¹Så sendte Esekias bud omkring til hele Israel og Juda og skrev også brev til Efra'im og Manasse at de skulde komme til Herrens hus i Jerusalem og holde påske for Herren, Israels Gud.

¹In Ezekija pošlje k vsemu Izraelu in Judi ter napiše liste tudi Efraimu in Manaseju, da bi prišli v hišo GOSPODOVO v Jeruzalem praznovat pasho GOSPODU, Bogu Izraelovemu.

²Og kongen og hans høvdinger og hele menigheten i Jerusalem holdt råd om å holde påske i den annen måned;

²Kajti kralj se je bil posvetoval z vsemi poglavarji in z vsem zborom v Jeruzalemu in sklenil, naj se praznuje pasha v drugem mesecu.

³for de kunde ikke holde den med det samme*, fordi det ennu ikke var prester nok som hadde helliget sig, og folket ikke var samlet i Jerusalem. / {* d.e. i den første måned.}

³Niso je namreč mogli praznovati tisti čas, ker se ni posvetilo zadosti duhovnikov, pa ljudstvo se tudi ni bilo zbralo v Jeruzalemu.

⁴Det syntes kongen og hele menigheten var rett.

⁴In stvar se je zdela prava kralju in vsemu zboru.

⁵De vedtok derfor å la utrope i hele Israel, fra Be'erseba like til Dan, at folk skulde komme og holde påske for Herren, Israels Gud, i Jerusalem; for de hadde ikke holdt den i samlet mengde, således som foreskrevet er.

⁵In so ustanovili, da bi se to oklicalo po vsem Izraelu, od Bersebe do Dana, da naj pridejo praznovat pasho GOSPODU, Bogu Izraelovemu, v Jeruzalem; zakaj že dolgo časa je niso praznovali tako, kakor je predpisano.

⁶Så tok da ilbudene avsted med brevene fra kongen og hans høvdinger og drog omkring i hele Israel og Juda, således som kongen hadde befalt, og sa: I Israels barn! Vend om til Herren, Abrahams, Isaks og Israels Gud, så han kan vende sig til den levning av eder som har sloppet unda assyrerkongenes hånd;

⁶In brzi sli so šli z listi od kralja in njegovih poglavarjev po vsem Izraelovem in Judovem, poročajoč po zapovedi kraljevi takole: Sinovi Izraelovi, preobrnite se h GOSPODU, Abrahamovemu, Izakovemu in Izraelovemu Bogu, da se povrne k ostanku vas, ki ste ubežali roki kraljev asirskih.

⁷vær ikke som eders fedre og eders brødre, som bar sig troløst at mot Herren, sine fedres Gud, så han overgav dem til ødeleggelse, således som I selv ser.

⁷In ne bodite kakor očetje vaši in kakor bratje vaši, ki so se izneverili GOSPODU, očetov svojih Bogu, da jih je izdal opustošenju, kakor vidite.

⁸Vær nu ikke hårdnakkede som eders fedre! Gi Herren hånden og kom til hans helligdom, som han har helliget for alle tider, og tjen Herren eders Gud, så hans brennende vrede må vende sig bort fra eder.

⁸Sedaj torej ne bodite trdovratni kakor očetje vaši, temuč podajte roko svojo GOSPODU in pridite v njegovo svetišče, ki ga je posvetil za vekomaj, ter služite GOSPODU, svojemu Bogu, da se odvrne od vas togota jeze njegove.

⁹For når I vender om til Herren, da skal eders brødre og eders sønner finne barmhjertighet hos dem som holder dem fangne, og komme tilbake til dette land; for Herren eders Gud er nådig og barmhjertig; han vil ikke vende sitt åsyn bort fra eder, dersom I vender om til ham.

⁹Kajti če se preobrnete h GOSPODU, zadobe bratje in otroci vaši usmiljenje pred tistimi, ki so jih zavedli v ujetništvo, in smeli se bodo povrniti v to deželo. Zakaj GOSPOD, Bog vaš, je usmiljen in milosten ter ne odvrne obličja od vas, ako se k njemu preobrnete.

¹⁰Ilbudene drog omkring fra by til by i Efra'ims og Manasses land og like til Sebulon; men folk bare lo av dem og spottet dem.

¹⁰In brzoteki so šli od mesta do mesta po deželi Efraimovi in Manasejevi prav do Zebulona; ali smejali so se jim in jih zasmehovali.

¹¹Det var bare nogen få i Aser og Manasse og Sebulon som ydmyket sig og kom til Jerusalem.

¹¹Ali vsaj nekateri Aserjevi, Manasejevi in Zebulonovi so se ponižali in prišli v Jeruzalem.

¹²Også i Juda rådet Guds hånd, så han gav dem et samdrektig sinn til å gjøre det som kongen og høvdingene hadde befalt efter Herrens ord.

¹²Tudi na Judovem je bila roka Božja, da jim je dal eno srce, da izpolnijo zapoved kralja in knezov po besedi GOSPODOVI.

¹³Således samlet det sig en mengde folk i Jerusalem for å holde de usyrede brøds høitid i den annen måned - det blev en meget stor forsamling.

¹³Zbralo se je torej v Jeruzalemu mnogo ljudstva, da bi obhajali praznik opresnikov v drugem mesecu, jako velik zbor.

¹⁴Først fikk de bort de alter som fantes i Jerusalem; også alle røkelsekarene tok de bort og kastet dem i Kidron-bekken.

¹⁴In vzdignejo se in razvale oltarje, ki so bili v Jeruzalemu, in odpravijo vse kadilne oltarje ter jih pomečejo v potok Kidron.

¹⁵Så slaktet de påskelammet på den fjortende dag i den annen måned, og prestene og levittene blev skamfulle og helliget sig og førte frem brennoffere til Herrens hus;

¹⁵In zakoljejo pasho štirinajsti dan drugega meseca. In duhovniki in leviti so se sramovali ter se posvetili; potem so prinašali daritve v hišo GOSPODOVO.

¹⁶de stilte sig på sin plass, som det var dem foreskrevet, efter den Guds mann Moses' lov; og prestene sprengte blodet, som levittene rakte dem.

¹⁶In stali so na svojem mestu po svojem redu, soglasno s postavo Mojzesa, moža Božjega: duhovniki so kropili kri, prejemajoč jo iz rok levitov.

¹⁷For det var mange i forsamlingen som ikke hadde helliget sig, og derfor utførte levittene slaktningen av påskelammene for alle dem som ikke var rene, så de kunde hellige dem for Herren.

¹⁷Kajti bili so v zboru mnogi, ki se niso bili očistili; zato je bilo levitom klati daritve pashe za vse, ki niso bili čisti, da bi jih posvetili GOSPODU.

¹⁸For en mengde av folket, mange fra Efra'im og Manasse, Issakar og Sebulon, hadde ikke renset sig, men åt påskelammet uten å iaktta det som var foreskrevet; men Esekias bad for dem og sa: Herren, som er god, vil tilgi

¹⁸Veliko ljudstva namreč, zlasti mnogi iz Efraima in Manaseja, Isaharja in Zebulona, se niso bili očistili, vendar so jedli velikonočno jagnje, čeprav ne, kakor je pisano. Ali Ezekija je molil zanje, govoreč: GOSPOD, ki je dobrotljiv, naj odpusti vsakemu,

¹⁹hver den som har vendt sig av alt sitt hjerte til å søke Gud Herren, sine fedres Gud, om han enn ikke er ren således som helligdommen krever det*! / {* d.e. om han enn ikke er ren efter loven.}

¹⁹ki je pripravil srce svoje, da išče Boga, GOSPODA, očetov svojih Boga, čeprav ni očiščen po očiščevanju svetišča.

²⁰Og Herren bønnhørte Esekias og helbredet* folket. / {* SLM 41, 5. JES 6, 10.}

²⁰In GOSPOD je uslišal Ezekija in je ozdravil ljudstvo.

²¹Således holdt de av Israels barn som var til stede i Jerusalem, de usyrede brøds høitid i syv dager med stor glede; og prestene og levittene lovet Herren dag for dag med instrumenter som priste Herrens makt.

²¹Tako so sinovi Izraelovi, kar jih je bilo v Jeruzalemu, praznovali slavnost opresnikov sedem dni z velikim veseljem; in leviti in duhovniki so hvalili GOSPODA vsak dan, pojoč z glasbili v hvalo GOSPODU.

²²Og Esekias talte vennlig til alle de levitter som hadde vist sig særlig dyktige i Herrens tjeneste; og de åt høitidsofferet i syv dager og ofret takkoffere og lovet Herren, sine fedres Gud.

²²In Ezekija je govoril na srce vsem levitom, ki so se izkazali razumne v spoznanju GOSPODOVEM; in uživali so sedem dni, kar je bilo določeno, in darovali mirovne daritve in proslavljali GOSPODA, Boga očetov svojih.

²³Og hele menigheten kom overens om å holde høitid ennu syv dager; og så holdt de høitid med glede i syv dager til.

²³In ves zbor se je posvetoval in sklenil, da bodo praznovali še drugih sedem dni; in praznovali so še sedem dni z veseljem.

²⁴For Esekias, Judas konge, gav menigheten tusen okser og syv tusen stykker småfe, og høvdingene gav menigheten tusen okser og ti tusen stykker småfe; og mange prester helliget sig.

²⁴Kajti Ezekija, kralj Judov, je podaril zboru tisoč juncev in sedem tisoč glav drobnice; knezi pa so podarili zboru tisoč juncev in deset tisoč glav drobnice. In veliko število duhovnikov se je posvetilo.

²⁵Og hele Judas menighet gledet sig, og prestene og levittene og alle de som var kommet sammen fra Israel, og de fremmede som var kommet fra Israels land eller bodde i Juda.

²⁵In veselil se je ves zbor Judov in duhovniki in leviti, in ves zbor, ki je prišel iz Izraela, tudi tujci, ki so prišli iz dežele Izraelove in ki so prebivali na Judovem.

²⁶Det var stor glede i Jerusalem; for siden Israels konge Salomos, Davids sønns dager hadde det ikke hendt noget sådant i Jerusalem.

²⁶In bilo je veliko veselje v Jeruzalemu, kajti od časa Salomona, sina Davidovega, kralja nad Izraelom, ni bilo nič takega v Jeruzalemu.Potem so duhovniki leviti vstali in blagoslovili ljudstvo, in njih glas je bil uslišan in njih molitev je prišla v sveto prebivališče njegovo, v nebesa.

²⁷Og de levittiske prester stod op og velsignet folket, og deres røst blev hørt, og deres bønn nådde til himmelen, hans hellige bolig.

²⁷Potem so duhovniki leviti vstali in blagoslovili ljudstvo, in njih glas je bil uslišan in njih molitev je prišla v sveto prebivališče njegovo, v nebesa.