¹Men en mann ved navn Ananias og hans hustru Saffira solgte en eiendom,

¹A neki mož, Ananija po imenu, s Safiro, ženo svojo, je prodal posestvo,

²og han stakk til side noget av pengene med sin hustrus vitende, og bar frem en del og la det for apostlenes føtter.

²in nekaj od izkupila je utajil z vednostjo žene svoje; in prinese en del in ga položi apostolom pred noge.

³Da sa Peter: Ananias! hvorfor har Satan fylt ditt hjerte, så du skulde lyve for den Hellige Ånd og stikke til side noget av pengene for akeren?

³Peter pa reče: Ananija, zakaj je satan napolnil srce tvoje, da si lagal svetemu Duhu, in si utajil nekaj od izkupička njive?

⁴Var den ikke din så lenge du hadde den, og var den ikke i din makt da den blev solgt? Hvorfor har du satt dig denne gjerning fore i ditt hjerte? Du har ikke løiet for mennesker, men for Gud.

⁴Ali ne bi bila, ko bi jo bil obdržal, tebi ostala? in ko je bila prodana, ali ni bila v tvoji oblasti? Kaj, da si to reč položil v srce svoje? Nisi lagal ljudem, ampak Bogu.

⁵Men da Ananias hørte disse ord, falt han om og opgav ånden. Og stor frykt kom over alle som hørte det;

⁵Ko je pa Ananija slišal te besede, pade in izdahne. In velik strah obide vse, ki so to slišali.

⁶og de unge menn stod op og la ham til rette og bar ham ut og begravde ham.

⁶Mladeniči pa vstanejo ter ga pripravijo k pogrebu, odneso in pokopljejo.

⁷Så gikk det omkring tre timer; da trådte hans hustru inn, uten å vite hvad som var skjedd.

⁷Zgodi se pa kake tri ure pozneje, da pride tudi žena njegova, ne vedoč, kaj se je zgodilo.

⁸Peter tok da til orde og sa til henne: Si mig: Var det for denne pris I solgte akeren? Hun sa: Ja, for denne pris.

⁸Peter pa jo ogovori: Povej mi, ali sta za toliko prodala njivo? Ona pa reče: Da, za toliko.

⁹Da sa Peter til henne: Hvorfor er I dog blitt enige om å friste Herrens Ånd? Se, deres føtter som har begravet din mann, er for døren, og de skal bære dig ut.

⁹Peter ji pa reče: Zakaj sta se dogovorila, da bosta izkušala Duha Gospodovega? Glej, noge teh, ki so pokopali moža tvojega, so pred durmi in te poneso ven.

¹⁰Og straks falt hun om for hans føtter og opgav ånden, og da de unge menn kom inn, fant de henne død; og de bar henne ut og begravde henne hos hennes mann.

¹⁰In pri tej priči mu pade pred noge in izdahne. In ko mladeniči vstopijo, jo najdejo mrtvo in jo odneso ven in pokopljejo poleg moža njenega.

¹¹Og stor frykt kom over hele menigheten og over alle som hørte dette.

¹¹In velik strah je obšel vso cerkev in vse, ki so to slišali.

¹²Men det blev gjort mange tegn og undergjerninger blandt folket ved apostlenes hender, og de holdt alle samdrektig til i Salomos buegang.

¹²Po rokah apostolov pa se je godilo veliko znamenj in čudežev med ljudstvom; (in vsi so bili ene misli v lopi Salomonovi.

¹³Av de andre vågde ingen å holde sig til dem; men folket priste dem;

¹³A od drugih se jim ni upal nihče pridružiti; vendar pa jih je ljudstvo visoko čislalo.

¹⁴og dess flere troende blev vunnet for Herren, menn og kvinner i hopetall,

¹⁴In čimdalje več jih je pristopalo, ki so verovali Gospodu, množice mož in žen;)

¹⁵så de endog bar de syke ut på gatene og la dem på senger og benker, forat endog bare skyggen av Peter kunde overskygge nogen av dem når han kom.

¹⁵da so celo nosili bolnike na ulice in jih pokladali na postelje in odre, da bi vsaj senca mimoidočega Petra obsenčila koga od njih.

¹⁶Ja, også fra de omliggende byer kom de sammen i mengde til Jerusalem og førte med sig syke og folk som var plaget av urene ånder, og de blev alle helbredet.

¹⁶Shajala pa se je tudi množica iz sosednjih mest v Jeruzalem, in so prinašali bolnike in tiste, ki so jih mučili nečisti duhovi; in vsi so bili ozdravljeni.

¹⁷Da stod ypperstepresten op og alle de som holdt med ham, det var sadduseernes parti, og de blev fulle av nidkjærhet

¹⁷Vstane pa veliki duhovnik in vsi njegovi pristaši (ki so ločina saducejev), in napolnijo se zavisti,

¹⁸og la hånd på apostlene og kastet dem i det offentlige fengsel.

¹⁸in iztegnejo roke po apostolih in jih denejo v občno ječo.

¹⁹Men en Herrens engel åpnet om natten fengslets dører og førte dem ut og sa:

¹⁹Toda angel Gospodov odpre po noči vrata in jih izpelje iz ječe, rekoč:

²⁰Gå avsted, og stå frem og tal i templet alle dette livs ord for folket!

²⁰Pojdite in ustopite se in govorite v templju ljudstvu vse besede tega življenja.

²¹Da de hørte dette, gikk de mot dagningen inn i templet og lærte. Da nu ypperstepresten og hans følge kom, kalte de sammen rådet og alle Israels barns eldste, og sendte bud til fengslet for å hente dem.

²¹Ko so pa to slišali, gredo zjutraj v tempelj ter učé. Pride pa veliki duhovnik in njegovi pristaši, ter skličejo veliki zbor in vse starejšine sinov Izraelovih in pošljejo v ječo, naj jih pripeljejo.

²²Men de tjenere som kom dit, fant dem ikke i fengslet; de kom da tilbake og meldte:

²²A služabniki, prišedši v ječo, jih ne najdejo; in vrnejo se ter sporoče,

²³Fengslet fant vi pålitelig lukket, og vaktmennene stod ved døren; men da vi lukket op, fant vi ingen der inne.

²³rekoč: Ječo smo sicer našli z vso skrbjo zaprto in varuhe stoječe pred vrati; ko smo pa odprli, nismo nikogar notri našli.

²⁴Da høvedsmannen for tempelvakten og yppersteprestene hørte disse ord, visste de ikke hvad de skulde tenke om dem, og hvad dette skulde bli til.

²⁴Ko pa slišijo te besede poglavar templja in višji duhovniki, pridejo v veliko zadrego zastran njih in vprašajo, kaj neki bo iz tega?

²⁵Da kom det en og meldte dem: Se, de menn som I kastet i fengsel, står i templet og lærer folket.

²⁵Pa pride nekdo in jim sporoči, rekoč: Glej, možje, ki ste jih deli v ječo, stoje v templju in uče ljudstvo.

²⁶Da gikk høvedsmannen avsted med tjenerne og hentet dem, dog ikke med vold; for de fryktet for folket, at de skulde bli stenet.

²⁶Tedaj odide poglavar s služabniki ter jih pripelje, ne siloma, ker so se bali ljudstva, da jih ne bi kamenalo.

²⁷Og da de hadde hentet dem, stilte de dem for rådet, og ypperstepresten spurte dem og sa:

²⁷In ko jih pripeljejo, jih postavijo pred zbor. In veliki duhovnik jih vpraša,

²⁸Vi bød eder strengt at I ikke skulde lære i dette navn, og nu har I fylt Jerusalem med eders lære og vil føre dette menneskes blod over oss!

²⁸rekoč: Ali vam nismo ostro naročili, da ne smete učiti o tem imenu? In glej, napolnili ste Jeruzalem z naukom svojim in hočete na nas spraviti kri tega človeka!

²⁹Da svarte Peter og apostlene: En skal lyde Gud mere enn mennesker.

²⁹Peter in apostoli odgovore in reko: Boga je treba bolj poslušati nego ljudi.

³⁰Våre fedres Gud opvakte Jesus, som I drepte ved å henge ham på et tre;

³⁰Bog očetov naših je obudil Jezusa, ki ste ga vi obesili na les in umorili.

³¹ham ophøiet Gud ved sin høire hånd til høvding og frelser, for å gi Israel omvendelse og syndenes forlatelse.

³¹Tega je Bog z desnico svojo povišal za Kneza in Zveličarja, da dodeli Izraelu izpokorjenje in odpuščenje grehov.

³²Og vi er hans vidner om disse ting, og likeså den Hellige Ånd, som Gud gav dem som lyder ham.

³²In mi smo mu priče teh reči in tudi sveti Duh, katerega je Bog dal tem, ki so pokorni njemu.

³³Da de hørte dette, skar det dem i hjertet, og de la råd op om å slå dem ihjel.

³³Ko so pa to slišali, so se silno srdili, in mislili so jih umoriti.

³⁴Men det stod op en fariseer i rådet ved navn Gamaliel, en lovlærer som var høit aktet av hele folket, og han bød å føre mennene ut et øieblikk,

³⁴Pa vstane v zboru neki farizej, Gamaliel po imenu, učenik postave, spoštovan od vsega ljudstva, in ukaže, naj apostole malo odvedejo.

³⁵og han sa til dem: Israelittiske menn! Se eder vel for hvad I gjør med disse mennesker!

³⁵In jim reče: Možje Izraelci, pazite nase pri teh ljudeh, kaj hočete storiti.

³⁶For nogen tid siden fremstod Teudas, som sa sig å være noget, og omkring fire hundre menn slo sig sammen med ham; han blev drept, og alle de som lød ham, spredtes og blev til intet.

³⁶Kajti pred temi dnevi je vstal Tevda, govoreč, da je on nekaj, in pridružilo se mu je število mož, kakih štiristo; on je bil ubit in vsi, ki so ga poslušali, so se razpršilii in so bili uničeni.

³⁷Efter ham fremstod Judas fra Galilea i skatteutskrivningens dager og forførte folket til å følge sig; også han omkom, og alle de som lød ham, blev spredt.

³⁷Za tem je vstal Juda Galilejec, v dneh popisovanja, in je potegnil dosti ljudstva za seboj; tudi on je poginil in vsi, ki so ga poslušali, so se razkropili.

³⁸Og nu sier jeg eder: Hold eder fra disse menn og la dem være i fred! for er dette råd eller dette verk av mennesker, da skal det gå til grunne,

³⁸In zato vam sedaj pravim: odstopite od teh ljudi in jih pustite! Zakaj, če je od ljudi ta naklep ali to delo, se razdere;

³⁹men er det av Gud, vil I ikke kunne ødelegge dem. Vokt eder at I ikke må finnes stridende mot Gud!

³⁹če je pa od Boga, ga ne morete razdreti; da se morda ne pokažete Bogu nasprotnih.

⁴⁰De lød ham da, og kalte apostlene inn igjen og lot dem hudstryke, og bød dem at de ikke skulde tale i Jesu navn, og så lot de dem gå.

⁴⁰In poslušali so ga: in pokličejo apostole in jih pretepo ter jim naroče, naj ne govore o imenu Jezusovem, in jih izpuste.

⁴¹Så gikk de da bort fra rådet, glade over at de var aktet verdige til å vanæres for det navns skyld;

⁴¹Oni gredo torej izpred velikega zbora in se vesele, da so bili spoznani za vredne, trpeti sramoto za ime njegovo.In niso nehali v templju in po hišah vsak dan učiti in oznanjevati evangelija o Jezusu, da je Kristus.

⁴²og de holdt ikke op med å lære hver dag i templet og hjemme og å forkynne evangeliet om Kristus Jesus.

⁴²In niso nehali v templju in po hišah vsak dan učiti in oznanjevati evangelija o Jezusu, da je Kristus.