¹Gid I vilde tåle litt dårskap av mig! Dog, I skal tåle mig.

¹O, da bi me trpeli malo v moji nespameti! Pa saj me tudi potrpite.

²For jeg er nidkjær for eder med Guds nidkjærhet; jeg trolovet eder jo med én mann, for å fremstille en ren jomfru for Kristus;

²Kajti vnet sem za vas z Božjo gorečnostjo, ker sem vas zaročil enemu možu, da vas privedem kot čisto devico Kristusu.

³men jeg frykter for at likesom slangen dåret Eva med sin list, således skal også eders tanker forderves og vendes bort fra den enfoldige troskap mot Kristus.

³Bojim se pa, da se ne bi, kakor je kača Evo ukanila z zvijačo svojo, nekako tudi pokvarile misli vaše in se odvrnile od preprostosti in čistosti, ki je v srcu do Kristusa.

⁴For om det kommer en til eder og forkynner en annen Jesus, som vi ikke har forkynt, eller I får en annen ånd, som I ikke før har fått, eller et annet evangelium, som I ikke før har mottatt, da vil I gjerne tåle det!

⁴Kajti ko bi ta, ki prihaja, oznanjeval drugega Jezusa, ki ga mi nismo oznanili, ali ko bi prejemali drugega duha, ki ga niste prej prejeli, ali drugačen evangelij, ki ga niste sprejeli, lepo bi to trpeli.

⁵For jeg mener at jeg ikke i noget stykke står tilbake for de såre store apostler;

⁵Mislim namreč, da v ničemer nisem manjši od onih prevelikih apostolov.

⁶men er jeg enn ulærd i tale, så er jeg det dog ikke i kunnskap; tvert imot har vi alltid lagt den for dagen for eder i alle stykker.

⁶Čeprav pa sem neuk v govoru, vendar nisem v znanju; ali v vsem smo znani pri vseh med vami.

⁷Eller gjorde jeg synd da jeg ydmyket mig selv forat I skulde ophøies, idet jeg uten vederlag forkynte eder Guds evangelium?

⁷Ali pa sem storil greh, sam sebe ponižujoč, da se vi povišate, ker sem vam brezplačno oznanil Božji evangelij?

⁸Andre menigheter skattla jeg, idet jeg tok lønn av dem for å tjene eder, og da jeg var hos eder og kom i trang, falt jeg ikke nogen til byrde;

⁸Druge cerkve sem slekel, vzemši plačilo od njih, da morem služiti vam,

⁹for det jeg manglet, det utfylte brødrene som kom fra Makedonia, og i alle måter har jeg holdt mig og vil holde mig fra å falle eder til byrde.

⁹in ko sem bil pri vas in sem stradal, nisem bil nikomur nadležen. Kolikor mi je namreč manjkalo, so doložili bratje, ki so prišli od Macedonije; in v vsem sem se zdržal brez nadlege vam in se še zdržim.

¹⁰Så sant Kristi sannhet er i mig: Denne ros skal ikke frarøves mig i Akaias bygder!

¹⁰Kakor je resnica Kristusova v meni, te hvale mi nihče ne vzame v krajih ahajskih.

¹¹Hvorfor? fordi jeg ikke elsker eder? Det vet Gud!

¹¹Zakaj? ker vas ne ljubim? Bog ve.

¹²men det jeg gjør, vil jeg og herefter gjøre for å avskjære dem leiligheten som søker en leilighet, forat de skal finnes like med oss i det som de roser sig av.

¹²Kar pa delam, še bom delal, da odvzamem priložnost tistim, ki priložnosti iščejo, da bi se, v čemer se hvalijo, pokazali take kakor tudi mi.

¹³For disse er falske apostler, svikefulle arbeidere, som skaper sig om til apostler for Kristus.

¹³Kajti taki so krivi apostoli, ukanljivi delavci, izpreminjajoči se v apostole Kristusove.

¹⁴Og det er intet under; for Satan selv skaper sig om til en lysets engel;

¹⁴In ni čuda, zakaj sam satan se izpreminja v angela svetlobe.

¹⁵derfor er det ikke noget stort om og hans tjenere skaper sig om til rettferdighets tjenere; men deres ende skal være efter deres gjerninger.

¹⁵Ni torej nič velikega, če se tudi služabniki njegovi izpreminjajo v služabnike pravičnosti; katerih konec bode po njih delih.

¹⁶Atter sier jeg: Ingen akte mig for en dåre! men selv om så er, da ta imot mig, om enn som en dåre, forat også jeg kan få rose mig litt!

¹⁶Zopet pravim: Nihče naj ne misli, da sem nespameten. Če pa vendar mislite, pa me tudi sprejmite kakor nespametnega, da se nekoliko tudi jaz pohvalim.

¹⁷Det jeg her taler, det taler jeg ikke efter Herrens vilje, men som i dårskap, idet jeg roser mig så tillitsfullt.

¹⁷Kar zdaj govorim, ne govorim po Gospodu, ampak kakor v nespameti, v svesti si, da se smem hvaliti.

¹⁸Eftersom mange roser sig på kjødelig vis, vil jeg og rose mig.

¹⁸Ko se mnogi hvalijo po mesu, naj se tudi jaz pohvalim.

¹⁹For I tåler jo gjerne dårene, I som er så kloke;

¹⁹Kajti radi prenašate nespametne, ko ste sami pametni.

²⁰I tåler det jo om nogen gjør eder til træler, om nogen opeter eder, om nogen fanger eder, om nogen ophøier sig over eder, om nogen slår eder i ansiktet!

²⁰Prenašate namreč, če vas kdo usužnuje, če vam kdo pojeda, če kdo jemlje, če se kdo povzdiguje, če vas kdo v lice bije.

²¹Med skam sier jeg det, fordi vi har vært svake; men det som nogen gjør sig stor av - jeg taler i dårskap - det gjør også jeg mig stor av.

²¹Na sramoto priznavam: za to smo pa bili preslabi. V čemer je pa kdo drzen (po nespameti govorim), drzen sem tudi jaz.

²²Er de hebreere? Jeg og. Er de israelitter? Jeg og. Er de Abrahams ætt? Jeg og.

²²Hebrejci so? Tudi jaz sem. Izraelci so? Tudi jaz sem. Seme Abrahamovo so? Tudi jaz sem.

²³Er de Kristi tjenere? Jeg taler i vanvidd: Jeg er det mere; jeg har arbeidet mere, fått flere slag, vært flere ganger i fengsel, ofte i dødsfare.

²³Služabniki Kristusovi so? (Ne govorim po pameti: ) Še bolj jaz: v trudih sem bil obilneje, v ječah obilneje, v udarcih neizmerneje, v smrti mnogokrat.

²⁴Av jødene har jeg fem ganger fått firti slag på ett nær;

²⁴Od Judov sem jih dobil petkrat po štirideset brez ene,

²⁵tre ganger blev jeg hudstrøket, én gang stenet, tre ganger led jeg skibbrudd, et døgn har jeg vært i dypet.

²⁵trikrat so me šibali, enkrat kamenali, trikrat se je z menoj ladja razbila, noč in dan sem prebil sredi valov;

²⁶Ofte har jeg vært på reiser, i farer i elver, i farer blandt røvere, i farer fra mitt folk, i farer fra hedninger, i farer i by, i farer i ørken, i farer på hav, i farer blandt falske brødre,

²⁶potoval sem mnogokrat, bil sem v nevarnostih od voda, v nevarnostih od razbojnikov, v nevarnostih od rojakov, v nevarnostih od poganov, v nevarnostih v mestu, v nevarnostih v puščavi, v nevarnostih na morju, v nevarnostih med krivimi brati:

²⁷i strev og møie, ofte i nattevåk, i hunger og tørst, ofte i faste, i kulde og nakenhet.

²⁷v trudu in težavi, dostikrat v nespavanju, v lakoti in žeji, čestokrat v postu, v mrazu in goloti.

²⁸Foruten alt annet har jeg ennu det daglige overløp, omsorgen for alle menighetene.

²⁸Razen tega, kar je zunanjega, je vsakdanji naval do mene, skrb za vse cerkve.

²⁹Hvem er skrøpelig uten at og jeg blir skrøpelig? hvem voldes anstøt uten at det brenner i mig?

²⁹Kdo oslabi, da bi tudi jaz ne oslabel? Kdo se pohujšuje, da bi tudi mene ne skelelo?

³⁰Må jeg endelig rose mig, da vil jeg rose mig av det som hører min skrøpelighet til.

³⁰Če se je treba hvaliti, hvalil se bom s tem, kar se tiče moje slabosti.

³¹Gud og vår Herre Jesu Kristi Fader, han som er velsignet i evighet, vet at jeg ikke lyver!

³¹Bog in Oče Gospoda našega Jezusa, ki je hvaljen na veke, ve, da ne lažem.

³²I Damaskus holdt kong Aretas' landshøvding vakt om damaskenernes by for å gripe mig,

³²V Damasku je dal namestnik kralja Areta zastražiti mesto Damaščanov, hoteč me ujeti;pa skozi okno v košu so me po zidu spustili, in tako sem ubežal njegovim rokam.

³³og gjennem en glugge på muren blev jeg firt ned i en kurv og slapp bort av hans hender.

³³pa skozi okno v košu so me po zidu spustili, in tako sem ubežal njegovim rokam.