¹Nu var kong David gammel og høit til års*, og de dekket ham til med tepper, men han kunde ikke bli varm. / {* 2SA 5, 4.}

¹David kralj pa je bil že star in prileten, in pokrivali so ga z odejami, a se ni ogrel.

²Da sa hans tjenere til ham: En skulde lete efter en ung pike for min herre kongen, en jomfru som kan stelle for kongen og pleie ham og ligge i din favn, så min herre kongen blir varm.

²Zato so mu rekli služabniki njegovi: Poišče naj se za gospoda mojega, kralja, mlada devica, in naj stoji pri kralju in mu bodi strežnica ter naj spava v naročju njegovem, da se ogreje gospod moj, kralj.

³Så lette de i hele Israels land efter en vakker pike, og de fant Abisag fra Sunem og førte henne til kongen.

³In iskali so lepe mladenke po vseh krajih Izraelovih, in najdejo Abisago Sunamljanko ter jo pripeljejo h kralju.

⁴Det var en meget vakker pike; hun pleide kongen og tjente ham, men kongen hadde ikke omgang med henne.

⁴Mladenka pa je bila zelo lepa, in postala je strežnica kralju in mu je služila; a kralj je ni spoznal.

⁵Men Adonja, sønn til Haggit, gjorde sig høie tanker og sa: Jeg vil være konge. Og han fikk sig vogner og hestfolk og femti mann som løp foran ham.

⁵Tedaj se je Adonija, sin Hagitin, povzdignil, rekoč: Jaz bom kraljeval! In oskrbi si voz in konj in petdeset mož, ki naj bi tekali pred njim.

⁶Hans far hadde aldri i hans liv talt hårdt til ham og sagt: Hvorfor har du gjort dette? Han* var og meget fager, og han var født næst efter Absalom. / {* 2SA 14, 25.}

⁶In oče njegov ga nikdar ni užalil, da bi mu bil rekel: Zakaj si storil tako? Bil pa je tudi zelo lepe postave mož, in rojen je bil po Absalomu.

⁷Han samrådde sig med Joab, Serujas sønn, og med presten Abjatar, og de holdt med Adonja og hjalp ham.

⁷In posvetoval se je z Joabom, sinom Zervijinim, in z duhovnikom Abiatarjem, in ona sta mu pomagala, hodeč za njim.

⁸Men presten Sadok og Benaja, Jojadas sønn, og profeten Natan og Sime'i og Re'i og de helter David hadde, var ikke med Adonja.

⁸Ali Zadok duhovnik in Benaja, sin Jojadov, in Natan prorok in Simej in Rej in vojščaki, ki so bili Davidovi, niso bili pri Adoniju.

⁹Adonja slaktet får og okser og gjøkalver ved Sohelet-stenen, som er ved En-Rogel, og han innbød alle sine brødre, kongens sønner, og alle Judas menn som var i kongens tjeneste.

⁹In Adonija pokolje ovac in volov in pitancev pri kamenu Zoheletu, ki je tik studenca Rogela, in povabi vse brate svoje, sinove kraljeve, in vse može Judove, kraljeve služabnike;

¹⁰Men profeten Natan og Benaja og heltene og sin bror Salomo innbød han ikke.

¹⁰toda Natana proroka in Benaja in vojščakov in Salomona, brata svojega, ni povabil.

¹¹Da sa Natan til Batseba, Salomos mor: Du har vel hørt at Adonja, Haggits sønn, er blitt konge, og vår herre David vet ikke noget om det?

¹¹Tedaj govori Natan Batsebi, materi Salomonovi, rekoč: Nisi li slišala, da je zakraljeval Adonija, sin Hagitin, in David, gospod naš, ne ve za to?

¹²La mig nu få gi dig et råd, så du kan redde både ditt eget og din sønn Salomos liv!

¹²Sedaj pa pridi, daj, da ti svetujem, da bi rešila življenje sebi in sinu svojemu Salomonu.

¹³Gå inn til kong David og si til ham: Har du ikke, herre konge, med ed lovt din tjenerinne: Salomo, din sønn, skal være konge efter mig; han skal sitte på min trone? Hvorledes er det da gått til at Adonja er blitt konge?

¹³Pojdi in stopi h kralju Davidu in mu reci: Nisi li, gospod moj, kralj, prisegel meni, dekli svoji, in rekel: Salomon, sin tvoj, bo kraljeval za menoj in on bo sedel na prestolu mojem? Zakaj torej kraljuje Adonija?

¹⁴Og mens du ennu er der inne og taler med kongen, skal jeg og komme inn og stadfeste dine ord.

¹⁴Glej, ko boš tam še govorila s kraljem, pridem tudi jaz noter za teboj in potrdim besede tvoje.

¹⁵Da gikk Batseba inn til kongen i kammeret. Kongen var nu meget gammel, og Abisag fra Sunem tjente ham.

¹⁵In Batseba pride h kralju v čumnato. Kralj pa je bil zelo star, in Abisaga Sunamljanka je stregla kralju.

¹⁶Og Batseba bøide sig og kastet sig ned for kongen, og kongen sa: Hvad vil du?

¹⁶In Batseba se pripogne in stori poklon kralju. In kralj vpraša: Kaj želiš?

¹⁷Hun svarte: Min herre! Du har tilsvoret din tjenerinne ved Herren din Gud: Salomo, din sønn, skal bli konge efter mig; han skal sitte på min trone.

¹⁷Ona mu pa reče: Gospod moj, ti si prisegel pri GOSPODU, Bogu svojem, dekli svoji: Salomon, sin tvoj, bo kraljeval za menoj in on bo sedel na prestolu mojem.

¹⁸Men se, nu er Adonja blitt konge, og du, herre konge, vet ikke noget om det.

¹⁸In sedaj, glej, Adonija kraljuje, in ti, gospod moj, kralj, ne veš tega.

¹⁹Han har slaktet okser og gjøkalver og får i mengdevis og innbudt alle kongens sønner og presten Abjatar og hærføreren Joab; men Salomo, din tjener, har han ikke innbudt.

¹⁹In je zaklal obilo volov in pitancev in ovec ter je povabil vse sinove kraljeve in Abiatarja, duhovnika, in Joaba, poveljnika vojske, a Salomona, hlapca tvojega, ni povabil.

²⁰Og nu, herre konge, er hele Israels øine vendt mot dig, forat du skal la dem vite hvem som skal sitte på min herre kongens trone efter ham.

²⁰Ti pa, gospod moj, kralj – oči vsega Izraela se ozirajo v te, da jim poveš, kdo bo sedel na prestolu gospoda mojega, kralja, za teboj.

²¹Ellers kan det gå så at når min herre kongen ligger hos sine fedre, kommer jeg og min sønn Salomo til å holdes for forbrytere.

²¹Sicer se zgodi, ko bo legel gospod moj, kralj, k očetom svojim, da bodo šteli mene in sina mojega Salomona kakor dva grešnika.

²²Mens hun ennu talte med kongen, kom profeten Natan.

²²In glej, ko še govori s kraljem, pride Natan prorok.

²³Da blev det meldt kongen: Profeten Natan er her. Og han kom inn og trådte frem for kongen og kastet sig på sitt ansikt til jorden for ham.

²³In naznanijo kralju, rekoč: Glej, Natan prorok. In ko stopi pred kralja, se pokloni pred kraljem z obrazom do tal.

²⁴Og Natan sa: Herre konge! Du har vel sagt: Adonja skal være konge efter mig, og han skal sitte på min trone?

²⁴In Natan reče: Gospod moj, kralj, si li ti rekel: Adonija bo kraljeval za menoj in on bo sedel na prestolu mojem?

²⁵For han har idag draget ned og har slaktet okser og gjøkalver og får i mengdevis og innbudt alle kongens sønner og hærførerne og presten Abjatar, og nu eter og drikker de med ham og roper: Leve kong Adonja!

²⁵Kajti danes je šel doli in zaklal obilo volov in pitancev in ovac ter je povabil vse sinove kraljeve in poveljnike vojske in Abiatarja duhovnika; in glej, jedo in pijejo pred njim ter govore: Živel kralj Adonija!

²⁶Men mig, din tjener, og presten Sadok og Benaja, Jojadas sønn, og Salomo, din tjener, har han ikke innbudt.

²⁶Mene pa, mene hlapca tvojega, in Zadoka duhovnika in Benaja, sina Jojadovega, in hlapca tvojega Salomona ni povabil.

²⁷Skulde dette være gjort på min herre kongens bud uten at du har latt dine tjenere vite hvem som skal sitte på min herre kongens trone efter ham?

²⁷Se li je ta stvar napravila po gospodu mojem, kralju? Pa nisi oznanil hlapcem svojim, kdo bo sedel na prestolu gospoda mojega, kralja, za njim?

²⁸Da tok kong David til orde og sa: Kall Batseba inn til mig! Og hun kom inn og trådte frem for kongen.

²⁸Nato kralj odgovori in reče: Pokličite mi Batsebo. In ona stopi pred kralja in se postavi pred njim.

²⁹Og kongen svor og sa: Så sant Herren lever, han som har utfridd mig fra all trengsel:

²⁹In kralj priseže in veli: Kakor res živi GOSPOD, ki je rešil dušo mojo iz vseh nadlog:

³⁰Som jeg har tilsvoret dig ved Herren, Israels Gud: Salomo, din sønn, skal være konge efter mig, og han skal sitte på min trone i mitt sted, så vil jeg gjøre på denne dag.

³⁰kakor sem ti prisegel pri GOSPODU, Bogu Izraelovem, rekši: Salomon, sin tvoj, bo kraljeval za menoj in on bo sedel na prestolu mojem namesto mene, res, tako storim danes.

³¹Da bøide Batseba sig med ansiktet mot jorden og kastet sig ned for kongen og sa: Min herre kong David leve evindelig!

³¹Tedaj se pripogne Batseba z obrazom do tal in stori kralju poklon ter reče: Naj živi gospod moj, kralj David, vekomaj!

³²Og kong David sa: Kall hit til mig presten Sadok og profeten Natan og Benaja, Jojadas sønn! Og de kom inn og trådte frem for kongen.

³²In kralj David veli: Pokličite mi Zadoka duhovnika in Natana proroka in Benaja, sina Jojadovega. In pridejo pred kralja.

³³Kongen sa til dem: Ta eders herres tjenere med eder og la min sønn Salomo ride på mitt eget muldyr og før ham ned til Gihon!

³³In kralj jim veli: Vzemite s seboj hlapce gospoda svojega in dajte Salomonu, sinu mojemu, jezditi na mojem mezgu ter ga peljite doli h Gihonu.

³⁴Der skal presten Sadok og profeten Natan salve ham til konge over Israel, og I skal støte i basunen og rope: Leve kong Salomo!

³⁴In tam naj ga pomazili Zadok duhovnik in Natan prorok za kralja Izraelu, in trobite na trobento ter recite: Naj živi kralj Salomon!

³⁵Så skal I følge ham hit op, og når han kommer, skal han sette sig på min trone, og han skal være konge i mitt sted; det er ham jeg har utsett til fyrste over Israel og Juda.

³⁵Potem pojdete gori za njim, in on pride sem ter sede na moj prestol, zakaj kraljeval bo na mojem mestu, in jaz sem ukazal zanj, da bodi vojvoda Izraelu in Judi.

³⁶Da tok Benaja, Jojadas sønn, til orde og sa til kongen: Så være det! Måtte også Herren, min herre kongens Gud, ville det så!

³⁶In Benaja, sin Jojadov, odgovori kralju in reče: Amen! GOSPOD, Bog gospoda mojega, kralja, naj reče istotako!

³⁷Som Herren har vært med min herre kongen, så være han med Salomo og gjøre hans trone ennu større enn min herres, kong Davids trone!

³⁷Kakor je bil GOSPOD z gospodom mojim, kraljem, tako bodi s Salomonom in poveličaj mu prestol bolj, nego ga je poveličal gospodu mojemu, kralju Davidu.

³⁸Da drog presten Sadok og profeten Natan og Benaja, Jojadas sønn, og livvakten ned, og de lot Salomo ride på kong Davids muldyr og førte ham til Gihon.

³⁸Zadok duhovnik torej in Natan prorok in Benaja, sin Jojadov, in Keretejci in Peletejci gredo doli ter posade Salomona na mezga kralja Davida in ga peljejo h Gihonu.

³⁹Og presten Sadok hentet oljehornet fra teltet og salvet Salomo; og de støtte i basunen, og alt folket ropte: Leve kong Salomo!

³⁹In Zadok duhovnik vzame rog z oljem iz Šatora in pomazili Salomona. In zatrobijo na trobento, in vse ljudstvo kliče: Naj živi kralj Salomon!

⁴⁰Og alt folket drog op efter ham, og de blåste på fløiter og jublet så høit at jorden revnet ved deres rop.

⁴⁰In vse ljudstvo je šlo gori v mesto za njim, in množica je godla na piščali in se veselila z velikim veseljem, da je zemlja odmevala od njih glasu.

⁴¹Dette hørte Adonja og alle de gjester som var hos ham; de var da nettop ferdig med å ete. Og da Joab hørte basunlyden, sa han: Hvorfor er det slik larm og bulder i byen?

⁴¹In Adonija in vsi gostje, ki so bili ž njim, zaslišijo to, ko so končali pojedino. In ko Joab čuje trobente glas, reče: Čemu je ta šum v mestu kakor ob vstaji?

⁴²Mens han ennu talte, kom Jonatan, presten Abjatars sønn; og Adonja sa: Kom hit! Du er en bra mann og kommer visst med gode tidender.

⁴²Ko še govori, glej, prispeje Jonatan, sin Abiatarja duhovnika, in Adonija reče: Pridi sem, kajti vrl si mož in neseš dobro poročilo.

⁴³Men Jonatan svarte og sa til Adonja: Nei! Vår herre kong David har gjort Salomo til konge.

⁴³In Jonatan odgovori in reče Adoniju: V resnici je gospod naš, kralj David, postavil Salomona za kralja!

⁴⁴Kongen sendte med ham presten Sadok og profeten Natan og Benaja, Jojadas sønn, og livvakten, og de lot ham ride på kongens muldyr.

⁴⁴In kralj je ž njim poslal Zadoka duhovnika in Natana proroka in Benaja, sina Jojadovega, in Keretejce in Peletejce, in so ga posadili na kraljevega mezga,

⁴⁵Og presten Sadok og profeten Natan salvet ham til konge i Gihon, og så drog de op derfra i glede, og hele byen er i et røre. Det er den larm I hørte.

⁴⁵in Zadok duhovnik in Natan prorok sta ga pomazilila za kralja pri Gihonu. In prišli so gori odondod z veseljem, da se je mesto razburilo. To je šum, ki ste ga slišali.

⁴⁶Og Salomo har også alt satt sig på kongetronen,

⁴⁶In Salomon je že tudi zasedel prestol kraljestva.

⁴⁷og kongens tjenere er kommet og har ønsket vår herre kong David til lykke og sagt: Din Gud la Salomos navn bli ennu herligere enn ditt navn og hans trone ennu større enn din trone! Og kongen tilbad på sitt leie.

⁴⁷In vrhutega so prišli kraljevi hlapci blagoslavljat gospoda našega, kralja Davida, govoreč: Bog tvoj naj stori ime Salomonovo bolj sloveče nego tvoje ime in poveliča prestol njegov bolj nego tvoj prestol. In kralj se je poklonil Bogu na postelji svoji.

⁴⁸Kongen har også sagt så: Lovet være Herren, Israels Gud, som idag har laget det så at det sitter en på min trone, så jeg har fått se det med egne øine!

⁴⁸In kralj je tudi rekel takole: Hvaljen bodi GOSPOD, Bog Izraelov, ki mi je dal danes sedečega na prestolu mojem, da moje oči to še vidijo.

⁴⁹Da blev alle Adonjas gjester forferdet; de stod op og gikk, hver sin vei.

⁴⁹In vsi gostje Adonijevi se prestrašijo ter vstanejo in odidejo vsak svojim potom.

⁵⁰Adonja var redd Salomo; han stod op og gikk avsted og grep fatt i alterets horn.

⁵⁰Adonija pa, boječ se Salomona, vstane in odide ter se oprime oltarjevih rogov.

⁵¹Da blev det meldt Salomo: Adonja er redd kong Salomo, og nu har han grepet fatt i alterets horn og sier: Kong Salomo må ennu idag tilsverge mig at han ikke vil la sin tjener dø for sverdet!

⁵¹In povedali so Salomonu, rekoč: Glej, Adonija se boji kralja Salomona, in glej, drži se, rogov oltarja in govori: Naj mi priseže danes kralj Salomon, da ne ubije hlapca svojega z mečem.

⁵²Da sa Salomo: Vil han være en bra mann, skal det ikke falle et hår av hans hode til jorden; men blir det funnet noget ondt hos ham, skal han dø.

⁵²In Salomon veli: Ako se izkaže vrlega moža, mu las ne pade z glave na tla; ako se pa hudoba najde pri njem, mora umreti.Pošlje torej Salomon in ga pripeljejo od oltarja. In pride ter se pokloni kralju Salomonu, in Salomon mu reče: Pojdi v hišo svojo!

⁵³Så sendte kong Salomo folk avsted, og de førte ham ned fra alteret, og han kom og kastet sig ned for kong Salomo, og Salomo sa til ham: Gå hjem til ditt hus!

⁵³Pošlje torej Salomon in ga pripeljejo od oltarja. In pride ter se pokloni kralju Salomonu, in Salomon mu reče: Pojdi v hišo svojo!