¹I det ellevte år, på den første dag i måneden, kom Herrens ord til mig, og det lød så:

¹V enajstem letu, prvi dan meseca, mi je prišla beseda GOSPODOVA, govoreč:

²Menneskesønn! Fordi Tyrus sier om Jerusalem: Ha, ha! Sønderbrutt er den, denne folkenes port; den er flyttet til mig, jeg blir fylt - den er ødelagt,

²Sin človečji, zato ker pravi Tir o Jeruzalemu: Ahá! strt je, ki je bil vrata narodom; k meni se je obrnil; napolnjen bodem, ker je on opustošen,

³derfor sier Herren, Israels Gud, så: Se, jeg kommer over dig, Tyrus, og fører mange folk frem mot dig, likesom havet fører sine bølger frem.

³zato pravi tako Gospod Jehova: Glej, jaz sem zoper tebe, Tir, in storim, da se vzdignejo mnogi narodi zoper tebe, kakor morje zaganja valove.

⁴Og de skal ødelegge Tyrus' murer og rive ned dets tårner, og jeg vil feie bort dets grus av det og gjøre det til nakent berg;

⁴In razvalé zidove Tira in podero stolpe njegove; in prst njegovo postržem ž njega in ga naredim v golo skalo.

⁵det skal bli til en tørkeplass for fiskegarn ute i havet. For jeg har talt, sier Herren, Israels Gud, og det skal bli til hærfang for folkene,

⁵Postane prostor sredi morja, na katerem bodo razprostirali mreže. Kajti jaz sem to rekel, govori Gospod Jehova. In bode v plen narodom.

⁶og dets døtre på fastlandet* skal slåes ihjel med sverd, og de skal kjenne at jeg er Herren. / {* d.e. de til Tyrus hørende mindre byer.}

⁶In hčere njegove [T. j. njemu podložna mesta.], ki so na poljani, bodo umorjene z mečem. In spoznajo, da sem jaz GOSPOD.

⁷For så sier Herren, Israels Gud: Se, jeg lar Nebukadnesar, Babels konge, kongenes konge, komme mot Tyrus fra Norden med hester og vogner og ryttere og med en hær og meget folk.

⁷Zakaj tako pravi Gospod Jehova: Glej, privedem nad Tir Nebukadnezarja, kralja babilonskega, kralja kraljev, od severa, s konji in z vozmi in s konjiki, in veliko množico ljudstva.

⁸Dine døtre på fastlandet skal han slå ihjel med sverd, og han skal bygge skanser mot dig og kaste en voll op mot dig og reise skjoldtak mot dig.

⁸On umori z mečem hčere tvoje na poljani in postavi obležne stolpe zoper tebe in okrog tebe nanosi nasip in ščite povzdigne zoper tebe.

⁹Og sin murbrekker skal han sette mot dine murer, og dine tårn skal han bryte ned med sine jern.

⁹In nameri metalnice svoje proti zidovom tvojim in s svojimi kladivi podre stolpe tvoje.

¹⁰Hans hester er så mange at støvet av dem skal dekke dig; for larmen av ryttere og hjul og vogner skal dine murer beve, når han drar inn gjennem dine porter, som en drar inn i en hærtatt by.

¹⁰Konj njegovih bode toliko, da te njih prah pokrije; vsled ropota jezdecev in koles in voz njegovih se bodo tresli zidovi tvoji, kadar pojde skozi vrata tvoja, kakor vhajajo v mesto, v katero so naredili predor.

¹¹Med sine hesters hover skal han trampe ned alle dine gater; ditt folk skal han slå ihjel med sverd, og dine sterke søiler skal synke til jorden.

¹¹S kopiti konj svojih potepta vse ulice tvoje, ljudstvo tvoje pomori z mečem, in stebri moči tvoje se zvrnejo na tla.

¹²De skal røve ditt gods og rane dine varer og bryte ned dine murer og rive ned dine herlige hus og kaste dine stener og ditt treverk og ditt støv ut i vannet.

¹²In bogastvo tvoje pobero kot rop in kupčijsko blago tvoje jim bode v plen; in porušijo zidove tvoje in krasne hiše tvoje razdenejo; in tvoje kamenje in lesovje tvoje in prah tvoj pomečejo v vodo.

¹³Jeg lar dine larmende sanger høre op, og lyden av dine citarer skal ikke høres mere.

¹³In storim, da umolkne glas pesmi tvojih in brenk citer tvojih se ne bo slišal več.

¹⁴Jeg vil gjøre dig til nakent berg; du skal bli til en tørkeplass for fiskegarn; du skal aldri bygges op igjen; for jeg, Herren, har talt, sier Herren, Israels Gud.

¹⁴In naredim te v golo skalo; prostor bodeš, kjer bodo razprostirali mreže; ne boš sezidan več. Zakaj jaz, GOSPOD, sem to rekel, govori Gospod Jehova.

¹⁵Så sier Herren, Israels Gud, til Tyrus: Se, kystene skal beve ved braket av ditt fall, ved de såredes stønn og ved de mange mord midt i dig.

¹⁵Tako pravi Gospod Jehova Tiru: Ali se ne bodo tresli otoki od hrupa padca tvojega, ko bodo ranjenci zdihovali, ko se bo morilo sredi tebe?

¹⁶Alle havets fyrster skal stige ned fra sine troner og legge av sine kapper og ta av sig sine utsydde klær; de skal klæ sig i redsel, sitte på jorden og reddes hvert øieblikk og forferdes over dig.

¹⁶Tedaj stopijo vsi pomorski knezi s prestolov svojih in odlože plašče in slečejo pisana oblačila. Obleka jim bo trepet, na tleh sedeč, bodo vztrepetali vsak trenotek in strmeli ob tebi.

¹⁷De skal stemme i en klagesang over dig og si til dig: Hvorledes er du gått til grunne, du som hadde dine innbyggere fra havene, du den lovpriste stad, som var så mektig på havet, både du og dine innbyggere, som utbredte redsel for dig blandt alle som bodde der?

¹⁷In napravijo žalovanje zate in ti poreko: Kako si poginilo, sloveče mesto, ki so v tebi prebivali pomorščaki! ki je bilo močno na morju, ono in njegovi prebivalci, ki je strahovalo vse, ki so v njem prebivali.

¹⁸Nu gripes øene av redsel på den dag du faller - øene i havet forferdes over den ende du fikk.

¹⁸Tedaj se bodo tresli otoki v dan padca tvojega, da, otoki daleč na morju bodo prestrašeni ob tvojem koncu.

¹⁹For så sier Herren, Israels Gud: Når jeg gjør dig til en ødelagt by, lik de byer som det ikke lenger bor folk i, når jeg lar dypets vann stige op over dig, så vannmassene skjuler dig,

¹⁹Zakaj tako pravi Gospod Jehova: Ko te naredim v mesto opustošeno, enako mestom, ki v njih ne stanujejo več, ko pripeljem nadte povodenj in te pokrijejo velike vode,

²⁰da lar jeg dig fare ned likesom de som farer ned i graven, til fortidens folk, og lar dig bo i dødsrikets land, i ruiner fra eldgammel tid, likesom de som farer ned i graven, forat ingen mere skal bo i dig; men jeg vil gjøre herlige ting* i de levendes land. / {* forherlige Israel.}

²⁰tedaj te pahnem doli k njim, ki gredo v jamo, k ljudstvu starodavnemu, in storim, da boš prebival v spodnjih krajih zemlje, v razvalinah od starodavnega, ž njimi vred, ki so šli v jamo, da ti ne ostane prebivalcev; a slavo postavim v deželi živečih.V strahoto te naredim, in ne bode te več; in iskali te bodo, a ne najdejo te nikdar več, govori Gospod Jehova.

²¹Til en forferdelse vil jeg gjøre dig, og du skal ikke være til mere; de skal søke efter dig, men aldri i evighet finne dig, sier Herren, Israels Gud.

²¹V strahoto te naredim, in ne bode te več; in iskali te bodo, a ne najdejo te nikdar več, govori Gospod Jehova.