¹Apostlene og de brødre som var omkring i Judea, fikk da høre at også hedningene hadde tatt imot Guds ord.

¹Zaslišijo pa apostoli in bratje, ki so bivali po Judeji, da so tudi pogani sprejeli besedo Božjo.

²Da nu Peter kom op til Jerusalem, gikk de av omskjærelsen i rette med ham og sa:

²Ko pa je prišel Peter v Jeruzalem, so se prepirali ž njim, ki so bili iz obreze,

³Du gikk inn til uomskårne menn og åt med dem.

³in so dejali: K možem neobrezanim si šel in si jedel ž njimi!

⁴Men Peter begynte da fra først av og la det ut i sammenheng og sa:

⁴Peter pa začne in jim razloži vse po vrsti, govoreč:

⁵Jeg var i byen Joppe og bad; da så jeg i en henrykkelse et syn: Det dalte ned noget, likesom en stor duk, som blev senket ned fra himmelen efter de fire hjørner, og det kom like bort til mig;

⁵Molil sem v mestu Jopi, in zamaknjen vidim prikazen: nekaka posoda, kakor velik prt, gre navzdol in se za štiri vogle spušča z neba, in pride do mene.

⁶da jeg stirret på den og så nøie efter, blev jeg var jordens firføtte dyr og ville og krypende dyr og himmelens fugler.

⁶In ko pogledam vanjo, opazim in ugledam četveronožce in zver in golazen zemlje in ptice nebeške.

⁷Jeg hørte også en røst som sa til mig: Stå op, Peter! slakt og et!

⁷Zaslišim pa tudi glas, da mi pravi: Vstani, Peter, kolji in jej!

⁸Men jeg sa: Ingenlunde, Herre! aldri er noget vanhellig eller urent kommet i min munn.

⁸In rečem: Nikakor ne, Gospod, kajti nič nagnusnega ali nečistega ni nikoli prišlo v usta moja.

⁹En røst fra himmelen svarte mig da annen gang: Det som Gud har renset, det må ikke du gjøre til urent.

⁹Odgovori mi pa glas z neba v drugič: Kar je Bog očistil, ne imej ti za nečisto.

¹⁰Dette skjedde tre ganger; og det blev alt sammen dradd op igjen til himmelen.

¹⁰To pa se je zgodilo trikrat, in zopet je bilo vse vzeto v nebo.

¹¹Og se, i det samme stod tre menn utenfor huset der jeg var; de var utsendt til mig fra Cesarea,

¹¹In glej, v tem trenutku stoje trije možje pred hišo, v kateri sem bil, poslani k meni iz Cezareje.

¹²Og Ånden sa til mig at jeg skulde gå med dem uten å tvile; disse seks brødre drog også med mig; og vi kom inn i mannens hus.

¹²In Duh mi veli, naj grem ž njimi brez pomišljevanja. Šlo je pa z menoj tudi tehle šest bratov, in vstopili smo v hišo moževo.

¹³Og han fortalte oss hvorledes han hadde sett engelen som stod i hans hus og sa til ham: Send bud til Joppe og hent til dig Simon som kalles med tilnavn Peter!

¹³In povedal nam je, kako je videl angela v hiši svoji, da je pristopil in rekel: Pošlji v Jopo in pokliči Simona s priimkom Peter,

¹⁴han skal tale ord til dig som du skal bli frelst ved, du og hele ditt hus.

¹⁴ki ti bo govoril besede, po katerih boš zveličan ti in vsa hiša tvoja.

¹⁵Men da jeg begynte å tale, falt den Hellige Ånd på dem, likesom på oss i begynnelsen.

¹⁵Ko pa jim začnem govoriti, pride sveti Duh nanje, kakor na nas v začetku.

¹⁶Da kom jeg Herrens ord i hu, at han sa: Johannes døpte med vann, men I skal døpes med den Hellige Ånd.

¹⁶Tu sem se spomnil besede Gospodove, kakor je povedal: Janez sicer je krstil z vodo, ali vi boste krščeni s svetim Duhom.

¹⁷Gav nu altså Gud dem den samme gave som han gav oss, da de var kommet til troen på den Herre Jesus Kristus, hvem var da vel jeg, at jeg skulde være i stand til å hindre Gud?

¹⁷Ko jim je torej dal Bog prav ta dar kakor tudi nam, ko smo sprejeli vero v Gospoda Jezusa Kristusa: kdo pa sem bil jaz, da bi jaz mogel Bogu zabraniti?

¹⁸Da de hørte dette, slo de sig til ro, og de priste Gud og sa: Så har da Gud også gitt hedningene omvendelsen til livet.

¹⁸Ko so pa to slišali, so se pomirili, in slavili so Boga, rekoč: Torej tudi poganom je Bog dal izpokorjenje za življenje!

¹⁹De som nu var adspredt på grunn av den trengsel som opstod for Stefanus' skyld, drog omkring like til Fønikia og Kypern og Antiokia, men talte ikke ordet til andre enn jøder.

¹⁹Tisti pa, ki so se razkropili po stiski, ki je bila nastala spričo Štefana, so prehodili vse kraje prav do Fenicije in Cipra in Antiohije, nikomur ne oznanjujoč besede Božje, razen samo Judom.

²⁰Men iblandt dem var det nogen menn fra Kypern og Kyrene, som kom til Antiokia, og der talte de også til grekerne og forkynte dem evangeliet om den Herre Jesus.

²⁰Bili so pa nekateri izmed njih Ciprani in Cirenci, ki so, prišedši v Antiohijo, govorili tudi Grkom in oznanjevali evangelij Gospoda Jezusa.

²¹Og Herrens hånd var med dem, og et stort tall kom til troen og omvendte sig til Herren.

²¹In roka Gospodova je bila ž njimi; in veliko število se jih je, sprejemši vero, izpreobrnilo h Gospodu.

²²Denne tidende kom da menigheten i Jerusalem for øre, og de sendte Barnabas ut for å dra til Antiokia;

²²In glas o njih pride do ušes cerkvi, ki je bila v Jeruzalemu: in odpošljejo Barnaba, naj gre v Antiohijo.

²³da han kom dit og så Guds nåde, gledet han sig, og han formante alle til at de med hjertets forsett skulde holde fast ved Herren;

²³Ko pride ta in vidi milost Božjo, se razveseli in opominja vse, naj s stanovitnim srcem vztrajajo pri Gospodu.

²⁴for han var en god mann og full av den Hellige Ånd og tro. Og en stor skare blev vunnet for Herren.

²⁴Bil je namreč dober mož in poln svetega Duha in vere. In veliko ljudstva se tu pridruži Gospodu.

²⁵Han drog da ut til Tarsus for å opsøke Saulus, og da han hadde funnet ham, førte han ham til Antiokia.

²⁵Barnaba pa odide v Tars iskat Savla; in ko ga je našel, ga pripelje v Antiohijo.

²⁶Og et helt år var de sammen der i menigheten og lærte en stor skare, og i Antiokia fikk disiplene først navnet kristne.

²⁶Zgodi se pa, da sta bila celo leto pri zborovanjih v cerkvi in sta učila precejšnjo množico, in da so učenci najprvo v Antiohiji bili imenovani Kristjani.

²⁷I disse dager kom det nogen profeter ned fra Jerusalem til Antiokia,

²⁷V tej dneh so pa prišli iz Jeruzalema proroki v Antiohijo.

²⁸og en av dem, ved navn Agabus, stod op og varslet ved Ånden at det skulde komme en stor hungersnød over hele jorderike; den kom også under Klaudius.

²⁸In vstane eden izmed njih, po imenu Agab, ter oznani po Duhu, da nastane velika lakota po vsem svetu, ki je tudi prišla za Klavdija cesarja.

²⁹Disiplene vedtok da, alt efter som enhver av dem hadde råd til, å sende noget til hjelp for de brødre som bodde i Judea.

²⁹Tedaj sklenejo učenci, vsak po zmožnosti svoji, poslati v pomoč bratom, ki so prebivali v Judeji;to so tudi storili, poslavši starejšinam po roki Barnabovi in Savlovi.

³⁰Dette gjorde de også, og de sendte det med Barnabas og Saulus til de eldste.

³⁰to so tudi storili, poslavši starejšinam po roki Barnabovi in Savlovi.