¹Begynner vi atter å gi oss selv skussmål, eller mon vi, således som visse folk, trenger til skussmålsbrev til eder eller fra eder?

¹Začenjamo li zopet sami sebe priporočati? ali potrebujemo li, kakor nekateri, priporočilnih listov do vas ali od vas?

²I er vårt brev, innskrevet i våre hjerter, kjent og lest av alle mennesker,

²List nas ste vi, napisan v srcih naših, ki ga poznajo in bero vsi ljudje,

³idet det blir vitterlig at I er Kristi brev, tilblitt ved vår tjeneste, innskrevet ikke med blekk, men med den levende Guds Ånd, ikke på stentavler, men på hjertets kjødtavler.

³ker se kažete, da ste list Kristusov, napravljen po naši službi, pisan ne s črnilom, ampak z Duhom Boga živega, ne na kamenitih pločah, ampak na mesenih pločah srca.

⁴Men en sådan tillit har vi til Gud ved Kristus,

⁴Tako zaupanje pa imamo po Kristusu do Boga:

⁵ikke at vi av oss selv duer til å uttenke noget som av oss selv, men vår duelighet er av Gud,

⁵Ne da bi bili zmožni, sami po sebi misliti kaj kakor sami iz sebe, temuč naša zmožnost je od Boga,

⁶som og gjorde oss duelige til å være tjenere for en ny pakt, ikke for bokstav, men for Ånd; for bokstaven slår ihjel, men Ånden gjør levende.

⁶ki nas je storil tudi zmožne, da smo služabniki nove zaveze, ne črke, ampak Duha; kajti črka ubija, a Duh oživlja.

⁷Dersom da dødens tjeneste, som med bokstaver var innhugget i stener, fremtrådte i herlighet, så at Israels barn ikke tålte å se på Mose åsyn for hans åsyns herlighets skyld, som dog svant,

⁷Če je pa služba smrti, v črkah in vrezana v kamene, bila polna slave, tako da niso mogli pogledati sinovi Izraelovi v obličje Mojzesovo zavoljo slave obličja njegovega, ki pa je bila minljiva:

⁸hvor skal da ikke Åndens tjeneste enn mere være i herlighet!

⁸kako naj bi ne bila veliko bolj polna slave služba Duha?

⁹For dersom fordømmelsens tjeneste er herlighet, da er rettferdighetens tjeneste ennu langt mere rik på herlighet;

⁹Zakaj ako je bila služba obsojanja slavna, veliko bolj je obila v slavi služba pravičnosti;

¹⁰for det herlige har i dette stykke ingen herlighet mot hin overvettes rike herlighet.

¹⁰saj proti tej preveliki slavi nove zaveze, kakor da bi ne bila oslavljena stara zaveza, ki je pač bila oslavljena.

¹¹For når det som svinner, var i herlighet, da skal meget mere det som blir, være i herlighet.

¹¹če je v slavi, kar je minljivo, veliko bolj je v slavi, kar je trajno.

¹²Eftersom vi da har et sådant håp, går vi frem med stor frimodighet,

¹²Ker imamo torej toliko upanje, govorimo z veliko prostosrčnostjo

¹³og gjør ikke som Moses, som la et dekke over sitt åsyn, forat Israels barn ikke skulde skue enden av det som svant.

¹³in ne delamo kakor Mojzes, ki si je deval zagrinjalo na obličje, da ne bi videli sinovi Izraelovi konca temu, kar je minljivo.

¹⁴Men deres sinn er blitt forherdet; for like til denne dag blir det samme dekke liggende når de leser den gamle pakt, uten at det blir åpenbaret at den opheves i Kristus.

¹⁴Ali njih misli so odrevenele. Kajti prav do današnjega dne ostaja isto zagrinjalo pri branju stare zaveze ne odrgnjeno, ker se le v Kristusu odpravlja.

¹⁵Men til denne dag ligger et dekke over deres hjerte når Moses leses;

¹⁵A do danes, kadarkoli se čita Mojzes, leži zagrinjalo na njih srcih.

¹⁶men når det omvender sig til Herren, blir dekket tatt bort.

¹⁶Kadar se pa zgodi izpreobrnjenje v Gospodu, se sname zagrinjalo.

¹⁷Men Herren er Ånden, og hvor Herrens Ånd er, der er frihet.

¹⁷Gospod pa je Duh; kjer pa je Duh Gospodov, tam je svoboda.A mi vsi, ki z odkritim obličjem gledamo kot v zrcalu [Ali: odsevamo kot zrcalo.] slavo Gospodovo, se premenjujemo v isto podobo od slave v slavo, kakor od Gospodovega Duha.

¹⁸Men vi som med utildekket åsyn skuer Herrens herlighet som i et speil; vi blir alle forvandlet til det samme billede fra herlighet til herlighet, som av Herrens Ånd.

¹⁸A mi vsi, ki z odkritim obličjem gledamo kot v zrcalu [Ali: odsevamo kot zrcalo.] slavo Gospodovo, se premenjujemo v isto podobo od slave v slavo, kakor od Gospodovega Duha.