¹Det var en mann av Benjamin som hette Kis, sønn til Abiel, sønn til Seror, sønn til Bekorat, sønn til Afiah, sønn til en benjaminitt; han var en mektig mann.

¹Bil pa je mož iz Benjamina, po imenu Kis, sin Abiela, sina Zerorja, sina Bekorata, sina Afija, sina enega Benjamincev, vrl junak.

²Han hadde en sønn som hette Saul, en ung og vakker mann; det fantes ingen mann blandt Israels barn som var vakrere enn han; han var et hode høiere enn alt folket.

²In imel je sina z imenom Savla, mladega in lepega, in ni ga bilo med sinovi Izraelovimi lepšega od njega; za glavo je bil višji nego kdorkoli iz ljudstva.

³En dag kom Kis', Sauls fars aseninner bort for ham, og Kis sa til sin sønn Saul: Ta en av drengene med dig og dra avsted og let efter aseninnene!

³Izgubile so se pa oslice Kisu, očetu Savlovemu. In Kis veli Savlu, sinu svojemu: Vzemi s sabo iz hlapcev enega ter vstani in pojdi iskat oslice.

⁴Så gikk han over Efra'im-fjellet og gjennem Salisa-bygden, men de fant dem ikke; så gikk de gjennem Sa'alim-bygden, men der var de ikke; derefter gikk han gjennem Benjamins land, men de fant dem ikke der heller.

⁴In prehodi Efraimovo gorovje in gre dalje skozi pokrajino Saliso, a jih ne najdeta; nato prehodita pokrajino Salim, in ni jih bilo ondi, in potem prehodita deželo Benjamincev, a jih ne najdeta.

⁵Da de kom til Suf-bygden, sa Saul til drengen som var med ham: Kom, la oss gå hjem igjen! Ellers kunde min far bli urolig for oss, istedenfor å tenke på aseninnene.

⁵Ko prideta v Zufsko pokrajino, reče Savel hlapcu svojemu, ki je bil ž njim: Pojdi, vrniva se domov, ker pusti oče moj iz misli oslice in bo skrbel za naju.

⁶Men han svarte ham: I denne by er det en Guds mann som det går stort ord av; alt hvad han sier, slår til. La oss nu gå dit! Han kan visst si oss noget om det vi går efter.

⁶On pa mu reče: Poglej, prosim, v tem mestu je mož Božji, in njega čislajo visoko; vse, kar on pravi, se gotovo zgodi. Pojdiva torej tja; lahko nama pove pot, po kateri naj greva.

⁷Da sa Saul til sin dreng: Men om vi nu går dit, hvad skal vi da ha med oss til mannen? Vi har ikke mere brød igjen i våre skrepper, og vi har ingen gave å gi Guds-mannen; hvor meget har vi med oss?

⁷Nato reče Savel hlapcu svojemu: Ali, glej, če pojdeva, kaj prineseva tistemu možu? Kruh nama je pošel v torbah, in nimava daru, ki bi ga prinesla možu Božjemu. Kaj imava?

⁸Så tok drengen igjen til orde og sa til Saul: Her har jeg hos mig en fjerdedel sekel sølv; den vil jeg gi til Guds-mannen, så sier han oss nok hvad vei vi skal gå.

⁸Hlapec spet odgovori Savlu in reče: Glej, imam četrtino srebrnega sekla pri sebi, to hočem dati možu Božjemu, da nama pove najino pot.

⁹Fordum sa folk i Israel når de gikk avsted for å få vite Guds vilje: Kom, la oss gå til seeren! For den som nu kalles profet, kaltes fordum seer.

⁹(Nekdaj so dejali v Izraelu, ko so šli Boga vprašat: Pojdite, naj gremo k vidcu! Kdor se zdaj imenuje prorok, se je namreč nekdaj imenoval videc.)

¹⁰Saul sa til sin dreng: Du har rett; kom, la oss gå! Så gikk de til byen hvor Guds-mannen var.

¹⁰Tedaj veli Savel hlapcu svojemu: Prav si govoril. Na noge, da greva! In šla sta v mesto, kjer je bil mož Božji.

¹¹Da de gikk op bakken som førte til byen, møtte de nogen piker som kom ut for å hente vann, og de sa til dem: Er seeren her?

¹¹Ko gresta gori po strmini proti mestu, srečata dekleta, ki so šla ven vodo zajemat, in jih vprašata: Je li videc tukaj?

¹²De svarte dem og sa: Ja, nettop nu er han her. Skynd dig nu! Idag er han kommet til byen, fordi folket idag holder offerfest på haugen.

¹²One jima odgovore in reko: Da, glej, pred teboj je; le híti, zakaj danes je prišel v mesto, ker ljudstvu je danes daritev opraviti na višavi.

¹³Når I kommer inn i byen, finner I ham straks før han går op på haugen til måltidet; for folket går ikke til bords før han kommer, fordi han skal velsigne offeret; først derefter setter de innbudne sig til bords. Gå bare op! For nettop nu kan I treffe ham.

¹³Ko prideta v mesto, ga precej najdeta, preden pojde na višavo jest; zakaj ljudstvo ne bo jedlo, dokler on ne pride, ker on blagoslovi daritev; potem jedo, kateri so povabljeni. Pojdita torej tja gori, kajti prav zdaj se bosta na njega namerila.

¹⁴Så gikk de op til byen, og med det samme de kom inn i byen, kom Samuel ut imot dem for å gå op på haugen.

¹⁴Šla sta torej gori v mesto. In ko stopita v sredo mesta, glej, Samuel izide, njima na proti, in hoče iti na višavo.

¹⁵Men dagen før Saul kom, hadde Herren varslet Samuel og sagt:

¹⁵GOSPOD pa je dan poprej, preden je bil prišel Savel, razodel Samuelu, rekoč:

¹⁶På denne tid imorgen vil jeg sende en mann fra Benjamins land til dig; ham skal du salve til fyrste over mitt folk Israel, og han skal frelse mitt folk av filistrenes hånd; for jeg har sett til mitt folk, fordi deres rop er steget op til mig.

¹⁶Jutri ob tem času ti pošljem moža iz Benjaminove dežele, in njega pomazili za vojvodo ljudstvu mojemu Izraelu, da reši ljudstvo moje iz roke Filistejcev; kajti pogledal sem na ljudstvo svoje, ker njegovo vpitje je prišlo do mene.

¹⁷Da nu Samuel så Saul, sa Herren til ham: Se, det er den mann om hvem jeg har sagt til dig: Han skal styre mitt folk.

¹⁷In ko Samuel ugleda Savla, mu odgovori GOSPOD: Glej, to je mož, ki ti sem o njem povedal! Ta bo gospodoval ljudstvu mojemu.

¹⁸Så gikk Saul frem til Samuel midt i porten og sa: Si mig hvor seeren bor!

¹⁸V tem pristopi Savel k Samuelu med vrati in vpraša: Povej mi, prosim, kje je tu vidčeva hiša?

¹⁹Samuel svarte Saul og sa: Jeg er seeren. Gå foran mig op på haugen! I skal ete med mig idag; imorgen tidlig når jeg lar dig fare, skal jeg si dig alt det du tenker på.

¹⁹Samuel odgovori in reče: Jaz sem videc. Pojdi pred menoj na višavo, zakaj danes bosta jedla z mano, in zjutraj te odpustim, in karkoli je v tvojem srcu, ti povem.

²⁰Og aseninnene som kom bort for dig idag for tre dager siden, dem skal du ikke være urolig for; de er funnet. Og hvem tilhører alt det beste i Israel om ikke dig og hele din fars hus?

²⁰A za oslice, ki so se ti izgubile pred tremi dnevi, nič zdaj ne skrbi, kajti našli so jih. A na koga meri vsa želja Izraelova? Ne li nate in na tvojega očeta vso hišo?

²¹Saul svarte og sa: Er jeg ikke en benjaminitt, hører jeg ikke til en av de minste blandt Israels stammer, og er ikke min ætt den ringeste av alle ætter i Benjamins stamme? Hvorfor taler du da således til mig?

²¹Savel odgovori in reče: Nisem li jaz Benjaminec, iz najmanjšega rodu v Izraelu? in rodovina moja je najmanjša vseh rodovin Benjaminovega rodu. Zakaj mi takole govoriš?

²²Men Samuel tok Saul og hans dreng og førte dem til festsalen og lot dem sette sig øverst blandt de innbudne - det var omkring tretti menn.

²²Samuel pa vzame Savla in hlapca njegovega ju pelje v dvorano in ju posadi odzgoraj med povabljence, katerih je bilo okoli trideset mož.

²³Og Samuel sa til den mann som kokte maten: Kom hit med det stykke jeg gav dig og sa du skulde gjemme!

²³In Samuel veli kuharju: Daj sem tisti kos, ki sem ti ga dal in velel, da ga pri sebi ohraniš.

²⁴Da kom mannen frem med låret og fettet som var på det, og satte det foran Saul; og Samuel sa: Se, her er det som var gjemt, satt frem for dig; et nu! For til denne stund blev det gjemt for dig, dengang jeg sa: Jeg har innbudt folket. Så åt Saul den dag sammen med Samuel.

²⁴Tedaj prinese kuhar stegno in kar se ga je držalo ter položi to pred Savla. In Samuel reče: Glej, to smo prihranili, vzemi predse in jej; kajti za določeni čas se je ohranilo zate, ker sem rekel: Ljudstva sem povabil. In Savel je jedel s Samuelom tisti dan.

²⁵Derefter gikk de ned fra haugen og inn i byen, og han satt og talte med Saul på taket.

²⁵In ko so prišli doli z višave v mesto, je govoril s Savlom na strehi.

²⁶Tidlig om morgenen, med det samme det tok til å dages, kalte Samuel Saul op på taket og sa: Gjør dig rede, så vil jeg følge dig på veien. Så gjorde Saul sig rede, og de gikk ut sammen, han og Samuel.

²⁶In zjutraj zgodaj vstaneta. In ko zora vzhaja, pokliče Samuel Savla na strehi, rekoč: Vstani, da te spremim. In Savel vstane, in gresta ven obadva skupaj, on in Samuel.In ko sta prišla na konec mesta, veli Samuel Savlu: Reci hlapcu, naj pred nama gre naprej. In on gre naprej. Ti pa zdaj mirno stoj, da ti oznanim, kar je Bog govoril.

²⁷Da de nu kom ned til utkanten av byen, sa Samuel til Saul: Si til drengen at han skal gå foran oss - og han gikk - men stå du nu her! Så vil jeg la dig høre hvad Gud har sagt.

²⁷In ko sta prišla na konec mesta, veli Samuel Savlu: Reci hlapcu, naj pred nama gre naprej. In on gre naprej. Ti pa zdaj mirno stoj, da ti oznanim, kar je Bog govoril.