¹Akas var tyve år gammel da han blev konge, og regjerte seksten år i Jerusalem. Han gjorde ikke hvad rett var i Herrens øine, som hans far David,

¹Ahaz je bil dvajset let star, ko je začel vladati, in vladal je šestnajst let v Jeruzalemu; in ni delal, kar bi bilo prav v očeh GOSPODOVIH, kakor David, oče njegov,

²men vandret på Israels kongers veier og gjorde endog støpte billeder for Ba'alene.

²temuč hodil je po poti kraljev Izraelovih, in je tudi napravil ulite podobe za Baale.

³Han brente røkelse i Hinnoms sønns dal og lot sine sønner gå igjennem ilden efter de vederstyggelige skikker hos de folk som Herren hadde drevet bort for Israels barn,

³Vrhutega je žgal kadilo v dolini sina Hinomovega in otroke svoje je peljal kot daritev skozi ogenj, po gnusobah poganov, ki jih je pregnal GOSPOD izpred sinov Izraelovih.

⁴og han ofret og brente røkelse på haugene og bakkene og under hvert grønt tre.

⁴In daroval je in žgal kadilo na višavah in po hribih in pod vsakim zelenim drevesom.

⁵Så gav Herren hans Gud ham i syrerkongens hånd, og de slo ham og førte mange av hans folk bort som fanger til Damaskus. Han blev også gitt i Israels konges hånd, som vant en stor seier over ham.

⁵Zato ga je GOSPOD, njegov Bog, dal v roko kralju Sircev; in porazili so ga ter veliko množico njegovih odpeljali kot ujetnike in jih privedli v Damask. Bil je tudi izdan v roko kralja Izraelovega, ki mu je pripravil velik poraz.

⁶Pekah, Remaljas sønn, drepte på en dag hundre og tyve tusen mann i Juda, alle sammen djerve menn, fordi de hadde forlatt Herren, sine fedres Gud.

⁶Zakaj Pekah, sin Remalijev, je pobil iz Judovih sto in dvajset tisoč v enem dne, zgolj junaških mož, ker so bili zapustili GOSPODA, Boga očetov svojih.

⁷Og Sikri, en stor stridsmann fra Efra'im, drepte kongesønnen Ma'aseja og slottshøvdingen Asrikam og Elkana, som var den næste efter kongen.

⁷In Zihri, mogočen mož v Efraimu, je ubil Maaseja, sina kraljevega, in Azrikama, načelnika palače, in Elkana, drugega za kraljem.

⁸Israels barn førte bort med sig to hundre tusen fanger fra sine brødre - deres hustruer, sønner og døtre; de tok også meget hærfang blandt dem og førte det til Samaria.

⁸In sinovi Izraelovi so odpeljali ujetih iz bratov svojih dvesto tisoč žen, sinov in hčera, ter so pobrali od njih veliko plena in prinesli plen v Samarijo.

⁹Der var det en Herrens profet som hette Oded; han gikk ut imot hæren da den kom til Samaria, og sa til dem: Hør, Herren, eders fedres Gud, har i sin harme over Juda gitt dem i eders hånd, men I har hugget ned iblandt dem med slik vrede at det er nådd like til himmelen.

⁹Bil je pa tam prorok GOSPODOV, po imenu Oded; ta pride naproti vojski, ki je prihajala v Samarijo, in jim reče: Glejte, ker se je GOSPOD, očetov vaših Bog, razsrdil nad Judovimi, jih vam je dal v roko, in vi ste jih tako grozovito pomorili, da sega do neba.

¹⁰Og nu tenker I på å tvinge Judas og Jerusalems barn til å være træler og trælkvinner for eder; har I ikke selv skyld nok på eder for Herren eders Gud?

¹⁰In sedaj še mislite teptati otroke Judove in jeruzalemske, da vam bodo sužnji in sužnice! Niste li pa tudi sami dosti krivi proti GOSPODU, Bogu svojemu?

¹¹Så hør nu på mig og send fangene tilbake som I har bortført fra eders brødre! For Herrens brennende vrede er over eder.

¹¹Zato me sedaj poslušajte in pošljite nazaj ujetnike, ki ste jih ujeli iz bratov svojih; zakaj srd GOSPODOV je vzplamtel zoper vas.

¹²Da var det nogen menn blandt overhodene for Efra'ims barn som trådte frem for dem som kom fra krigen - det var Asarja, Johanans sønn, Berekja, Mesillemots sønn, og Hiskias, Sallums sønn, og Amasa, Hadlais sønn -

¹²Tedaj vstanejo nekateri poglavarji Efraimovih sinov, Azarija, sin Johananov, Berekija, sin Mesimelotov, in Jehizkija, sin Salumov, in Amasa, sin Hadlajev, zoper tiste, ki so prišli iz vojske,

¹³og de sa til dem: I skal ikke føre fangene her inn; I tenker vel på å øke våre synder og vår brøde og således riktig føre skyld over oss for Herren; men vår skyld er alt stor nok, og der er brennende vrede over Israel.

¹³in jim vele: Ne smete dovesti sem tistih ujetnikov; zakaj da bi spravili nad nas krivdo proti GOSPODU, nameravate to, da se pomnože grehi in krivde naše! in naša krivda je že dosti velika, in srd Božji plamti zoper Izraela.

¹⁴Da gav krigsfolket fra sig fangene og hærfanget for høvdingenes og hele folkemengdens øine.

¹⁴Nato so oboroženci ostavili ujetnike in plen pred knezi in pred vsem zborom.

¹⁵Og de menn som nettop er nevnt, kom og tok fangene og klædde alle som var nakne iblandt dem, med klær som de tok av hærfanget; de gav dem både klær og sko, både mat og drikke, og salvet dem, og alle de skrøpelige iblandt dem satte de op på asener og førte dem til Jeriko, Palmestaden, til deres brødre; så vendte de selv hjem igjen til Samaria.

¹⁵In oni možje, ki so bili po imenu imenovani, se vzdignejo in vzamejo ujetnike v svojo skrb ter ogrnejo gole med njimi z oblačili iz plena, in ko so jih oblekli in obuli ter jim dali jesti in piti in jih pomazilili ter posadili slabe izmed njih na osle, so jih peljali v Jeriho, palmovo mesto, k njih bratom; potem se vrnejo v Samarijo.

¹⁶På denne tid sendte kong Akas bud til kongene i Assyria og bad dem om hjelp.

¹⁶Tisti čas pošlje kralj Ahaz h kraljem v Asiriji, da bi mu pomagali.

¹⁷For også edomittene kom og slo Juda og førte bort fanger,

¹⁷Zakaj Edomci so zopet bili prišli in porazili Judo in odpeljali ujetnikov.

¹⁸og filistrene falt inn i byene i Juda, både i lavlandet og i sydlandet, og inntok Bet-Semes og Ajalon og Gederot, likeledes Soko med tilhørende småbyer og Timna med tilhørende småbyer og Gimso med tilhørende småbyer og bosatte sig der.

¹⁸Filistejci so tudi naskočili mesta v ravnini in na južni strani Judovi ter dobili Betsemes, Ajalon, Gederot, Soko in njemu podložne vasi in Timno s podložnimi vasmi in Gimzo ž njenimi vasmi ter so se v njih nastanili.

¹⁹For Herren vilde ydmyke Juda for Israels konge Akas' skyld, fordi han hadde forført Juda til tuktløshet og båret sig så troløst at mot Herren.

¹⁹Zakaj GOSPOD je poniževal Judo zavoljo, Ahaza, kralja Izraelovega, ker je razuzdano ravnal v Judi in se je povsem izneveril GOSPODU.

²⁰Så kom kongen i Assyria Tilgat-Pilneser mot ham og fór fiendtlig frem mot ham istedenfor å støtte ham.

²⁰In Tilgat-pilneser, kralj asirski, je prišel k njemu in ga je stiskal, a utrdil ga ni.

²¹For enda Akas plyndret Herrens hus og kongens hus og høvdingene og gav det til Assyrias konge, så hjalp det ham ikke.

²¹Kajti Ahaz je oropal GOSPODOVO hišo in kraljevo in hiše poglavarjev ter dal rop kralju asirskemu, a nič mu ni koristilo.

²²Og på den tid han var stedt i nød, bar han sig ennu mere troløst at mot Herren - han, kong Akas;

²²In ob času stiske svoje se je še bolj izneveril GOSPODU, on, tisti kralj Ahaz.

²³han ofret til gudene i Damaskus, som hadde slått ham, og sa: Siden syrerkongenes guder har hjulpet dem, så vil jeg ofre til dem, forat de skal hjelpe mig. Men de blev til fall for ham og for hele Israel.

²³Zakaj daroval je bogovom Damaščanov, ki so ga porazili, in je dejal: Ker jim bogovi kraljev asirskih pomagajo, jim hočem darovati, da mi tudi pomagajo. A bili so v pogubo njemu in vsemu Izraelu.

²⁴Akas samlet også karene i Guds hus og brøt gullet av dem og stengte dørene til Herrens hus og gjorde sig alter ved hvert hjørne i Jerusalem.

²⁴In Ahaz je zbral posode hiše Božje in je razbil posode hiše Božje; in zaprl je duri v hiši GOSPODOVI ter si je napravil oltarje po vseh kotih v Jeruzalemu.

²⁵Og i hver eneste by i Juda gjorde han hauger til å brenne røkelse på for fremmede guder og vakte således harme hos Herren, sine fedres Gud.

²⁵In v vsakem posameznem mestu Judovem je naredil višave, da bi se kadilo drugim bogovom, in dražil v jezo GOSPODA, Boga očetov svojih.

²⁶Hvad som ellers er å fortelle om ham og om alt det han tok sig fore, både i sine første og i sine senere dager, det er opskrevet i boken om Judas og Israels konger.

²⁶Druge zgodbe njegove pa in vse poti njegove, prve in poslednje, glej, zapisane so v knjigi kraljev Judovih in Izraelovih.In legel je Ahaz k očetom svojim, in pokopali so ga v mestu, v Jeruzalemu, kajti niso ga prinesli v grobe kraljev Izraelovih. In Ezekija, sin njegov, je zakraljeval na mestu njegovem.

²⁷Og Akas la sig til hvile hos sine fedre, og de begravde ham i staden - i Jerusalem, men de vilde ikke legge ham i Israels kongers graver. Og hans sønn Esekias blev konge i hans sted.

²⁷In legel je Ahaz k očetom svojim, in pokopali so ga v mestu, v Jeruzalemu, kajti niso ga prinesli v grobe kraljev Izraelovih. In Ezekija, sin njegov, je zakraljeval na mestu njegovem.