¹Josafat vant stor rikdom og ære. Han inngikk svogerskap med Akab;

¹In Josafat je imel obilo bogastva in časti. In sklenil je svaštvo z Ahabom.

²og nogen år efter drog han ned til Akab i Samaria, og Akab lot slakte småfe og storfe i mengde for ham og de folk han hadde med sig, og han tilskyndte ham til å dra op imot Ramot i Gilead.

²In po nekoliko letih je šel doli k Ahabu v Samarijo. In Ahab je dal zaklati množino ovac in volov za njega in za ljudstvo, ki je bilo ž njim, in ga je pregovoril, naj gre ž njim v Ramot v Gileadu.

³Akab, Israels konge, sa til Josafat, Judas konge: Vil du dra med mig til Ramot i Gilead? Han svarte: Som du, så jeg, og som ditt folk, så mitt folk - vi vil være med dig i krigen.

³Reče namreč Ahab, kralj Izraelov, Josafatu, kralju Judovemu: Pojdeš li z menoj v Ramot v Gileadu? On mu odgovori: Hočem biti kakor ti, ljudstvo moje kakor ljudstvo tvoje, in pojdemo s teboj v boj!

⁴Og Josafat sa fremdeles til Israels konge: Søk dog først å få vite hvad Herren sier!

⁴In Josafat reče kralju Izraelovemu: Vprašaj, prosim, danes besedo GOSPODOVO!

⁵Da kalte Israels konge profetene sammen; det var fire hundre mann; og han spurte dem: Skal vi dra i strid mot Ramot i Gilead, eller skal jeg la det være? De svarte: Dra op! Gud vil gi det i kongens hånd.

⁵Tedaj skliče kralj Izraelov proroke, štiristo mož, in jim reče: Naj li gremo v boj proti Ramotu v Gileadu, ali naj to opustim? Odgovore: Pojdi gori, kajti Bog ga da v roko kraljevo!

⁶Men Josafat sa: Er her ikke nogen annen Herrens profet, så vi kunde spørre Herren til råds gjennem ham?

⁶A Josafat reče: Ni li tu sicer nobenega proroka GOSPODOVEGA, da bi ga po vprašali?

⁷Israels konge svarte Josafat: Der er ennu en mann gjennem hvem vi kan spørre Herren til råds; men jeg hater ham fordi han ikke spår godt om mig, men bare ondt alle sine dager, det er Mika, Jimlas sønn. Josafat sa: Kongen skulde ikke si så!

⁷In kralj Izraelov reče Josafatu: Še en mož je, po katerem moremo vprašati GOSPODA, ali jaz ga sovražim, zakaj ne prorokuje mi nikdar dobrega, ampak vsekdar hudo; ta je Mihaj, sin Imlov. Josafat reče: Ne govóri tako, kralj!

⁸Da kalte Israels konge på en av hoffolkene og sa: Skynd dig og hent Mika, Jimlas sønn!

⁸Tedaj pokliče kralj Izraelov dvornika in veli: Hitro pripelji sem Mihaja, sina Imlovega!

⁹Imens satt Israels konge og Josafat, Judas konge, i kongelig skrud, hver på sin trone, på en treskeplass ved inngangen til Samarias port; og alle profetene stod foran dem og fremsa sine spådommer.

⁹Kralj Izraelov in Josafat, kralj Judov, pa sta sedela vsak na svojem prestolu, po kraljevsko oblečena. In sedela sta na trgu pri vhodu v vrata Samarije, in vsi proroki so prorokovali pred njima.

¹⁰Og Sedekias, Kena'anas sønn, gjorde sig horn av jern og sa: Så sier Herren: Med disse skal du stange syrerne til du får gjort ende på dem.

¹⁰In Zedekija, sin Kenaanov, si je naredil železne rogove in je govoril: Tako pravi GOSPOD: S temi boš bodel Sirce, dokler jih docela ne zatareš!

¹¹Og alle profetene spådde likedan og sa: Dra op til Ramot i Gilead! Så skal du ha lykke med dig, og Herren skal gi det i kongens hånd.

¹¹In vsi proroki so prorokovali tako in govorili: Pojdi gori v Ramot v Gileadu in srečno hodi, kajti GOSPOD ga da kralju v roko!

¹²Og budet som var gått for å tilkalle Mika, sa til ham: Profetene spår med en munn godt for kongen; la nu også dine ord stemme overens med deres og spå godt!

¹²Sel pa, ki je šel poklicat Mihaja, mu govori in reče: Glej, besede prorokov oznanjajo soglasno kralju dobro, bodi torej beseda tvoja kakor enega iz njih in govóri dobro!

¹³Mika svarte: Så sant Herren lever: Hvad min Gud sier, det vil jeg tale.

¹³In Mihaj reče: Kakor res živi GOSPOD, kar mi poreče Bog moj, to bom govoril.

¹⁴Da han nu kom til kongen, sa kongen til ham: Mika! Skal vi dra i krig til Ramot i Gilead, eller skal jeg la det være? Han svarte: Dra op! Så skal I ha lykke med eder, og de skal gis i eders hånd.

¹⁴In ko pride h kralju, ga vpraša kralj: Mihaj, ali naj gremo v boj proti Ramotu v Gileadu ali naj to opustim? Odgovori: Pojdite in srečno hodite! dani vam bodo v roko.

¹⁵Men kongen sa til ham: Hvor mange ganger skal jeg besverge dig at du ikke skal tale annet til mig enn sannhet i Herrens navn?

¹⁵Kralj mu pa veli: Kolikokrat naj te zarotim, da mi ne govoriš ničesar nego resnico v imenu GOSPODOVEM?

¹⁶Da sa han: Jeg så hele Israel spredt utover fjellene likesom en fårehjord som ikke har hyrde; og Herren sa: Disse har ingen herre; la dem vende tilbake i fred, hver til sitt hus!

¹⁶On reče: Videl sem vsega Izraela razkropljenega po gorah kakor ovce, ki nimajo pastirja; in GOSPOD je dejal: Ti nimajo gospodarja! Vsak naj se vrne domov v miru!

¹⁷Da sa Israels konge til Josafat: Var det ikke det jeg sa til dig: Han spår ikke godt om mig, men bare ondt?

¹⁷Nato reče kralj Izraelov Josafatu: Ti li nisem rekel, da mi ne bo prorokoval dobrega nego hudo?

¹⁸Men Mika sa: Så hør da Herrens ord! Jeg så Herren sitte på sin trone og hele himmelens hær stå på hans høire og venstre side.

¹⁸On reče: Zatorej čujte besedo GOSPODOVO! Videl sem GOSPODA sedečega na prestolu svojem in vso vojsko nebeško, da mu stoji ob desnici in ob levici.

¹⁹Og Herren sa: Hvem vil overtale Akab, Israels konge, til å dra op til Ramot i Gilead, så han faller der? og den ene sa så og den annen så.

¹⁹In GOSPOD je vprašal: Kdo premoti Ahaba, da bi šel gori in padel pri Ramotu v Gileadu? In ta je svetoval in rekel to in drugi je rekel ono.

²⁰Da gikk ånden* frem og stilte sig for Herrens åsyn og sa: Jeg skal overtale ham. Og Herren spurte ham: Hvorledes? / {* 1KG 22, 21.}

²⁰Tedaj pride duh in se postavi pred GOSPODA in reče: Jaz ga premotim! In GOSPOD ga vpraša: S čim?

²¹Han svarte: Jeg vil gå avsted og være en løgnens ånd i alle hans profeters munn. Da sa Herren: Ja, du skal overtale ham, og det skal også lykkes dig; gå avsted og gjør så!

²¹Odgovori: Pojdem tja in bodem lažniv duh v ustih vseh prorokov njegovih. In veli: Ti ga premotiš in se ti posreči. Pojdi tja in stóri tako!

²²Se, nu har Herren lagt en løgnens ånd i disse dine profeters munn, men Herren har varslet ulykke for dig.

²²Sedaj torej, glej, GOSPOD je dal lažnivega duha v usta vseh teh tvojih prorokov, a GOSPOD je govoril hudo zoper tebe!

²³Da trådte Sedekias, Kena'anas sønn, frem og slo Mika på kinnet og sa: På hvilken vei er Herrens Ånd gått over fra mig for å tale med dig?

²³Tedaj pristopi Zedekija, sin Kenaanov, in udari Mihaja v lice in reče: Kod je šel duh GOSPODOV od mene, da s teboj govori?

²⁴Mika svarte: Det skal du få se den dag du flykter fra kammer til kammer for å skjule dig.

²⁴Mihaj odvrne: Glej, videl boš tisti dan, ko boš hodil iz hrama v hram, da se skriješ!

²⁵Da sa Israels konge: Ta Mika og før ham tilbake til byens høvedsmann Amon og til kongesønnen Joas

²⁵Kralj Izraelov pa veli: Vzemite Mihaja in ga peljite nazaj k Amonu, mestnemu poglavarju, in k Joasu, sinu kraljevemu,

²⁶og si: Så sier kongen: Sett ham i fangehuset og la ham leve på fangekost til jeg kommer uskadd hjem igjen!

²⁶in recite: Tako pravi kralj: Denita tega moža v ječo in živita ga s kruhom bridkosti in z vodo stiske, dokler se ne vrnem v miru!

²⁷Mika sa: Kommer du uskadd hjem igjen, så har Herren ikke talt gjennem mig. Og han sa: Hør dette, I folk alle sammen!

²⁷A Mihaj reče: Ako se vrneš v miru, ni govoril po meni GOSPOD! Še reče: Slišite, ljudje, vsi iz vas!

²⁸Så drog Israels konge og Judas konge Josafat op til Ramot i Gilead.

²⁸Nato sta šla kralj Izraelov in Josafat, kralj Judov, gori proti Ramotu v Gileadu.

²⁹Og Israels konge sa til Josafat: Jeg vil forklæ mig og så gå i striden; men ta du dine vanlige klær på! Så forklædde Israels konge sig, og de gikk i striden.

²⁹In kralj Izraelov reče Josafatu: Jaz pojdem preoblečen v boj, ti pa obleci svoja oblačila! Preobleče se torej kralj Izraelov, in gresta v boj.

³⁰Men kongen i Syria hadde befalt sine vogn-høvedsmenn: I skal ikke stride mot nogen, hverken liten eller stor, bare mot Israels konge.

³⁰Kralj sirski pa je zapovedal poveljnikom voz svojih, rekoč: Ne bojujte se zoper malega, ne zoper velikega, temuč zgolj zoper kralja Izraelovega!

³¹Da nu vogn-høvedsmennene så Josafat, sa de: Dette er Israels konge. Og de omringet ham for å stride. Da satte Josafat i et høit rop, og Herren hjalp ham; Gud vendte dem bort fra ham.

³¹Ko torej vidijo poveljniki vozov Josafata, reko: Kralj Izraelov je! In zaženo se bojevat zoper njega; Josafat pa zavpije, in GOSPOD mu je pomogel in Bog jih je odvedel od njega.

³²For da vogn-høvedsmennene så at det ikke var Israels konge, vendte de sig fra ham igjen.

³²Kajti ko so videli poveljniki voz, da ni kralj Izraelov, se obrnejo od njega.

³³Men en mann spente sin bue på lykke og fromme og traff Israels konge mellem brynjeskjørtet og brynjen. Da sa han til vognstyreren: Vend om og før mig ut av hæren! Jeg er såret.

³³Neki mož pa slučajno napne lok in ustreli kralja Izraelovega med stike v oklepu. Zato veli svojemu vozniku: Obrni voz in pelji me z bojišča, kajti hudo sem ranjen.A bitka se je razvnela tisti dan; toda kralj Izraelov je stal naslonjen na vozu Sircem nasproti do večera, in ko je solnce zahajalo, je umrl.

³⁴Men striden blev stadig hårdere den dag, og Israels konge holdt sig opreist i vognen mot syrerne like til om aftenen; men på den tid solen gikk ned, døde han.

³⁴A bitka se je razvnela tisti dan; toda kralj Izraelov je stal naslonjen na vozu Sircem nasproti do večera, in ko je solnce zahajalo, je umrl.