¹Og da pinsefestens dag var kommet, var de alle samlet på samme sted.

¹In ko pride petdeseti dan, so bili vsi ene misli skupaj.

²Og med ett kom det en lyd fra himmelen som av et fremfarende veldig vær og fylte hele huset der de satt.

²Kar nastane šum z neba kakor piš silnega vetra in napolni vso hišo, kjer so sedeli.

³Og det viste sig for dem tunger likesom av ild, som skilte sig og satte sig på enhver av dem.

³In se jim prikažejo razdeljeni jeziki kakor ognjeni, in sedejo na slehernega med njimi;

⁴Da blev de alle fylt med den Hellige Ånd, og de begynte å tale med andre tunger, alt efter som Ånden gav dem å tale.

⁴in vsi se napolnijo svetega Duha in začno govoriti v drugih jezikih, kakor jim je Duh dajal izgovarjati.

⁵Nu bodde det i Jerusalem jøder, gudfryktige menn fra alle folkeslag under himmelen.

⁵Bivali so pa takrat v Jeruzalemu Judje, bogaboječi možje, iz vsakega naroda, ki je pod nebom.

⁶Da nu denne lyd kom, strømmet hopen sammen og blev forvirret, fordi de hørte dem tale enhver på sitt eget mål;

⁶Ko je pa nastal ta šum, se snide množica, in groza jih obide: zakaj vsak izmed njih sliši, da govore v njegovem jeziku.

⁷og de blev forferdet og undret sig, og sa: Men er ikke alle disse som taler, galileere?

⁷In vsi se zavzemajo in čudijo ter govore: Glej, niso li vsi ti, ki govore, Galilejci?

⁸Hvorledes går det da til at vi alle hører vårt eget mål, som vi er født i,

⁸In kako mi slišimo vsak svoj jezik, ki smo se v njem rodili?

⁹vi partere og medere og elamitter, og vi som bor i Mesopotamia og Judea og Kappadokia, Pontus og Asia,

⁹Parčani in Medi in Elamljani, in ki prebivamo v Mezopotamiji, Judeji in Kapadociji, Pontu in Aziji,

¹⁰Frygia og Pamfylia, Egypten og landskapene i Libya ved Kyrene, og vi tilreisende fra Rom,

¹⁰Frigiji in Pamfiliji, v Egiptu in v krajih Libije pri Cireni, in prišleci iz Rima, Judje in pojudenci,

¹¹både jøder og tilhengere av jødenes tro, kretere og arabere: vi hører dem tale om Guds store gjerninger på våre tungemål?

¹¹Krečani in Arabci: slišimo, da nam govore v naših jezikih velika dela Božja.

¹²Men de blev alle forferdet og var rådville, og de sa til hverandre: Hvad kan dette være?

¹²In vsi se zavzemajo in strmé, drug drugemu govoreč: Kaj če to biti?

¹³Men andre sa spottende: De er fulle av søt vin!

¹³A drugi se posmehujejo in govore: sladkega vinca so se napili.

¹⁴Da stod Peter frem med de elleve, og løftet sin røst og talte til dem: I jødiske menn og alle I som bor i Jerusalem! Dette være eder vitterlig, og lån øre til mine ord!

¹⁴Tedaj se ustopi Peter z enajsterimi in povzdigne glas svoj in jih ogovori: Možje Judje in vsi, ki prebivate v Jeruzalemu, to vam bodi na znanje in poslušajte besede moje!

¹⁵For disse er ikke drukne, således som I mener; det er jo bare den tredje time på dagen;

¹⁵Ti namreč niso pijani, kakor vi menite, ker je šele tretja ura dne;

¹⁶men dette er det som er sagt ved profeten Joel:

¹⁶temuč to je, kar je rečeno po proroku Joelu:

¹⁷Og det skal skje i de siste dager, sier Gud, da vil jeg utgyde av min Ånd over alt kjød, og eders sønner og eders døtre skal tale profetiske ord, og eders unge menn skal se syner, og eders oldinger ha drømmer;

¹⁷„In zgodi se v poslednjih dneh, pravi Bog: izlijem od Duha svojega na vse človeštvo, in prorokovali bodo sinovi vaši in hčere vaše; in mladeniči vaši bodo videli prikazni, in starcem vašim se bodo sanjale sanje;

¹⁸ja, endog over mine træler og over mine trælkvinner vil jeg i hine dager utgyde av min Ånd, og de skal tale profetiske ord.

¹⁸in tudi na hlapce svoje in na dekle svoje v tistih dneh izlijem od Duha svojega, in bodo prorokovali.

¹⁹Og jeg vil la under skje på himmelen i det høie, og tegn på jorden i det lave: blod og ild og røkskyer;

¹⁹In pokažem čudeže gori na nebu in znamenja doli na zemlji, kri in ogenj in kajenje dima;

²⁰solen skal bli til mørke og månen til blod, før Herrens dag kommer, den store og herlige.

²⁰solnce se spremeni v temo in mesec v kri, preden pride dan Gospodov, veliki in preslavni.

²¹Og det skal skje: Hver den som påkaller Herrens navn, han skal bli frelst.

²¹In zgodi se, da vsak, kdor bo klical ime Gospodovo, bo zveličan“.

²²Israelittiske menn! hør disse ord: Jesus fra Nasaret, en mann som var blitt utpekt for eder av Gud ved kraftige gjerninger og under og tegn, som Gud gjorde ved ham midt iblandt eder, således som I selv vet,

²²Možje Izraelci, poslušajte te besede: Jezusa Nazarečana, moža, ki ga je Bog potrdil za vas z močmi in čudeži in znamenji, ki jih je Bog po njem storil med vami, kakor sami veste,

²³han som blev forrådt efter Guds besluttede råd og forutviden, ham slo I ihjel, idet I naglet ham til korset ved urettferdiges hender;

²³tega, izdanega po trdno določenem sklepu in previdnosti Božji, ste vzeli in po rokah krivičnikov na križ razpeli in umorili.

²⁴men Gud opreiste ham, idet han løste dødens veer, eftersom det ikke var mulig at han kunde holdes av den.

²⁴Njega je Bog obudil, oprostivši ga bolečin smrti; ker tudi ni bilo mogoče, da bi ga bila ona držala.

²⁵For David sier om ham: Jeg hadde alltid Herren for mine øine, for han er ved min høire hånd, forat jeg ikke skal rokkes;

²⁵David namreč pravi glede njega: „Gledal sem Gospoda vedno pred seboj, ker je na desnici moji, da ne omahnem.

²⁶derfor gledet mitt hjerte sig og min tunge jublet, ja endog mitt kjød skal legge sig til hvile med håp;

²⁶Tega se je razveselilo srce moje in se je obradoval jezik moj, pa še tudi meso moje bo počivalo v upanju,

²⁷for du skal ikke forlate min sjel i dødsriket, ei heller skal du overgi din hellige til å se tilintetgjørelse;

²⁷ker ne pustiš duše moje v državi smrti [Grški: v hadesu.] in tudi ne daš, da bi Svetnik tvoj videl trohnenje.

²⁸du kunngjorde mig livets veier, du skal fylle mig med glede for ditt åsyn.

²⁸Naznanil si mi pota življenja, napolniš me z veseljem pred obličjem svojim“.

²⁹Brødre! la mig få lov til å tale med frimodighet til eder om patriarken David, at han både døde og blev begravet, og hans grav er iblandt oss den dag idag;

²⁹Možje in bratje, naj bo dovoljeno, govoriti vam svobodno o očaku Davidu: da je umrl in bil pokopan, in grob njegov je pri nas do tega dne.

³⁰da han nu var en profet og visste at Gud med en ed hadde tilsvoret ham at av hans lends frukt vilde han sette en på hans trone,

³⁰Ker pa je bil prorok in je vedel, da se mu je s prisego zavezal Bog, da posadi enega iz plodu ledja njegovega na prestol njegov,

³¹så var det om Messias' opstandelse han fremsynt talte det ord at han ikke blev forlatt i dødsriket, ei heller så hans kjød tilintetgjørelse.

³¹je videl naprej in povedal o vstajenju Kristusovem, da se ni pustila duša njegova v državi smrti in tudi meso njegovo ni videlo trohnenja.

³²Denne Jesus opreiste Gud, som vi alle er vidner om.

³²Tega Jezusa je Bog obudil, čemur smo mi vsi priče.

³³Efterat han nu er ophøiet ved Guds høire hånd og av sin Fader har fått den Hellige Ånd, som var lovt, så utgjød han dette som I både ser og hører.

³³Z desnico Božjo torej povišan in prejemši obljubo svetega Duha od Očeta, je izlil to, kar vi zdaj vidite in slišite.

³⁴For David fór ikke op til himmelen, men han sier selv: Herren sa til min herre: Sett dig ved min høire hånd,

³⁴Kajti David ni šel gori v nebesa, nego sam pravi: „Rekel je Gospod Gospodu mojemu: Sedi na desnico mojo,

³⁵til jeg får lagt dine fiender til skammel for dine føtter!

³⁵dokler ne položim sovražnikov tvojih nogam tvojim za podnožje.“

³⁶Så skal da hele Israels hus vite for visst at Gud har gjort ham både til Herre og til Messias, denne Jesus som I korsfestet.

³⁶Za gotovo vedi torej vsa hiša Izraelova, da je Bog i za Gospoda i za Kristusa postavil tega Jezusa, ki ste ga vi križali.

³⁷Men da de hørte dette, stakk det dem i hjertet, og de sa til Peter og de andre apostler: Hvad skal vi gjøre, brødre?

³⁷Ko so pa to slišali, jih zbode v srce ter reko Petru in drugim apostolom: Kaj nam je storiti, možje in bratje?

³⁸Peter sa da til dem: Omvend eder, og enhver av eder la sig døpe på Jesu Kristi navn til syndenes forlatelse, så skal I få den Hellige Ånds gave!

³⁸Peter jim pa reče: Izpokorite se in naj se krsti vsakdo izmed vas v imenu Jezusa Kristusa v odpuščenje grehov svojih, in prejmete dar svetega Duha.

³⁹For løftet hører eder til og eders barn og alle dem som er langt borte, så mange som Herren vår Gud kaller til.

³⁹Kajti za vas velja ta obljuba in za otroke vaše in za vse, ki so še daleč, kolikorkoli jih pokliče Gospod, Bog naš.

⁴⁰Og med flere andre ord vidnet han og formante dem, idet han sa: La eder frelse fra denne vanartede slekt!

⁴⁰In z mnogimi drugimi besedami pričuje in jih opominja, rekoč: Rešite se tega popačenega rodu!

⁴¹De som nu tok imot hans ord, blev døpt, og det blev på den dag lagt til omkring tre tusen sjeler.

⁴¹Kateri so torej besedo njegovo radi sprejeli, so bili krščeni; in pridružilo se jih je tisti dan kakih tri tisoč duš.

⁴²Og de holdt trolig fast ved apostlenes lære og ved samfundet, ved brøds-brytelsen og ved bønnene.

⁴²Bili so pa stanovitni v nauku apostolov in v bratovski zvezi in v lomljenju kruha in v molitvah.

⁴³Og det kom frykt over hver sjel, og mange under og tegn blev gjort ved apostlene.

⁴³Obšel je pa vsako dušo strah; in veliko čudežev in znamenj se je godilo po apostolih.

⁴⁴Og alle de troende holdt sig sammen og hadde alt felles,

⁴⁴Vsi pa, ki so bili sprejeli vero, so bili skupaj in vse so imeli skupno;

⁴⁵og sine eiendeler og sitt gods solgte de og delte det ut til alle, efter som nogen hadde trang til,

⁴⁵in so prodajali lastnine in imetja ter jih razdeljevali vsem, kakor je kdo potreboval.

⁴⁶og idet de samdrektig hver dag stadig søkte templet og brøt brødet hjemme, nøt de sin mat med fryd og hjertets enfold,

⁴⁶In vsak dan so bili stanovitno ene misli v templju, in po hišah so lomili kruh in prejemali jed z veseljem in preprostim srcem,hvaleč Boga in imajoč milost pri vsem ljudstvu. Gospod pa jim je prideval vsak dan teh, ki so se zveličevali.

⁴⁷idet de lovet Gud og hadde yndest hos hele folket. Og Herren la hver dag dem som lot sig frelse, til menigheten.

⁴⁷hvaleč Boga in imajoč milost pri vsem ljudstvu. Gospod pa jim je prideval vsak dan teh, ki so se zveličevali.