¹Lat op dine porter, Libanon, så ilden kan fortære dine sedrer!

¹Aw Lebanon na kongkhakte hong in, meiin na sidar singte a nekgaih theihna dingin.

²Jamre dig, du cypress, fordi sederen er falt, fordi de herlige trær er ødelagt! Jamre eder, I Basans eker, fordi den utilgjengelige skog er felt!

²Aw meilah sing, chiau vongvong in, sidar sing lah a pukta ngala, a hoih tatate hihsiata a om jiak un; Aw nou Basan toso singte chiau vongvong un, gammang pi lah vatpaih ahita ngala.

³Hør hvor hyrdene jamrer fordi deres herlighet* er ødelagt! Hør hvor de unge løver brøler fordi Jordans prakt** er ødelagt. / {* herlige beitemark; JER 25, 36.} / {** JER 12, 5.}

³Ngai un belamchingmite chiau vongvong a thupina uh loha a om jiakin ngai un humpinelkai lunlaite humham! Jordan gammang lah a thengta ngala.

⁴Så sa Herren min Gud: Røkt slaktefårene!

⁴Hichibangin TOUPA ka PAthianin a chi.

⁵De som kjøper dem, slakter dem uten å bøte for det, og de som selger dem, sier: Lovet være Herren! nu blir jeg rik; og deres hyrder sparer dem ikke.

⁵Thahding belam honte chingpa honghi in, Amau leiten lah a that ua, gawt louin a om ua; amau juakten lah, Ka hauta amau chingten alainat ngal kei ua, a chi ua

⁶For jeg vil ikke mere spare landets innbyggere, sier Herren; men jeg vil overgi menneskene i hverandres hender og i hendene på deres konge, og de skal herje landet, og jeg vil ikke redde nogen av deres hånd.

⁶Gama tengteng ka hehpih nawn kei ding, TOUPAN lah a chi ngala, himahleh ngaiin mite mi chih a insakinkhang khut ah leh, a kumpipa khut ah ka pe ding; huan amau gam a gawt ding ua, a khut ua kipan amaute ka hunkhe kei ding, chiin.

⁷Så røktet jeg slaktefårene, endog de usleste av fårene; og jeg tok mig to staver, den ene kalte jeg liflighet, og den andre kalte jeg bånd*, og jeg røktet fårene, / {* SKR 11, 14.}

⁷Huchiin belamtea sumdawngte adia thah dia om belamte chingpa ka honghita. Huchiin chiang nih ka kilaka; khat pen Deihsakna ka chi a, a dangpen Kizopna ka chi; huchiin belamte ka vak hi.

⁸og jeg gjorde de tre hyrder til intet i én måned. Jeg blev lei av dem, og de likte heller ikke mig,

⁸Huan kha khatin belamchingmi thumte ka sat khiaa. Himahleh ka khain amau a chimtaka, amau khain leng kei a honchimtak uh.

⁹og jeg sa: Jeg vil ikke lenger røkte eder; det som er nær ved å dø, får dø, og det som er nær ved å bli tilintetgjort, får bli tilintetgjort, og de som blir igjen, får fortære hverandres kjøtt.

⁹Huaitakin ken, Ka honvak kei ding, a si si, si heh, sat khaika om dingding sat khaikin om heh; huan nutsiatten khat leh khat sa kine tuah uheh, ka chi a.

¹⁰Så tok jeg min stav liflighet og brøt den i stykker for å gjøre den pakt til intet som jeg hadde gjort med alle folkene.

¹⁰Huan Deihsakn ka chiang ka laa, ka sat tana, mite tengteng toh ka thukhun ka bawl ka suksiat theihna dingin

¹¹Og den blev gjort til intet på den dag; og således skjønte de usleste av fårene, de som aktet på mig, at det var Herrens ord.

¹¹Huchiin huai niin a kitanta huchiin pawlte lakah a genthei kei honlimsakten TOUPA thu ahi chih a thei uh.

¹²Derefter sa jeg til dem: Om I så synes, så gi mig min lønn, men hvis ikke, så la det være! Så veide de op til mig min lønn, tretti sølvpenninger.

¹²Huan ken a kiang uah. Hoih na ngaihtuah ua leh, ka lohtak honpia, un a hih kei leh, tang un ka chi a. Huchiin ka lohtak dingin dangka sekel sawmthum a buk uh

¹³Da sa Herren til mig: Kast den bort til pottemakeren, den herlige pris som jeg er aktet verd av dem! Og jeg tok de tretti sølvpenninger og kastet dem i Herrens hus til pottemakeren.

¹³Huan TOUPAN ka kiangah, Ka man dia seh uh, man hoih belvelmi kiangah khia in, a chi a. Huan, dangka sekel sawmthum tuh ka laa TOUPA ina, belvelmi kiangah ka khia hi.

¹⁴Så brøt jeg i stykker min andre stav bånd for å gjøre brorskapet mellem Juda og Israel til intet.

¹⁴Huchiin ka chiang dangpen ka tumtana, Kizopna mahmah Juda leh Israel kikala kiunauna ka suksiat theihna dingin.

¹⁵Og Herren sa til mig: Ta dig atter en stav - en dårlig hyrdes stav!

¹⁵Huan TOUPAN ka kiangah, Belamchingmi thulimlou van te kilak nawn in, a chi a.

¹⁶For se, jeg lar en hyrde stå frem i landet, en som ikke ser til de får som er nær ved å omkomme, ikke søker efter det som er bortkommet, og ikke læger det som har fått skade, og ikke sørger for det som holder sig oppe, men eter kjøttet av de fete og endog bryter deres klover i stykker.

¹⁶Ngaiin, gamsunga belamchingmi bawl khe ding lah ka hi ngala aman satkhiaka omdingte a veh kei dia, delh jaka om dingte leng a zong sam kei dia, satkeha omte leng a hihdam sam kei ding, a hoih leng a vak sam kei dia, himahleh a thau sa a ne dinga a chinte nangawn uh a tolsak ding hi.Belamhonte nusia belamchingmi phat tuamna bei tung a gik hi; A ban tung leh a mit taklam tungah namsau a om ding; a ban a go siang keuhkeuh dia, a mit taklam a mial bikbek ding! a chi a.

¹⁷Ve den dårlige hyrde, som forlater fårene! Sverd over hans arm og over hans høire øie! Hans arm skal visne bort, og hans høire øie skal utslukkes.

¹⁷Belamhonte nusia belamchingmi phat tuamna bei tung a gik hi; A ban tung leh a mit taklam tungah namsau a om ding; a ban a go siang keuhkeuh dia, a mit taklam a mial bikbek ding! a chi a.