¹I perserkongen Kyros' tredje år kom det i en åpenbaring et ord til Daniel, som hadde fått navnet Beltsasar; dette ord er sant og varsler stor trengsel. Og han merket sig ordet og gav akt på synet.

¹V tretjem letu Cira, kralja v Perziji, je bila beseda razodeta Danielu, čigar ime je bilo Beltsazar; in beseda je resnica in govori o veliki stiski. In umel je besedo in je dobil razumnost o prikazni.

²På den tid hadde jeg, Daniel, sørget i tre uker;

²V tistih tednih sem jaz Daniel žaloval tri cele tedne.

³nogen kostelig mat åt jeg ikke, og kjøtt og vin kom ikke i min munn, og heller ikke salvet jeg mig, før de tre uker var til ende.

³Dobrih jedi nisem užival, tudi meso in vino ni prišlo v usta moja, tudi se nisem nič mazilil, dokler se niso dopolnili trije celi tedni.

⁴På den fire og tyvende dag i den første måned, mens jeg stod ved bredden av den store elv, det er Hiddekel*, / {* d.e. Tigris; 1MO 2, 14.}

⁴In štiriindvajseti dan prvega meseca sem bil na bregu velike reke, ki je Hidekel.

⁵så jeg op, og da fikk jeg se en mann som stod der; han var klædd i linklær, og hans lender var omgjorde med et belte av gull fra Ufas;

⁵In povzdignem oči in vidim, glej, moža oblečenega v platno, čigar ledje je bilo opasano s čistim zlatom iz Ufaza,

⁶hans legeme var som krysolitt, hans ansikt skinte som lynet, hans øine var som ildsluer, hans armer og ben var som blankt kobber å se til, og lyden av hans ord var som et veldig drønn.

⁶in telo njegovo je bilo kakor hrizolit in obraz se mu je svetil kakor blisk, in oči njegove kakor plamenice goreče, roke pa in noge njegove kakor lice svetlega brona, in glas besed njegovih kakor glas množice.

⁷Jeg, Daniel, var den eneste som så synet; de menn som var med mig, så ikke synet, men en stor redsel falt på dem, og de flyktet og skjulte sig.

⁷In jaz, Daniel, sem videl to prikazen sam, možje pa, ki so bili z menoj, je niso videli, toda prevzel jih je velik strah, da so zbežali ter se skrili.

⁸Så blev jeg alene tilbake. Og da jeg så dette store syn, blev jeg rent maktesløs, og mitt ansikt mistet sin friske farve, så jeg så rent ille ut, og jeg hadde ingen kraft mere.

⁸In ostal sem sam in videl to veliko prikazen; in moči ni ostalo v meni in barva v licu se mi je izpremenila, da je bilo spačeno, in nič moči nisem imel.

⁹Og jeg hørte lyden av hans ord; og da jeg hørte lyden av hans ord, sank jeg sanseløs fremover med ansiktet mot jorden.

⁹Vendar sem slišal besed njegovih glas, in ko zaslišim glas njegovih besed, padem omamljen na obraz, z obrazom na tla.

¹⁰Da merket jeg en hånd som rørte ved mig, den hjalp mig op, så jeg skjelvende hvilte på mine knær og hender.

¹⁰In glej, roka se me dotakne in mi pomore na omahujoča kolena moja in roke moje.

¹¹Og han sa til mig: Daniel, du høit elskede mann! Gi akt på de ord jeg vil tale til dig, og reis dig op igjen! For nu er jeg sendt til dig. Og da han talte således til mig, stod jeg skjelvende op.

¹¹In mi reče: Daniel, mož dragi in ljubljeni! umej besede, ki ti jih govorim, in stoj na svojem mestu; kajti k tebi sem poslan sedaj. In ko mi je izgovoril to besedo, vstanem, tresoč se.

¹²Og han sa til mig: Frykt ikke, Daniel! For fra den første dag du vendte din hu til å vinne forstand og til å ydmyke dig for din Guds åsyn, er dine ord blitt hørt, og for dine ords skyld er jeg kommet.

¹²Tedaj mi veli: Ne boj se, Daniel! zakaj od prvega dne, ko si namenil srce svoje, da dobiš razumnost in da se ponižaš pred Bogom svojim, so bile uslišane besede tvoje; in jaz sem prišel zaradi besed tvojih.

¹³Perserrikets fyrste* stod mig imot i en og tyve dager; men da kom Mikael, en av de fornemste fyrster**, og hjalp mig, så jeg fikk overhånd der hos kongene av Persia. / {* d.e. onde engel. DNL 10, 19.} / {** DNL 12, 1. JUD 1, 9. ÅPE 12, 7.}

¹³Ali stal mi je nasproti knez kraljestva perzijskega edenindvajset dni, in glej, Mihael, eden prvih knezov, mi je prišel na pomoč, in zmagal sem tam pri kraljih perzijskih.

¹⁴Og nu er jeg kommet for å oplyse dig om hvad som skal vederfares ditt folk i de siste dager*; for dette er atter et syn som sikter til de dager. / {* 1MO 49, 1.}

¹⁴In prišel sem, da ti dodelim uma za to, kar se bo godilo ljudstvu tvojemu poslednje dni; kajti prikazen velja še za mnoge dni.

¹⁵Og da han talte således til mig, vendte jeg mitt ansikt mot jorden og var målløs.

¹⁵In ko mi je govoril s temi besedami, sem pobesil lice k zemlji in sem onemel.

¹⁶Og se, en som lignet et menneske, rørte ved mine leber, og jeg åpnet min munn og talte og sa til ham som stod foran mig: Herre! Ved det syn jeg har hatt, er svære smerter kommet over mig, så jeg ikke lenger har nogen kraft;

¹⁶In glej, nekdo, podoben sinom človeškim, se dotakne ustnic mojih; tedaj odprem usta in govorim in rečem tistemu, ki je stal pred menoj: Gospod moj, zavoljo te prikazni so me prevzele bolečine in nič moči mi ni ostalo.

¹⁷hvorledes skulde da min herres tjener, en slik som jeg, kunne tale med en slik som min herre er? Hos mig finnes fra nu av ingen kraft, og det er ikke ånde tilbake i mig.

¹⁷Kajti kako more tega mojega gospoda hlapec govoriti s tem mojim gospodom? In odsedaj ni nič več moči v meni in sape mi ni ostalo.

¹⁸Og atter rørte en som så ut som et menneske, ved mig og styrket mig, og han sa: Frykt ikke, du høit elskede mann! Fred være med dig! Vær du bare frimodig! Og som han talte med mig, blev jeg styrket og sa: Tal, herre! For du har styrket mig.

¹⁸Tedaj se me zopet dotakne nekdo, ki je bil videti kakor človek, in me pokrepča.

¹⁹Da sa han: Vet du nu hvorfor jeg er kommet til dig? Nu må jeg vende tilbake for å stride mot Persias fyrste*; og når jeg drar ut, da kommer Grekenlands fyrste. / {* DNL 10, 13.}

¹⁹In veli: Ne boj se, mož dragi in ljubljeni! mir tebi, bodi močan, bodi, pravim, močan! In ko mi je govoril, sem bil pokrepčan in sem dejal: Govóri, gospod moj, kajti pokrepčal si me.

²⁰Men først vil jeg kunngjøre dig hvad som er optegnet i sannhets bok. Og det er ikke en eneste som hjelper mig mot dem, uten Mikael, eders fyrste;

²⁰Tedaj mi reče: Veš li, zakaj sem prišel k tebi? In sedaj se vrnem, da se bom bojeval s knezom Perzije; a brž ko izidem, pride knez grškega kraljestva.Vendar ti hočem povedati, kaj je zapisano v knjigi resnice. In ni nikogar, ki bi mi bil na strani zoper one razen Mihaela, kneza vašega.

²¹Vendar ti hočem povedati, kaj je zapisano v knjigi resnice. In ni nikogar, ki bi mi bil na strani zoper one razen Mihaela, kneza vašega.