¹Og Moses kalte hele Israel til sig og sa til dem: Hør, Israel, de lover og de bud som jeg taler for eders ører idag, og lær dem og ta vare på dem så I holder dem!

¹In Mojzes skliče vse Izraelce in jim reče: Poslušaj, o Izrael, zapovedi in sodbe, ki jih vam danes govorim na ušesa, učite se jih in pazite nanje, da jih izpolnjujete.

²Herren vår Gud gjorde en pakt med oss på Horeb.

²GOSPOD, Bog naš, je sklenil z nami zavezo na Horebu.

³Ikke med våre fedre gjorde Herren denne pakt, men med oss, vi som er her, alle vi som er i live idag.

³Ne z očeti našimi je sklenil tole zavezo, ampak prav z nami, ki tu smo danes vsi in živimo.

⁴Åsyn til åsyn talte Herren med eder på fjellet midt ut av ilden.

⁴Od obličja do obličja je govoril GOSPOD z vami na gori iz sredi ognja

⁵Jeg stod dengang mellem Herren og eder for å kunngjøre eder Herrens ord, for I var redde for ilden og gikk ikke op på fjellet. Og han sa:

⁵(jaz sem stal med GOSPODOM in vami, da bi vam znanil besedo GOSPODOVO, kajti bali ste se zaradi ognja in niste stopili na goro), veleč:

⁶Jeg er Herren din Gud, som førte dig ut av Egyptens land, av trælehuset.

⁶Jaz sem GOSPOD, Bog tvoj, ki sem te peljal iz dežele Egiptovske, iz hiše sužnosti.

⁷Du skal ikke ha andre guder foruten mig.

⁷Ne imej drugih bogov zraven mene.

⁸Du skal ikke gjøre dig noget utskåret billede, nogen avbildning av det som er oppe i himmelen, eller av det som er nede på jorden, eller av det som er i vannet nedenfor jorden.

⁸Ne delaj si rezanih podob, ne nikakršnih podob tega, kar je zgoraj na nebu, kar je spodaj na zemlji in kar je v vodah pod zemljo:

⁹Du skal ikke tilbede dem og ikke tjene dem; for jeg, Herren din Gud, er en nidkjær Gud, som hjemsøker fedres misgjerning på barn, på dem i tredje og på dem i fjerde ledd, på dem som hater mig,

⁹ne moli jih in ne časti jih, zakaj jaz sem GOSPOD, Bog tvoj, Bog mogočni, goreči, ki obiskujem krivico očetov na sinovih do tretjega in četrtega pokolenja tistih, ki me sovražijo,

¹⁰og som gjør miskunnhet mot tusen ledd, mot dem som elsker mig og holder mine bud.

¹⁰in izkazujem milost tisočim onih, ki me ljubijo in izpolnjujejo zapovedi moje.

¹¹Du skal ikke misbruke Herrens, din Guds navn; for Herren vil ikke holde den uskyldig som misbruker hans navn.

¹¹Ne imenuj po nemarnem imena GOSPODA, svojega Boga, zakaj GOSPOD ne pusti brez kazni njega, ki imenuje njegovo ime po nemarnem.

¹²Ta hviledagen i akt så du holder den hellig, således som Herren din Gud har befalt dig!

¹²Spoštuj sobotni dan, da ga posvečuješ, kakor ti je zapovedal GOSPOD, Bog tvoj.

¹³Seks dager skal du arbeide og gjøre all din gjerning.

¹³Šest dni delaj in opravljaj vsa opravila svoja,

¹⁴Men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud; da skal du intet arbeid gjøre, hverken du eller din sønn eller din datter eller din tjener eller din tjenestepike eller din okse eller ditt asen eller noget av dine dyr eller den fremmede som er hos dig innen dine porter, forat din tjener og din tjenestepike kan få hvile likesom du.

¹⁴ali sedmi dan je čas počitka GOSPODU, Bogu tvojemu: v njem ne opravljaj nobenega dela, ne ti, ne sin tvoj, ne hči tvoja, ne hlapec tvoj, ne dekla tvoja, ne vol, ne osel tvoj, ne nobeno živinče tvoje, niti tujec, ki je v vratih tvojih, da se odpočije hlapec tvoj in dekla tvoja kakor ti.

¹⁵For du skal komme i hu at du selv var tjener i Egyptens land, og at Herren din Gud førte dig ut derfra med sterk hånd og utrakt arm; derfor har Herren din Gud befalt dig å holde sabbatsdagen.

¹⁵In spominjaj se, da si bil suženj v Egiptovski deželi in da te je GOSPOD, Bog tvoj, izpeljal odondod z mogočno roko in z iztegnjeno ramo: zato ti je GOSPOD, Bog tvoj, zapovedal praznovati dan sobotni.

¹⁶Hedre din far og din mor, således som Herren din Gud har befalt dig, så dine dager må bli mange, og det må gå dig vel i det land Herren din Gud gir dig.

¹⁶Spoštuj očeta svojega in mater svojo, kakor ti je zapovedal GOSPOD, Bog tvoj, da se podaljšajo tvoji dnevi ter da se ti bo dobro godilo na zemlji, ki ti jo daje GOSPOD, Bog tvoj.

¹⁷Du skal ikke slå ihjel.

¹⁷Ne ubijaj.

¹⁸Og du skal ikke drive hor.

¹⁸Ne prešeštvuj.

¹⁹Og du skal ikke stjele.

¹⁹Ne kradi.

²⁰Og du skal ikke si falskt vidnesbyrd mot din næste.

²⁰Ne govori krivega pričevanja zoper bližnjega svojega.

²¹Og du skal ikke begjære din næstes hustru. Og du skal ikke begjære din næstes hus, hans jord eller hans tjener eller hans tjenestepike, hans okse eller hans asen eller noget som hører din næste til.

²¹Ne poželi žene bližnjega svojega, tudi ne hrepeni po svojega bližnjega hiši, ne po njegovi njivi, ne po hlapcu in dekli njegovi, ne po volu ali oslu njegovem, ne po ničemer, kar je bližnjega tvojega.

²²Disse ord talte Herren på fjellet med høi røst til hele eders menighet midt ut av ilden, skyen og mørket og la intet til, og han skrev dem på to stentavler og gav mig dem.

²²Te besede je govoril GOSPOD vsemu zboru vašemu na gori iz sredi ognja in oblaka in teme z velikim glasom, in ni ničesar pridel; in napisal jih je na dve kameneni plošči in ju je izročil meni.

²³Men da I hørte røsten midt ut av mørket, mens fjellet stod i brennende lue, da kom I til mig, alle overhodene for eders stammer og eders eldste,

²³Ali ko ste slišali glas iz sredi teme in je gora gorela z ognjem, ste pristopili k meni, vsi načelniki vaših rodov in vaši starejšine,

²⁴og I sa: Se, Herren vår Gud har latt oss skue sin herlighet og sin storhet, og vi har hørt hans røst midt ut av ilden; på denne dag har vi sett at Gud kan tale med et menneske, og det allikevel blir i live.

²⁴in ste dejali: Glej, GOSPOD, Bog naš, nam je pokazal svojo slavo in velikost svojo, in njegov glas smo slišali iz sredi ognja; danes smo videli, da Bog govori s človekom, in ta ostane živ.

²⁵Hvorfor skal vi da dø? For denne store ild vil fortære oss; dersom vi ennu lenger skal høre Herrens, vår Guds røst, må vi dø.

²⁵Sedaj pa, zakaj naj bi umrli? kajti ta veliki ogenj nas požre; ako bomo še dalje poslušali glas GOSPODA, našega Boga, umrjemo.

²⁶For hvem er der på hele jorden som har hørt den levende Guds røst tale midt ut av ilden som vi, og allikevel er blitt i live?

²⁶Kajti kdo je izmed vsega mesa, ki bi bil slišal glas živega Boga, govorečega iz ognja, kakor smo ga mi, in bi ostal živ?

²⁷Gå du nær til og hør alt det Herren vår Gud sier, så kan du tale til oss alt det Herren vår Gud taler til dig, og vi vil høre på det og gjøre efter det.

²⁷Pristopi ti tja in poslušaj vse, kar pravi GOSPOD, Bog naš, in povej nam vse, kar ti bo govoril GOSPOD, Bog naš; slišati hočemo in storiti to.

²⁸Og Herren hørte eders ord da I talte til mig, og Herren sa til mig: Jeg har hørt de ord som dette folk har talt til dig; de har talt vel i alt de har sagt.

²⁸In GOSPOD je slišal glas vaših besed, ko ste govorili k meni, in GOSPOD mi reče: Slišal sem glas tega ljudstva besed, ki so jih govorili k tebi; dobro je vse, kar so govorili.

²⁹Måtte de bare alle dager ha det samme hjertelag til å frykte mig og ta vare på alle mine bud, så det kan gå dem og deres barn vel til evig tid!

²⁹O da bi imeli tako srce, da bi se me bali in hranili vse moje zapovedi vse dni, da bi se dobro godilo njim in njih otrokom vekomaj!

³⁰Gå og si til dem: Vend tilbake til eders telter!

³⁰Pojdi, veli jim: Vrnite se v svoje šatore.

³¹Men stå du her hos mig, så vil jeg tale til dig alle de bud og lover og forskrifter som du skal lære dem, og som de skal leve efter i det land jeg gir dem til eie.

³¹Sam pa ostani tu pri meni, in ti povem vso zapoved in postave in sodbe, katere jih uči, da se ravnajo po njih v deželi, ki jim jo dajem, da jo obvladajo. –

³²Så akt nu på det som Herren eders Gud har befalt eder, og gjør efter det! I skal ikke vike av, hverken til høire eller til venstre.

³²Pazite torej, da ravnate, kakor vam je zapovedal GOSPOD, Bog vaš; ne odstopite ne na desno, ne na levo;temuč hodite po vsem potu, ki vam ga je zapovedal GOSPOD, Bog vaš, da bi živeli in bi vam dobro bilo in da bi podaljšali svoje dni v deželi, ki jo posedete.

³³På hele den vei Herren eders Gud har befalt eder, skal I vandre, så I må leve, og det må gå eder vel, og eders dager bli mange i det land I skal ta i eie.

³³temuč hodite po vsem potu, ki vam ga je zapovedal GOSPOD, Bog vaš, da bi živeli in bi vam dobro bilo in da bi podaljšali svoje dni v deželi, ki jo posedete.