt bygg på treskeplassen.

²I tanaupa Boazi, a sikha nungakte toh a na navasepnapa om hilou hia? Ngaiin, tu jan chiangin barli-buh phual ah a jap siangsin hi.

³Nu skal du tvette dig og salve dig og ta dine klær på og gå ned til treskeplassen; men gi dig ikke til kjenne for mannen før han er ferdig med å ete og drikke!

³Huchiin, kisil inla, kinilh inla, kizepna puan silh inla, phualah va hohsuk in, ahihhangin an bang a nek a a dawn khit masiah a kiangah kithei sak het ken.

⁴Når han så legger sig, skal du merke dig stedet hvor han legger sig; gå så der bort og slå op dekket ved hans føtter og legg dig; så vil han selv si dig hvad du skal gjøre.

⁴Huan, hichi ahi dinga, a lup chiangin a lupna chiamteh inla, huan, lut inla, a khe lem inla, lumin; huan, aman na hih ding a honna hilh ding a chi a.

⁵Hun svarte: Jeg skal gjøre alt det du sier.

⁵Huan, aman a kiangah, Na gen peuh ka hih ding a chi a.

⁶Så gikk hun ned til treskeplassen og gjorde aldeles som hennes svigermor hadde pålagt henne.

⁶Huchiin phualah a hoh suka, a pi hilh bangbang in a hih hi.

⁷Da Boas hadde ett og drukket og var blitt vel til mote, gikk han og la sig ved kanten av kornhaugen; da kom hun stille og slo op dekket ved hans føtter og la sig der.

⁷Huan, Boaziin an a ne a, a dawn khitin a lungsimin nuam a honsa mahmah a, buhvum bula lum dingin a hohta hi; huan awlawlin a vahoh a, a khe a lema, a lum samta hi.

⁸Midt på natten blev mannen opskremt; han bøide sig frem og fikk se at der lå en kvinne ved hans føtter.

⁸Huan, hichi ahi a, janlaiin huai mipa a lauta, a langkhat a nga a; huan, ngaiin, a khe kiangah numei a na lumta maia.

⁹Og han sa: Hvem er du? Hun svarte: Jeg er Rut, din tjenerinne. Bre ditt dekke ut over din tjenerinne; for du er løser*. / {* RTS 2, 20.}

⁹Huan, aman, Kua na hia? a chi a. Aman, Na sikhanu Ruthi ka hi; huchiin na sikhanu na puan honjawnin, ka tanau bul lah na hi ngala, a chi a.

¹⁰Da sa han: Velsignet være du av Herren, min datter! Du har nu lagt en større kjærlighet for dagen enn før, ved ikke å gå efter de unge menn, hverken de fattige eller de rike.

¹⁰Huan, aman Ka tanu, TOUPAN nang hon vualjawl hen: tangval genthei hiam, hau hiam na zuih louh danin a tunglai sangin a nunglam ah hoihna na nak hihlat jaw hi.

¹¹Så vær nu ikke redd, min datter! Alt det du sier, vil jeg gjøre for dig; for alt folket i min by vet at du er en bra kvinne.

¹¹Huchiin ka tanu, lauken aw; na gen bangbang in na tungah ka hih ding; I khua a mi tengteng in lah numei kizentak na hi chih a theivek ngal ua.

¹²Det er sant som du sier: Jeg er virkelig løser; men det er en annen løser som er nærmere enn jeg.

¹²Huan, tanau kinai ihi ngut a, himahleh kei sanga naizaw a om hi.

¹³Bli nu her natten over! Vil han da imorgen løse dig, godt, så la ham det! Men har han ikke lyst til å løse dig, så løser jeg dig, så sant Herren lever! Bli liggende til imorgen tidlig!

¹³Tujan zaw om peuhmah inla, jingchiang jingsangin na tunga aman a tanau hih ding a hihnop leh a hoih ahi dinga, tanau tuampen hih leh ake: ahihhangin tanau hihding na tunga ahih nop kei leh, tanau hih ding pen TOUPA a hing ngei bangin ken ka hih ngeingei ding: jingsang tan lum nilouh maiin, a chi a.

¹⁴Så blev hun liggende ved hans føtter til om morgenen; da stod hun op, før folk ennu kunde kjenne hverandre. For han sa: Det må ikke bli kjent at kvinnen er kommet hit til treskeplassen.

¹⁴Huchiin jingsang tanin a khe bulah a luma: huan, kuamah kimuh chian theih main a thoua, Phual ah numei a hong chih himhim kuamah in theikei u heh, a chi hima,

¹⁵Så sa han: Kom hit med den kåpe du har på, og hold i den! Og hun holdt i den, og han målte op seks mål bygg og la det på hennes rygg; og hun gikk inn til byen.

¹⁵Huan, a kiangah, Na puansilh la inla, dohin, a chi a. huchiin a doha; huan, barli buh dan guk a teha, a suana; huan, khuaah a paita hi.

¹⁶Da hun kom til sin svigermor, spurte hun: Hvorledes er det gått dig, min datter? Og hun fortalte henne alt det mannen hadde gjort mot henne,

¹⁶Huan, a pi kiang a tunin, Ka tanu, bang nong chi a oi? a nachi a. Huan, aman huai mipain a tunga thil ana hih tengteng a hilh hi.

¹⁷og sa: Disse seks mål bygg gav han mig; for han sa: Du må ikke komme tomhendt hjem til din svigermor.

¹⁷Hiai barli buh dan guk a honpiaa, Na pi kiangah a vuakin pai het ken, a honchi hi, a chi a.Huan, aman, Ka tanu, bangchibangin ahia thil a hongom sin na theih main om maiin; tunia hiai thil a hih khit mateng huai mipa lah a dai mai sin ngal keia, a chi a.

¹⁸Men hun sa: Hold dig nu i ro, min datter, til du får vite hvorledes saken faller ut! For den mann hviler ikke før han får saken avgjort, og det ennu idag.

¹⁸Huan, aman, Ka tanu, bangchibangin ahia thil a hongom sin na theih main om maiin; tunia hiai thil a hih khit mateng huai mipa lah a dai mai sin ngal keia, a chi a.