¹Eftersom vi da har disse løfter, mine elskede, så la oss rense oss fra all urenhet på kjød og ånd og fullende vår helliggjørelse i Guds frykt! / [2KO 7, 1 er i trykte bøker plassert på slutten av kapittel 6.]

¹Sa kadala dieli sas shinade amende, murhe kuchi vortacha. Vuzhuvas anda so godi maril o stato ai o duxo, ai luvudis O Del la dragostiasa, ai das amaro traio ka Del ande swako fialo ande dar le Devleske.

²Gi oss rum! Ingen har vi gjort urett, ingen har vi ødelagt, ingen har vi gått for nær.

²Den ame iek than ande tumaro ilo. Chi shubisailiam angla kanikaste, chi kerdiam te shubilpe khonik, chi dziliardiam kanikas te las so si lesko.

³Dette sier jeg ikke for å fordømme eder; jeg har jo før sagt at I er i våre hjerter for å dø med oss og leve med oss.

³Nai te dosharav tume kai dav duma kadia, ke mai phendem, ke tume san ande amare ile vi ando traio ai vi kai martia.

⁴Jeg har stor tiltro til eder; jeg roser mig storlig av eder; jeg er full av trøst, jeg er overvettes rik på glede under all vår trengsel.

⁴Si ma iek baro pachamos ande tumende, ai sai luvudiv tume! Pechime sim ai defial raduime andel nekazuira kai sam.

⁵For heller ikke da vi kom til Makedonia, hadde vårt kjød nogen ro, men vi trengtes på alle måter: utenfor oss var strid, inneni oss frykt;

⁵Ke de sar aresliam ande Macedonia, amaro stato chi pashlilo vov si, numa sas ame baiuria pa swako rik; ai xasas ame uni manushensa, ai dar sas ame ande amare ile.

⁶men Gud, som trøster de nedbøiede, han trøstet oss ved Titus' komme,

⁶Numa O Del kai pechil kodolen kai si nekezhime, pechisardia ame kana tradia amenge o Titus.

⁷dog ikke bare ved hans komme, men og ved den trøst hvormed han var blitt trøstet over eder, idet han meldte oss eders lengsel, eders klage, eders nidkjærhet for mig, så at jeg blev ennu gladere.

⁷Ai samas pechime, na ferdi ke avilo, numa ke phendia amenge sar tume pechisardian les. Ai phendia amenge sode mangen te dikhen ma, ai sode nekezhime san, ai sode gata san te thon mange partia; anda kodia akana sim mai raduime.

⁸For om jeg enn bedrøvet eder ved mitt brev, så angrer jeg det ikke; om jeg enn før angret det - jeg ser jo at hint brev bedrøvet eder, om enn bare for en stund -

⁸Amborim kado lil kai tradem nekezhisardia tumen, numa nai baio akana. Numa baio sas kana dikhlem ke kodo lil nekezhisardia tume pe xantsi vriama.

⁹så gleder jeg mig nu, ikke over at I blev bedrøvet, men over at I blev bedrøvet til omvendelse; for I blev bedrøvet efter Guds sinn, forat I ikke skulde lide nogen skade ved oss.

⁹Numa raduiv ma akana, na ke nekezhisailianas pala murho lil, numa ke tumaro nekazo kerdia tume te kein tume anda so kerenas ka Del, kodole nekazosa kai sas tume kerdia tume te kein, ai ame chi kerdiam tumenge chi iek baio.

¹⁰For bedrøvelsen efter Guds sinn virker omvendelse til frelse, som ingen angrer; men verdens bedrøvelse virker død.

¹⁰Ke o nekazo kai kerel O Del lesa buchi parhuvel o traio ai ingerel ka skepimos - ai chi mothas ke nas mishto! Numa o nekazo la lumiako angerel ka martia.

¹¹For se, just dette at I blev bedrøvet efter Guds sinn, hvilken iver det virket hos eder, ja forsvar, ja harme, ja frykt, ja lengsel, ja nidkjærhet, ja straff! I alt viste I eder å være rene i den sak.

¹¹O Del kerdia buchi le nekazosa kai avilo pe tumende: ai dikhen akana so kerdilia ande tumende, ai dikhen kodo nekazo kerdia te avel tumenge e buchi le Devleske po ilo, ai kerdia te aven tumare ilesa te roden te thon tumenge partia! Che xoli, che dar, che dragostia ando ilo te dikhen ma, ai le ilesa, ai sigo te dosharen le nasulimos!

¹²Derfor, om jeg enn skrev til eder, så var det ikke for hans skyld som gjorde uretten, heller ikke for hans skyld som uretten blev gjort imot, men forat eders iver for oss kunde bli åpenbaret hos eder for Guds åsyn.

¹²No te ramov tumenge, nai pala kodo kai kerdia o nasulimos, vai kodoleske kai kerdia, numa ramosardem tumenge te dikhen mishto angla Del sode sam tumenge drago.

¹³Derfor er vi blitt trøstet. Og til vår trøst kom ennu den langt større glede over Titus' glede; for hans ånd er blitt vederkveget av eder alle.

¹³Pala kodia liam zor. Chi liam ferdi zor, numa amaro raduimos mai baro sas, kana dikhliam sode o Titus raduime sas, kana tume savorhe pechisardian les.

¹⁴For om jeg til ham har uttalt nogen ros over eder, så er jeg ikke blitt til skamme; men likesom vi i alt har talt sannhet til eder, så er og vår ros for Titus blitt sannhet,

¹⁴Ai te luvudisardem tume xantsi angla leste, nas mange lazhav tumendar. Numa sar phendiam sagda tumenge o chachimos. Vi o luvudimos kai kerdem angla Titus chachimos si.

¹⁵og hans kjærlighet til eder er enn sterkere når han kommer eders alles lydighet i hu, hvorledes I tok imot ham med frykt og beven.

¹⁵Ai kadia leski dragostia karing tumende mai bari la, kana delpe goji sar savorhe mangenas te pachan o mui, ai sar premisardian les darasa ai izdraimasa.

¹⁶Jeg gleder mig over at jeg i alt kan lite på eder.

¹⁶Defial raduime sim ke zhanav ke sai jinav pe tumende ande soste godi.