¹Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

¹In beseda GOSPODOVA mi je prišla, govoreč:

²Menneskesønn! Si til Tyrus' fyrste: Så sier Herren, Israels Gud: Fordi ditt hjerte ophøier sig, og du sier: Jeg er en gud, jeg sitter på et gudesete midt ute i havet, enda du er et menneske og ikke nogen gud, men allikevel i ditt hjerte tykkes dig å være en gud -

²Sin človečji, reci knezu v Tiru: Tako pravi Gospod Jehova: Ker se je prevzelo srce tvoje in govoriš: „Jaz sem bog, na božjem sedežu sedim v srcu morja!“ ko vendar si človek in ne Bog, čeprav si naredil srce svoje kakor srce božje –

³ja, du er visere enn Daniel, intet lønnlig er skjult for dig;

³glej, modrejši si od Daniela, ni skrivnosti, ki bi ti bila skrita,

⁴ved din visdom og forstand har du vunnet dig rikdom og samlet gull og sølv i dine skattkammer;

⁴po svoji modrosti in po razumu svojem si sebi dobil bogastva in spravil zlata in srebra v zakladnice svoje;

⁵ved din store klokskap i handel har du øket din rikdom, og ditt hjerte ophøiet sig for din rikdoms skyld -

⁵po veliki modrosti svoji si s svojo trgovino razmnožil bogastvo svoje in srce se ti je prevzelo zaradi bogastva tvojega:

⁶derfor sier Herren, Israels Gud, så: Fordi du i ditt hjerte tykkes dig å være en gud,

⁶zato pravi tako Gospod Jehova: Ker si naredil srce svoje kakor srce božje,

⁷se, derfor lar jeg fremmede komme over dig, de grusomste blandt folkene, og de skal dra sine sverd mot din strålende visdom og vanhellige din glans.

⁷zato, glej, pripeljem nad tebe tujce, silovitnike med narodi: ti potegnejo meče svoje zoper lepoto modrosti tvoje in oskrunijo veličje tvoje.

⁸I graven skal de støte dig ned, og du skal dø som de ihjelslåtte dør, midt ute i havet.

⁸V jamo te pahnejo, in umrješ mučno smrt prebodencev v srcu morja.

⁹Vil du vel da si til din banemann: Jeg er en gud, enda du er et menneske og ikke nogen gud, du som er i din drapsmanns vold?

⁹Porečeš li pač vpričo morilca svojega: „Jaz sem bog!“ ko vendar si človek in ne Bog v roki tistih, ki te ubijajo?

¹⁰Som de uomskårne dør, skal du dø ved fremmedes hånd; for jeg har talt, sier Herren, Israels Gud.

¹⁰Smrt neobrezancev umreš po roki tujcev; kajti jaz sem to rekel, govori Gospod Jehova.

¹¹Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

¹¹Še mi je prišla beseda GOSPODOVA, govoreč:

¹²Menneskesønn! Stem i en klagesang over Tyrus' konge og si til ham: Så sier Herren, Israels Gud: Du som var seglet på den velordnede bygning, full av visdom og fullkommen i skjønnhet!

¹²Sin človečji, zapoj žalostinko nad kraljem tirskim in mu reci: Tako pravi Gospod Jehova: Pečat dovršenosti si bil, poln modrosti in popoln v lepoti;

¹³I Eden, Guds have, bodde du; kostbare stener dekket dig, karneol, topas og diamant, krysolitt, onyks og jaspis, safir, karfunkel og smaragd, og gull; dine trommer og fløiter var i fullt arbeid hos dig; den dag du blev skapt, stod de rede.

¹³bil si v Edenu, vrtu Božjem; vsakovrstno žlahtno kamenje je bilo pokrivalo tvoje: sard, topaz in demant, hrizolit, oniks in jaspid, safir, rubin in smaragd in zlato. Umetno delo tvojih bobničev in piščali je bilo pri tebi, v dan, ko si bil ustvarjen, so jih pripravili.

¹⁴Du var en salvet kjerub med dekkende vinger, og jeg satte dig på det hellige gudefjell; der gikk du omkring blandt skinnende stener*. / {* funklende edelstener. 2MO 25, 20.}

¹⁴Bil si maziljenec, kerub, ki zaslanja; in jaz sem te postavil, da si bil na sveti gori Božji; sredi ognjenih kamenov si se izprehajal.

¹⁵Ustraffelig var du i din ferd fra den dag du blev skapt, til det blev funnet urettferdighet hos dig.

¹⁵Popoln si bil v svojih dejanjih od dne, ko si bil ustvarjen, dokler se ni našla nepravičnost na tebi.

¹⁶Ved din store handel fyltes ditt indre med urett, og du syndet; så vanhelliget jeg dig og drev dig bort fra gudefjellet, og jeg gjorde dig til intet, du salvede kjerub, så du ikke mere fikk være blandt de skinnende stener.

¹⁶Vsled velike kupčije tvoje se je napolnila notranjščina tvoja s silovitostjo, in si grešil; zato sem te pahnil kot nesvetega z gore Božje in sem te, o kerub zaslanjajoči, pogubil izmed ognjenih kamenov.

¹⁷Ditt hjerte ophøiet sig for din skjønnhets skyld, du ødela din visdom på grunn av din glans; jeg kastet dig til jorden, jeg la dig ned for kongers åsyn, forat de skulde se på dig med lyst.

¹⁷Srce se ti je prevzelo zavoljo lepote tvoje, pokvaril si modrost svojo spričo sijaja svojega; zvrnil sem te na tla, kraljem pred oči sem te del, da bi te gledali.

¹⁸Ved dine mange misgjerninger, ved din urettferdige handel vanhelliget du dine helligdommer. Derfor lar jeg ild gå ut fra dig, og den skal fortære dig; jeg gjør dig til aske på jorden for alle deres øine som ser dig.

¹⁸Po množini krivic svojih, v nepravičnosti kupčije svoje si onečastil svetišča svoja; zato sem izpeljal izsredi tebe ogenj, ki te je požrl, in izpremenil sem te v pepel na zemlji pred očmi vseh tistih, ki te gledajo.

¹⁹Alle som kjente dig blandt folkene, er forferdet over dig; en redsel er du blitt, og du er blitt borte - for evig tid.

¹⁹Vsi, ki te poznajo med narodi, strme ob tebi; strahota si vsem, in nikdar več te ne bo!

²⁰Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

²⁰In pride mi beseda GOSPODOVA, govoreč:

²¹Menneskesønn! Vend ditt åsyn mot Sidon og spå mot det

²¹Sin človečji, obrni obličje proti Sidonu in prorokuj zoper njega

²²og si: Så sier Herren, Israels Gud: Se, jeg kommer over dig, Sidon, og jeg vil forherlige mig i dig. Og de skal kjenne at jeg er Herren, når jeg holder dom over det og åpenbarer min hellighet på det.

²²in reci: Tako pravi Gospod Jehova: Glej, jaz sem zoper tebe, o Sidon, in hočem se oslaviti sredi tebe; in spoznajo, da sem jaz GOSPOD, ko izvršim sodbe v njem in se izkažem svetega pri njem.

²³Og jeg vil sende pest og blod over det på dets gater, og drepte menn skal falle der for et sverd som kommer over det fra alle kanter, og de skal kjenne at jeg er Herren.

²³In pošljem vanj kugo in kri na ulice njegove; in ranjenci bodo padali sredi njega pod mečem, ki pride nanj od vseh strani. In spoznajo, da sem jaz GOSPOD.

²⁴Og ikke skal det for Israels hus mere være nogen stikkende torn eller brennende tistel blandt alle dem som bor rundt omkring dem, og som forakter dem, og de skal kjenne at jeg er Herren, Israels Gud.

²⁴Družini Izraelovi pa ne bode več bodečega trnja, ne ostna, ki napravlja bolečino, med vsemi, ki so okoli njih, ki so jih zaničevali. In spoznajo, da sem jaz Gospod Jehova.

²⁵Så sier Herren, Israels Gud: Når jeg samler Israels hus fra de folk som de er spredt iblandt, da vil jeg åpenbare min hellighet på dem for folkenes øine, og de skal bo i sitt land, det som jeg gav min tjener Jakob,

²⁵Tako pravi Gospod Jehova: Ko zberem družino Izraelovo iz ljudstev, med katera so bili razkropljeni, in se oslavim pri njih pred očmi poganskih narodov, tedaj bodo prebivali v svoji deželi, ki sem jo dal hlapcu svojemu Jakobu.In bodo varno v njej prebivali, da, hiše zidali in vinograde zasajali in brezskrbno prebivali, ko izvršim sodbe nad vsemi tistimi, ki so jih zaničevali v njih sosedstvu. In spoznajo, da sem jaz, GOSPOD, njih Bog.

²⁶og de skal bo trygt der og bygge hus og plante vingårder - de skal bo trygt, mens jeg holder dom over alle dem som bor rundt omkring dem, og som forakter dem, og de skal kjenne at jeg, Herren, er deres Gud.

²⁶In bodo varno v njej prebivali, da, hiše zidali in vinograde zasajali in brezskrbno prebivali, ko izvršim sodbe nad vsemi tistimi, ki so jih zaničevali v njih sosedstvu. In spoznajo, da sem jaz, GOSPOD, njih Bog.