¹Men Satan stod op imot Israel og egget David til å telle Israel.

¹In Satan se je vzdignil zoper Izraela in izpodbodel Davida, da naj sešteje Izraela.

²Da sa David til Joab og folkets høvedsmenn: Gå avsted og tell Israel fra Be'erseba like til Dan og kom så til mig med melding, så jeg kan få vite tallet på dem.

²In David veli Joabu in poglavarjem ljudstva: Pojdite, seštejte Izraelce od Bersebe do Dana, in prinesite mi poročilo, da vem njih število!

³Da sa Joab: Herren legge hundre ganger så mange til sitt folk som de er nu! Er de ikke, herre konge, alle sammen min herres tjenere? Hvorfor krever min herre dette? Hvorfor skal det bli til skyld for Israel?

³In Joab reče: GOSPOD pridaj k ljudstvu svojemu stokrat toliko, kolikor jih je! Ali, GOSPOD moj, kralj, niso li vsi GOSPODA mojega hlapci? Čemu zahteva to gospod moj? Zakaj se naj to šteje v pregreho Izraelu?

⁴Men kongen holdt fast ved sin befaling og gav ikke efter for Joab. Så tok da Joab ut og drog omkring i hele Israel og kom så tilbake til Jerusalem.

⁴Vendar pa je obveljala beseda kraljeva zoper Joaba. Zatorej odide Joab in prehodi vse Izraelovo in se vrne v Jeruzalem.

⁵Og Joab opgav for David det tall som var utkommet ved folkemønstringen. I hele Israel var det elleve hundre tusen mann som kunde dra sverd, og i Juda fire hundre og sytti tusen.

⁵In dal je Joab število preštetega ljudstva Davidu; in bilo je vsega Izraela tisočkrat tisoč in sto tisoč mož, ki so izdirali meč; iz Jude pa štiristo in sedemdeset tisoč mož, ki so izdirali meč.

⁶Men Levi og Benjamin hadde han ikke mønstret sammen med de andre; for kongens ord var en vederstyggelighet for Joab.

⁶A Levija in Benjamina ni štel ž njimi vred, kajti beseda kraljeva se je mrzila Joabu.

⁷Det som var skjedd, var ondt i Guds øine, og han slo Israel.

⁷To povelje pa se je hudo videlo v očeh Božjih, in udaril je Izraela.

⁸Da sa David til Gud: Jeg har syndet storlig ved å gjøre dette; men tilgi nu din tjeners misgjerning, for jeg har båret mig meget uforstandig at.

⁸In David reče Bogu: Hudo sem grešil, da sem storil to; a sedaj, prosim, odpravi krivico hlapca svojega, kajti ravnal sem zelo nespametno!

⁹Men Herren talte til Gad, Davids seer, og sa:

⁹In GOSPOD je govoril Gadu, Davidovemu vidcu, rekoč:

¹⁰Gå og tal til David og si: Så sier Herren: Tre ting forelegger jeg dig; velg en av dem, sa vil jeg gjøre så mot dig!

¹⁰Pojdi in govóri Davidu in reci: Tako pravi GOSPOD: Troje ti ponujam, izberi si eno, da naj ti storim.

¹¹Da kom Gad til David og sa til ham: Så sier Herren: Velg nu

¹¹Pride torej Gad k Davidu in mu reče: Tako pravi GOSPOD: Izberi si:

¹²enten hungersnød i tre år eller å ligge under for dine motstandere i tre måneder, så du ikke kan undfly dine fienders sverd, eller at Herrens sverd og pest skal komme over landet i tre dager, og Herrens engel skal volde ødeleggelse i hele Israels landemerke! Tenk nu efter hvad jeg skal svare ham som har sendt mig!

¹²bodisi tri leta lakote, ali da tri mesece bežiš pred nasprotniki svojimi, ko te dohiteva meč sovražnikov tvojih, ali pa tri dni meč GOSPODOV in kugo v deželi in angela GOSPODOVEGA, ki bo pogubljal po vseh mejah Izraelovih. Sedaj pa premisli, kakšen odgovor naj dam njemu, ki me je poslal.

¹³David sa til Gad: Jeg er i stor angst; la mig da helst falle i Herrens hånd! For hans barmhjertighet er stor, men i menneskers hånd vil jeg nødig falle.

¹³In David reče Gadu: V stiski sem veliki! Rajši padem, prosim, v roko GOSPODOVO, kajti veliko je usmiljenje njegovo; le nikar naj ne padem v roko človeško!

¹⁴Så lot Herren det komme en pest i Israel, og det falt sytti tusen mann av Israel.

¹⁴Poslal je torej GOSPOD kugo nad Izraela, in pomrlo je iz Izraela sedemdeset tisoč mož.

¹⁵Og Gud sendte en engel til Jerusalem for å ødelegge det. Men da han holdt på med å ødelegge, så Herren det, og han angret det onde og sa til engelen som gjorde ødeleggelse: Det er nok; dra nu din hånd tilbake! Herrens engel stod da ved jebusitten Ornans treskeplass.

¹⁵In Bog pošlje angela proti Jeruzalemu, da ga pogubi; in ko je pogubljal, je pogledal GOSPOD in žal mu je bilo hudega; in veli angelu, ki je pokončeval: Dosti je, odtegni zdaj roko svojo! In angel GOSPODOV je stal pri gumnu Ornana Jebusejca.

¹⁶Som nu David så op, fikk han se Herrens engel, som stod mellem jorden og himmelen med draget sverd i sin hånd og rakte det ut mot Jerusalem. Da falt David og de eldste ned på sitt ansikt, klædd i sekk.

¹⁶David pa povzdigne oči in vidi angela GOSPODOVEGA stoječega med zemljo in nebom in v roki njegovi potegnjen meč, naperjen proti Jeruzalemu. Tedaj padejo David in starejšine, oblečeni v raševino, na obraze svoje.

¹⁷Og David sa til Gud: Var det ikke jeg som bød at folket skulde telles? Det er jeg som har syndet og gjort ille; men denne min hjord, hvad har de gjort? Herre min Gud, la heller din hånd komme over mig og over min fars hus, men ikke over ditt folk, så det blir hjemsøkt!

¹⁷In David reče Bogu: Nisem li jaz velel, naj se sešteje ljudstvo? Jaz sem tisti, ki sem grešil in zelo krivično ravnal, te ovce pa, kaj so storili? Roka tvoja, prosim, o GOSPOD, Bog moj, bodi zoper mene in zoper očeta mojega hišo, nikar zoper tvoje ljudstvo, da ga tepe!

¹⁸Da bød Herrens engel Gad å si til David at han skulde gå op og reise et alter for Herren på jebusitten Ornans treskeplass.

¹⁸Tedaj zapove angel GOSPODOV Gadu, da veli Davidu, naj gre gori in zgradi oltar GOSPODU na gumnu Ornana Jebusejca.

¹⁹Så gikk David dit op efter det ord som Gad hadde talt i Herrens navn.

¹⁹In David je šel gori po besedi Gadovi, ki jo je govoril v imenu GOSPODOVEM.

²⁰Da nu Ornan vendte sig om, fikk han se engelen, og hans fire sønner, som var med ham, skjulte sig; Ornan holdt just på med å treske hvete.

²⁰Ornan pa se ozre in zagleda angela, in štirje sinovi njegovi, ki so bili pri njem, se skrijejo; Ornan je namreč mlatil pšenico.

²¹Da David kom til Ornan, så Ornan ut og fikk se David; så gikk han ut av treskeplassen og kastet sig ned for David med ansiktet mot orden.

²¹In ko David pride do Ornana, se ta ozre in zagleda Davida in gre z gumna ter se Davidu prikloni z obrazom do tal.

²²Og David sa til Ornan: La mig få det sted hvor du har din treskeplass, så jeg kan bygge et alter for Herren der! La mig få det for dets fulle pris, forat hjemsøkelsen kan stanse og vike fra folket!

²²Tedaj reče David Ornanu: Prepústi mi kraj tega gumna, da na njem zgradim oltar GOSPODU, prepústi mi ga za polno ceno, da bi nehala kuga med ljudstvom.

²³Da sa Ornan til David: Ta det bare! Min herre kongen må gjøre hvad han finner for godt! Her gir jeg dig oksene til brennofferne og treskesledene til ved og hveten til matofferet; alt sammen gir jeg som gave.

²³Ornan pa reče Davidu: Vzemi si ga, in stori naj ž njim gospod moj, kralj, kar se mu dobro vidi; glej, dam ti voli v žgalno daritev in mlatilnice za drva in pšenico v jedilno daritev: vse dam rad.

²⁴Men kong David svarte: Nei, jeg vil kjøpe det for full pris; jeg vil ikke ta til Herren det som ditt er, og ofre brennoffere som jeg har fått for intet.

²⁴A kralj David reče Ornanu: Nikar, ampak res hočem to kupiti od tebe za polno ceno, ker ne vzamem, kar je tvojega, za GOSPODA, in ne bom daroval žgalne daritve brez stroškov.

²⁵Så gav David Ornan for stedet seks hundre sekel gull efter vekt.

²⁵Dal je torej David Ornanu za tisti kraj šeststo zlatih seklov po teži.

²⁶Og David bygget der et alter for Herren og ofret brennoffere og takkoffere; og han ropte til Herren, og han svarte ham med ild fra himmelen på brennoffer-alteret.

²⁶In David je zgradil ondi oltar GOSPODU in je daroval žgalne in mirovne daritve in klical GOSPODA; on pa mu je odgovoril iz nebes po ognju na oltarju žgalnih daritev.

²⁷Og Herren bød engelen at han skulde stikke sitt sverd i skjeden igjen.

²⁷In GOSPOD ukaže angelu, in angel vtakne meč zopet v nožnico svojo.

²⁸Da David så at Herren hadde bønnhørt ham på jebusitten Ornans treskeplass, så ofret han der på den tid.

²⁸V tistem času, ko je David videl, da mu je GOSPOD odgovoril na gumnu Ornana Jebusejca, je daroval ondi.

²⁹Herrens tabernakel, som Moses hadde latt gjøre i ørkenen, og brennoffer-alteret stod dengang på haugen i Gibeon;

²⁹Kajti šator GOSPODOV, ki ga je naredil Mojzes v puščavi, in oltar žgalnih daritev, sta bila tisti čas na višavi v Gibeonu.A David ni mogel predenj tja hoditi, da bi iskal Boga, tako je bil prestrašen zaradi meča angela GOSPODOVEGA.

³⁰men David torde ikke gå ditt for å søke Gud; så forferdet var han for Herrens engels sverd.

³⁰A David ni mogel predenj tja hoditi, da bi iskal Boga, tako je bil prestrašen zaradi meča angela GOSPODOVEGA.