¹Da David var kommet et lite stykke fremover fra toppen, fikk han se Siba, Mefibosets tjener, som kom ham i møte med et par asener med kløv; på dem var det to hundre brød og hundre rosinkaker og hundre stykker sommerfrukt og en skinnsekk med vin.

¹In ko je David postopil malo dalje od vrha, glej, Ziba, hlapec Mefibosetov, mu pride naproti z dvema osedlanima osloma in na njiju pelje dvesto hlebov kruha in sto gruč suhih grozdov in stotino posušenih sadov in meh vina.

²Da sa kongen til Siba: Hvad vil du med dette? Siba svarte: Asenene skal kongens husfolk ha til å ride på, og brødet og sommerfruktene skal være til mat for tjenerne, og vinen til drikke for dem som blir utmattet i ørkenen.

²In kralj vpraša Ziba: Kaj hočeš s tem? In Ziba reče: Osla sta za kraljevo družino, da bo na njiju jezdila, kruh pa in sadje za jed mladeničem, in vino, da bodo pili tisti, ki opešajo v puščavi.

³Kongen sa: Men hvor er din herres sønn? Siba svarte: Han er fremdeles i Jerusalem; han sa: Idag vil Israels hus gi mig igjen min fars kongedømme.

³In kralj vpraša: Kje pa je tvojega gospodarja sin? In Ziba reče kralju: Glej, ostal je v Jeruzalemu; zakaj dejal je: Danes mi povrne hiša Izraelova mojega očeta kraljestvo.

⁴Da sa kongen til Siba: Du skal få alt det som Mefiboset har. Og Siba sa: Jeg kaster mig til jorden; la mig finne nåde for min herre kongens øine!

⁴Nato veli kralj Zibu: Glej, vse, kar ima Mefiboset, bodi tvoje! In Ziba reče: Poklanjam se! Da najdem milost v tvojih očeh, gospod moj, kralj!

⁵Da kong David kom til Bahurim, kom det ut derfra en mann som var i slekt med Sauls hus og hette Sime'i, Gera's sønn; han kom bannende

⁵In ko pride kralj David v Bahurim, glej, izide odondod mož iz rodovine hiše Savlove, po imenu Simej, sin Gerov; izide in grede preklinja.

⁶og kastet med sten efter David og alle kong Davids tjenere, mens alt folket og alle de djerveste krigsmenn gikk med ham, både på høire og venstre side.

⁶In kamene je lučal na Davida in na vse hlapce kralja Davida; in vse ljudstvo Davidovo in vsi junaki so mu bili ob desnici in ob levici.

⁷Og Sime'i bante ham med de ord: Bort, bort med dig, din blodhund, din niding!

⁷In tako je govoril Simej, ko je preklinjal: Pojdi, pojdi, krvoločnik in mož Belijalov!

⁸Herren har nu latt komme igjen over dig alt det blod som har flytt i Sauls hus, han i hvis sted du blev konge, og Herren har gitt kongedømmet til din sønn Absalom; se, nu er du kommet i den ulykke du har fortjent; for en blodhund er du.

⁸GOSPOD ti je povrnil vso kri hiše Savlove, na čigar mestu si zakraljeval, in GOSPOD je dal kraljestvo v roko Absalomu, sinu tvojemu, in glej, tičiš v nesreči svoji, ker si krvoločnik.

⁹Da sa Abisai, Serujas sønn, til kongen: Hvorfor skal denne døde hund banne min herre kongen? La mig gå der bort og slå hodet av ham!

⁹Tedaj reče Abisaj, sin Zervijin, kralju: Zakaj bi smel ta mrtvi pes preklinjati gospoda mojega, kralja? Dovoli, da stopim tja in mu odsekam glavo!

¹⁰Men kongen sa: Hvad har jeg med eder å gjøre, I Serujas sønner? Når han banner, og når Herren har sagt til ham: Bann David! - hvem tør da si: Hvorfor gjorde du det?

¹⁰Kralj pa reče: Kaj imam z vama opraviti, sinova Zervijina? Ko preklinja in ko mu je rekel GOSPOD: Prekolni Davida! kdo pa sme reči: Zakaj tako delaš?

¹¹Og David sa til Abisai og til alle sine tjenere: Se, min sønn, som er utgått av mitt liv, står mig efter livet; hvor meget mere ikke da denne benjaminitt! La ham bare banne! For Herren har befalt ham det.

¹¹še reče David Abisaju in vsem hlapcem svojim: Poglej, sin moj, ki je prišel iz osrčja mojega, mi streže po življenju, koliko bolj ta Benjaminec! Pustite ga, naj kolne; zakaj GOSPOD mu je velel.

¹²Kanskje Herren ser til mig i min nød, så Herren gir mig lykke til gjengjeld for den forbannelse som har rammet mig idag.

¹²Morda pogleda GOSPOD mojo revo in mi poplača GOSPOD z dobrim za to, da me kolne danes.

¹³Så gikk David og hans menn frem efter veien mens Sime'i gikk oppe i lien jevnsides med ham, og han gikk og bante, og han kastet med sten og sand mens han gikk der jevnsides med ham.

¹³Tako je šel David svojim potom z ljudmi svojimi; Simej pa je šel ob strani gore njemu nasproti in je grede preklinjal in lučal kamene na Davida in metal prah.

¹⁴Og kongen og alt folket som var med ham, drog inn i Ajefim og hvilte der.

¹⁴Ko pa je kralj in ves ljud, ki je bil pri njem, dospel utrujen tja, se je okrepčal ondi.

¹⁵Imidlertid var Absalom med alt sitt folk, Israels menn, kommet til Jerusalem og Akitofel var med ham.

¹⁵Absalom pa in vse ljudstvo, vsi možje Izraelovi, so bili prišli v Jeruzalem, in Ahitofel ž njim.

¹⁶Da nu arkitten Husai, Davids venn, kom til Absalom, sa Husai til Absalom: Kongen leve! Kongen leve!

¹⁶In ko pride Husaj Arkičan, prijatelj Davidov, k Absalomu, reče Absalomu: Živel kralj! Živel kralj!

¹⁷Da sa Absalom til Husai: Er dette din kjærlighet til din venn? Hvorfor drog du ikke med din venn?

¹⁷Absalom pa reče Husaju: To li je milost tvoja s prijateljem tvojim? Zakaj nisi šel s prijateljem svojim?

¹⁸Husai svarte: Nei, den som Herren og dette folk og alle Israels menn har utvalgt, ham vil jeg tilhøre, og hos ham vil jeg bli.

¹⁸Husaj pa odgovori Absalomu: Nikar, temuč kogar je izvolil GOSPOD in to ljudstvo in vsi možje Izraelovi, njegov bodem in pri njem ostanem!

¹⁹Og for det annet: Hvem skulde jeg tjene? Skulde jeg ikke tjene hos hans sønn? Likesom jeg har tjent hos din far, således vil jeg og tjene dig.

¹⁹In drugič, komu naj bi služil? Ne li pred obličjem sinu njegovega? Kakor sem bil sluga pred očetom tvojim, tako bodem pred teboj.

²⁰Så sa Absalom til Akitofel: Gi nu I et råd og si hvad vi skal gjøre!

²⁰In Absalom veli Ahitofelu: Svetuj, kaj nam je storiti?

²¹Akitofel svarte: Gå inn til din fars medhustruer som han lot bli tilbake for å ta vare på huset! Når da hele Israel får høre at du har gjort dig forhatt hos din far, så vil motet økes hos alle som er med dig.

²¹Ahitofel reče Absalomu: Pojdi k priležnicam očeta svojega, ki jih je pustil, da čuvajo hišo; tako bo ves Izrael slišal, da si se omrzil očetu svojemu, in bodo roke vseh, ki so pri tebi, tem močnejše.

²²Så reiste de et telt for Absalom på taket, og Absalom gikk inn til sin fars medhustruer for hele Israels øine.

²²Nato razpno Absalomu šator na strehi, in Absalom je šel k priležnicam očeta svojega pred očmi vsega Izraela.Svet Ahitofelov pa, ki ga je dajal v tistem času, je bil, kakor da bi kdo vprašal besedo Božjo: tako se je štelo vse svetovanje Ahitofelovo i pri Davidu i pri Absalomu.

²³I den tid gjaldt et råd som Akitofel gav, like så meget som om en hadde spurt Guds ord til råds; så meget gjaldt hvert råd av Akitofel både hos David og hos Absalom.

²³Svet Ahitofelov pa, ki ga je dajal v tistem času, je bil, kakor da bi kdo vprašal besedo Božjo: tako se je štelo vse svetovanje Ahitofelovo i pri Davidu i pri Absalomu.