¹Da dronningen av Saba hørte Salomos ry, kom hun til Jerusalem med et stort følge og med kameler som bar krydderier og gull i mengde og dyre stener; hun vilde sette Salomo på prøve med gåter. Og da hun var kommet til ham, talte hun med ham om alt som lå henne på hjerte.

¹Ko pa je slišala kraljica v Sabi Salomonov sloves, je prišla z ugankami izkušat Salomona v Jeruzalem s silno velikim spremstvom in z velblodi, ki so nesli dišav in zlata jako mnogo in dragega kamenja. In ko je dospela k Salomonu, je govorila ž njim o vsem, kar ji je bilo na srcu.

²Men Salomo tydet alle hennes gåter; det var ikke et ord av det hun sa, som var dulgt for Salomo, så han ikke kunde tyde det.

²In Salomon ji je razložil vse, kar ga je vprašala; in ni bilo stvari, ki bi bila skrita Salomonu, da bi ji ne bil povedal.

³Da dronningen av Saba så Salomos visdom og så det hus han hadde bygget,

³Ko pa je čula kraljica iz Sabe modrost Salomonovo in videla hišo, ki jo je zgradil,

⁴og rettene på hans bord, og hvorledes hans tjenere satt ved bordet, og bordsvennene stod omkring, og hvorledes de var klædd, og hans munnskjenker og deres drakt og den trapp han gikk op på til Herrens hus, var hun rent ute av sig selv av forundring.

⁴in jed na mizi njegovi in bivališče hlapcev njegovih in strežbo služabnikov njegovih in njih obleko, njegove točaje in njih obleko in stopnice njegove, po katerih je hodil v hišo GOSPODOVO, ji je od strmenja sapa zastala.

⁵Og hun sa til kongen: Så var det da sant det jeg hørte hjemme i mitt land om dig og din visdom.

⁵In reče kralju: Resnična je bila beseda, ki sem jo slišala v deželi svoji o tvojih stvareh in o tvoji modrosti!

⁶Jeg trodde ikke det de fortalte, før jeg kom og fikk se det med egne øine; men nu ser jeg at de ikke har fortalt mig halvdelen om din store visdom; du overgår det rykte jeg har hørt.

⁶Toda nisem hotela verjeti njih besedam, dokler nisem prišla in tega videla s svojimi očmi. In glej, ne polovice mi niso povedali o velikosti tvoje modrosti: vsega več je pri tebi nego v govorici, ki sem jo slišala.

⁷Lykkelige er dine menn og lykkelige disse dine tjenere som alltid står for ditt åsyn og hører din visdom.

⁷Blagor tvojim ljudem in blagor tem tvojim hlapcem, ki vedno stoje pred teboj in poslušajo modrost tvojo!

⁸Lovet være Herren din Gud, som hadde velbehag i dig, så han satte dig på sin trone som konge for Herren din Gud! Fordi din Gud elsker Israel og vil holde det oppe til evig tid, satte han dig til konge over dem for å håndheve rett og rettferdighet.

⁸Hvaljen bodi GOSPOD, Bog tvoj, ki ti je bil blagovoljen, da te je posadil na prestol svoj za kralja GOSPODU, Bogu tvojemu! Kajti Bog tvoj ljubi Izraela in ga hoče vzdržati na vekomaj, zato te je postavil za kralja nad njimi, da izvršuješ sodbo in pravičnost.

⁹Så gav hun kongen hundre og tyve talenter gull og krydderier i stor mengde og dyre stener; aldri har det vært slik mengde krydderier i landet som det dronningen av Saba gav kong Salomo.

⁹In dala je kralju sto in dvajset talentov zlata in veliko množino dišav in dragih kamenov; ni bilo več takih dišav kakor tiste, ki jih je dala kraljica iz Sabe Salomonu.

¹⁰Men også Hirams folk og Salomos folk som hentet gull fra Ofir, hadde ført sandeltre og dyre stener med derfra.

¹⁰Pa tudi hlapci Huramovi in hlapci Salomonovi, ki so peljali zlato iz Ofirja, so pripeljali sandalovine in dragih kamenov.

¹¹Av sandeltreet lot kongen gjøre trapper til Herrens hus og til kongens hus og citarer og harper for sangerne; maken til det var aldri før blitt sett i Juda land.

¹¹In kralj je dal narediti iz sandalovega lesa stopnice za hišo GOSPODOVO in za hišo kraljevo, tudi harfe in psalmove citre pevcem; kaj takega ni bilo poprej videti v deželi Judovi.

¹²Og kong Salomo gav dronningen av Saba alt det hun hadde lyst til og bad om, foruten det han gav til gjengjeld for det hun hadde hatt med til kongen. Så tok hun avsted og drog hjem til sitt land med sine tjenere.

¹²In kralj Salomon je dal kraljici iz Sabe vse, kar je želela in kar je prosila, razen tega, kar je bila sama prinesla kralju. In vrnila se je ter odšla v deželo svojo, ona in njeni hlapci.

¹³Vekten av det gull som i ett år kom inn til Salomo, var seks hundre og seks og seksti talenter,

¹³Teža zlata pa, ki je prišlo Salomonu na leto, je bila šeststo šestdeset in šest talentov,

¹⁴foruten det som kom inn fra kjøbmennene og kremmerne; også alle kongene i Arabia og stattholderne i landet avgav gull og sølv til Salomo.

¹⁴razen tega, kar so prinesli popotniki in trgovci; tudi vsi kralji arabski in deželni namestniki so prinašali zlata in srebra Salomonu.

¹⁵Og kong Salomo lot gjøre to hundre store skjold av uthamret gull - det gikk seks hundre sekel uthamret gull med til hvert skjold -

¹⁵In kralj Salomon je naredil dvesto ščitov iz tolkljanega zlata: šeststo seklov tolkljanega zlata je porabil za en ščit;

¹⁶Og tre hundre små skjold av uthamret gull - til hvert av disse skjold gikk det med tre hundre sekel gull - og kongen satte dem i Libanon-skoghuset.

¹⁶in tristo malih ščitov iz tolkljanega zlata, po tristo seklov zlata je šlo na en ščit. In kralj jih je zložil v hiši libanonskega gozda.

¹⁷Kongen lot også gjøre en stor elfenbenstrone og klædde den med rent gull.

¹⁷In kralj je napravil velik prestol iz slonovih kosti in ga je prevlekel s čistim zlatom.

¹⁸Tronen hadde seks trin og en fotskammel av gull, som var fastgjort til tronen; på begge sider av setet var det armer, og tett ved armene stod det to løver;

¹⁸Imel je pa prestol šest stopnic, s podnožjem zlatim, priklenjenih k sebi, in dve naslonili na obeh straneh pri sedežu in dva leva, stoječa ob naslonilih.

¹⁹og på begge sider av de seks trin stod det tolv løver. Noget sådant har aldri vært gjort i noget annet kongerike.

¹⁹In dvanajst levov je stalo na tej in na oni strani ob šesterih stopnicah; kaj takega ni bilo videti v nobenem kraljestvu.

²⁰Alle kong Salomos drikkekar var av gull, og alle karene i Libanonskoghuset var av fint gull; sølv blev ikke regnet for noget i Salomos dager.

²⁰Pa tudi vse posode, iz katerih je pil kralj Salomon, so bile zlate, in vsa oprava v hiši libanonskega gozda je bila iz čistega zlata; srebra niso nič čislali v dnevih Salomonovih.

²¹For kongen hadde skiber som fór til Tarsis sammen med Hirams folk; en gang hvert tredje år kom Tarsis-skibene hjem og hadde med gull og sølv, elfenben og aper og påfugler.

²¹Zakaj kralj je imel ladje, ki so vozile v Tarsis s hlapci Huramovimi; po enkrat v treh letih so dospevale tarske ladje, nesoč zlata in srebra, slonovih kosti, opic in pavov.

²²Kong Salomo blev større enn alle jordens konger i rikdom og visdom.

²²In kralj Salomon je nadkriljeval vse kralje na zemlji v bogastvu in v modrosti.

²³Fra alle jordens kanter kom det konger for å se Salomo og høre hans visdom, som Gud hadde lagt i hans hjerte,

²³In vsi kralji zemlje so hrepeneli po obličju Salomonovem, da bi slišali modrost njegovo, ki mu jo je dal Bog v srce.

²⁴og hver av dem hadde gaver med: sølvkar og gullkar og klær, våben og krydderier, hester og mulesler; så gjorde de år om annet.

²⁴In prinašali so mu vsak darilo svoje: posode srebrne in posode zlate, oblačila, orožje in dišave, konje, mezge, vsako leto, kar je bilo pristojno.

²⁵Salomo hadde fire tusen stallrum for hester og stridsvogner og tolv tusen hestfolk; dem la han dels i vognbyene, dels hos sig selv i Jerusalem.

²⁵In Salomon je imel štiri tisoč stanov za konje in vozove ter dvanajst tisoč konjikov, ki jih je razstavil po voznih mestih in pri kralju v Jeruzalemu.

²⁶Han rådet over alle kongene fra elven til filistrenes land og like til Egyptens landemerke.

²⁶In vladal je vsem kraljem od velereke do dežele Filistejcev in do meje Egipta.

²⁷Kongen gjorde sølvet i Jerusalem like så almindelig som sten, og sedertre like så almindelig som morbærtrærne i lavlandet.

²⁷In kralj je storil, da je bilo v Jeruzalemu srebra kakor kamenja, in ceder je omislil toliko, da jih je bilo kakor smokovega drevja, ki raste v ravnini.

²⁸Og hester innførtes til Salomo fra Egypten og fra alle andre land.

²⁸In konje so vodili Salomonu iz Egipta in iz vseh dežel.

²⁹Hvad som ellers er å fortelle om Salomo, både i hans første og i hans senere dager, er opskrevet i profeten Natans krønike og i Akia fra Silo's spådomsbok og i seeren Jedis syn om Jeroboam, Nebats sønn.

²⁹A druge zgodbe Salomonove, prve in poslednje, niso li zapisane v zgodovini Natana proroka in v prorokovanju Ahija Silonskega in v prikaznih Ida vidca o Jeroboamu, sinu Nebatovem?

³⁰Salomo var konge i Jerusalem over hele Israel i firti år.

³⁰In Salomon je vladal v Jeruzalemu nad vsem Izraelom štirideset let.In Salomon je legel k očetom svojim in je bil pokopan v mestu Davida, očeta svojega; in Roboam, sin njegov, je zakraljeval na mestu njegovem.

³¹Så la Salomo sig til hvile hos sine fedre og blev begravet i sin far Davids stad; og hans sønn Rehabeam blev konge i hans sted.

³¹In Salomon je legel k očetom svojim in je bil pokopan v mestu Davida, očeta svojega; in Roboam, sin njegov, je zakraljeval na mestu njegovem.