¹Giftige fluer får salvelagerens salve til å lukte ille og gjære; endog et lite grand dårskap ødelegger en mann som utmerker sig ved visdom eller ære.

¹Mrtve muhe napravijo, da se mazilarju mazilo skazi in usmradi: enako malo neumnosti lahko prevlada modrost in slavo.

²Den vises hu er vendt til høire, men dårens hu til venstre*. / {* høire og venstre er her å forstå om det rette og det vrange.}

²Modrega srce je na pravi strani njegovi, a bedakovo na napačni.

³Og hvor som helst dåren ferdes, fattes det ham forstand, og han lar alle merke at han er en dåre.

³Saj tudi ko po poti gre, manjka bedaku razuma in vsakemu pove, da je bedak.

⁴Reiser herskerens vrede sig mot dig, så forlat ikke din post! For saktmodighet holder store synder nede.

⁴Ako se vzdigne vladarjeva jeza zoper tebe, ne zapusti mesta svojega; kajti krotkost zabrani velike pregrehe.

⁵Der er et onde som jeg har sett under solen - et misgrep som utgår fra makthaveren:

⁵Je zlo, ki sem ga videl pod solncem, pomota namreč, ki jo povzroča vladar:

⁶Dårskapen sitter i høie stillinger, mens fornemme folk må sitte lavt.

⁶neumnost posajajo na najvišja mesta in bogatini morajo sedeti na nizkih.

⁷Jeg har sett tjenere ride på hester og fyrster gå til fots som tjenere.

⁷Videl sem hlapce na konjih, knezi pa so šli peš kakor hlapci.

⁸Den som graver en grav, kan falle i den, og den som river et gjerde, kan bli bitt av en orm.

⁸Kdor koplje jamo, lahko pade vanjo, in kdor predira ograjo, ga piči gad.

⁹Den som bryter sten, kan få en skade av det; den som hugger ved, kan komme i fare ved det.

⁹Kdor lomi kamenje, se lahko ž njim poškoduje, in kdor kolje drva, je v nevarnosti od njih.

¹⁰Når øksen er sløv, og han ikke har slipt eggen, så må han bruke dess større kraft; men visdom har den fordel at den gjør alt på rette måte.

¹⁰Kadar se železo skrha in ostrine kdo ne nabrusi, tedaj mora človek bolj napenjati svojo moč; ali modrost je koristna, da dosežeš uspeh.

¹¹Når ormen biter uten besvergelse*, har tungens eier** ingen nytte av den. / {* før besvergelsen har funnet sted; SLM 58, 6.} / {** besvergeren.}

¹¹Če kača piči, preden jo zakolne, nima nič dobička zaklinjalec.

¹²Ord fra den vises munn er liflige, men dårens leber ødelegger ham selv.

¹²Besede iz ust modrega moža so milobne, ustnice bedakove pa njega samega pogoltnejo.

¹³De første ord av hans munn er dårskap, og enden på hans tale er farlig galskap.

¹³Začetek besed ust njegovih je neumnost in konec govorjenja njegovega je zlobna blaznost.

¹⁴Dåren taler mange ord, enda mennesket ikke vet hvad som skal hende, og hvem sier ham hvad som skal hende efter hans tid?

¹⁴Bedak rad govori veliko besed; toda človek ne ve, kaj bode, in kar pride za njim, kdo mu oznani?

¹⁵Dårens strev tretter ham, han som ikke engang vet veien til byen.

¹⁵Trud bedaka izmozgava, ker niti ne ve, kako bi šel v mesto.

¹⁶Ve dig, du land som har et barn til konge, og hvis fyrster holder måltid om morgenen!

¹⁶Gorje ti, o dežela, ako je tvoj kralj otrok in tvoji knezi se gosté že zjutraj!

¹⁷Lykkelige land som har en konge av edel ætt, og hvis fyrster holder måltid i sømmelig tid, som menn og ikke som drankere!

¹⁷Srečna si, o dežela, če je tvoj kralj sin plemenitnikov in tvoji knezi jedo o pravem času v okrepčavo in ne iz požrešnosti!

¹⁸Når latheten råder, synker bjelkene sammen, og lar en hendene henge, så drypper det inn i huset.

¹⁸Vsled lenobe gnije streha in po zanikarnosti kaplje v hišo.

¹⁹For å more sig holder de* gjestebud, og vinen legger glede over livet; alt sammen fås for penger. {* FRK 10, 16.}

¹⁹Gostí se napravljajo v razveseljevanje in vino razvedruje življenje, denar pa zagotovi vse.Ne preklinjaj kralja, še v svojih mislih ne, in v svoji spalnici ne kolni bogatina, kajti ptice nebeške bi odnesle glas in krilatci bi oznanil besedo.

²⁰Ikke engang i dine tanker må du banne kongen, og ikke engang i ditt sengkammer må du banne den rike; for himmelens fugler bærer lyden avsted, og de vingede skapninger melder dine ord.

²⁰Ne preklinjaj kralja, še v svojih mislih ne, in v svoji spalnici ne kolni bogatina, kajti ptice nebeške bi odnesle glas in krilatci bi oznanil besedo.