¹Da sang Moses og Israels barn denne sang for Herren: Jeg vil lovsynge Herren, for han er høit ophøiet; hest og mann styrtet han i havet.

¹Tedaj je pel Mojzes in sinovi Izraelovi tole pesem GOSPODU, govoreč takole: Pel bom GOSPODU, ker se je slavno poveličal: konja in jezdeca njegovega je pahnil v morje.

²Herren er min styrke og lovsang, og han blev mig til frelse; han er min Gud, og jeg vil prise ham, min fars Gud, og jeg vil ophøie ham.

²Moč moja in pesem moja je GOSPOD, on mi je postal rešitev. Ta je moj Bog mogočni, slavil ga bom, očeta mojega Bog, poveličeval ga bom.

³Herren er en stridsmann, Herren er hans navn.

³GOSPOD je pravi vojščak, GOSPOD je ime njegovo.

⁴Faraos vogner og hans hær kastet han i havet, og hans utvalgte vognkjempere druknet i det Røde Hav.

⁴Faraonove vozove in vojsko njegovo je pahnil v morje, in najizvrstnejši vojvode njegovi so se pogreznili v Rdeče morje.

⁵Avgrunner skjulte dem, de sank som sten i dype vann.

⁵Valovje jih je zagrnilo, pogreznili so se v globočine kakor kamen.

⁶Din høire hånd, Herre, er herliggjort i kraft, din høire hånd, Herre, knuser fiender.

⁶Desnica tvoja, GOSPOD, se je poveličala v moči, desnica tvoja, GOSPOD, je strla sovražnika.

⁷Og i din høihets velde slår du dine motstandere ned; du slipper din vrede løs, den fortærer dem som strå.

⁷In v obilosti svojega veličastva si porazil nje, ki so se vzpenjali zoper tebe; izpustil si jezo svojo, ta jih je požrla kot strnišče.

⁸Og ved ditt åndepust hopet vannene sig sammen, bølgene stod som voller, dype vann stivnet i havets hjerte.

⁸In z dihom nozdrvi tvojih so se nakopičile vode, tekoče vode so se postavile kakor jez, zgostili so se valovi v srcu morja.

⁹Fienden sa: Jeg vil forfølge dem, jeg vil innhente dem, jeg vil dele ut hærfang, jeg vil mette min sjel med dem; jeg vil dra mitt sverd, min hånd skal utrydde dem.

⁹Rekel je sovražnik: Poženem se za njim, dohitim ga, delil bom plen, nasitila se jih bo pohlepnost moja; izderem meč svoj, roka moja jih pokonča.

¹⁰Du blåste med din ånde, havet skjulte dem; de sank som bly i de veldige vann.

¹⁰A ti si pihnil z vetrom svojim – morje jih je zagrnilo, potopili so se kakor svinec v silnih vodah.

¹¹Herre, hvem er som du blandt gudene? Hvem er som du herliggjort i hellighet, forferdelig å love, underfull i gjerning?

¹¹Kdo je tebi enak med bogovi, GOSPOD? kdo je kakor ti, poveličan v svetosti, poln vzvišene slave, čudeže delajoč?

¹²Du rakte ut din høire hånd, jorden slukte dem.

¹²Iztegnil si desnico svojo, in požrla jih je zemlja.

¹³Du fører ved din miskunnhet det folk som du forløste; du leder dem ved din kraft til din hellige bolig.

¹³Ti si peljal v usmiljenju svojem ljudstvo, ki si ga bil odkupil; peljal si jih v moči svoji k prebivališču svetosti svoje.

¹⁴Folkene hører det, de skjelver; angst griper dem som bor i Filisterland.

¹⁴Začuvši to, so vztrepetali narodi, strah je prevzel prebivalce filistejske.

¹⁵Da forferdes Edoms stammefyrster, redsel griper Moabs høvdinger, alle Kana'ans innbyggere forgår av angst.

¹⁵Tedaj so se prestrašili vojvode edomski, trepet se je polastil korenjakov moabskih, zbali so se prebivalci kanaanski.

¹⁶Forferdelse og redsel faller over dem, ved din arms velde blir de målløse som sten, mens ditt folk drar frem, Herre, mens det folk drar frem som du har vunnet dig.

¹⁶Naj jih obidejo strahovi in prešine groza, zaradi mogočnosti tvoje roke naj otrpnejo kakor kamen, dokler ne prejde mimo ljudstvo tvoje, GOSPOD, dokler ne prejde mimo ljudstvo, ki si ga sebi pridobil.

¹⁷Du fører dem inn og planter dem på din arvs berg, det sted du har skapt dig til bolig, Herre, den helligdom, Herre, som dine hender har grunnlagt.

¹⁷Vpeljal jih boš in jih zasadil na gori dediščine svoje, na mesto, ki si ga pripravil, GOSPOD, za prebivanje svoje, v svetišče, GOSPOD, ki so ga utrdile roke tvoje.

¹⁸Herren skal være konge i all evighet.

¹⁸GOSPOD bo kraljeval vselej in vekomaj!

¹⁹For da Faraos hester med hans vogner og menn for ut i havet, da lot Herren havets vann vende tilbake over dem, mens Israels barn gikk på det tørre midt igjennem havet.

¹⁹Kajti konji Faraonovi ž njegovimi vozovi in konjiki so šli v morje, in GOSPOD je poslal nadnje vode morja, sinovi Izraelovi pa so šli po suhem sredi morja.

²⁰Og profetinnen Mirjam, Arons søster, tok en tromme i sin hånd, og alle kvinnene gikk efter henne med trommer og dans.

²⁰In Mirjama prorokinja, sestra Aronova, je vzela boben v roko, in vse žene so šle za njo z bobni in v kolu.

²¹Og Mirjam sang fore: Lovsyng Herren, for han er høit ophøiet; hest og mann styrtet han i havet.

²¹In Mirjama jim je odpevala: Pojte GOSPODU, ker se je slavno poveličal: konja in jezdeca njegovega je pahnil v morje.

²²Så lot Moses Israel bryte op fra det Røde Hav, og de drog ut i ørkenen Sur; og tre dager drog de frem i ørkenen uten å finne vann.

²²In Mojzes ukaže, da odrine Izrael od Rdečega morja, in šli so v puščavo Sursko. In potujoč tri dni po puščavi, niso našli vode.

²³Så kom de til Mara; men de kunde ikke drikke vannet i Mara fordi det var beskt; derfor blev stedet kalt Mara*. / {* beskhet.}

²³In prišli so v Maro, pa niso mogli piti vode iz Mare, ker je bila grenka. Zato se imenuje ta kraj Mara [T. j. grenkoba.].

²⁴Da knurret folket mot Moses og sa: Hvad skal vi drikke?

²⁴In ljudstvo je mrmralo zoper Mojzesa, govoreč: Kaj bomo pili?

²⁵Og han ropte til Herren, og Herren viste ham et tre; det kastet han i vannet, og vannet blev godt. Der satte han dem lov og rett, og der prøvde han dem;

²⁵On pa je klical h GOSPODU, in pokaže mu GOSPOD les, in ko ga je vrgel v vodo, je voda postala sladka. Tu mu je dal postavo in pravice, in tu ga je izkusil

²⁶og han sa: Dersom du hører på Herren din Guds røst, og gjør det som er rett i hans øine, og gir akt på hans bud, og holder alle hans forskrifter, da vil jeg ikke legge på dig nogen av de sykdommer som jeg la på egypterne; for jeg er Herren, din læge.

²⁶in rekel: Ako boš res poslušal glas GOSPODA, svojega Boga, in delal, kar je prav v očeh njegovih, in pazil na zapovedi njegove in čuval vse postave njegove, ne pošljem nad te nobene teh bolezni, ki sem jih poslal nad Egipt, zakaj jaz sem GOSPOD, zdravnik tvoj.In prišli so v Elim, kjer je bilo dvanajst studencev in sedemdeset palm, in utaborili so se tam pri vodah.

²⁷Så kom de til Elim; der var tolv vannkilder og sytti palmetrær; og de slo leir der ved vannet.

²⁷In prišli so v Elim, kjer je bilo dvanajst studencev in sedemdeset palm, in utaborili so se tam pri vodah.