¹Året efter, ved den tid da kongene pleier å dra ut i krig, sendte David Joab avsted med sine tjenere og hele Israel, og de herjet Ammons barns land og kringsatte Rabba. Men David blev i Jerusalem.

¹In ko je preteklo leto, ob času, ko hodijo kralji ven na boj, pošlje David Joaba in hlapce svoje ž njim in vsega Izraela; in opustošili so deželo Amonovih sinov in oblegali Rabo. David pa je ostal v Jeruzalemu.

²Så hendte det en aften at David stod op fra sitt leie og gikk omkring på kongehusets tak; da fikk han fra taket se en kvinne som badet sig; og kvinnen var meget fager av utseende.

²In zgodi se proti večeru, ko je vstal David iz postelje in se je izprehajal po strehi kraljeve hiše, da je videl s strehe ženo, ki se je kopala. Žena pa je bila silno lepega lica.

³David sendte bud og spurte sig for om kvinnen, og de sa: Det er jo Batseba, datter av Eliam og hetitten Urias hustru.

³In David pošlje in vpraša po tisti ženi. In nekdo reče: Ni li Batseba, hči Eliamova, žena Urija Hetejca?

⁴Da sendte David bud og lot henne hente; hun kom til ham, og han lå hos henne like efterat hun hadde renset sig fra sin urenhet*; så gikk hun hjem igjen. / {* 2SA 11, 2.}

⁴In David pošlje tja sle in jo da pripeljati. In pride k njemu, in on je spal pri njej. In ko se je očistila nečistote svoje, se vrne v hišo svojo.

⁵Kvinnen blev fruktsommelig; og hun sendte bud om det til David og lot si: Jeg er fruktsommelig.

⁵In žena je spočela; in pošlje ter oznani Davidu, rekoč: Spočela sem.

⁶Da sendte David det bud til Joab: Send hetitten Uria til mig! Og Joab sendte Uria til David.

⁶In David sporoči Joabu: Pošlji mi Urija Hetejca! In Joab pošlje Urija k Davidu.

⁷Da Uria kom til ham, spurte David ham om det stod vel til med Joab og med krigsfolkene, og hvorledes det gikk med krigen.

⁷In ko pride Urija k njemu, ga vpraša David, kako se godi Joabu in ljudstvu ter kako napreduje vojska.

⁸Så sa David til Uria: Gå ned til ditt hus og tvett dine føtter! Og da Uria gikk ut av kongens hus, blev det sendt en rett mat efter ham fra kongens bord.

⁸In David veli Uriju: Pojdi doli v hišo svojo in umij si noge! In Urija odide iz kraljeve hiše, in za njim pride kraljevo darilo.

⁹Men Uria la sig ved inngangen til kongens hus sammen med alle sin herres tjenere og gikk ikke ned til sitt hus.

⁹Ali Urija je spal pred vrati kraljeve hiše z vsemi hlapci gospoda svojega in ni šel doli v hišo svojo.

¹⁰Da det blev meldt David at Uria ikke var gått ned til sitt hus, sa David til ham: Kommer du ikke fra reisen? Hvorfor er du da ikke gått ned til ditt hus?

¹⁰In ko so povedali Davidu: Urija ni šel doli v hišo svojo, reče David Uriju: Nisi li prišel s pota? Zakaj nisi stopil doli v hišo svojo?

¹¹Da svarte Uria: Arken og Israel og Juda bor i løvhytter, og min herre Joab og min herres tjenere ligger i leir på åpen mark, og jeg skulde gå inn i mitt hus og ete og drikke og ligge hos min hustru! Så sant du lever, så sant din sjel lever: Det gjør jeg ikke!

¹¹Urija pa odgovori Davidu: Skrinja in Izrael in Juda bivajo v šatorih, in Joab, gospod moj, in gospoda mojega hlapci tabore na polju, in jaz naj bi šel v hišo svojo, da jem in pijem in spim pri ženi svoji? Kakor res živiš in kakor živi duša tvoja, tega ne storim!

¹²Da sa David til Uria: Bli her også idag, så vil jeg imorgen la dig fare. Og Uria blev i Jerusalem den dag og dagen efter.

¹²In David veli Uriju: Ostani tu še danes, jutri te odpošljem! Tako je ostal Urija v Jeruzalemu tisti in naslednji dan.

¹³Og David bad ham til sig, og han åt og drakk hos ham, og han drakk ham drukken; og om aftenen gikk han ut og la sig på sitt leie sammen med sin herres tjenere; men til sitt hus gikk han ikke ned.

¹³In David ga povabi, da bi jedel in pil pred njim, in ga upijani; ali on gre zvečer ven leč na ležišče svoje s hlapci gospoda svojega, in ni šel doli v hišo svojo.

¹⁴Morgenen efter skrev David et brev til Joab og sendte det med Uria.

¹⁴Zjutraj pa napiše David list Joabu in ga pošlje po Uriju.

¹⁵Og i brevet skrev han således: Sett Uria lengst frem, der hvor striden er hårdest, og dra eder tilbake fra ham, så han blir slått og dør!

¹⁵V list pa napiše takole: Postavite Urija prvega tja, kjer je bitka najhujša, in umeknite se od njega, da ga udarijo in umre.

¹⁶Mens nu Joab lå og voktet på byen, satte han Uria på et sted hvor han visste at der var djerve menn.

¹⁶Ko je torej Joab obkolil mesto, postavi Urija na mesto, za katero je vedel, da so tam junaški možje.

¹⁷Og da mennene i byen drog ut og stred mot Joab, falt nogen av krigsfolket - av Davids menn - og hetitten Uria døde også.

¹⁷In možje planejo iz mesta in se bojujejo z Joabom, in padejo nekateri iz ljudstva, iz hlapcev Davidovih, tudi Urija Hetejec umrje.

¹⁸Da sendte Joab bud til David med tidende om alt som hadde hendt i krigen.

¹⁸Nato pošlje Joab in naznani Davidu vse, kar se je v boju prigodilo,

¹⁹Og han bød sendebudet: Når du har talt ut til kongen om alt det som har hendt i krigen,

¹⁹in zapove slu, rekoč: Ko kralju dopoveš vse, kar se je v boju zgodilo,

²⁰og det skulde hende at kongens vrede optendes, og han sier til dig: Hvorfor gikk I så nær inn til byen under striden? Visste I ikke at de vilde skyte ned fra muren?

²⁰in boš videl, da se razsrdi in ti poreče: Zakaj ste tako blizu pristopili k mestu, da se bojujete? Niste li vedeli, da bodo z ozidja doli streljali?

²¹Hvem var det som drepte Abimelek, Jerubbesets sønn? Var det ikke en kvinne som kastet en kvernsten ned på ham fra muren i Tebes, så han døde? Hvorfor gikk I så nær inn til muren? - så skal du si: Også din tjener hetitten Uria er død.

²¹Kdo je ubil Abimeleka, sina Jerub-besetovega [Sodn. se imenuje Jerub-baal.]? ni li vrgla žena zgornjega mlinskega kamena nanj z obzidja, da je umrl v Tebezu? Zakaj ste pristopili tako blizu zidovja? – tedaj reci: Hlapec tvoj, Urija Hetejec, je tudi mrtev.

²²Så tok sendebudet avsted og kom og meldte David alt det Joab hadde pålagt ham.

²²Šel je torej sel, in pride in oznani Davidu vse, kar mu je sporočil Joab.

²³Og budet sa til David: Mennene fikk overtaket over oss og drog ut på marken mot oss; men så trengte vi dem tilbake like til byporten.

²³In reče sel Davidu: Možje so bili močnejši nego mi in so planili nad nas na polje, mi pa smo jih potisnili nazaj do vhoda v mestna vrata.

²⁴Da skjøt bueskytterne fra muren ned på dine tjenere, og det falt nogen av kongens tjenere; også din tjener hetitten Uria døde.

²⁴In strelci so streljali na hlapce tvoje z obzidja, da so umrli nekateri hlapcev kraljevih, in hlapec tvoj, Urija Hetejec, je tudi mrtev.

²⁵Da sa David til budet: Så skal du si til Joab: Ta dig ikke nær av dette! For sverdet fortærer snart en, snart en annen; hold kraftig ved med å stride mot byen og riv den ned! Og sett du mot i ham!

²⁵David reče slu: Reci Joabu: Naj se ti ne zdi prehuda ta reč, zakaj meč požre zdaj tega, zdaj onega; vztrajaj le v boju zoper mesto in ga razdeni! S tem ga ohrabri!

²⁶Da Urias hustru hørte at Uria, hennes mann var død, sørget hun over sin ektefelle.

²⁶Ko pa je slišala žena Urijeva, da je umrl Urija, njen mož, je žalovala po svojem soprogu.In ko je minilo žalovanje, pošlje David in jo vzame v hišo svojo, in je postala žena njegova in mu je rodila sina. Ali reč, ki jo je bil David storil, je bila huda v očeh GOSPODOVIH.

²⁷Men da sørgetiden var til ende, sendte David bud og hentet henne til sitt hus, og hun blev hans hustru og fødte ham en sønn. Men det som David hadde gjort, var ondt i Herrens øine.

²⁷In ko je minilo žalovanje, pošlje David in jo vzame v hišo svojo, in je postala žena njegova in mu je rodila sina. Ali reč, ki jo je bil David storil, je bila huda v očeh GOSPODOVIH.