¹De levittiske prester, hele Levi stamme, skal ikke ha nogen del eller arv med Israel; av Herrens ildoffer og av hans arv skal de leve,

¹Duhovniki, leviti, ves Levijev rod, naj ne imajo deleža, ne dediščine z Izraelom vred; uživajo naj ognjene daritve GOSPODOVE in njegov delež.

²men nogen arv skal de ikke ha blandt sine brødre; Herren er deres arv, således som han har sagt til dem.

²Ali dediščine med svojimi brati naj ne imajo; GOSPOD je njih dediščina, kakor jim je govoril.

³Og dette skal være prestenes rettighet av folket - av dem som ofrer et slaktoffer, enten av storfeet eller av småfeet: De skal gi presten bogen og kjevene og vommen.

³To pa je določeno duhovniku, da dobi od ljudstva, od tistih, ki prinašajo daritev, bodisi vol ali ovca: naj dado duhovniku pleče, obe čeljusti in želodec.

⁴Førstegrøden av ditt korn, av din most og av din olje og den første ull av dine får skal du gi ham.

⁴Prvine žita, vina in olja svojega, prvine od ovčje striže svoje mu daj.

⁵For ham har Herren din Gud utvalgt av alle dine stammer, forat han skal stå og tjene i Herrens navn, han og hans sønner, alle dager.

⁵Zakaj njega je izvolil GOSPOD, tvoj Bog, izmed vseh tvojih rodov, da stoji pri svetišču, opravljaje službo v imenu GOSPODOVEM, on in njegovi sinovi vse dni.

⁶Når en levitt kommer fra en av dine byer rundt om i Israel, hvor han opholder sig, til det sted Herren utvelger - og komme kan han om han har lyst til det -

⁶Ko pa pride levit iz kateregakoli tvojih mest po vsem Izraelu, kjer gostuje, in pride, ker mu duša močno hrepeni, na mesto, ki si ga izvoli GOSPOD,

⁷og han så gjør tjeneste i Herrens, sin Guds navn, likesom alle hans brødre, de andre levitter som står der for Herrens åsyn,

⁷in bo stregel v imenu GOSPODA, svojega Boga, kakor vsi njegovi bratje leviti, ki stoje ondi pred GOSPODOM:

⁸så skal de alle nyte like del av gavene, bortsett fra hvad han kan ha fått ved salg av sine fedrene eiendeler.

⁸enake obroke naj jedo, razen tega naj ima, kar proda dednih stvari svojih očetov.

⁹Når du kommer til det land Herren din Gud gir dig, da skal du ikke ta efter disse folks vederstyggelige skikker.

⁹Ko prideš v deželo, ki ti jo daje GOSPOD, tvoj Bog, ne uči se posnemati gnusob tistih poganskih narodov.

¹⁰Det skal ikke finnes hos dig nogen som lar sin sønn eller datter gå gjennem ilden, eller som gir sig av med spådomskunster, eller som spår av skyene eller tyder varsler eller er en trollmann,

¹⁰Naj ne bo med vami nikogar, ki bi peljal svojega sina ali svojo hčer skozi ogenj, ne nikogar, ki vedežuje, ali tolmači znamenja, ali vražari, ali čaruje,

¹¹ingen heksemester, ingen som spør en dødningemaner, ingen sannsiger, ingen som gjør spørsmål til de døde.

¹¹ne nobenega zaklinjalca, ne nikogar, ki se posvetuje z duhom pokojnih ali z vedežnim duhom ali izprašuje mrtve.

¹²For enhver som gjør slikt, er en vederstyggelighet for Herren, og for disse vederstyggelige tings skyld er det Herren din Gud driver dem bort for dig.

¹²Zakaj gnusoba je GOSPODU, kdorkoli dela kaj takega, in zaradi takih gnusob izganja GOSPOD, tvoj Bog, one pred vami.

¹³Ustraffelig skal du være for Herren din Gud.

¹³Ti pa bodi popoln pri GOSPODU, Bogu svojem.

¹⁴For disse folk som du skal drive ut, de hører på dem som spår av skyene, og på sannsigere; men dig har Herren din Gud ikke tillatt slikt.

¹⁴Zakaj ti narodi, ki jih preženeš, poslušajo tolmače znamenj in vedeže; tebi pa ne dovoljuje GOSPOD, tvoj Bog, tako delati.

¹⁵En profet av din midte, av dine brødre, likesom mig, skal Herren din Gud opreise dig; på ham skal I høre -

¹⁵Proroka izmed tebe, iz bratov tvojih, kakor sem jaz, ti obudi GOSPOD, tvoj Bog: njega poslušajte;

¹⁶aldeles som du bad Herren din Gud om ved Horeb den dag I var samlet der og du sa: Jeg kan ikke lenger høre på Herrens, min Guds røst, og denne store ild kan jeg ikke lenger se på, for da må jeg dø.

¹⁶prav kakor si prosil GOSPODA, svojega Boga, na Horebu, v dan zbora, govoreč: Daj, da ne slišim več glasu GOSPODA, svojega Boga, in ne vidim tega ognja prevelikega, da ne umrjem.

¹⁷Da sa Herren til mig: De har talt vel i det de har sagt.

¹⁷In GOSPOD mi je rekel: To so prav govorili.

¹⁸En profet vil jeg opreise for dem av deres brødres midte, likesom dig, og jeg vil legge mine ord i hans munn, og han skal tale til dem alt det jeg byder ham.

¹⁸Hočem jim obuditi proroka izmed njih bratov, kakor si ti, in denem svoje besede v njegova usta, in govoril jim bo vse, karkoli mu zapovem.

¹⁹Og enhver som ikke hører på mine ord, som han skal tale i mitt navn, ham vil jeg kreve til regnskap for det.

¹⁹In kdorkoli ne bo poslušal mojih besed, ki jih bo govoril v mojem imenu, jaz ga bom za to kaznoval.

²⁰Men den profet som i overmot drister sig til å tale noget i mitt navn som jeg ikke har befalt ham å tale, eller som taler i andre guders navn, den profet skal dø.

²⁰Ali prorok, ki se prevzame govoriti v mojem imenu besedo, ki mu je nisem ukazal govoriti, ali ki bo govoril v imenu drugih bogov, ta prorok naj umrje.

²¹Og om du sier ved dig selv: Hvad skal vi kjenne det ord på som Herren ikke har talt? -

²¹In ako boš vprašal v srcu svojem: Kako naj spoznamo besedo, ki je ni govoril GOSPOD?vedi: Ko prorok govori v imenu GOSPODOVEM, pa se ne izpolni njegova beseda in ne pride tisto, to je beseda, ki je ni govoril GOSPOD. V prevzetnosti svoji jo je govoril prorok, ne boj se ga!

²²(da skal du vite:) Når det ord profeten taler i Herrens navn, ikke skjer og ikke går i opfyllelse, da er det et ord som Herren ikke har talt; det er et ord som profeten i overmot har dristet sig til å tale, og du skal ikke være redd ham.

²²vedi: Ko prorok govori v imenu GOSPODOVEM, pa se ne izpolni njegova beseda in ne pride tisto, to je beseda, ki je ni govoril GOSPOD. V prevzetnosti svoji jo je govoril prorok, ne boj se ga!