¹Dette er den pakts ord som Herren bød Moses å gjøre med Israels barn i Moabs land, foruten den pakt han hadde gjort med dem på Horeb.

¹To so besede zaveze, ki jo je GOSPOD zapovedal Mojzesu skleniti s sinovi Izraelovimi v deželi Moabski, razen zaveze, ki jo je sklenil ž njimi na Horebu.

²Moses kalte hele Israel til sig og sa til dem: I har sett alt det Herren gjorde for eders øine i Egyptens land med Farao og alle hans tjenere og hele hans land,

²In Mojzes je klical vsemu Izraelu in jim je govoril: Sami ste videli vse, kar je GOSPOD storil vam pred očmi v Egiptovski deželi Faraonu in vsem njegovim služabnikom in vsej deželi njegovi:

³de store plager som du så for dine øine, de store tegn og under;

³velike izkušnje, ki so jih videle vaše oči, tista znamenja in velike čudeže.

⁴men like til denne dag har Herren ikke gitt eder hjerte til å forstå eller øine til å se eller ører til å høre med.

⁴Toda GOSPOD vam ni dal srca, da bi umeli, in oči, da bi videli, in ušes, da bi slišali, do tega dne.

⁵Jeg lot eder vandre firti år i ørkenen; eders klær blev ikke utslitt, og skoen blev ikke utslitt på din fot.

⁵In vodil sem vas štirideset let po puščavi; oblačilo se ni prestaralo na vas in obuvalo ne raztrgalo na nogah vaših.

⁶Brød fikk I ikke å ete, og vin eller sterk drikk fikk I ikke å drikke, forat I skulde kjenne at jeg, Herren, er eders Gud.

⁶Kruha niste jedli, tudi vina in močne pijače niste pili, da bi spoznali, da jaz sem GOSPOD, Bog vaš.

⁷Og da I kom til dette sted, drog Sihon, kongen i Hesbon, og Og, kongen i Basan, ut imot oss til strid, og vi slo dem,

⁷In ko ste prišli v ta kraj, Sihon, kralj v Hesbonu, in Og, kralj v Basanu, sta prišla nam nasproti se vojskovat, in smo ju porazili

⁸og vi tok deres land og lot rubenittene og gadittene og den halve Manasse stamme få det til arv.

⁸in zavzeli smo njiju deželo in jo dali v dediščino Rubenskim in Gadskim in polovici Manasejevega rodu.

⁹Så ta da vare på denne pakts ord og hold dem, så I farer viselig frem i alt det I gjør!

⁹Hranite torej besede te postave in jih izpolnjujte, da boste imeli srečo v vsem, kar počenjate.

¹⁰I står idag alle for Herrens, eders Guds åsyn, eders høvdinger, eders stammer, eders eldste og eders tilsynsmenn, hver mann i Israel,

¹⁰Danes stojite vsi pred GOSPODOM, Bogom svojim, vaši poglavarji, vaši rodovi, vaši starejšine in oblastniki, vsi Izraelovi možje,

¹¹eders barn, eders hustruer og den fremmede som er i din leir, både din vedhugger og din vannbærer,

¹¹vaši otročiči, vaše žene, tudi tujci vaši, ki bivajo v vašem taboru, od tistega, ki seka drva, do njega, ki nosi vodo:

¹²forat du skal gå inn i pakten med Herren din Gud og i eds-sambåndet med ham, det som Herren din Gud gjør med dig idag;

¹²da vstopite v zavezo GOSPODA, svojega Boga, in v njegovo prisego, ki jo GOSPOD, tvoj Bog, sklepa danes s teboj;

¹³for han vil idag gjøre dig til sitt folk, og selv vil han være din Gud, som han har tilsagt dig, og som han har tilsvoret dine fedre Abraham, Isak og Jakob.

¹³da te danes potrdi sebi za ljudstvo ter da ti bode za Boga, kakor ti je govoril in kakor je prisegel očetom tvojim, Abrahamu, Izaku in Jakobu.

¹⁴Og ikke bare med eder gjør jeg denne pakt og dette eds-sambånd,

¹⁴A ne sklepam te zaveze in te prisege z vami samimi,

¹⁵men både med dem som idag står her sammen med oss for Herrens, vår Guds åsyn, og med dem som ikke er her sammen med oss idag.

¹⁵marveč enako ž njim, ki tu danes stoji z nami pred GOSPODOM, našim Bogom, kakor ž njim, ki ga danes ni tukaj z nami.

¹⁶For I vet selv hvorledes vi bodde i Egyptens land, og hvorledes vi drog midt igjennem de folk som I har draget igjennem,

¹⁶Kajti veste, kako smo prebivali v deželi Egiptovski in kako smo prešli skozi narode, mimo katerih smo šli,

¹⁷Og I så deres vederstyggelige og motbydelige avguder, de guder av tre og sten, av sølv og gull som de hadde.

¹⁷in videli ste njih ostude in njih malike, les in kamen, srebro in zlato, ki so bili med njimi.

¹⁸La det ikke være hos eder nogen mann eller kvinne eller ætt eller stamme hvis hjerte idag vender sig fra Herren vår Gud, så han går bort og dyrker disse folks guder! La det ikke være hos eder nogen rot som bærer trollbær og malurt,

¹⁸Pazite, da ne bo med vami moža ali žene, družine ali rodú, čigar srce se odvrača danes od GOSPODA, našega Boga, da bi šel služit bogovom onih narodov; da ne bo med vami korenine, ki rodi strup in pelin;

¹⁹nogen som når han hører dette eds-sambånds ord, priser sig lykkelig og tenker at det skal gå ham vel om han enn følger sitt eget hårde hjerte. For da kommer det vannrike land til å gå til grunne sammen med det tørstige*. / {* d.e. alle, både de som har overflod, og de som trenger.}

¹⁹in čeprav sliši besede te kletve, vendar se blagoslavlja v svojem srcu in govori: Mir mi bode, čeprav živim po zakrknjenosti svojega srca; da naj pogine pijani z žejnim vred.

²⁰Herren vil ikke tilgi ham; nei, da skal Herrens vrede og nidkjærhet ryke mot den mann, og alle de forbannelser som er skrevet i denne bok, skal hvile på ham, og Herren skal utslette hans navn under himmelen.

²⁰Ne bo mu hotel GOSPOD odpustiti, temuč takrat vzkipi GOSPODOVA jeza in njegova gorečnost proti tistemu možu, in ležala bo na njem vsa kletev, ki je pisana v tej knjigi, in GOSPOD izbriše njegovo ime izpod neba.

²¹Herren skal skille ham ut fra alle Israels stammer til fordervelse, efter alle forbannelsene i den pakt som er skrevet i denne lovens bok.

²¹In GOSPOD ga odmeni v nesrečo izmed vseh Izraelovih rodov, soglasno z vsemi kletvami zaveze, zapisane v tej knjigi postave.

²²Og når den kommende slekt, eders barn som vokser op efter eder, og den fremmede som kommer fra et fjernt land, ser de plager som har rammet dette land, og de sykdommer som Herren har hjemsøkt det med

²²In poreče prihodnji rod, otroci vaši, ki nastopijo za vami, in inostranec, ki pride iz daljne dežele, ko bodo videli nadloge te dežele in bolezni, s katerimi jo je bolno storil GOSPOD,

²³- svovel og salt, hele dets jord opbrent, så den ikke kan tilsåes og ikke gi grøde, og ingen urt kan vokse der, en ødeleggelse som Sodomas og Gomorras, Admas og Sebo'ims, dengang Herren ødela dem i sin vrede og harme - da skal de si,

²³ter da je vsa zemlja le žveplo in sol, pogorišče, ki se ne obseva in ki ne rodi, ki na njej ne raste bilje kakor v kraju razdejane Sodome in Gomore, Adame in Seboima, ki jih je GOSPOD pokončal v jezi in togoti svoji –

²⁴ja, alle folkene skal si: Hvorfor har Herren gjort således mot dette land? Hvad er dette for en svær vredes-ild?

²⁴da, vsi narodi poreko: Zakaj je GOSPOD tako storil tej deželi? kaj pomeni žar te jeze velike?

²⁵Og de skal få til svar: Fordi de forlot den pakt som Herren, deres fedres Gud, gjorde med dem da han førte dem ut av Egyptens land,

²⁵Tedaj jim odgovore: Zato, ker so zapustili zavezo GOSPODA, Boga svojih očetov, ki jo je sklenil ž njimi, ko jih je vodil iz dežele Egiptovske,

²⁶og de gikk bort og dyrket andre guder og tilbad dem, guder som de ikke kjente, og som han ikke hadde gitt dem lov til å dyrke,

²⁶in so šli in služili drugim bogovom ter se jim poklanjali, bogovom, katerih niso poznali in katerih jim on ni bil pridelil.

²⁷derfor blev Herrens vrede optendt mot dette land, så han førte over det alle de forbannelser som er skrevet i denne bok;

²⁷Zato se je razvnela GOSPODOVA jeza proti tej deželi, da je pripravil nadnjo vse prokletstvo, ki je pisano v tej knjigi;

²⁸Herren rykket dem op av deres land i vrede og harme og stor forbitrelse og kastet dem bort til et fremmed land, som det kan sees på denne dag.

²⁸in GOSPOD jih je izruval iz njih dežele v jezi in v srdu in v veliki togoti in jih pahnil v drugo deželo, kakor je danes.Skrivne reči so GOSPODA, našega Boga, a kar je razodetega, naše je in naših otrok vekomaj, da bi izpolnjevali vse besede tega zakona.

²⁹Det skjulte hører Herren vår Gud til, men det åpenbarte er for oss og for våre barn til evig tid, forat vi skal holde alle ordene i denne lov.

²⁹Skrivne reči so GOSPODA, našega Boga, a kar je razodetega, naše je in naših otrok vekomaj, da bi izpolnjevali vse besede tega zakona.