¹Da Abram var ni og nitti år gammel, åpenbarte Herren sig for ham og sa til ham: Jeg er Gud den allmektige; vandre for mitt åsyn og vær ustraffelig!

¹Ko je pa Abram imel devetindevetdeset let, se prikaže GOSPOD Abramu ter mu reče: Jaz sem Bog silni, Vsemogočni; neprestano hodi pred menoj in popoln bodi.

²Jeg vil gjøre en pakt mellem mig og dig, og jeg vil gjøre din ætt såre tallrik.

²In zavezo svojo naredim med seboj in teboj in pomnožim te presilno.

³Da falt Abram på sitt ansikt; og Gud talte med ham og sa:

³Tedaj pade Abram na obličje svoje, in Bog je govoril ž njim, rekoč:

⁴Se, jeg gjør en pakt med dig, og du skal bli far til en mengde folk.

⁴Jaz sem, glej, zaveza moja je s teboj, in oče bodeš množici narodov.

⁵Ditt navn skal ikke mere være Abram; men ditt navn skal være Abraham, for jeg gjør dig til far for en mengde folk.

⁵In ne bo se več imenovalo ime tvoje Abram, temuč ime tvoje bodi Abraham [T. j. oče množice.], zakaj za očeta množici narodov sem te postavil.

⁶Og jeg vil gjøre dig såre fruktbar, så du blir til mange folk, og konger skal utgå fra dig.

⁶In naredim te rodovitnega presilno, in storim te v narode, in kralji bodo izhajali iz tebe.

⁷Og jeg vil oprette en pakt mellem mig og dig og din ætt efter dig, fra slekt til slekt, en evig pakt, så jeg vil være din Gud og Gud for din ætt efter dig.

⁷In ustanovitim zavezo svojo med seboj in teboj in semenom tvojim za teboj po rodovih njegovih, da bo zaveza večna, da sem ti jaz Bog in semenu tvojemu za teboj.

⁸Og jeg vil gi dig og din ætt efter dig det land hvor du bor som fremmed, hele Kana'ans land, til en evig eiendom; og jeg vil være deres Gud.

⁸In dam tebi in semenu tvojemu za teboj deželo tujčevanja tvojega, vso deželo Kanaansko, v večno posest, in bodem jim Bog.

⁹Derefter sa Gud til Abraham: Og du skal holde min pakt, du og din ætt efter dig, fra slekt til slekt.

⁹In reče Bog Abrahamu: Ti torej hrani zavezo mojo, ti in seme tvoje za teboj po rodovih svojih.

¹⁰Dette er den pakt mellem mig og eder og din ætt efter dig som I skal holde: Alt mannkjønn hos eder skal omskjæres

¹⁰Ta je zaveza moja med menoj in vami in semenom tvojim za teboj, ki naj jo ohranite: Obrezan vam bodi vsak moški.

¹¹I skal omskjæres på eders forhud; det skal være tegnet på pakten mellem mig og eder.

¹¹Obrezujte torej meso prednje kožice svoje; to bodi zaveza med menoj in vami.

¹²Åtte dager gammelt skal hvert guttebarn hos eder omskjæres, slekt efter slekt, både den som er født hjemme, og den som er kjøpt for penger, alle som hører til et fremmed folk og ikke er av din ætt.

¹²Osem dni po porodu naj se obreže vsak moški po rodovih vaših, rojen doma ali kupljen z denarjem od katerihkoli tujcev, ki niso iz tvojega semena.

¹³Omskjæres skal både den som er født i ditt hus, og den som er kjøpt for dine penger. Så skal min pakt være på eders kjøtt - en evig pakt.

¹³Vsekakor bodi obrezan i rojeni na domu tvojem i kupljeni z denarjem tvojim: tako bode zaveza moja na vašem mesu za večno zavezo.

¹⁴Men en uomskåret av mannkjønn, en hvis forhud ikke blir omskåret, han skal utryddes av sitt folk; han har brutt min pakt.

¹⁴Neobrezan moški pa, ki ne obreže mesa kožice svoje, ta duša bo iztrebljena izmed ljudstva svojega; prelomil je zavezo mojo.

¹⁵Og Gud sa til Abraham: Sarai, din hustru, skal du ikke lenger kalle Sarai - Sara skal være hennes navn.

¹⁵In Bog reče Abrahamu: Za Sarajo pa, ženo tvojo: ne imenuj je Saraje, ampak Sara [T. j. kneginja.] ji bodi ime.

¹⁶Og jeg vil velsigne henne, og jeg vil gi dig en sønn også med henne; ja, jeg vil velsigne henne, og hun skal bli til mange folk, konger over folkeslag skal fremgå av henne.

¹⁶Ker blagoslovil jo bom in tudi iz nje ti dam sina; blagoslovil jo bom, da bode mati narodov, kralji ljudstev bodo iz nje.

¹⁷Da falt Abraham på sitt ansikt og lo, og han sa ved sig selv: Skulde en som er hundre år gammel, få barn? Og skulde Sara, som er nitti år gammel, føde?

¹⁷Tedaj pade Abraham na obličje svoje in se zasmeje ter pravi v srcu svojem: Bo li sto let staremu se rodil otrok? in Sara, devetdeset let stara, bo li rodila?

¹⁸Og Abraham sa til Gud: Måtte bare Ismael få leve for ditt åsyn!

¹⁸In reče Abraham Bogu: O da bi le Izmael živel pred teboj!

¹⁹Da sa Gud: Sannelig, Sara, din hustru, skal føde dig en sønn, og du skal kalle ham Isak, og jeg vil oprette min pakt med ham, en evig pakt for hans ætt efter ham.

¹⁹A Bog veli: Vendar ti pa Sara, žena tvoja, bo rodila sina, in ga imenuj Izaka; in zavezo svojo ustanovitim ž njim, da bodi večna zaveza semenu njegovemu za njim.

²⁰Og Ismael - også om ham har jeg hørt din bønn: Se, jeg vil velsigne ham og gjøre ham fruktbar og gi ham en såre tallrik ætt; tolv høvdinger skal han bli far til, og jeg vil gjøre ham til et stort folk.

²⁰A tudi za Izmaela sem te uslišal: glej, blagoslovil sem ga, in ga storim rodovitnega in ga pomnožim presilno; dvanajst knezov bo rodil, in naredim ga za očeta velikega naroda.

²¹Men min pakt vil jeg oprette med Isak, som Sara skal føde dig på denne tid næste år.

²¹Zavezo svojo pa ustanovim z Izakom, ki ti ga bo Sara rodila o ravno tem času ob letu.

²²Så holdt han op å tale med ham; og Gud for op igjen fra Abraham.

²²In nehal se je pogovarjati ž njim in šel je Bog gori od Abrahama.

²³Samme dag tok Abraham Ismael, sin sønn, og alle som var født i hans hus, og alle som var kjøpt for hans penger, alt mannkjønn blandt folkene i Abrahams hus, og omskar deres forhud, således som Gud hadde sagt til ham.

²³Tedaj vzame Abraham Izmaela, sina svojega, in vse rojene v hiši svoji in kateregakoli je bil kupil z denarjem svojim: vsakega moškega iz domačih svojih, in še isti dan obreže meso njih kožic, kakor je ž njim Bog govoril.

²⁴Abraham var ni og nitti år gammel da hans forhud blev omskåret.

²⁴Imel pa je Abraham devetindevetdeset let, ko je bilo obrezano meso neobreze njegove,

²⁵Og Ismael, hans sønn, var tretten år da hans forhud blev omskåret.

²⁵Izmael pa, sin njegov, trinajst let, ko je bilo obrezano meso neobreze njegove.

²⁶Denne samme dag blev de omskåret, både Abraham og Ismael, hans sønn;

²⁶Ravno tisti dan sta bila obrezana Abraham in Izmael, sin njegov.In vsi moški hiše njegove, i rojeni doma i kupljeni z denarjem od tujca, so bili obrezani ž njim vred.

²⁷og alle menn i hans hus, både de som var født hjemme, og de fremmede som var kjøpt for penger. blev omskåret med ham.

²⁷In vsi moški hiše njegove, i rojeni doma i kupljeni z denarjem od tujca, so bili obrezani ž njim vred.