¹Bedre er et godt navn enn god olje, og bedre dødsdagen enn den dag en blir født.

¹Dobro ime je boljše nego dišeče mazilo in dan smrti boljši nego dan rojstva.

²Bedre er det å gå til sørgehus enn til gjestebudshus, fordi i sørgehuset ender hvert menneskes liv, og den som lever, legger sig det på hjerte.

²Bolje je iti v hišo žalosti nego v hišo pojedine, ker v oni se vidi konec vseh ljudi, in živeči si to vtisne v srce.

³Bedre er gremmelse enn latter; for mens ansiktet er sørgmodig, er hjertet vel til mote.

³Boljša je žalost nego smeh, kajti po otožnem obličju se poboljšava srce.

⁴De vises hjerte er i sorgens hus, men dårenes hjerte i gledens hus.

⁴Srce modrih je v hiši žalosti, bedakov srce pa v hiši veselja.

⁵Bedre er det å høre skjenn av en vis enn å høre sang av dårer;

⁵Bolje je poslušati karanje modrega nego petje bedakov.

⁶for som tornene spraker under gryten, så er det når dåren ler; også dette er tomhet.

⁶Kajti smeh bedakov je kakor prasketanje trnja, gorečega pod loncem. Tudi to je ničemurnost.

⁷For urettmessig vinning gjør den vise til dåre, og bestikkelse ødelegger hjertet.

⁷Res, nasilstvo omami modrega in podkupilo uniči razum.

⁸Bedre er enden på en ting enn begynnelsen, bedre å være tålmodig enn overmodig.

⁸Boljši je konec reči nego njen začetek; boljši je potrpežljivi nego ošabni.

⁹Vær ikke for hastig i din ånd til å vredes; for vreden bor i dårers barm.

⁹Ne bodi prenaglega duha za jezo, kajti jeza počiva v nedrjih bedakov.

¹⁰Si ikke: Hvorav kommer det at de fremfarne dager var bedre enn de som nu er? For det er ikke av visdom du spør om det.

¹⁰Ne govóri: Kako da so bili prejšnji dnevi boljši nego sedanji? Kajti tega ne vprašuješ v modrosti.

¹¹Visdom er jevngod med arvegods, ja ennu ypperligere for dem som ser solen;

¹¹Modrost je enako dobra kakor dediščina in še boljša njim, ki gledajo solnce.

¹²for å være i visdommens skygge er som å være i skyggen av rikdom, men kunnskapens fortrin er at visdommen holder sin eier i live.

¹²Kajti modrost je obrana in denar je obrana, toda prednost znanja je ta, da modrost ohrani v življenju njega, kdor jo ima.

¹³Se på Guds verk! For hvem kan gjøre rett det som han har gjort kroket?

¹³Glej delo Božje! Kajti kdo more zravnati, kar je on skrivil?

¹⁴På en god dag skal du være ved godt mot, og på en ond dag skal du tenke på at Gud har gjort den og, like så vel som den andre, forat mennesket ikke skal finne noget efter sig*. / {* d.e. ikke skal vite noget av hvad som skal skje efter ham.}

¹⁴Ob dnevi blagostanja bodi vesel, a ob dnevi nesreče pomisli: Tudi ta dan je Bog naredil z onim vred, da človek ne iznajde, kar bode za njim.

¹⁵Alt dette har jeg sett i mitt tomme liv: Mangen rettferdig går til grunne tross sin rettferdighet, og mangen ugudelig lever lenge tross sin ondskap.

¹⁵Marsikaj sem videl v dnevih ničemurnosti svoje: je pravičnik, ki gine v pravičnosti svoji, in je brezbožnik, ki podaljša življenje svoje v hudobnosti svoji.

¹⁶Vær ikke altfor rettferdig og te dig ikke overvettes vis! hvorfor vil du ødelegge dig selv*? / {* nemlig ved fariseisk egenrettferdighet og selvklokskap; LUK 18, 11.}

¹⁶Ne bodi prepravičen in ne kaži se modrega čez mero: zakaj bi se pogubljal?

¹⁷Vær ikke altfor urettferdig*, og vær ikke en dåre! Hvorfor vil du dø før tiden? / {* All synd kan du vel ikke undgå (FRK 7, 20. 1KG 8, 46. JAK 3, 2.), men tro ikke derfor at du kan overgi dig til det onde.}

¹⁷Ne bodi preveč brezbožen in ne bodi bedast: zakaj bi umrl, preden pride tvoj čas?

¹⁸Det er godt at du holder fast ved det ene, men du skal heller ikke slippe det andre; for den som frykter Gud, finner en utvei av alt dette.

¹⁸Dobro je, da se oprimeš tega, pa tudi onega ne izpustiš iz roke, zakaj kdor se boji Boga, uide vsem tem skrajnostim.

¹⁹Visdommen er et sterkere vern for den vise enn ti mektige menn i en by;

¹⁹Modrost jači modrega bolj nego deset mogotcev, ki so v mestu.

²⁰for det finnes ikke et rettferdig menneske på jorden, som bare gjør godt og aldri synder.

²⁰Res, na zemlji ni pravičnega človeka, ki dela dobro in ne greši.

²¹Akt heller ikke på alt det folk sier, ellers kunde du få høre din tjener banne dig!

²¹Naj ti tudi ne sega do srca vse, kar se govori, da ne boš moral slišati, kako te hlapec tvoj preklinja;

²²For du vet jo med dig selv at også du mange ganger har bannet andre.

²²kajti mnogoterikrat, tvoje srce ve, si tudi ti druge klel.

²³Alt dette har jeg prøvd med visdom; Jeg sa: Jeg vil vinne visdom, men den er ennu langt borte fra mig.

²³Vse to sem preizkušal v modrosti. Dejal sem: Hočem biti moder, a daleč je ostala od mene modrost.

²⁴Det som er langt borte og dypt, dypt skjult - hvem kan finne det?

²⁴Daleč je, kar je, in pregloboko: kdo more to doseči?

²⁵Jeg så mig om, og min attrå var å vinne kunnskap og å granske og søke efter visdom og klokskap og å forstå at ugudelighet er dårskap, og at dårskapen er galskap.

²⁵Obrnil sem se in srce mi je bilo namenjeno, spoznavati in zasledovati in iskati modrost in pravi razsodek, da bi spoznal, kako je brezbožnost neumna in nespamet besna.

²⁶Og jeg fant noget som er bitrere enn døden: kvinnen - hun er et garn og hennes hjerte en snare, og hennes hender er lenker; den som tekkes Gud, slipper fra henne, men synderen blir fanget av henne.

²⁶In našel sem, kar je grenkejše nego smrt: ženo, čije srce se mreže in zadrge in roke njene spone. Kdor je ugoden Bogu, ji ubeži, grešnika pa ulovi.

²⁷Se, dette fant jeg ut, sier predikeren, idet jeg la det ene til det andre for å finne hovedsummen.

²⁷Poglej, to sem našel, pravi Propovednik, ko sem zlagal drugo z drugim, da bi dobil pravi razsodek:

²⁸Det som jeg stadig har søkt, men ikke har funnet, det er: En mann har jeg funnet blandt tusen, men en kvinne har jeg ikke funnet blandt dem alle.

²⁸Česar duša moja še vedno išče, pa nisem našel, je to: enega moža iz tisoč sem našel, ali žene med temi vsemi nisem našel nobene.Poglej, samo to sem našel, da je Bog ustvaril človeka poštenega, oni pa iščejo veliko spletk!

²⁹Se, dette er det eneste jeg har funnet ut, at Gud skapte mennesket som det skulde være, men de søker mange kunster.

²⁹Poglej, samo to sem našel, da je Bog ustvaril človeka poštenega, oni pa iščejo veliko spletk!