¹Så drog David bort derfra og flyktet til hulen ved Adullam; og da hans brødre og hele hans fars hus fikk høre det, drog de der ned til ham.

¹David torej odrine odtod in pobegne v Adulamsko votlino. Ko to slišijo bratje njegovi in vsa družina očeta njegovega, pridejo tja doli k njemu.

²Og alle som var i nød, eller som var trykket av gjeld, eller som var misfornøide, samlet sig om ham, og han blev deres høvding; det var omkring fire hundre mann som var med ham.

²In zbrali so se pri njem vsake vrste ljudje, kdorkoli je bil v stiski in kogar je pritiskal upnik in kdor je bil žalostnega srca, in on je postal njih poglavar; in bilo jih je pri njem okoli štiristo mož.

³Derfra drog David til Mispe i Moab; og han sa til Moabs konge: La min far og min mor få komme hit og bli hos eder til jeg får se hvad Gud vil gjøre med mig!

³In odondod odide David v Micpo na Moabskem, in reče kralju Moabcev: Prosim, naj oče moj in mati moja prideta in bivata pri vas, dokler ne zvem, kaj Bog stori z menoj.

⁴Og han førte dem frem for Moabs konge; og de blev hos ham hele den tid David var i fjellborgen.

⁴In pripeljal ju je pred kralja moabskega, in sta ostala pri njem vse dni, dokler je David bival na trdnjavi.

⁵Men profeten Gad sa til David: Du skal ikke bli i fjellborgen; ta herfra og dra til Juda land! Da drog David bort og kom til Haret-skogen.

⁵A prorok Gad reče Davidu: Ne ostani na tej trdnjavi, vstani in pojdi v deželo Judovo. Tedaj odide David in pride v gozd pri Haretu.

⁶Saul fikk høre at David og de menn som var med ham, var blitt kjent, og en dag Saul satt i Gibea under tamarisken på haugen med sitt spyd i hånden, og alle hans tjenere stod omkring ham,

⁶In Savel je čul, da so zvedeli za Davida in za može, ki so bili ž njim. Savel pa je sedel v Gibei, pod tamarisko na višavi, v roki držeč sulico, in vsi hlapci njegovi so stali pred njim.

⁷sa han til sine tjenere, de som stod omkring ham: Hør nu, i benjaminitter! Vil da Isais sønn og gi eder alle sammen akrer og vingårder og sette eder alle til høvedsmenn over tusen og over hundre?

⁷In reče Savel vsem hlapcem svojim, pri njem stoječim: Čujte vendar, Benjaminci! Ali vam da vsakemu sin Jesejev njiv in vinogradov? Postavi li vas vse za poveljnike čez tisoč in poveljnike čez sto?

⁸For I har jo alle sammensvoret eder mot mig, og ingen åpenbarte det for mig dengang min sønn gjorde pakt med Isais sønn, og ingen av eder er bekymret for mig og åpenbarer noget for mig; for min sønn har opegget mine tjenere til å efterstrebe mig, således som han nu gjør.

⁸Da ste se vsi zavezali zoper mene in ga ni, ki bi mi povedal, ko se moj sin veže s sinom Jesejevim? In ni ga med vami, ki bi mu bilo žal zaradi mene ali ki bi mi razodel, da je moj sin obudil mojega hlapca zoper mene, da preži name, kakor se danes vidi!

⁹Da svarte Doeg, edomitten, som var satt over Sauls tjenere, og sa: Jeg så Isais sønn kom til Akimelek, Akitubs sønn, i Nob.

⁹Nato odgovori Doeg Edomec, ki je stal poleg Savlovih hlapcev, in reče: Videl sem sina Jesejevega, da je prišel v Nob k Ahimeleku, sinu Ahitubovemu.

¹⁰Og Akimelek adspurte Herren for ham og gav ham reisekost og lot ham få filisteren Goliats sverd.

¹⁰In on je zanj vprašal GOSPODA in mu je dal živeža in meč Goliata Filistejca.

¹¹Da sendte kongen bud efter presten Akimelek, Akitubs sønn, og hele hans fars hus, prestene i Nob; og de kom alle sammen til kongen.

¹¹Tedaj pošlje kralj, da pokličejo Ahimeleka duhovnika, sina Ahitubovega, in vso očeta njegovega družino, duhovnike, ki so bili v Nobu; in vsi pridejo pred kralja.

¹²Og Saul sa: Hør nu, Akitubs sønn! Han svarte: Ja, her er jeg, herre!

¹²In Savel veli: Čuj zdaj, sin Ahitubov! On odgovori: Glej, tu sem, gospod moj!

¹³Da sa Saul til ham: Hvorfor har I sammensvoret eder mot mig, du og Isais sønn? Hvorfor gav du ham brød og sverd og adspurte Gud for ham, så han skulde sette sig op imot mig og efterstrebe mig, som han nu gjør?

¹³In Savel mu reče: Za kaj sta se zavezala zoper mene, ti in sin Jesejev, da si mu dal kruha in meč in si zanj vprašal Boga, da se vzdigne zoper mene, prežeč name, kakor se danes vidi?

¹⁴Da svarte Akimelek kongen og sa: Hvem blandt alle dine tjenere er vel så betrodd som David, han som er kongens svigersønn og har fortrolig adgang til dig og er høit æret i ditt hus?

¹⁴Nato odgovori Ahimelek kralju in reče: In kdo je med vsemi služabniki tvojimi tako zvest kakor David, ki je kraljev zet in hodi v tvoje svetovalstvo in je spoštovan v hiši tvoji?

¹⁵Den dag var det da ikke første gang jeg adspurte Gud for ham. Det være langt fra mig å gjøre sådant! Kongen må ikke legge sin tjener eller hele min fars hus noget til last! For din tjener har ikke visst det minste grand om alt dette.

¹⁵Ali sem šele danes zanj začel vpraševati Boga? To ne bodi na meni! Kralj naj ne prisoja kaj takega hlapcu svojemu, ne vsej očeta mojega družini, zakaj hlapec tvoj ne ve nič tega, ne malega, ne velikega.

¹⁶Men kongen sa: Du skal dø, Akimelek, du og hele din fars hus.

¹⁶Toda kralj reče: Gotovo umreš, Ahimelek, ti in vsa očeta tvojega družina!

¹⁷Og kongen sa til drabantene som stod omkring ham: Gå frem og drep Herrens prester! For de har og hjulpet David; de visste at han var på flukt, men åpenbarte det ikke for mig. Men kongens tjenere vilde ikke rekke ut sin hånd for å hugge ned Herrens prester.

¹⁷In kralj veli stražarjem, ki so stali pri njem: Obrnite se in pobijte duhovnike GOSPODOVE! Zakaj njih roka je tudi z Davidom, ker so vedeli, da beži, in mi niso naznanili. Ali kraljevi hlapci niso hoteli rok iztegniti na duhovnike GOSPODOVE, da jih ubijejo.

¹⁸Da sa kongen til Doeg: Gå du frem og hugg ned prestene! Og Doeg, edomitten, gikk frem og hugg ned prestene og han drepte den dag fem og åtti menn som bar lerretslivkjortler.

¹⁸In kralj veli Doegu: Obrni se ti in udari duhovnike! In Doeg Edomec se obrne in udari duhovnike, in je pobil tisti dan petinosemdeset mož, ki so nosili platneni naramnik.

¹⁹Og prestebyen Nob slo han med sverdets egg; både mann og kvinne, både barn og diebarn, både okse og asen og får slo han med sverdets egg.

¹⁹In Nob, mesto duhovnikov, je udaril z ostrino meča, može in žene, otroke in dojence, goved in osle in ovce z ostrino meča.

²⁰Bare en sønn av Akimelek, Akitubs sønn, slapp bort; hans navn var Abjatar. Han flyktet til David og fulgte ham.

²⁰Le eden sinov Ahimeleka, sina Ahitubovega, po imenu Abiatar, se je rešil, bežeč za Davidom.

²¹Og Abjatar fortalte David at Saul hadde drept Herrens prester.

²¹In Abiatar je oznanil Davidu, da je Savel pomoril duhovnike GOSPODOVE.

²²Da sa David til Abjatar: Jeg visste allerede den dag at Doeg, edomitten, var der, og at han visselig vilde si det til Saul; jeg bærer skylden for alle de liv som er drept i din fars hus.

²²David pa reče Abiatarju: Vedel sem tisti dan, ko je bil ondi Doeg Edomec, da gotovo oznani Savlu; jaz sem provzročil smrt vseh oseb iz očeta tvojega hiše.Ostani pri meni in se ne boj! Zakaj kdor meni streže po življenju, streže tebi po življenju, in pri meni boš dobro obvarovan.

²³Bli hos mig og vær ikke redd! Den som står mig efter livet, står også dig efter livet; hos mig er du i sikkerhet.

²³Ostani pri meni in se ne boj! Zakaj kdor meni streže po življenju, streže tebi po življenju, in pri meni boš dobro obvarovan.