¹Og Saulus samtykte i mordet på ham. Men på den dag blev det en stor forfølgelse mot menigheten i Jerusalem, og de blev alle adspredt over Judeas og Samarias land, undtagen apostlene.

¹Savel pa se je ž njimi radoval njegove smrti. In nastalo je ta dan veliko preganjanje cerkve, ki je bila v Jeruzalemu; in vsi so se razkropili po judejskih in samarijskih krajih, razen apostolov.

²Men nogen gudfryktige menn begravde Stefanus og holdt en stor veklage over ham.

²Pokopali pa so Štefana pobožni možje in so zelo plakali za njim.

³Men Saulus herjet menigheten, og gikk inn i hus efter hus og drog ut både menn og kvinner og lot dem kaste i fengsel.

³A Savel je zatiral cerkev, in je hodil po hišah in vlačil može in žene ter jih izročal v ječo.

⁴De som nu var adspredt, drog omkring og forkynte evangeliets ord.

⁴Tisti pa, ki so se bili razkropili, so hodili okrog, oznanjujoč besedo evangelija.

⁵Filip kom da ned til en by i Samaria og forkynte Kristus for dem.

⁵A Filip je šel doli v samarijsko mesto in jim je propovedoval Kristusa.

⁶Og folket gav samdrektig akt på det som blev sagt av Filip, idet de hørte og så de tegn som han gjorde.

⁶In množica je pazila enega duha na to, kar je pravil Filip, poslušajoč in gledajoč znamenja, ki jih je delal.

⁷For det var mange som hadde urene ånder, og de fór ut av dem med høie skrik, og mange verkbrudne og vanføre blev helbredet.

⁷Kajti nečisti duhovi so izhajali iz mnogih obsedencev, vpijoč z močnim glasom; in veliko mrtvoudnih in hromih je ozdravelo.

⁸Og det blev stor glede der i byen.

⁸In nastala je velika radost v tem mestu.

⁹Men der var en mann ved navn Simon, som før hadde gitt sig av med trolldom i byen og satt folket i Samaria i den største forundring, for han sa sig selv å være stor;

⁹Bil je pa neki mož, po imenu Simon, že dokaj časa v mestu, ki se je pečal s čarovništvom in mamil ljudstvo samarijsko, govoreč, da je on nekaj velikega;

¹⁰ham gav de akt på, både små og store, de sa: Han er Guds kraft som kalles den store.

¹⁰katerega so vsi poslušali, od najmanjšega do največjega, govoreč: Ta je moč Božja, ki se imenuje velika.

¹¹Men de gav akt på ham fordi han i lang tid hadde satt dem i forundring ved sine trolldomskunster.

¹¹Poslušali so ga pa zato, ker jih je bil dolgo časa mamil s čarodejstvi.

¹²Men da de nu trodde Filip, som forkynte dem evangeliet om Guds rike og Jesu Kristi navn, så lot de sig døpe, både menn og kvinner.

¹²Ko so pa verovali Filipu, ki je oznanjeval evangelij o kraljestvu Božjem in o imenu Jezusa Kristusa, so se dali krstiti možje in žene.

¹³Og Simon tok ved troen han også, og da han var blitt døpt, holdt han sig nær til Filip, og da han så de kraftige gjerninger og tegn som blev gjort, blev han ute av sig selv av forundring.

¹³Tudi Simon sam je sprejel vero, in po svojem krstu se je držal Filipa; in videč znamenja in velike čudeže, ki so se godili, je strmel.

¹⁴Da nu apostlene i Jerusalem fikk høre at Samaria hadde tatt imot Guds ord, sendte de Peter og Johannes til dem;

¹⁴Ko so pa apostoli v Jeruzalemu slišali, da je sprejela Samarija besedo Božjo, pošljejo k njim Petra in Janeza.

¹⁵disse kom ned og bad for dem, forat de skulde få den Hellige Ånd;

¹⁵In ko sta prišla doli, sta molila zanje, da bi prejeli svetega Duha.

¹⁶for Ånden var ennu ikke falt på nogen av dem, de var bare døpt til den Herre Jesu navn.

¹⁶Zakaj na nobenega izmed njih še ni bil prišel, ampak bili so samo krščeni v ime Gospoda Jezusa.

¹⁷De la da sine hender på dem, og de fikk den Hellige Ånd.

¹⁷Tedaj sta pokladala roke nanje, in so prejemali svetega Duha.

¹⁸Men da Simon så at Ånden blev gitt ved apostlenes håndspåleggelse, kom han til dem med penger og sa:

¹⁸Videč pa Simon, da se po pokladanju rok apostolov daje sveti Duh, jima prinese denarja

¹⁹Gi også mig denne makt at den som jeg legger mine hender på, må få den Hellige Ånd!

¹⁹in reče: Dajta tudi meni to oblast, da prejme svetega Duha, na kogarkoli položim roke.

²⁰Men Peter sa til ham: Ditt sølv være forbannet, både det og du selv, fordi du tenkte å kjøpe Guds gave for penger!

²⁰Peter pa mu reče: Srebro tvoje naj s teboj vred pogine, ker meniš, da se more dar Božji dobiti za denar.

²¹Du har ikke del eller lodd i dette ord; for ditt hjerte er ikke rett for Gud.

²¹Nimaš ga dela, ne deleža v tej reči, kajti srce tvoje ni odkrito proti Bogu [Ali: ravno (pošteno) pred Bogom.].

²²Omvend dig derfor fra denne din ondskap, og bed Herren om måskje ditt hjertes tanke måtte forlates dig!

²²Izpokori se torej od te hudobnosti svoje in prosi Gospoda, če bi se ti morda odpustila namera srca tvojega.

²³For jeg ser at du ligger i bitterhets galle og urettferdighets bånd.

²³Kajti vidim te, da si v žolču grenkobe in v zvezi krivice.

²⁴Da svarte Simon: Bed I for mig til Herren, forat ikke noget av det I har sagt, skal komme over mig!

²⁴Simon pa odgovori in reče: Prosita vidva zame Gospoda, da ne pride name nič tega, kar sta rekla.

²⁵Efterat de nu hadde vidnet og talt Herrens ord, vendte de tilbake til Jerusalem, og de forkynte evangeliet i mange av samaritanenes byer.

²⁵Ona torej, potem ko sta izpričala in govorila besedo Gospodovo, sta se vračala v Jeruzalem in mnogim vasem Samarijanov oznanjevala evangelij.

²⁶Men en Herrens engel talte til Filip og sa: Stå op og gå mot syd, på den vei som går ned fra Jerusalem til Gasa! Denne vei er øde.

²⁶Angel Gospodov pa je govoril Filipu in dejal: Vstani in pojdi proti poldnevu, na cesto, ki pelje iz Jeruzalema doli v Gazo; ona je pusta.

²⁷Han stod da op og gikk dit; og se, der var en etioper, en hoffmann, en høi embedsmann hos Kandake, etiopernes dronning, en som var satt over hele hennes skatt; han var kommet til Jerusalem for å tilbede,

²⁷In vstane ter odide. In glej, mož iz Etiopije, komornik [Dobesedno: skopljenec.] in oblastnik Kandake, kraljice etiopske, ki je bil nad vsemi njenimi zakladi in je bil prišel molit v Jeruzalem,

²⁸og han var nu på hjemveien, og satt på sin vogn og leste profeten Esaias.

²⁸se vrača domov, in sedeč na vozu svojem, prebira proroka Izaija.

²⁹Og Ånden sa til Filip: Gå bort til denne vogn og hold dig nær ved den!

²⁹Duh pa reče Filipu: Pristopi in pridruži se temu vozu.

³⁰Filip løp da til, og hørte at han leste profeten Esaias, og sa: Skjønner du det du leser?

³⁰Filip pa priteče in ga sliši, da bere proroka Izaija, ter reče: Ali pa umeš, kar bereš?

³¹Han svarte: Hvorledes skulde jeg vel kunne det uten at nogen veileder mig? Og han bad Filip stige op og sette sig hos ham.

³¹On pa reče: Kako bi neki mogel, če me kdo ne napoti? In zaprosi Filipa, naj vstopi in sede k njemu.

³²Men det stykke av Skriften som han leste, var dette: Som et får blev han ført bort for å slaktes, og lik et lam som er stumt for den som klipper det, således åpner han ikke sin munn;

³²Vrsta pisma, ki jo je bral, pa je bila ta: „Pelje se kakor ovca na klanje, in kakor jagnje molči pred strižcem svojim, tako ne odpre ust svojih.

³³i hans fornedrelse blev dommen over ham borttatt, og hvem kan fortelle om hans ætt? for hans liv blir tatt bort fra jorden.

³³V ponižanju njegovem se je preklicala sodba njegova. A rod njegov kdo razloži? kajti življenje njegovo se vzame od zemlje“.

³⁴Hoffmannen tok da til orde og sa til Filip: Jeg ber dig: om hvem sier profeten dette? om sig selv eller om nogen annen?

³⁴Izpregovori pa komornik in reče: Prosim te, o kom govori to prorok? o sebi ali o kom drugem?

³⁵Da oplot Filip sin munn, og idet han gikk ut fra dette skriftsted, forkynte han ham evangeliet om Jesus.

³⁵Filip pa odpre usta in, začenši od tega pisma, mu oznani blagovestje o Jezusu.

³⁶Og som de drog frem på veien, kom de til et sted hvor det var vann, og hoffmannen sa: Se, her er vann; hvad er til hinder for at jeg blir døpt?

³⁶Ko se pa tako peljeta po cesti, prideta k vodi; in komornik reče: Glej, voda! kaj brani, da bi bil krščen?

³⁷Og Filip sa: Tror du av hele ditt hjerte, så kan det skje. Men han svarte og sa: Jeg tror at Jesus Kristus er Guds Sønn.

³⁷Filip pa reče: Če veruješ iz vsega srca, smeš. In odgovori in reče: Verujem, da je Jezus Kristus Sin Božji.

³⁸Og han bød vognen holde, og de steg ned i vannet, både Filip og hoffmannen, og han døpte ham.

³⁸In ukaže ustaviti voz; in oba stopita v vodo, Filip in komornik, in ga krsti.

³⁹Men da de steg op av vannet, rykte Herrens Ånd Filip bort, og hoffmannen så ham ikke lenger; for han drog sin vei med glede.

³⁹Ko pa stopita iz vode, vzame Duh Gospodov Filipa; in ni ga več videl komornik, zakaj nadaljeval je vesel svojo pot.A Filip se je znašel v Azotu, in gredoč dalje, je oznanjeval evangelij vsem mestom, dokler ni prišel v Cezarejo.

⁴⁰Men Filip blev funnet i Asdod, og han drog omkring og forkynte evangeliet i alle byene, inntil han kom til Cesarea.

⁴⁰A Filip se je znašel v Azotu, in gredoč dalje, je oznanjeval evangelij vsem mestom, dokler ni prišel v Cezarejo.