¹Og Herrens ord kom til mig i det niende år, i den tiende måned, på den tiende dag i måneden, og det lød så:

¹In deveto leto, deseti dan desetega meseca je prišla beseda GOSPODOVA do mene, govoreč:

²Menneskesønn! Skriv op for dig navnet på denne dag, just denne dag! Babels konge har leiret sig mot Jerusalem just på denne dag.

²Sin človečji, zapiši si ime tega dneva, današnjega dneva! Ta današnji dan je pritisnil kralj babilonski na Jeruzalem.

³Og sett frem en lignelse for den gjenstridige ætt og si til dem: Så sier Herren, Israels Gud: Sett gryten på, sett den på og øs så vann i den!

³In govóri priliko uporni družini in jim reci: Tako pravi Gospod Jehova: Pristavi lonec, pristavi ga in vlij vode vanj!

⁴Legg kjøttstykkene sammen i den, alle gode stykker, lår og bog! Fyll den med de beste ben!

⁴Deni vanj kose, vse najboljše kose, stegno in pleče; napolni ga z izbranimi kostmi.

⁵Ta det beste av småfeet og legg så et bål under den for å koke benene! La det koke til gagns! Benene koker allerede i den.

⁵Vzemi najboljše iz drobnice, zlóži tudi kup drv za kosti podenj; daj, da močno vre, da se tudi kosti v njem razkuhajo.

⁶Derfor sier Herren, Israels Gud, så: Ve blodstaden, den rustne gryte, som rusten ikke er gått av! Ta stykke for stykke ut av den! Det blir ikke kastet lodd derom.

⁶Zatorej pravi tako Gospod Jehova: Gorje mestu, ki je prelivalo kri, loncu, ki se ga je prijela rja in rja ne gre od njega! Kos za kosom izmeči iz njega, ne da bi se vadljalo zanje.

⁷For det blod den har utøst, er ennu i den; den har helt det ut på nakne berget, den har ikke utøst det på jorden, så mulden kunde dekke over det.

⁷Kajti kri njegova je sredi njega: na golo skalo jo je prelilo, ni je izlilo na zemljo, da bi jo mogli pokriti s prstjo.

⁸For å la min harme ha fritt løp, for å ta hevn lot jeg dens blod komme på nakne berget, så det ikke skulde bli tildekket.

⁸Da pride nadenj srd in se izvrši maščevanje, sem del njegovo kri na golo skalo, da ne bodi pokrita.

⁹Derfor sier Herren, Israels Gud, så: Ve blodstaden! Også jeg vil gjøre bålet stort.

⁹Zato pravi tako Gospod Jehova: Gorje mestu, ki je prelivalo kri! Tudi jaz naredim veliko grmado.

¹⁰Legg meget ved på, tend op ilden! La kjøttet bli mørt og suppen koke inn, så benene blir forbrent,

¹⁰Nanosi sem drv, razneti ogenj, dobro prekuhaj meso, naj se zvari juha, kosti naj se sežgo!

¹¹og la den bli stående tom på sine glør, forat den kan bli het, og dens kobber bli glødende, og dens urenhet smeltes bort og dens rust fortæres!

¹¹Nato ga deni praznega na žerjavico njegovo, da se njegova bronina razbeli in raztopi in da se njegova nečistost v njem razpusti, rja njegova izgine.

¹²Trettende arbeid har den voldt mig, og allikevel er dens tykke rust ikke gått av den. I ilden med dens rust!

¹²Vse prizadevanje je utrudilo, pa obila rja njegova ne gre od njega; še po ognju ostane rja njegova.

¹³Din urenhet er en skam; fordi jeg har renset dig, men du ikke er blitt ren, skal du ikke mere bli fri for din urenhet før jeg får stilt min harme på dig.

¹³V nečistosti tvoji je nesramnost. Ker sem te očiščeval, a nisi bilo očiščeno, ne boš več očiščeno nečednosti svoje, dokler ne pomirim togote svoje nad teboj.

¹⁴Jeg, Herren, har talt; det kommer, og jeg vil gjøre det; jeg lar det ikke være og sparer ikke og angrer ikke; efter din ferd og dine gjerninger skal du bli dømt, sier Herren, Israels Gud.

¹⁴Jaz, GOSPOD, sem govoril. Pride čas, in storim to; ne odneham, ne prizanesem, tudi žal mi ne bode. Po tvojih potih in po tvojih dejanjih te bodo sodili, govori Gospod Jehova.

¹⁵Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

¹⁵In beseda GOSPODOVA mi je prišla, govoreč:

¹⁶Menneskesønn! Se, jeg tar dine øines lyst fra dig ved en brå død; men du skal ikke klage og ikke gråte, og dine tårer skal ikke rinne.

¹⁶Sin človečji, glej, vzamem ti željo tvojih oči z enim udarcem; ali ne žaluj in ne plakaj in solz ne toči!

¹⁷Sukk i stillhet og hold ikke sørgefest som efter en død! Bind din hue på dig og ta dine sko på dine føtter og dekk ikke skjegget til og et ikke mat som folk sender dig!

¹⁷Molče zdihuj, žalovanja po mrtvem ne napravljaj; z zalim pokrivalom si ovij glavo in obuj čevlje na noge, in ne zagrinjaj si brade in ne jej kruha od ljudi.

¹⁸Så talte jeg til folket om morgenen, og min hustru døde om aftenen; og morgenen efter gjorde jeg som det var sagt mig.

¹⁸In ko sem zjutraj govoril ljudstvu, mi je umrla žena na večer. In drugo jutro sem storil, kakor mi je bilo ukazano.

¹⁹Da sa folket til mig: Vil du ikke si oss hvad det betyr at du gjør så?

¹⁹In ljudstvo mi reče: nočeš li nam povedati, kaj nam to pomeni, kar delaš?

²⁰Jeg svarte dem: Herrens ord kom til mig, og det lød så:

²⁰Nato jim rečem: Beseda GOSPODOVA mi je prišla, govoreč:

²¹Si til Israels hus: Så sier Herren, Israels Gud: Se, jeg vanhelliger min helligdom, eders herlige stolthet, eders øines lyst og eders sjels lengsel, og eders sønner og døtre, som I har latt tilbake, skal falle for sverdet.

²¹Govori družini Izraelovi: Tako pravi Gospod Jehova: Glej, jaz onesvetim svetišče svoje, ponos vaše moči, željo oči vaših in hrepenenje vaših duš; in sinovi vaši in hčere vaše, ki ste jih pustili za sabo, padejo pod mečem.

²²Da skal I gjøre som jeg har gjort: Eders skjegg skal I ikke tildekke, og den mat som folk sender eder, skal I ikke ete;

²²Takrat boste storili, kakor sem jaz storil: brade ne boste zagrinjali, ne jedli kruha od ljudi,

²³eders huer skal I ha på hodet og eders sko på føttene; I skal ikke klage og ikke gråte; men I skal visne bort i eders misgjerninger og sukke med hverandre.

²³in zala pokrivala bodo na vaših glavah in čevlje boste imeli na nogah; ne boste žalovali, ne jokali, temuč ginili boste v krivicah svojih in zdihovali drug proti drugemu.

²⁴Esekiel skal være til et tegn for eder; aldeles som han har gjort, skal I gjøre. Når det kommer, da skal I kjenne at jeg er Herren, Israels Gud.

²⁴Tako vam bode Ezekiel v zgledno znamenje: vse, kakor je storil, boste storili. Kadar to pride, spoznate, da sem jaz Gospod, Jehova.

²⁵Og du menneskesønn! På den dag da jeg tar deres vern, deres herlige fryd, deres øines lyst og deres sjels lengsel, deres sønner og døtre, fra dem,

²⁵Ti pa, sin človečji, tisti dan, ko jim vzamem njih moč, veselje njih krasote, željo njih oči in hrepenenje njih duš, namreč njih sinove in hčere,

²⁶på den dag skal det komme flyktninger til dig og forkynne det for folk.

²⁶tisti dan pride k tebi ubežnik, da naznani ušesom tvojim;tisti dan se odpro usta tvoja proti ubežniku, in govoril boš in ne boš več molčal. In tako jim bodeš v zgledno znamenje, in vedeli bodo, da sem jaz Gospod.

²⁷Den dag skal din munn åpnes, når flyktningene er kommet, og du skal tale og ikke mere være målløs, og du skal være til et tegn for dem*, og de skal kjenne at jeg er Herren. / {* de bortførte.}

²⁷tisti dan se odpro usta tvoja proti ubežniku, in govoril boš in ne boš več molčal. In tako jim bodeš v zgledno znamenje, in vedeli bodo, da sem jaz Gospod.