¹Og et vær løftet mig op og førte mig til den østre port i Herrens hus, den som vender mot øst, og ved inngangen til porten så jeg fem og tyve menn og midt iblandt dem Ja'asanja, Assurs sønn, og Pelatja, Benajas sønn, som var høvdinger blandt folket.

¹In duh me je vzdignil in me prenesel k vzhodnim vratom hiše GOSPODOVE, ki so obrnjena proti vzhodu. In glej, ob vhodu v vrata je bilo petindvajset mož; in videl sem sredi njih Jaazanija, sina Azurjevega, in Pelatija, sina Benajevega, kneza ljudstva.

²Og Herren sa til mig: Menneskesønn! Dette er de menn som tenker ut urett og gir onde råd i denne stad,

²In mi je rekel: Sin človečji, to so tisti možje, ki izmišljajo krivico in sklepajo hudobne svete v tem mestu,

³de som sier: Det blir ikke så snart tale om å bygge hus*; den** er gryten, og vi er kjøttet. / {* JER 29, 5.} / {** staden.}

³ki govore: Ni blizu čas, da bi zidali hiše; to mesto je lonec, mi pa meso.

⁴Derfor, spå mot dem, spå du menneskesønn!

⁴Zatorej prorokuj zoper nje, prorokuj, sin človečji!

⁵Og Herrens Ånd falt på mig, og han sa til mig: Si: Så sier Herren: Således har I sagt, I av Israels hus, og de tanker som stiger op i eders ånd, dem kjenner jeg.

⁵In duh GOSPODOV pride nadme in mi veli: Reci: Tako pravi GOSPOD: Tako ste govorili, o hiša Izraelova; kajti jaz vem, kar preudarjate v srcu svojem.

⁶Mange er de som I har drept i denne stad; I har fylt dens gater med drepte.

⁶Vi ste pomnožili prebodence svoje v tem mestu in ulice njegove ste napolnili s prebodenci.

⁷Derfor sier Herren, Israels Gud, så: De som I har drept og latt ligge midt i staden, de er kjøttet, og den er gryten; men I skal føres ut av den.

⁷Zato pravi tako Gospod Jehova: Prebodenci vaši, ki ste jih ob tla pometali sredi mesta, oni so meso, to mesto pa je lonec; vas pa odpeljejo ven iz njega.

⁸I frykter for sverdet, og sverdet vil jeg la komme over eder, sier Herren, Israels Gud.

⁸Meča ste se bali, in meč pripeljem nad vas, govori Gospod Jehova.

⁹Jeg vil føre eder ut av den og gi eder i fremmedes hånd, og jeg vil holde dom over eder.

⁹In peljal vas bom iz mesta in vas dal v roke tujcem, in izvršim sodbe nad vami.

¹⁰For sverdet skal I falle; ved Israels grense vil jeg dømme eder, og I skal kjenne at jeg er Herren.

¹⁰Od meča boste padali: ob meji Izraelovi vas bom sodil. In spoznate, da sem jaz GOSPOD.

¹¹Den skal ikke være en gryte for eder, og I skal ikke være kjøttet i den; ved Israels grense vil jeg dømme eder.

¹¹To mesto vam ne bo lonec, tudi vi ne boste meso sredi njega: ob meji Izraelovi vas bom sodil.

¹²Og I skal kjenne at jeg er Herren, hvis bud I ikke har fulgt, og hvis lover I ikke har holdt; men I har holdt eder efter de hedningefolks lover som bor rundt omkring eder.

¹²In spoznate, da sem jaz GOSPOD, po čigar postavah niste živeli in čigar ustanovil niste izpolnjevali, temuč ravnali ste po naredbah poganskih narodov, ki so okoli vas. –

¹³Mens jeg holdt på å spå, døde Pelatja, Benajas sønn, og jeg falt på mitt ansikt og ropte med høi røst og sa: Akk, Herre, Herre! Vil du aldeles gjøre ende på det som er igjen av Israel?

¹³In zgodilo se je, ko sem prorokoval, da je umrl Pelatija, sin Benajev. Tedaj padem na obraz in zavpijem z močnim glasom in rečem: Ah, Gospod Jehova! hočeš li docela pokončati ostanek Izraelov?

¹⁴Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

¹⁴In beseda GOSPODOVA pride do mene, govoreč:

¹⁵Menneskesønn! Dine brødre, dine brødre, dine nære frender og hele Israels hus, hele folket*, er det til hvem Jerusalems innbyggere sier: Hold eder langt borte fra Herren! Oss er landet gitt til eiendom. / {* Talen er om dem som med Jekonja var bortført til Babel; 2KG 24, 12 fg.}

¹⁵Sin človečji, tvoji bratje, tvoji bratje, tvojega sorodništva možje in vsa družina Izraelova, vsi sploh so tisti, katerim so govorili prebivalci v Jeruzalemu: Ostanite daleč od GOSPODA! nam je ta dežela dana v posest.

¹⁶Derfor skal du si: Så sier Herren, Israels Gud: Da jeg lot dem fare langt bort iblandt hedningefolkene, da jeg spredte dem i landene, blev jeg en kort tid en helligdom* for dem i de land de var kommet til. / {* JES 8, 14.}

¹⁶Zato reci: Tako pravi Gospod Jehova: Čeprav sem jih daleč pregnal med narode in čeprav sem jih razkropil po deželah, jim vendar hočem biti majhno svetišče po deželah, kamor so prišli.

¹⁷Derfor skal du si: Så sier Herren, Israels Gud: Jeg vil samle eder fra folkene og sanke eder fra de land som I er spredt i, og jeg vil gi eder Israels land.

¹⁷Zato reci: Tako pravi Gospod Jehova: Res, zberem vas izmed ljudstev in skupim vas iz dežel, v katere ste se razkropili, in dam vam zemljo Izraelovo.

¹⁸Og når de kommer dit, da skal de få bort derfra alle de avskyeligheter og vederstyggeligheter som finnes der.

¹⁸In ko pridejo vanjo, odpravijo iz nje vse ostude njene in vse gnusobe njene.

¹⁹Og jeg vil gi dem ett hjerte, og en ny ånd vil jeg gi i deres indre; jeg vil ta bort stenhjertet av deres kjød og gi dem et kjødhjerte,

¹⁹In dam jim eno srce in dodelim novega duha v njih osrčje, in vzamem kameneno srce iz njih telesa in jim dam meseno srce:

²⁰så de skal følge mine bud og holde mine lover og gjøre efter dem; og de skal være mitt folk, og jeg vil være deres Gud.

²⁰da bi živeli po mojih postavah in sodbe moje izpolnjevali in po njih ravnali. In bodo mi ljudstvo in jaz jim bodem Bog.

²¹Men de hvis hjerte følger deres avskyeligheter og vederstyggeligheter*, deres gjerninger vil jeg la komme over deres eget hode, sier Herren, Israels Gud. / {* deres avguder.}

²¹Tistim pa, katerih srce živi po mislih njih grdob in gnusob, tistim spravim njih dejanje nad glavo, govori Gospod Jehova.

²²Da løftet kjerubene sine vinger, og hjulene fulgte med, og Israels Guds herlighet var ovenover dem.

²²Tedaj so vzdignili kerubimi peruti in kolesa so šla vzporedno ž njimi; in slava Boga Izraelovega je bila zgoraj nad njimi.

²³Og Herrens herlighet steg op fra staden, og den blev stående på det berg som er østenfor staden.

²³In slava GOSPODOVA se je vzdignila iznad sredi mesta in se je ustavila na gori, ki je proti jutru pred mestom.

²⁴Og et vær løftet mig op og førte mig i synet ved Guds Ånd til Kaldea, til de bortførte; og synet som jeg hadde sett, steg op fra mig.

²⁴In duh me vzdigne kvišku in me prenese v prikazni po duhu Božjem k ujetnikom v Kaldejo. In prikazen, ki sem jo videl, izgine gori pred menoj.In govoril sem ujetnikom besede GOSPODOVE, ki mi jih je bil pokazal.

²⁵Og jeg talte til de bortførte alle de ord som Herren hadde latt mig se.

²⁵In govoril sem ujetnikom besede GOSPODOVE, ki mi jih je bil pokazal.