¹Når der i det land Herren din Gud gir dig til eie, blir funnet et drept menneske liggende på marken, og ingen vet hvem som har slått ham ihjel,

¹Ko najdejo v deželi, ki ti jo daje GOSPOD, tvoj Bog, da jo posedeš, ubitega človeka, ki leži na polju, pa se ne ve, kdo ga je ubil:

²da skal dine eldste og dine dommere gå ut og måle hvor langt det er fra den drepte til de byer som ligger deromkring.

²naj pridejo starejšine in sodniki tvoji in merijo od ubitega do vsakega mesta, ki je v okolici.

³Og de eldste i den by som er nærmest den drepte, skal ta en kvige som ikke har vært brukt til arbeid og ikke har båret åk;

³Starejšine mesta pa, ki je najbliže ubitemu, naj vzamejo junico iz črede, s katero se še ni delalo in ki še ni vlekla v jarmu;

⁴og de eldste i denne by skal føre kvigen ned til en alltid rinnende bekk i en dal som ikke dyrkes eller tilsåes, og der ved bekken skal de bryte nakken på kvigen.

⁴in starejšine tistega mesta naj peljejo junico v dolino, kjer vedno teče voda, v kateri se ne orje in ne seje, in naj ji zlomijo šijnjak tam v dolini.

⁵Så skal prestene, Levis sønner, trede frem; for dem har Herren din Gud utvalgt til å tjene ham og til å velsigne i Herrens navn, og efter deres ord skal enhver tvist og enhver skade avgjøres.

⁵Nato naj pristopijo duhovniki, sinovi Levijevi, zakaj nje je izvolil GOSPOD, tvoj Bog, da mu strežejo ter blagoslavljajo v imenu GOSPODOVEM, in po njih besedi naj se poravna vsaka pravda in vsaka poškodba.

⁶Og alle de eldste i denne by, de som bor nærmest den drepte, skal tvette sine hender over kvigen som de har knekket nakken på ved bekken.

⁶In vsi starejšine tistega mesta, ki je najbliže truplu ubitega človeka, naj si umijejo roke nad junico, ki so ji bili šijnjak zlomili v dolini,

⁷Og de skal ta til orde og si: Våre hender har ikke utøst dette blod, og våre øine har ikke sett det.

⁷in izpregovore ter reko: Naše roke niso prelile te krvi in naše oči niso videle tega.

⁸Ta skylden bort fra ditt folk Israel, som du har forløst, Herre, og la ikke uskyldig blod komme over ditt folk Israel! Så får de soning for dette blod.

⁸Odpusti, o GOSPOD, svojemu ljudstvu Izraelu, ki si ga odrešil, in ne prištej nedolžne krvi ljudstvu svojemu Izraelu! In krivda krvi jim bo odpuščena.

⁹Således renser du dig for uskyldig blod; for du skal gjøre det som er rett i Herrens øine.

⁹Tako odpraviš nedolžno kri izmed sebe, ko storiš, kar je prav v očeh GOSPODOVIH.

¹⁰Når du drar ut i krig mot dine fiender, og Herren din Gud gir dem i din hånd, og du tar fanger blandt dem,

¹⁰Ko pojdeš na vojsko zoper svoje sovražnike in GOSPOD, tvoj Bog, ti jih da v roke ter odpelješ izmed njih ujetnike

¹¹og du så blandt fangene ser en kvinne som er vakker av skapning, og du synes godt om henne og vil ta henne til hustru,

¹¹in vidiš med ujetniki lepe postave žensko ter se vanjo zaljubiš, da bi jo vzel za ženo,

¹²da skal du føre henne inn i ditt hus, og hun skal klippe sitt hår og skjære sine negler,

¹²vpelji jo v hišo svojo in naj si postriže lase in obreže nohte.

¹³og hun skal legge av de klær som hun hadde på da hun blev tatt til fange, og så skal hun bli i ditt hus og sørge over sin far og mor en måneds tid; siden kan du gå inn til henne og ekte henne, så hun blir din hustru.

¹³In naj sleče oblačilo ujetništva svojega in ostane v hiši tvoji ter joka cel mesec po svojem očetu in po svoji materi; in potem pojdi k njej in bodi njen mož, in ona bodi žena tvoja.

¹⁴Men dersom du ikke mere synes om henne, da skal du la henne fare hvorhen hun vil, men du skal ikke selge henne for penger; du skal ikke gjøre henne til trælkvinne, fordi du har levd sammen med henne.

¹⁴Ako pa nimaš veselja ž njo, pusti jo, kamor hoče iti, ali za denar je nikakor ne smeš prodati, tudi ne kot s sužnico ž njo ravnati, zato ker si jo ponižal.

¹⁵Når en mann har to hustruer, en som han elsker, og en som han ikke synes om, og han har fått sønner med dem begge, både med den han elsker og med den han ikke synes om, og den førstefødte er sønn til den han ikke synes om,

¹⁵Ako ima kdo dve ženi, eno, ki jo ljubi, in eno, ki mu je zoprna, in obe mu rodita otroke, ljubljena in neljubljena, in ako je prvorojenec tiste neljubljene:

¹⁶da skal han, når han skifter det han eier, mellem sine sønner, ikke ha lov til å la sønnen til den han elsker, få førstefødselsretten fremfor sønnen til den han ikke synes om, han som er den førstefødte.

¹⁶ko pride dan, da bo delil svojim sinovom v dediščino, kar ima, ne sme storiti sinú ljubljene za prvenca mimo sina neljubljene, ki je prvenec;

¹⁷Men han skal kjennes ved den førstefødte, sønnen til den han ikke synes om, og gi ham en dobbelt del av alt det han eier; for han er den første frukt av hans kraft, ham hører førstefødselsretten til.

¹⁷temuč pripoznaj sina neljubljene za prvorojenca s tem, da mu da dvojni del vsega, kar ima; zakaj ta je začetek njegove moči in njegova je pravica prvenstva.

¹⁸Når en mann har en ustyrlig og gjenstridig sønn, som ikke vil lyde sin far og mor, og som, endog de tukter ham, er ulydig mot dem,

¹⁸Ako ima kdo svojevoljnega in upornega sina, ki ne posluša glasu svojega očeta in svoje matere, in ga kaznujeta, pa ju noče poslušati,

¹⁹da skal hans far og mor ta og føre ham ut til de eldste i hans by, til byens port.

¹⁹naj ga primeta oče in mati ter ga pripeljeta k starejšinam svojega mesta, k vratom svojega kraja,

²⁰Og de skal si til de eldste i byen: Denne vår sønn er ustyrlig og gjenstridig, han vil ikke lyde oss, han er en ødeland og en drikker.

²⁰ter rečeta mestnim starejšinam: Ta najin sin je svojevoljen in uporen, najinega glasu noče poslušati, požrešnik je in pijanec.

²¹Og alle mennene i hans by skal stene ham til døde; således skal du rydde det onde bort av din midte, og hele Israel skal høre det og frykte.

²¹Nato naj ga vsi možje njegovega mesta posujejo s kamenjem, da umrje. Tako odpravi hudo izmed sebe, in vsak Izraelec bo slišal in se bal.

²²Når en mann har en synd på sig som fortjener døden, og han blir avlivet og derefter hengt på et tre,

²²In če kdo zakrivi greh, ki je smrti vreden, in bo umorjen in ga obesiš na les,naj ne ostane njegovo truplo čez noč na lesu, temuč ga moraš tisti dan pokopati, zakaj kletev Božja je obešenec; ti pa ne smeš onečiščati dežele svoje, ki ti jo da v dediščino GOSPOD, tvoj Bog.

²³så skal hans døde kropp ikke bli natten over på treet, men du skal begrave ham samme dag; for forbannet av Gud er den som blir hengt; og du skal ikke gjøre ditt land urent, det som Herren din Gud gir dig til

²³naj ne ostane njegovo truplo čez noč na lesu, temuč ga moraš tisti dan pokopati, zakaj kletev Božja je obešenec; ti pa ne smeš onečiščati dežele svoje, ki ti jo da v dediščino GOSPOD, tvoj Bog.