¹I Judas konge Joas', Akasjas sønns tre og tyvende år blev Joakas, Jehus sønn, konge over Israel i Samaria, og han regjerte i sytten år.

¹V triindvajsetem letu Joasa, sina Ahazijevega, kralja na Judovem, je zakraljeval Joahaz, sin Jehujev, nad Izraelom v Samariji in je vladal sedemnajst let.

²Han gjorde hvad ondt var i Herrens øine, og fulgte Jeroboam, Nebats sønn, i hans synder, som han hadde fått Israel til å gjøre; dem vek han ikke fra.

²In delal je, kar je bilo hudo v očeh GOSPODOVIH, in hodil za grehi Jeroboama, sina Nebatovega, s katerimi je ta zavajal v greh Izraela; ni odstopil od njih.

³Da optendtes Herrens vrede mot Israel, og han gav dem i den syriske konge Hasaels og hans sønn Benhadads hånd hele tiden.

³In razvnela se jeza GOSPODOVA nad Izraelom, in dal jih je v pest Hazaelu, sirskemu kralju, in Ben-hadadu, sinu Hazaelovemu, vse dni.

⁴Men Joakas bønnfalt Herren, og Herren hørte ham, fordi han så Israels trengsel; for syrernes konge trengte dem.

⁴Joahaz pa je prosil blagovoljnosti GOSPODA, in GOSPOD ga je uslišal; kajti videl je stisko Izraelovo, kako jih je zatiral sirski kralj.

⁵Og Herren gav Israel en frelser, så de slapp ut av syrernes herredømme, og Israels barn bodde i sine hjem som før.

⁵(In GOSPOD je dal Izraelu rešitelja, da so se oprostili izpod oblasti Sircev; in sinovi Izraelovi so prebivali v šatorih svojih kakor poprej.

⁶Allikevel vek de ikke fra Jeroboams huses synder, som han hadde fått Israel til å gjøre; i dem vandret de; ja, endog Astarte-billedet blev stående i Samaria.

⁶Vendar pa niso odstopili od grehov hiše Jeroboama, s katerimi je ta zavajal v greh Izraela, ampak hodili so v njih. In Ašera je tudi ostala v Samariji.)

⁷[Herren bønnhørte Joakas] for han hadde ikke levnet Joakas flere folk enn femti hestfolk og ti vogner og ti tusen fotfolk; for kongen i Syria hadde ødelagt dem og tresket dem til støv.

⁷Zakaj ni pustil Joahazu ljudstva, nego le petdeset konjikov in deset voz in deset tisoč pešcev; kralj sirski jih je namreč pogubil in strl, da so bili kakor prah o mlatvi.

⁸Hvad som ellers er å fortelle om Joakas, om alt det han gjorde, og om hans store gjerninger, det er opskrevet i Israels kongers krønike.

⁸A druge zgodbe Joahazove in vse, kar je storil, in o moči njegovi, ni li pisano v knjigi letopisov kraljev Izraelovih?

⁹Og Joakas la sig til hvile hos sine fedre, og han blev begravet i Samaria; og hans sønn Joas blev konge i hans sted.

⁹In Joahaz je legel k očetom svojim, in pokopali so ga v Samariji, in Joas, sin njegov, je zakraljeval na mestu njegovem.

¹⁰I Judas konge Joas' syv og trettiende år blev Joakas' sønn Joas konge over Israel i Samaria, og han regjerte i seksten år.

¹⁰V sedemintridesetem letu Joasa, kralja Judovega, je zakraljeval Joas, sin Joahazov, nad Izraelom v Samariji in je vladal šestnajst let.

¹¹Han gjorde hvad ondt var i Herrens øine; han vek ikke fra nogen av Jeroboams, Nebats sønns synder, som han hadde fått Israel til å gjøre; dem vandret han i.

¹¹In delal je, kar je bilo hudo v očeh GOSPODOVIH; ni odstopil od vseh grehov Jeroboama, sina Nebatovega, s katerimi je ta zavajal v greh Izraela, temuč živel je v njih.

¹²Hvad som ellers er å fortelle om Joas, om alt det han gjorde, og om hans store gjerninger, hvorledes han stred mot Judas konge Amasja, det er opskrevet i Israels kongers krønike.

¹²A druge zgodbe Joasove in vse, kar je storil, in o moči njegovi, s katero se je bojeval zoper Amazija, kralja Judovega, ni li pisano v knjigi letopisov kraljev Izraelovih?

¹³Og Joas la sig til hvile hos sine fedre, og Jeroboam satte sig på hans trone. Joas blev begravet i Samaria hos Israels konger.

¹³In Joas je legel k očetom svojim, in Jeroboam je zasedel prestol njegov. In Joasa so pokopali v Samariji pri kraljih Izraelovih.

¹⁴Da Elisa var falt i den sykdom som han døde av, kom Israels konge Joas ned til ham og bøide sig gråtende over ham og sa: Min far, min far! Israels vogner og ryttere!

¹⁴Elizej pa je zbolel za svojo boleznijo, za katero je tudi umrl. In Joas, kralj Izraelov, pride doli k njemu in joče nad njim ter reče: Oče moj, oče moj, vozovi Izraelovi in jezdeci njegovi!

¹⁵Da sa Elisa til ham: Hent en bue og nogen piler! Så hentet han en bue og nogen piler til ham.

¹⁵In Elizej mu reče: Prinesi lok in strelice! In mu prinese lok in pšice.

¹⁶Og han sa til Israels konge: Legg din hånd på buen! Og han la sin hånd på den. Og Elisa la sine hender på kongens hender.

¹⁶In Elizej veli kralju Izraelovemu: Napni lok s svojo roko! In ga napne svojeročno. Elizej pa dene roke svoje na roke kraljeve

¹⁷Så sa han: Lukk op vinduet mot øst! Og han lukket det op. Da sa Elisa: Skyt! Så skjøt han. Da sa han: En frelsens pil fra Herren, en frelsens pil mot syrerne! Du skal slå syrerne i Afek og gjøre ende på dem.

¹⁷in reče: Odpri okno proti vzhodu! In ga odpre. Tedaj veli Elizej: Stréli! In izstreli. On pa reče: Pšica zmage od GOSPODA, pšica zmage nad Sirijo! zakaj udaril boš Sirce v Afeku, da jih pokončaš.

¹⁸Så sa han: Ta pilene! Og han tok dem. Da sa han til Israels konge: Slå på jorden! Og han slo tre ganger; så holdt han op.

¹⁸Nato veli: Vzemi pšice! In jih vzame. In veli kralju Izraelovemu: Udarjaj ob zemljo! In udari trikrat in obstane.

¹⁹Da blev den Guds mann vred på ham og sa: Du burde ha slått fem eller seks ganger; da hadde du slått syrerne og gjort ende på dem; men nu skal du bare slå syrerne tre ganger.

¹⁹Tedaj se razsrdi mož Božji nad njim in reče: Moral bi bil udariti petkrat ali šestkrat, pa bi bil udaril Sirijo, da bi jo bil pokončal. Sedaj pa boš udaril Sirijo samo trikrat.

²⁰Så døde Elisa, og de begravde ham. Ved årets begynnelse pleide moabittiske herjeflokker å falle inn i landet.

²⁰In ko je Elizej umrl in so ga pokopali, so vdrle plenilne čete Moabcev v deželo ob začetku leta.

²¹Så hendte det mens de var i ferd med å begrave en mann, at de fikk se en herjeflokk; da kastet de mannen ned i Elisas grav, og med det samme mannen rørte ved Elisas ben, blev han levende igjen og reiste sig op på sine føtter.

²¹In zgodi se, ko so pokopavali nekega moža, da iznenada zagledajo tako četo; in vržejo moža v grob Elizejev. In brž, ko se dotakne mož kosti Elizejevih, oživi in stopi na noge svoje.

²²Kongen i Syria Hasael hadde trengt Israel så lenge Joakas levde.

²²Hazael pa, kralj Sirije, je stiskal Izraela vse Joahazove dni.

²³Men Herren var dem nådig og forbarmet sig over dem og vendte sig til dem for den pakts skyld som han hadde gjort med Abraham, Isak og Jakob; han vilde ikke ødelegge dem, og han kastet dem ennu ikke bort fra sitt åsyn.

²³A GOSPOD jim je bil milosten in se jih je usmilil in se ozrl nanje zaradi zaveze svoje z Abrahamom, Izakom in Jakobom, in jih ni hotel pokončati, tudi jih ni zavrgel izpred svojega obličja do tega časa.

²⁴Men da kongen i Syria Hasael var død, og hans sønn Benhadad var blitt konge i hans sted,

²⁴In Hazael, kralj Sirije, je umrl, in sin njegov, Ben-hadad, je zakraljeval na mestu njegovem.In Joas, sin Joahazov, je dobil zopet izpod roke Ben-hadada, sinu Hazaelovega, mesta, ki jih je ta v vojni vzel iz roke Joahaza, očeta njegovega. Trikrat ga je udaril Joas in dobil nazaj mesta Izraelova.

²⁵tok Joas, Joakas' sønn, de byer som Hasael hadde tatt fra hans far Joakas i krigen, tilbake fra Benhadad, Hasaels sønn. Tre ganger slo Joas ham og tok tilbake de byer som hadde hørt Israel til.

²⁵In Joas, sin Joahazov, je dobil zopet izpod roke Ben-hadada, sinu Hazaelovega, mesta, ki jih je ta v vojni vzel iz roke Joahaza, očeta njegovega. Trikrat ga je udaril Joas in dobil nazaj mesta Izraelova.