¹Nogen tid efterat Esekias hadde utført dette og vist sådan troskap, kom kongen i Assyria Sankerib og drog inn i Juda; han kringsatte de faste byer og tenkte han skulde få dem i sin makt.

¹Po teh dogodbah in po tej zvestobi je prišel Senaherib, kralj asirski, in je vdrl na Judovo in oblegal utrjena mesta, da bi jih pograbil zase.

²Da Esekias fikk vite at Sankerib var kommet og hadde i sinne å angripe Jerusalem,

²In ko vidi Ezekija, da je prišel Senaherib ter da se je namenil bojevati zoper Jeruzalem,

³rådslo han med sine høvdinger og sine ypperste stridsmenn om å tilstoppe vannet i kildene utenfor byen; og de hjalp ham.

³se posvetuje s svojimi knezi in oblastniki, da bi zamašili studence, ki so bili zunaj mesta; in oni so mu pomagali.

⁴Det samlet sig da meget folk, og de tilstoppet alle kildene og den bekk som rant midt igjennem landet; for de sa: Hvorfor skulde assyrerkongene komme og finne rikelig vann?

⁴Zbere se torej veliko ljudi in zamaše vse studence in potok, ki teče po sredi dežele, rekoč: Čemu naj najdejo kralji asirski veliko vode, kadar pridejo?

⁵Så tok han mot til sig og bygget op igjen hele den mur som var revet ned, og førte den helt op til tårnene, og utenfor bygget han en annen mur; han satte også Millo i Davids stad i fast stand og lot gjøre kastevåben i mengde og skjold.

⁵In Ezekija se ohrabri in popravi vse zidovje, ki je bilo luknjasto, ter zgradi stolpe na njem in še drugi zid odzunaj in utrdi Milo v mestu Davidovem in napravi veliko orožja in ščitov.

⁶Og han satte krigshøvedsmenn over folket og samlet dem hos sig på plasser ved byporten og talte til dem for å vekke deres mot og sa:

⁶In postavi vojne poveljnike nad ljudstvom in jih zbere k sebi v široko ulico ob mestnih vratih ter jim govori na srce takole:

⁷Vær frimodige og sterke, frykt ikke og reddes ikke for kongen i Assyria og hele den hær han har med sig! For med oss er der en større enn der er med ham;

⁷Bodite močni in srčni, ne bojte se in ne plašite se pred asirskim kraljem, ne pred vso to množico, ki je pri njem! Zakaj večji je z nami nego ž njim:

⁸med ham er en arm av kjød, men med oss er Herren vår Gud, og han skal hjelpe oss og føre våre kriger. Og folket stolte på Esekias' Judas konges ord.

⁸ž njim je mesena roka, z nami pa je GOSPOD, naš Bog, da nam pomaga in za nas vodi boj. In ljudstvo se je zaneslo na besede Ezekija, kralja Judovega.

⁹Derefter sendte kongen i Assyria Sankerib, som selv lå for Lakis med hele sin krigsmakt, sine tjenere til Jerusalem, til Judas konge Esekias og til alle dem av Juda som var i Jerusalem, og lot si:

⁹Potem pošlje Senaherib, kralj asirski, hlapce svoje v Jeruzalem (stal pa je pred Lahisom in vsa vojna moč njegova ž njim) k Ezekiju, kralju Judovemu, in k vsem Judovim, ki so bili v Jeruzalemu, in sporoči:

¹⁰Så sier Sankerib, kongen i Assyria: Hvad er det I setter eders lit til, siden I blir sittende innestengt i Jerusalem!

¹⁰Tako pravi Senaherib, kralj asirski: Na koga stavite upanje, da sedite v obleganem Jeruzalemu?

¹¹Esekias forfører eder bare for å la eder dø av hunger og tørst, når han sier: Herren vår Gud skal redde oss av assyrerkongens hånd.

¹¹Vas li ne zapeljuje Ezekija, da vas izda v smrt z lakoto in žejo, govoreč: GOSPOD, Bog naš, nas otme iz roke kralja asirskega?

¹²Har ikke denne Esekias tatt hans offerhauger og hans altere bort og sagt til Juda og Jerusalem: Bare foran ett alter skal I tilbede, og på det skal I brenne røkelse?

¹²Ni li on tisti Ezekija, ki je odpravil njegove višave in oltarje in velel Judi in Jeruzalemu: Pred edinim oltarjem molite in na njem žgite kadilo?

¹³Vet I ikke hvad jeg har gjort, jeg og mine fedre, med alle folkene rundt om i landene? Har vel de guder som dyrkes av folkene rundt om i landene, maktet å redde sine land av min hånd?

¹³Ne veste li, kaj sem storil jaz in očetje moji vsem narodom po deželah? So li mar bili bogovi narodov po deželah kaj zmožni, da bi oteli deželo svojo iz moje roke?

¹⁴Hvem av alle gudene hos disse folk som mine fedre har utryddet, er det som har maktet å redde sitt folk av min hånd, og så skulde eders Gud makte å redde eder av min hånd?

¹⁴Kateri je med vsemi bogovi tistih narodov, ki so jih pokončali očetje moji, ki je mogel oteti ljudstvo svoje iz moje roke, da bi vaš Bog vas mogel oteti iz moje roke?

¹⁵Så la nu ikke Esekias få narret eder! La ham ikke således forføre eder! Tro ham ikke! For ingen gud hos noget folk eller rike har maktet å redde sitt folk av min hånd eller av mine fedres hånd; hvor meget mindre vil da eders guder kunne redde eder av min hånd!

¹⁵Naj vas torej sedaj ne prekani Ezekija, tudi se mu ne dajte pregovoriti in ne verujte mu! Zakaj ako ni mogel noben bog kateregakoli naroda ali kraljestva oteti ljudstva svojega iz moje in mojih očetov roke, kako bi li vas otel vaš Bog iz roke moje?

¹⁶Og ennu flere ord talte hans tjenere mot Gud Herren og mot hans tjener Esekias.

¹⁶In še več so govorili hlapci njegovi zoper GOSPODA Boga in zoper hlapca njegovega Ezekija.

¹⁷Han skrev også et brev for å håne Herren, Israels Gud, og tale mot ham; i det stod det: Likesom folkenes guder rundt om i landene ikke har reddet sine folk av min hånd, således skal heller ikke Esekias' Gud redde sitt folk av min hånd.

¹⁷Tudi liste je pisal, da bi kidal sramoto na GOSPODA, Izraelovega Boga, in zoper njega govoril, češ, kakor bogovi narodov po deželah niso svojega ljudstva oteli iz roke moje, tako tudi ne otme Ezekijev Bog iz moje roke ljudstva svojega.

¹⁸Og de ropte med høi røst på jødisk til folket i Jerusalem som stod på muren, for å skremme og forferde dem, så de kunde innta byen;

¹⁸In glasno so vpili po judovsko proti ljudstvu iz Jeruzalema, ki je bilo na obzidju, da ga spravijo v strah in obup, da bi tako dobili mesto.

¹⁹og de talte om Jerusalems Gud på samme vis som om folkenes guder på jorden, de som er et verk av menneskehender.

¹⁹In govorili so o Bogu Jeruzalema kakor o bogovih ljudstev po deželah, ki so človeških rok delo.

²⁰Da kong Esekias og profeten Esaias, Amos' sønn hørte dette, bad de og ropte til himmelen.

²⁰Kralj Ezekija pa in prorok Izaija, sin Amozov, sta spričo tega molila in vpila v nebo.

²¹Og Herren sendte en engel som tilintetgjorde alle de djerve stridsmenn og fyrstene og høvedsmennene i assyrerkongens leir, så han med skam måtte vende tilbake til sitt land. Og da han engang gikk inn i sin guds hus, kom nogen av hans egne sønner og hugg ham ned der med sverdet.

²¹In GOSPOD je poslal angela, ki je pobil vse močne junake in vojvode in poveljnike v taboru kralja asirskega, da se je z očitno sramoto vrnil v deželo svojo. In ko je prišel v svojega boga hišo, sta ga ondi z mečem umorila, ki sta bila po rodu njegova.

²²Således frelste Herren Esekias og Jerusalems innbyggere av assyrerkongen Sankeribs hånd og av alle andre fienders hånd og vernet dem til alle sider.

²²Tako je GOSPOD rešil Ezekija in prebivalce v Jeruzalemu roke Senaheriba, kralja asirskega, in roke vseh drugih in jih je vodil, da so bili varni z vseh strani.

²³Det var mange som kom til Jerusalem med gaver til Herren og med kostbare ting til Judas konge Esekias; og han blev efter dette høit æret blandt alle folk.

²³In mnogi so prinašali darila GOSPODU v Jeruzalem in dragocenosti Ezekiju, kralju Judovemu, tako da se je odslej povišal pred očmi vseh narodov.

²⁴Ved den tid blev Esekias dødssyk; da bad han til Herren, og Herren svarte ham og gav ham et underfullt tegn.

²⁴V tistih dneh zboli Ezekija na smrt. Tedaj je molil h GOSPODU, in on mu je govoril ter mu dal čudno znamenje.

²⁵Men Esekias gjengjeldte ikke den velgjerning som var vist ham; han blev overmodig i sitt hjerte, og det kom vrede over ham og over Juda og Jerusalem.

²⁵Ali Ezekija ni povrnil dobrote, ki mu je bila dana. Zakaj njegovo srce se je prevzelo, in zato je prišel srd nad njega in nad Judo in Jeruzalem.

²⁶Da ydmyket Esekias sig, fordi han hadde vært overmodig i sitt hjerte, og det samme gjorde Jerusalems innbyggere; derfor kom Herrens vrede ikke over dem så lenge Esekias levde.

²⁶Ko pa se je Ezekija ponižal zato, ker se je bilo prevzelo srce njegovo, s prebivalci jeruzalemskimi vred, ni prišel srd GOSPODOV nadnje v dnevih Ezekijevih.

²⁷Esekias hadde overmåte stor rikdom og ære; han gjorde sig skattkammere, hvor han gjemte sølv og gull og dyre stener og krydderier og skjold og alle slags kostbare ting;

²⁷In Ezekija je imel silno veliko bogastva in časti in si je oskrbel zakladnice za srebro in za zlato, za drage kamene in za dišave, za ščite in za vsakovrstno dragoceno orodje.

²⁸og han gjorde sig forrådshus for det som blev avlet av korn og most og olje, og fjøs for alle slags fe, og han la sig til buskap for sine fjøs.

²⁸Imel je tudi skladišča za pridelke žita, vina in olja, in hleve za vsakovrstno živino in tamare za drobnico.

²⁹Likeledes bygget han byer og fikk sig en mengde med småfe og storfe; for Gud hadde gitt ham overmåte meget gods.

²⁹Napravil si je tudi mesta in imel je veliko drobnice in govedi, kajti Bog mu je dal silno veliko imetja.

³⁰Det var også Esekias som tilstoppet det øvre utløp av Gihonvannet og ledet det ned vestenfor Davids stad. I alt det han tok sig fore, hadde han lykke med sig,

³⁰On, Ezekija, je tudi bil tisti, ki je zamašil gorenji iztok Gihonske vode ter jo napeljal naravnost doli po zahodni strani mesta Davidovega. In Ezekija je imel srečo v vseh svojih podjetjih.

³¹således også da sendemennene kom fra Babels fyrster, som sendte bud til ham for å spørre om det underfulle tegn som var skjedd i landet; Gud forlot ham bare for å sette ham på prøve og for å kjenne alt hvad som var i hans hjerte*. / {* 5MO 8, 2.}

³¹Toda ko so bili k njemu poslani vojvod babilonskih poslanci, da bi vprašali po čudnem znamenju, ki se je bilo zgodilo v deželi, ga je Bog zapustil, da ga je izkusil, da bi spoznal vse, kar je bilo v srcu njegovem.

³²Hvad som ellers er å fortelle om Esekias og hans fromme gjerninger, det er opskrevet i profeten Esaias', Amos' sønns syn i boken om Judas og Israels konger.

³²A druge zgodbe Ezekijeve in njegova pobožna dela, glej, zapisana so v prikazni Izaija proroka, sinu Amozovega, v knjigi kraljev Judovih in Izraelovih.In Ezekija je legel k očetom svojim, in pokopali so ga ob stopnicah, ki vodijo gori h grobovom sinov Davidovih; in ves Juda in prebivalci jeruzalemski so mu izkazali čast ob njegovi smrti. In Manase, sin njegov, je zakraljeval na mestu njegovem.

³³Og Esekias la sig til hvile hos sine fedre, og de begravde ham ved opgangen til Davids efterkommeres graver. Hele Juda og Jerusalems innbyggere viste ham stor ære ved hans død. Og hans sønn Manasse blev konge i hans sted.

³³In Ezekija je legel k očetom svojim, in pokopali so ga ob stopnicah, ki vodijo gori h grobovom sinov Davidovih; in ves Juda in prebivalci jeruzalemski so mu izkazali čast ob njegovi smrti. In Manase, sin njegov, je zakraljeval na mestu njegovem.