¹Da sa Samuel til hele Israel: Nu har jeg lydt eder i alt hvad I har sagt til mig, og satt en konge over eder.

¹Samuel pa reče vsemu ljudstvu: Glej, poslušal sem glas vaš v vsem, kar ste mi govorili, in postavil sem vam kralja.

²Sa har I nu kongen til fører for eder; men jeg er gammel og grå, så I nu har mine sønner iblandt eder. Jeg har vært fører for eder fra min ungdom like til denne dag.

²Sedaj pa, glejte, kralj vaš vam hodi na čelu; a jaz sem se postaral in osivel, in glejte, sinova moja sta pri vas; in jaz sem pred vami živel od svoje mladosti do današnjega dne.

³Her står jeg! Vidne nu mot mig for Herren og for hans salvede: Er det nogen jeg har fratatt hans okse eller hans asen? Er det nogen jeg har gjort urett mot eller undertrykt? Er det nogen jeg har tatt imot gaver av, så jeg skulde lukke mine øine til for noget? Om så er, vil jeg gi eder vederlag for det.

³Glejte, tu sem! Izpričajte zoper mene pred GOSPODOM in pred maziljencem njegovim: komu sem vzel vola? ali komu sem vzel osla? ali sem komu krivico delal ali silo? iz čigave roke sem vzel darilo in si dal zagrniti oči zaradi njega? Vse vam hočem povrniti.

⁴De svarte: Du har ikke gjort urett mot oss og ikke undertrykt oss og ikke tatt imot noget av nogen.

⁴Odgovore: Nisi nam storil krivice, ne sile, tudi nisi iz nikogar roke kaj vzel.

⁵Da sa han til dem: Herren er vidne mot eder, og hans salvede er vidne på denne dag at I ikke har funnet noget hos mig. Folket svarte: Ja, han er vidne.

⁵On reče: GOSPOD je priča zoper vas in njegov maziljenec je priča današnji dan, da niste ničesar našli v roki moji. In reko: Priča je!

⁶Da sa Samuel til folket: Ja, Herren er vidne, han som lot Moses og Aron stå frem, og som førte eders fedre op fra Egyptens land.

⁶In Samuel reče ljudstvu: GOSPOD je priča, ki je postavil Mojzesa in Arona in ki je peljal očete vaše iz Egiptovske dežele.

⁷Kom nu frem her, så vil jeg gå i rette med eder for Herrens åsyn om alle Herrens rettferdige gjerninger som han har gjort mot eder og eders fedre.

⁷Sedaj pa postojte tu; da se z vami pravdam pred GOSPODOM za vsa pravična dela GOSPODOVA, ki jih je storil vam in očetom vašim.

⁸Da Jakob var kommet til Egypten, ropte eders fedre til Herren, og Herren sendte Moses og Aron, og de førte eders fedre ut av Egypten og lot dem bosette sig i dette land.

⁸Ko je Jakob prišel v Egipt, so vaši očetje vpili h GOSPODU, in GOSPOD je poslal Mojzesa in Arona; ta sta odvedla očete vaše iz Egipta, in dal jim je prebivališče v tem kraju.

⁹Men de glemte Herren sin Gud, og han solgte dem i Siseras, Hasors hærførers hånd og i filistrenes hånd og i Moabs konges hånd; alle disse stred imot dem.

⁹Ali ko so pozabili GOSPODA, Boga svojega, jih je prodal v roko Siseru, poveljniku vojske v Hazorju, in v roko Filistejcem in v roko kralju Moabcev, in bojevali so se zoper nje.

¹⁰Da ropte de til Herren og sa: Vi har syndet! Vi har forlatt Herren og tjent Ba'alene og Astarte-billedene; men redd oss nu av våre fienders hånd, så vil vi tjene dig!

¹⁰Oni pa so vpili h GOSPODU in dejali: Grešili smo, ker smo zapustili GOSPODA in smo služili Baalom in Astarotam; sedaj pa nas otmi iz sovražnikov naših roke, in bomo ti služili.

¹¹Så sendte Herren Jerubba'al og Bedan* og Jefta og Samuel og reddet eder av eders fienders hånd rundt omkring, så I kunde bo trygt. / {* rimeligvis Barak, DMR 4, 6.}

¹¹In GOSPOD je poslal Jerub-baala in Bedana in Jefta in Samuela in vas je otel iz roke sovražnikov vaših kroginkrog, in prebivali ste brez skrbi.

¹²Men da I så at Nahas, Ammons barns konge, kom imot eder, sa I til mig: Nei, en konge skal råde over oss - enda Herren eders Gud var eders konge.

¹²Ko pa ste videli, da je pridrl nad vas Nahas, kralj Amonovih sinov, ste mi rekli: Nikar, ampak kralj naj gospoduje nad nami, ko vam je vendar bil kralj GOSPOD, vaš Bog.

¹³Her er nu kongen som I har valgt - som I har bedt om; Herren har satt en konge over eder.

¹³Sedaj pa glejte kralja, ki ste si ga izvolili in si ga izprosili; kajti, glejte, GOSPOD je postavil kralja nad vami.

¹⁴Dersom I nu frykter Herren og tjener ham og lyder ham og ikke er gjenstridige mot Herrens ord, men følger Herren eders Gud, både I og kongen som råder over eder [så skal Herren være med eder].

¹⁴Ako se boste bali GOSPODA in njemu služili in glas njegov poslušali in se ne boste upirali povelju GOSPODOVEMU, a boste hodili vi in kralj vaš za GOSPODOM, Bogom svojim, blagor vam.

¹⁵Men dersom I ikke lyder Herren, men er gjenstridige mot Herrens ord, så skal Herrens hånd være mot eder som mot eders fedre.

¹⁵Ako pa ne boste poslušali glasu GOSPODOVEGA, temuč se boste upirali povelju GOSPODOVEMU, bode roka GOSPODOVA zoper vas, kakor je bila zoper očete vaše.

¹⁶Kom da nu frem og se den store gjerning som Herren vil gjøre for eders øine!

¹⁶Sedaj pa postojte tu in glejte to reč veliko, ki jo stori GOSPOD pred vašimi očmi.

¹⁷Er det ikke nu hvetehøstens tid? Jeg vil rope til Herren og han skal sende torden og regn. Kjenn da og se at eders ondskap er stor, den som I har gjort for Herrens øine ved å kreve en konge!

¹⁷Ni li zdaj pšenična žetev? Jaz pa hočem klicati GOSPODA, naj spusti grmenje in dež, da spoznate in vidite, kolikšno je zlo, ki ste ga storili pred očmi GOSPODOVIMI, proseč si kralja.

¹⁸Så ropte Samuel til Herren, og samme dag sendte Herren torden og regn; da blev alt folket grepet av stor frykt for Herren og for Samuel.

¹⁸Nato kliče Samuel h GOSPODU, in GOSPOD pošlje grmenje in dež tisti dan; in vse ljudstvo se je silno balo GOSPODA in Samuela.

¹⁹Og alt folket sa til Samuel: Bed for dine tjenere til Herren din Gud, så vi ikke skal dø fordi vi til alle våre andre synder har lagt den misgjerning å kreve en konge!

¹⁹In vse ljudstvo reče Samuelu: Prosi GOSPODA, Boga svojega, za nas hlapce svoje, da ne umrjemo; zakaj vsem grehom svojim smo pridejali še to zlo, da smo si prosili kralja.

²⁰Da sa Samuel til folket: Frykt ikke! I har gjort alt dette onde; men vik nu bare ikke fra Herren, men tjen Herren av hele eders hjerte!

²⁰Samuel pa reče ljudstvu: Ne bojte se! Res ste vse to zlo storili, ali vendar ne odstopite, da ne bi šli za GOSPODOM, ampak služite GOSPODU iz vsega srca.

²¹Vik ikke av! For da måtte I følge de tomme avguder, som ikke kan gagne og ikke redde, fordi de er bare tomhet.

²¹Ne odstopite, da bi šli za ničevimi maliki, kajti ne morejo vam koristiti, ne vas rešiti, zakaj ničevosti so.

²²For Herren vil for sitt store navns skyld ikke forlate sitt folk, siden Herren har funnet for godt å gjøre eder til sitt folk.

²²Zakaj GOSPOD ne zapusti ljudstva svojega zaradi velikega imena svojega, ker je blagovolil GOSPOD vas storiti sebi za ljudstvo.

²³Men jeg - det være langt fra mig å synde mot Herren ved å holde op med å bede for eder; og jeg vil lære eder den gode og rette vei.

²³Tudi jaz – Bog ne daj, da bi se tako pregrešil GOSPODU, da neham moliti za vas, temuč učiti vas hočem dobro in pravo pot.

²⁴Frykt bare Herren og tjen ham i sannhet, av hele eders hjerte! Se hvor store ting han har gjort for eder!

²⁴Bojte se le GOSPODA in v resnici mu služite iz vsega srca svojega, kajti vidite, kakšne velike reči je storil za vas.Ako pa boste vendarle hudo delali, poginete vi in kralj vaš.

²⁵Men gjør I det som ondt er, da skal både I og eders konge bli bortrykket.

²⁵Ako pa boste vendarle hudo delali, poginete vi in kralj vaš.