¹Så sier Herren, Israels Gud: Den indre forgårds port, den som vender mot øst, skal være lukket de seks arbeidsdager; men på sabbatens dag skal den åpnes, og likeså på nymånedagen.

¹Tako pravi Gospod Jehova: Vrata notranjega dvorišča, ki gledajo proti jutru, bodo zaprta šest delavnikov, ali v sobotni dan naj se odpro, tudi v dan mlaja naj se odpro.

²Og fyrsten skal da gå inn gjennem portens forhall utenfra og stå ved portens dørstolpe; prestene skal ofre hans brennoffer og hans takkoffer, og han skal tilbede på portens treskel og så gå ut igjen; men porten skal ikke lukkes før om aftenen.

²In knez naj vstopi skozi vežo ob vratih, od zunaj, in se postavi ob podbojih pri vratih; in duhovniki naj darujejo žgalščino njegovo in mirovne daritve njegove, on pa naj moli na pragu pri vratih; potem pojde ven, vrata pa naj se ne zapro do večera.

³Og folket i landet skal på sabbatene og nymånedagene tilbede for Herrens åsyn ved inngangen til denne port.

³In ljudstvo dežele naj moli ob vhodu teh vrat pred GOSPODOM ob sobotah in ob mlajih.

⁴Og brennofferet som fyrsten skal ofre til Herren på sabbatens dag, skal være seks lam uten lyte og en vær uten lyte,

⁴In žgalščina, ki naj jo knez daruje GOSPODU v sobotni dan, bodi: šest jagnjet brez madeža in oven brez madeža,

⁵og som matoffer en efa til væren, og som matoffer til lammene så meget som han finner for godt å gi, og en hin olje til hver efa.

⁵in kot jedilna daritev: efa bele moke za ovna, in jedilna daritev za jagnjeta bodi po zmožnosti njegovi, in hin olja k vsaki efi.

⁶Og på nymånedagen en ung okse uten lyte og seks lam og en vær; uten lyte skal de være.

⁶In v dan mlaja bodi mlad junec brez madeža in šest jagnjet in oven, brezmadežni naj bodo.

⁷Og som matoffer skal han ofre en efa til oksen og en efa til væren, og til lammene så meget som han har råd til, og en hin olje til hver efa.

⁷In kot jedilno daritev naj pripravi: efo za junca in efo za ovna, za jagnjeta pa po zmožnosti svoji, in hin olja k vsaki efi.

⁸Og når fyrsten går inn, skal han gå inn gjennem portens forhall, og samme vei skal han gå ut igjen.

⁸In kadar pride knez, naj vstopi skozi vežo ob vratih in po isti poti naj gre ven.

⁹Men når folket i landet går inn for Herrens åsyn på høitidene, skal den som går inn igjennem nordporten for å tilbede, gå ut igjennem sydporten, og den som går inn igjennem sydporten, gå ut igjennem porten mot nord; han skal ikke vende tilbake gjennem den port som han gikk inn gjennem, men de skal gå ut rett frem for sig.

⁹Ko pa pride ljudstvo dežele pred GOSPODA ob določenih praznikih: kdor vnide skozi severna vrata, da bi molil, naj gre ven skozi južna vrata, in kdor vstopi skozi južna, naj gre ven skozi severna vrata; naj se ne vrača po poti tistih vrat, skozi katera je prišel noter, temuč naj izide skozi nasprotno stoječa.

¹⁰Og fyrsten skal gå inn blandt de andre, når de går inn; og når de går ut, skal de gå ut sammen.

¹⁰Knez pa, ko pojdejo noter, naj gre sredi njih, in ko gredo ven, naj gredo skupno.

¹¹Og på festene og høitidene skal matofferet være en efa til hver okse og en efa til hver vær, og til lammene så meget som han finner for godt å gi, og en hin olje til hver efa.

¹¹In ob določenih praznikih in prazničnih časih bodi jedilna daritev: efa bele moke za junca in efa za ovna, za jagnjeta pa bodi po zmožnosti njegovi, in hin olja k vsaki efi.

¹²Når fyrsten vil ofre et frivillig offer - et brennoffer eller takkoffere som frivillig offer til Herren, da skal de åpne for ham den port som vender mot øst, og han skal ofre sitt brennoffer og sine takkoffer således som han gjør det på sabbatens dag; og så skal han gå ut igjen, og når han er gått ut, skal porten lukkes.

¹²In kadar hoče knez darovati prostovoljno žgalščino ali prostovoljno mirovno daritev GOSPODU, naj se mu odpro vrata, ki gledajo proti vzhodu; in naj opravi svojo žgalno daritev in mirovne daritve svoje, kakor jih opravlja sobotni dan; potem pojde ven, in ko odide, naj se zapro vrata.

¹³Som brennoffer til Herren skal du hver dag ofre et årsgammelt lam uten lyte; hver morgen skal du ofre det.

¹³In vsak dan daruj GOSPODU enoletno brezmadežno jagnje v žgalno daritev, vsako jutro ga daruj.

¹⁴Og som matoffer dertil skal du hver morgen ofre en sjettedel efa og en tredjedel hin olje til å væte melet med; det er et matoffer for Herren - forskrifter som skal gjelde evig, for all tid.

¹⁴In s tem vred daruj jedilno daritev vsako jutro: šestinko efe in olja tretjinko hina, da se pokropi bela moka – kot jedilno daritev GOSPODU: večne postave so to, ki naj neprenehoma veljajo.

¹⁵Således skal de hver morgen ofre lammet og matofferet og oljen; det skal være et stadig brennoffer.

¹⁵Tako naj darujejo jagnje in jedilno daritev in olje vsako jutro v neprestano žgalno daritev.

¹⁶Så sier Herren, Israels Gud: Når fyrsten gir nogen av sine sønner en gave, så er det hans arv; det skal tilhøre hans sønner, det er deres arv og eie.

¹⁶Tako pravi Gospod Jehova: Ako podeli knez kateremu svojih sinov dar, je njegova dediščina; njegovih sinov bodi, njih dedna posest je.

¹⁷Men når han gir en gave av sin arv til en av sine tjenere, så skal det tilhøre ham inntil frihetsåret, men så komme tilbake til fyrsten; bare hans sønner skal hans arv tilhøre.

¹⁷Ako pa pokloni kateremu hlapcev svojih dar od dediščine svoje, bodi njegovo do leta svobode, potem pa pripadi zopet knezu; dediščina je namreč njegova, sinom njegovim lastna.

¹⁸Fyrsten må ikke ta noget av folkets arv, så han driver dem bort fra deres eiendom; av sin egen eiendom skal han la sine sønner arve, så mitt folk ikke skal bli spredt ved å miste sine eiendommer.

¹⁸Knez pa ne sme ničesar vzeti od dediščine ljudstva, da bi jih siloma spravil iz njih posesti; od svoje lastnine naj podeli dediščino sinom svojim, da se ne razkropi ljudstvo moje, drug za drugim iz posesti svoje.

¹⁹Så førte han mig gjennem den inngang som var ved siden av porten, til de hellige kammer som var bestemt for prestene, og som vendte mot nord, og se, der var en plass ytterst mot vest.

¹⁹In peljal me je skozi vhod, ki je bil ob strani vrat, v svete sobice za duhovnike, ki so gledale proti severu; in glej, ondi je bil prostor v skrajnem kotu proti zahodu.

²⁰Og han sa til mig: Dette er den plass hvor prestene skal koke skyldofferet og syndofferet, og hvor de skal bake matofferet, så de ikke har nødig å bære det ut i den ytre forgård og således hellige folket.

²⁰In mi reče: To je prostor, kjer naj duhovniki kuhajo daritev za krivdo in za greh, kjer naj pečejo jedilno daritev, da jim jih ne bo treba nositi na zunanje dvorišče, da ne posvetijo ljudstva.

²¹Så lot han mig gå ut i den ytre forgård, og førte mig omkring til forgårdens fire hjørner, og se, der var en mindre gård i hvert hjørne av forgården.

²¹Nato me pelje ven na zunanje dvorišče in me vodi mimo štirih dvornih voglov; in glej, na vsakem voglu dvorišča je bil dvorec.

²²I forgårdens fire hjørner var det lukkede gårder, firti alen lange og tretti alen brede; de fire gårder i hjørnene hadde samme mål.

²²V štirih kotih dvorišča so bili ograjeni dvori, po štirideset komolcev dolgi in trideset široki; vsi štirje dvorci so imeli enako mero.

²³Og det gikk en muret ring rundt om i dem, rundt om i alle fire, og det var gjort kokesteder under de murede ringer rundt om.

²³In zid je bil okoli vseh štirih naokrog; in ognjišča so bila narejena pod zidom okoliinokoli.In mi reče: To so kuhinje, kjer naj hišni strežaji kuhajo klalno daritev ljudstva.

²⁴Og han sa til mig: Dette er de kokehus hvor husets tjenere* skal koke folkets slaktoffer. / {* ESK 44, 11.}

²⁴In mi reče: To so kuhinje, kjer naj hišni strežaji kuhajo klalno daritev ljudstva.