¹Da talte Gud alle disse ord og sa:

¹In Bog je govoril vse te besede, rekoč:

²Jeg er Herren din Gud, som førte dig ut av Egyptens land, av trælehuset.

²Jaz sem GOSPOD, Bog tvoj, ki sem te izpeljal iz dežele Egiptovske, iz hiše sužnosti.

³Du skal ikke ha andre guder foruten mig.

³Ne imej drugih bogov zraven mene.

⁴Du skal ikke gjøre dig noget utskåret billede eller nogen avbildning av det som er oppe i himmelen, eller av det som er nede på jorden, eller av det som er i vannet nedenfor jorden.

⁴Ne delaj si rezanih podob niti nikakršnih podob tega, kar je zgoraj na nebu, kar je spodaj na zemlji in kar je v vodah pod zemljo:

⁵Du skal ikke tilbede dem og ikke tjene dem; for jeg, Herren din Gud, er en nidkjær Gud, som hjemsøker fedres misgjerninger på barn inntil tredje og fjerde ledd, på dem som hater mig,

⁵ne moli jih in ne časti jih, zakaj jaz sem GOSPOD, Bog tvoj, Bog mogočni, goreči, ki obiskujem krivico očetov na sinovih do tretjega in četrtega pokolenja tistih, ki me sovražijo,

⁶og som gjør miskunnhet mot tusen ledd, mot dem som elsker mig og holder mine bud.

⁶in izkazujem milost tisočim onih, ki me ljubijo in izpolnjujejo zapovedi moje.

⁷Du skal ikke misbruke Herrens, din Guds navn; for Herren vil ikke holde den uskyldig som misbruker hans navn.

⁷Ne imenuj po nemarnem imena GOSPODA, svojega Boga, zakaj GOSPOD ne pusti brez kazni njega, ki bi imenoval ime njegovo po nemarnem.

⁸Kom hviledagen i hu, så du holder den hellig!

⁸Spominjaj se sobotnega dne, da ga posvečuješ.

⁹Seks dager skal du arbeide og gjøre all din gjerning.

⁹Šest dni boš delal in opravljal ves posel svoj,

¹⁰Men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud; da skal du intet arbeid gjøre, hverken du eller din sønn eller din datter, din tjener eller din tjenestepike eller ditt fe eller den fremmede som er hos dig innen dine porter.

¹⁰ali sedmi dan je čas počitka GOSPODU, Bogu tvojemu: v njem ne opravljaj nobenega dela, ne ti, ne sin tvoj, ne hči tvoja, ne hlapec tvoj, ne dekla tvoja, ne živina tvoja, niti tujec, ki je v vratih tvojih.

¹¹For i seks dager gjorde Herren himmelen og jorden, havet og alt det som i dem er, og han hvilte på den syvende dag; derfor velsignet Herren sabbatsdagen og helliget den.

¹¹Zakaj v šestih dneh je ustvaril GOSPOD nebo in zemljo, morje in vse, kar je v njih, in sedmi dan je počival: zato je blagoslovil sobotni dan in ga posvetil.

¹²Hedre din far og din mor, så dine dager må bli mange i det land Herren din Gud gir dig.

¹²Spoštuj očeta svojega in mater svojo, da se podaljšajo dnevi tvoji v deželi, katero ti da GOSPOD, Bog tvoj.

¹³Du skal ikke slå ihjel.

¹³Ne ubijaj.

¹⁴Du skal ikke drive hor.

¹⁴Ne prešeštvuj.

¹⁵Du skal ikke stjele.

¹⁵Ne kradi.

¹⁶Du skal ikke si falskt vidnesbyrd mot din næste.

¹⁶Ne govori krivega pričevanja zoper bližnjega svojega.

¹⁷Du skal ikke begjære din næstes hus. Du skal ikke begjære din næstes hustru eller hans tjener eller hans tjenestepike eller hans okse eller hans asen eller noget som hører din næste til.

¹⁷Ne poželi hiše bližnjega svojega, ne poželi žene bližnjega svojega, ne hlapca njegovega, ne dekle njegove, ne vola, ne osla njegovega, ne ničesar, kar je bližnjega tvojega.

¹⁸Og alt folket så og hørte tordenen og luene og basunlyden og fjellet i røk; og da folket så og hørte dette, skalv de og holdt sig langt borte.

¹⁸In vse ljudstvo je čulo grmenje in trombe glas in videlo plamene in kadečo se goro; in ko je ljudstvo to videlo, je trepetalo in se postavilo oddaleč.

¹⁹Og de sa til Moses: Tal du med oss, så vil vi høre; men la ikke Gud tale med oss, forat vi ikke skal dø!

¹⁹In rekli so Mojzesu: Govóri ti z nami, in poslušali bomo; nikar pa naj ne govori z nami Bog, da ne umrjemo.

²⁰Men Moses sa til folket: Frykt ikke! Gud er kommet for å prøve eder, og forat frykt for ham skal være over eder, så I ikke synder.

²⁰In Mojzes reče ljudstvu: Ne bojte se, kajti zato, da bi vas izkusil je prišel Bog, in zato, da bode strah njegov pred vašim obličjem da ne grešite.

²¹Så blev folket stående langt borte, og Moses gikk nær til mørket hvor Gud var.

²¹In stalo je ljudstvo oddaleč, Mojzes pa se je približal temi, v kateri je bil Bog.

²²Og Herren sa til Moses: Så skal du si til Israels barn: I har sett hvorledes jeg talte til eder fra himmelen.

²²In govoril je GOSPOD Mojzesu: Tako porečeš sinovom Izraelovim: Sami ste videli, da sem iz nebes govoril z vami.

²³I skal ikke gjøre eder nogen gud ved siden av mig; guder av sølv eller guder av gull skal I ikke gjøre eder.

²³Ne delajte si ničesar zraven mene, bogov iz srebra in bogov iz zlata si nikar ne delajte!

²⁴Et alter av jord skal du gjøre mig, og på det skal du ofre dine brennoffer og dine takkoffer, ditt småfe og ditt storfe; på ethvert sted hvor jeg lar mitt navn ihukomme, vil jeg komme til dig og velsigne dig.

²⁴Napraviš mi oltar iz prsti, in na njem boš daroval svoje žgalne in mirovne daritve, svojo drobnico in goved svojo; na vsako mesto, kjerkoli storim, da se bo spominjalo imena mojega, bom prihajal k tebi in te blagoslovil.

²⁵Men dersom du vil gjøre mig et alter av sten, da skal du ikke bygge det av huggen sten; for bruker du ditt huggjern på stenene, da vanhelliger du dem.

²⁵In če mi napraviš oltar iz kamenja, ne gradi ga iz rezanih kamenov: kajti ako si vihtel nad njim železo svoje, si ga oskrunil.Tudi ne boš stopal po stopnicah k oltarju mojemu, da se ne odkrije sramota tvoja pred njim.

²⁶Og du skal ikke gå op til mitt alter på trapper, forat ikke din blusel skal blottes over det.

²⁶Tudi ne boš stopal po stopnicah k oltarju mojemu, da se ne odkrije sramota tvoja pred njim.