¹Efter hans samtale med Saul droges Jonatans sjel til David, og Jonatan fikk ham kjær som sitt eget liv.

¹In ko konča pogovor s Savlom, se priklene duša Jonatanova duši Davidovi; in Jonatan ga je ljubil kakor svojo dušo.

²Samme dag tok Saul ham til sig og lot ham ikke mere få vende tilbake til sin fars hus.

²In Savel ga vzame k sebi ta dan in mu ne dovoli, da se vrne domov k očetu.

³Og Jonatan gjorde en pakt med David, fordi han hadde ham kjær som sitt eget liv.

³Tedaj skleneta Jonatan in David zavezo, ker ga je ljubil Jonatan kakor svojo dušo.

⁴Og Jonatan tok av sig den kappe han hadde på, og gav den til David og likeså sine krigsklær, ja endog sitt sverd og sin bue og sitt belte.

⁴In sleče vrhnjo suknjo, ki jo je imel na sebi, in jo da Davidu, pa tudi obleko svojo, celó meč svoj, lok in pas svoj.

⁵Så drog David ut i krigen; i alt det Saul sendte ham til, bar han sig klokt at; Saul satte ham over sine krigsmenn, og han var vel likt av hele folket, også av Sauls tjenere.

⁵In David je hodil, kamorkoli ga je Savel pošiljal, in v vsem je ravnal razumno; in Savel ga je postavil nad vojščaki, in vse ljudstvo si ga je priljubilo, pa tudi vsi služabniki Savlovi.

⁶Så hendte det da de kom hjem, da David vendte tilbake efterat han hadde slått filisteren, at kvinnene gikk ut fra alle Israels byer for å møte kong Saul med sang og dans, med trommer og med gledesrop og med musikk.

⁶Zgodi se pa, ko so šli domov, ko se je David vračal od uboja Filistejca, da pripojejo in priplešejo kralju Savlu naproti žene iz vseh Izraelovih mest z veseljem, z bobnicami in citrami.

⁷Og de dansende kvinner istemte en sang og sa: Saul har slått sine tusener, men David sine titusener.

⁷In žene odpevajo druga drugi med godbo, govoreč: Savel je pobil svoj tisoč, a David svojih deset tisoč!

⁸Da blev Saul meget vred; for dette ord likte han ille, og han sa: De har gitt David titusener, og mig har de gitt tusener, og nu står det bare tilbake at han får kongedømmet.

⁸Tedaj se Savel silno razsrdi in šteje za zlo to besedo; in reče: Davidu so dale deset tisoč, a meni le tisoč; samo še kraljestva mu je treba.

⁹Fra den dag så Saul stadig skjevt til David.

⁹In Savel je grdo gledal Davida od tega dne in poslej.

¹⁰Dagen efter kom det en ond ånd fra Gud over Saul, og han raste inne i sitt hus, mens David spilte på harpen, som han pleide å gjøre hver dag, og Saul hadde et spyd i hånden.

¹⁰In zgodi se drugi dan, da pride hud duh od Boga z močjo na Savla, da je razsajal [Hebr. prorokoval, to se pravi: govoril v moči hudega duha.] sredi hiše svoje; David pa je igral na strune kakor vsak dan. In Savel je imel sulico v roki.

¹¹Da svang Saul spydet og tenkte: Jeg vil støte det gjennem David og inn i veggen. Men David bøide sig til side for ham to ganger.

¹¹In Savel vrže sulico, meneč: Pribodem Davida k steni. David pa se mu izogne dvakrat.

¹²Saul var redd for David; for Herren var med ham, men fra Saul var han veket bort.

¹²In Savel se je bal Davida, zakaj GOSPOD je bil ž njim, Savla pa je bil zapustil.

¹³Derfor sendte Saul ham fra sig og satte ham til høvedsmann over tusen; og han drog ut og drog inn foran folket.

¹³Zato ga je Savel odpravil od sebe in ga je postavil za tisočnika svojega. In David je hodil ven in noter na čelu ljudstva

¹⁴Og David bar sig klokt at i alt han tok sig fore, og Herren var med ham.

¹⁴in je ravnal razumno na vseh potih svojih, in GOSPOD je bil ž njim.

¹⁵Da nu Saul så at han bar sig meget klokt at, grudde han for ham.

¹⁵In ko je Savel videl, da ravna jako razumno, ga je bilo strah Davida.

¹⁶Men hele Israel og Juda hadde David kjær; for det var han som drog ut og drog inn foran dem.

¹⁶Ali ves Izrael in Juda je ljubil Davida, kajti hodil je ven in noter njim na čelu.

¹⁷Og Saul sa til David: Her er min eldste datter Merab; henne vil jeg gi dig til hustru; la mig bare se at du er en djerv stridsmann og fører Herrens kriger! For Saul tenkte: Min hånd skal ikke ramme ham, men filistrenes hånd skal ramme ham.

¹⁷In Savel reče Davidu: Glej, dam ti hčer svojo starejšo, Merabo, za ženo; samo mi bodi hraber mož in vojskuj se v bojih GOSPODOVIH. Rekel si je pa Savel: Naj ne bo roka moja zoper njega, ampak roka Filistejcev bodi zoper njega.

¹⁸David svarte Saul: Hvem er jeg, og hvem er mine frender, min fars ætt i Israel, at jeg skulde bli kongens svigersønn?

¹⁸David pa odgovori Savlu: Kdo sem jaz in kakšno je moje življenje ali očeta mojega rodovina v Izraelu, da bi bil kraljev zet?

¹⁹Men da tiden kom at Merab, Sauls datter, skulde gis til David, blev hun gitt Adriel fra Mehola til hustru.

¹⁹Toda ko pride čas, da bi se Meraba, hči Savlova, dala Davidu, je bila dana Adrielu Meholačanu za ženo.

²⁰Mikal, Sauls datter, elsket David. Da Saul fikk vite dette, syntes han godt om det.

²⁰A Mihala, hči Savlova, je ljubila Davida. To so povedali Savlu, in videlo se mu je prav.

²¹Saul tenkte: Jeg vil la ham få henne, så hun kan bli til en snare for ham, og filistrenes hånd kan ramme ham. Og Saul sa til David: Ved min annen datter skal du idag bli min svigersønn.

²¹Rekel si je namreč Savel: Dam mu jo, da mu bodi v zanko in da bodi roka Filistejcev zoper njega. Zato reče Savel Davidu: S to drugo mi danes postaneš zet.

²²Og Saul bød sine tjenere: Tal hemmelig med David og si: Kongen liker dig, og alle hans tjenere har dig kjær; bli derfor nu kongens svigersønn!

²²In Savel ukaže hlapcem svojim: Govorite z Davidom na tihem in recite: Glej, kralj ti je blagovoljen in vsi služabniki njegovi te ljubijo; sedaj torej postani kraljev zet!

²³Da Sauls tjener sa disse ord til David, svarte han: Synes I det er en ringe ting å bli kongens svigersønn? Jeg er jo en fattig og ringe mann.

²³In hlapci Savlovi so govorili te besede Davidu pred ušesi. A David reče: Menite li, da je lahko v svaštvo stopiti s kraljem? Jaz sem vendar ubog in nizek človek!

²⁴Sauls tjenere fortalte ham dette og sa: Således sa David.

²⁴In hlapci Savlovi mu zopet povedo, rekoč: Take besede je govoril David.

²⁵Da sa Saul: Så skal I si til David: Kongen krever ingen annen festegave enn hundre filister-forhuder, så han kan få hevnet sig på kongens fiender. Men Saul tenkte å felle David ved filistrenes hånd.

²⁵Savel pa reče: Tako povejte Davidu: Kralj ne želi nobene dote, ampak le sto sprednjih kožic Filistejcev, da se maščevanje izvrši nad kraljevimi sovražniki. Ali Savel je mislil, naj bi David poginil po roki Filistejcev.

²⁶Da hans tjenere fortalte David dette, var David glad over at han skulde bli kongens svigersønn. Og før tiden ennu var ute,

²⁶In ko so hlapci njegovi oznanili Davidu te besede, se mu je zdelo dobro, da postane kraljev zet. In še se niso dopolnili določeni dnevi,

²⁷gjorde David sig rede og drog avsted med sine menn og slo ihjel to hundre mann blandt filistrene. Og David tok deres forhuder med sig og la dem fulltallig frem for kongen, så han kunne bli kongens svigersønn. Da gav Saul ham sin datter Mikal til hustru.

²⁷ko David vstane in odide, on in možje njegovi, in pobije od Filistejcev dvesto mož. In David prinese njih sprednje kožice, in jih izroče prav vse kralju, da bi bil kraljev zet. In Savel mu da Mihalo, hčer svojo, za ženo.

²⁸Nu så Saul og forstod at Herren var med David; og Mikal, Sauls datter, elsket ham.

²⁸In Savel je videl in spoznaval, da je GOSPOD z Davidom; in Mihala, hči Savlova, ga je ljubila.

²⁹Da blev Saul ennu mere redd David, og Saul var Davids fiende all sin tid.

²⁹In Savel se je še bolj bal Davida, in bil mu je sovražen vse dni.In ko so knezi Filistejcev prišli se bojevat, je David ravnal, kadarkoli so prišli, bolj razumno nego vsi služabniki Savlovi; zato je močno slovelo ime njegovo.

³⁰Så drog filistrenes høvdinger ut i krigen, og så ofte de drog ut, bar David sig klokere at enn alle Sauls tjenere, og han fikk et stort navn.

³⁰In ko so knezi Filistejcev prišli se bojevat, je David ravnal, kadarkoli so prišli, bolj razumno nego vsi služabniki Savlovi; zato je močno slovelo ime njegovo.