¹I Israels konge Hoseas, Elas sønns tredje år blev Esekias, sønn av Judas konge Akas, konge.

¹V tretjem letu Hosea pa, sinu Elovega, kralja Izraelovega, je zakraljeval Ezekija, sin Ahaza, kralja Judovega.

²Han var fem og tyve år gammel da han blev konge, og han regjerte ni og tyve år i Jerusalem; hans mor hette Abi og var datter av Sakarja.

²Petindvajset let mu je bilo, ko je zavladal, in kraljeval je devetindvajset let v Jeruzalemu. Matere njegove ime pa je bilo Abi, hči Zaharijeva.

³Han gjorde hvad rett var i Herrens øine, aldeles som hans far David hadde gjort.

³On je delal, kar je bilo prav v očeh GOSPODOVIH, po vsem, kakor je delal David, oče njegov.

⁴Han nedla offerhaugene og sønderslo billedstøttene og hugg Astarte-billedet i stykker og knuste den kobberslange Moses hadde gjort; for like til den tid hadde Israels barn brent røkelse for den; de kalte den Nehustan.

⁴On je odpravil višave in strl stebre in posekal Ašere in razdrobil bronasto kačo, ki jo je bil Mojzes naredil; zakaj do tega časa so ji žgali kadilo sinovi Izraelovi; in imenoval jo je Nehuštan [T. j. troha brona.].

⁵Til Herren, Israels Gud, satte han sin lit, og efter ham har det ikke vært hans like blandt alle Judas konger, heller ikke blandt dem som hadde vært før ham.

⁵On je upal v GOSPODA, Boga Izraelovega, da ni bilo za njim njemu podobnega med vsemi kralji Judovimi, tudi ne med tistimi, ki so bili pred njim.

⁶Han holdt fast ved Herren, han vek ikke fra ham, og han holdt hans bud, dem som Herren hadde gitt Moses.

⁶Kajti oklepal se je GOSPODA, ni se umaknil, hodeč za njim, temuč izpolnjeval je zapovedi njegove, ki jih je bil GOSPOD zapovedal Mojzesu.

⁷Og Herren var med ham; i alt han tok sig fore, bar han sig viselig at. Han falt fra kongen i Assyria og vilde ikke tjene ham lenger.

⁷In GOSPOD je bil ž njim: kamor koli se je obrnil, je uspešno ravnal. Uprl se je tudi kralju asirskemu in mu ni služil.

⁸Han slo filistrene og tok deres land like til Gasa og de omliggende bygder like fra vakttårnene til de faste byer.

⁸On je udaril Filistejce tja do Gaze in njeno pokrajino od čuvajevega stolpa do utrjenega mesta.

⁹I kong Esekias' fjerde år, som var Israels konge Hoseas, Elas sønns syvende år, drog Salmanassar, kongen i Assyria, op imot Samaria og kringsatte det.

⁹Zgodi se pa v četrtem letu kralja Ezekija, ki je bilo sedmo leto Hosea, sinu Ela, kralja Izraelovega, da pride Salmaneser, kralj asirski, gori zoper Samarijo in jo oblega.

¹⁰Da tre år var gått, inntok de det; det var i Esekias' sjette år, som var Israels konge Hoseas niende år, Samaria blev inntatt.

¹⁰In dobili so jo ob koncu tretjega leta; v šestem letu Ezekija, ki je bilo deveto leto Hosea, kralja Izraelovega, je bila dobljena Samarija.

¹¹Og kongen i Assyria bortførte Israel til Assyria og flyttet dem til Halah og til Habor, en elv i Gosan, og til Medias byer,

¹¹In kralj asirski je odpeljal Izraelce v Asirijo in jih naselil v Halahu in Haborju, ob reki Gozanu, in v mestih Medov,

¹²fordi de ikke hadde hørt på Herrens, sin Guds røst, men overtrådt hans pakt - alt det Moses, Herrens tjener, hadde befalt; de hverken hørte eller gjorde efter det.

¹²zato ker niso poslušali glasu GOSPODA, Boga svojega, in so prelomili njegovo zavezo, vse, kar je zapovedal Mojzes, služabnik GOSPODOV, ne hoteč tega ne slišati, ne delati.

¹³I kong Esekias' fjortende år drog kongen i Assyria Sankerib op imot alle Judas faste byer og inntok dem.

¹³A v štirinajstem letu kralja Ezekija pride Senaherib, kralj asirski, gori zoper vsa utrjena mesta na Judovem ter jih pridobi.

¹⁴Da sendte Judas konge Esekias bud til den assyriske konge i Lakis og lot si: Jeg har syndet; vend tilbake fra mig! Hvad du legger på mig, vil jeg bære. Da påla kongen i Assyria Judas konge Esekias å betale tre hundre talenter sølv og tretti talenter gull.

¹⁴In Ezekija, kralj Judov, pošlje h kralju asirskemu v Lahis in sporoči: Pregrešil sem se! Kreni od mene; kar mi naložiš, hočem nositi. In kralj asirski določi Ezekiju, kralju Judovemu, tristo talentov srebra in trideset talentov zlata.

¹⁵Og Esekias gav alt det sølv som fantes i Herrens hus og i skattkammerne i kongens hus.

¹⁵In Ezekija mu je dal vse srebro, ki se je našlo v hiši GOSPODOVI in v zakladih kraljeve hiše.

¹⁶Ved den leilighet lot Esekias gullet bryte av dørene på Herrens tempel og av dørstolpene som Esekias, Judas konge, hadde klædd med gull, og gav det til kongen i Assyria.

¹⁶V tem času je Ezekija odrezal zlato od durnic hiše GOSPODOVE in od podbojev, ki jih je bil sam dal prevleči, in ga je dal kralju asirskemu.

¹⁷Men kongen i Assyria sendte Tartan og Rabsaris og Rabsake med en stor hær fra Lakis til kong Esekias i Jerusalem; og de drog op og kom til Jerusalem, og da de var kommet dit, stanset de ved vannledningen fra den øvre dam, ved alfarveien til Vaskervollen*. / {* JES 7, 3.}

¹⁷In kralj asirski je poslal iz Lahisa Tartana in Rabsarisa in Rabsaka h kralju Ezekiju proti Jeruzalemu z mnogoštevilno vojsko. In šli so gori in dospeli pred Jeruzalem. In ko so prišli gori, se ustavijo pri vodovodu zgornjega ribnika, ki je ob poti valjalčeve njive,

¹⁸Og de ropte på kongen; da gikk slottshøvdingen Eljakim, Hilkias' sønn, ut til dem sammen med statsskriveren Sebna og historieskriveren Joah, Asafs sønn.

¹⁸in kličejo kralja. Tedaj pridejo ven k njim Eljakim, sin Hilkijev, ki je bil nad dvorcem, in Sebna pisar in Joah, sin Asafov, letopisec.

¹⁹Og Rabsake sa til dem: Si til Esekias: Så sier den store konge, kongen i Assyria: Hvad er det for en trygghet som er kommet over dig?

¹⁹In Rabsak jim reče: Povejte vendar Ezekiju: Tako pravi kralj veliki, kralj asirski: Kakšno upanje je to, na katero se zanašaš?

²⁰Du sier - men det er bare tomme ord - : Her er innsikt og styrke nok til krig. Til hvem setter du da din lit, siden du har gjort oprør mot mig?

²⁰Praviš: Dosti je sveta in moči za vojskovanje – a prazna beseda je to. V koga torej upaš, da si se mi uprl?

²¹Nuvel, du setter din lit til Egypten, denne knekkede rørstav, som når en støtter sig på den, går inn i hans hånd og gjennemborer den; således er kongen i Egypten Farao for alle dem som setter sin lit til ham.

²¹Glej, se li mar zanašaš na palico iz nalomljenega trsta, na Egipt? katera se mu, kadar se kdo nasloni nanjo, zadere v roko in jo prebode. Tako je Faraon, egiptovski kralj, vsem, ki stavijo upanje vanj.

²²Men sier I til mig: Vi setter vår lit til Herren vår Gud - er det da ikke hans offerhauger og altere Esekias har tatt bort, da han sa til Juda og Jerusalem: For dette alter skal I tilbede, her i Jerusalem?

²²Ako mi pa porečete: V GOSPODA, Boga svojega, upamo – ni li on tisti, čigar višave in oltarje je Ezekija odpravil in je velel Judi in Jeruzalemu: Molite pred tem oltarjem v Jeruzalemu!

²³Men gjør nu et veddemål med min herre, kongen i Assyria: Jeg vil gi dig to tusen hester om du kan få dig folk til å ride på dem.

²³Sedaj torej, pravim, stavi z gospodom mojim, s kraljem asirskim: dam ti dvakrat tisoč konj, ako boš imel jezdecev, da jih posadiš nanje!

²⁴Hvorledes skulde du da kunne drive tilbake en eneste stattholder, en av min herres ringeste tjenere? Derfor setter du din lit til Egypten og håper å få vogner og hestfolk derfra.

²⁴Kako bi mogel zavrniti le enega voditelja izmed najmanjših služabnikov gospoda mojega? A ti se zanašaš na Egipt zaradi voz in konjikov!

²⁵Mener du da at jeg har draget op mot dette sted for å ødelegge det, uten at Herren har villet det? Nei, Herren har selv sagt til mig: Dra op mot dette land og ødelegg det!

²⁵Sem li mar sedaj brez GOSPODA prišel gori zoper ta kraj, da ga pogubim? GOSPOD mi je velel: Idi gori zoper to deželo in pogubi jo!

²⁶Da sa Eljakim, Hilkias' sønn, og Sebna og Joah til Rabsake: Tal til dine tjenere på syrisk, for vi forstår det sprog, og tal ikke til oss på jødisk, så folket som står på muren, hører det!

²⁶Tedaj reče Eljakim, sin Hilkijev, in Sebna in Joah Rabsaku: Govóri, prosim, hlapcem svojim po sirsko, saj razumemo; in ne govori nam po judovsko, ker sliši ljudstvo, ki je na zidovju.

²⁷Men Rabsake svarte: Er det til din herre og til dig min herre har sendt mig for å tale disse ord? Er det ikke til de menn som sitter på muren og må ete sitt eget skarn og drikke sitt eget vann likesom I selv?

²⁷Ali Rabsak jim reče: Me je li h gospodu tvojemu in k tebi poslal gospod moj, da naj govorim besede te? Ali ne k onim možem, ki sede po zidovju, da jedo blato svoje in pijo vodo svojo z vami vred?

²⁸Og Rabsake trådte frem og ropte med høi røst på jødisk og talte således: Hør den store konges, den assyriske konges ord!

²⁸Rabsak torej se ustopi in zavpije z glasom velikim po judovsko in govori takole: Čujte besede velikega kralja, kralja asirskega!

²⁹Så sier kongen: La ikke Esekias få narret eder! For han makter ikke å redde eder av hans hånd.

²⁹Tako pravi kralj: Naj vas ne prekani Ezekija, kajti ne bo vas mogel oteti iz roke njegove!

³⁰Og la ikke Esekias få eder til å sette eders lit til Herren, idet han sier: Herren vil redde oss, og denne by skal ikke gis i kongen av Assyrias hånd.

³⁰In ne pregovóri vas Ezekija, da bi upali v GOSPODA, govoreč: Gotovo nas otme GOSPOD, in to mesto ne bo dano kralju asirskemu v roko!

³¹Hør ikke på Esekias! For så sier kongen i Assyria: Gjør fred med mig og kom ut til mig, så skal I få ete hver av sitt vintre og av sitt fikentre og drikke hver av vannet i sin brønn,

³¹Ne poslušajte Ezekija; kajti tako pravi kralj asirski: Pogodite se z menoj za mir in pridite k meni; tako jejte vsak svoje trte sad in svoje smokve sad in pijte vsak svojega vodnjaka vodo,

³²til jeg kommer og henter eder til et land som ligner eders land, et land med korn og most, et land med brød og vingårder, et land med oljetrær og honning, så I kan leve og ikke skal dø! Hør ikke på Esekias når han vil forføre eder og si: Herren vil redde oss!

³²dokler ne pridem in vas vzamem v deželo, podobno vaši deželi, v deželo, kjer je obilo žita in vina, kruha in vinogradov, oljk in medú, da boste živeli in ne umrli. Ne poslušajte Ezekija, ko vas zapeljuje, govoreč: GOSPOD nas otme.

³³Har vel nogen av folkenes guder reddet sitt land av kongen i Assyrias hånd?

³³Ali je rešil kateri bogov drugih narodov deželo svojo iz roke kralja asirskega?

³⁴Hvor er Hamats og Arpads guder? Hvor er Sefarva'ims, Henas og Ivvas guder? Har vel Samarias guder reddet det av min hånd?

³⁴Kje so bogovi Hamata in Arpada? kje so bogovi Sefarvaima, Hene in Ive? so li mar rešili Samarijo iz moje roke?

³⁵Hvem er det blandt alle landenes guder som har reddet sitt land av min hånd, så Herren skulde redde Jerusalem av min hånd?

³⁵Kateri so med vsemi bogovi teh dežel, ki so deželo svojo oteli iz roke moje? da bi GOSPOD otel Jeruzalem iz roke moje!

³⁶Men folket tidde og svarte ham ikke et ord; for kongens bud lød så: I skal ikke svare ham.

³⁶Ljudstvo je pa molčalo, in niso mu odgovorili ničesar, zakaj kraljev ukaz je velel: Ne odgovarjajte mu!Pride torej Eljakim, Hilkijev sin, ki je bil nad dvorcem, in Sebna, pisar, in Joah, Asafov sin, letopisec, k Ezekiju z raztrgano obleko, in naznanijo mu besede Rabsakove.

³⁷Så kom slottshøvdingen Eljakim, Hilkias' sønn, og statsskriveren Sebna og historieskriveren Joah, Asafs sønn, til Esekias med sønderrevne klær og meldte ham hvad Rabsake hadde sagt.

³⁷Pride torej Eljakim, Hilkijev sin, ki je bil nad dvorcem, in Sebna, pisar, in Joah, Asafov sin, letopisec, k Ezekiju z raztrgano obleko, in naznanijo mu besede Rabsakove.