¹Så blev himmelen og jorden med hele sin hær fullendt.

¹In tako so bila dodelana nebesa in zemlja in vsa njih vojska.

²Og Gud fullendte på den syvende dag det verk som han hadde gjort, og han hvilte på den syvende dag fra all den gjerning som han hadde gjort.

²In dodelal je Bog sedmi dan delo svoje, katero je bil storil, in počival je sedmi dan od vsega dela svojega, ki ga je bil storil.

³Og Gud velsignet den syvende dag og helliget den; for på den hvilte han fra all sin gjerning, den som Gud gjorde da han skapte.

³In blagoslovil je Bog sedmi dan in ga posvetil, ker je ta dan počival od vsega dela svojega, ki ga je bil Bog ustvaril in storil.

⁴Dette er himmelens og jordens historie, da de blev skapt, den tid da Gud Herren gjorde jord og himmel:

⁴To so početki nebes in zemlje, ko so bila ustvarjena, ob času, ko je GOSPOD [GOSPOD nam rabi namesto hebrejskega: Jehova.] Bog naredil zemljo in nebo;

⁵Det var ennu ingen markens busk på jorden, og ingen markens urt var ennu vokset frem; for Gud Herren hadde ikke latt det regne på jorden, og der var intet menneske til å dyrke jorden.

⁵in ni bilo še nobenega bilja poljskega na zemlji, in vsa zelenjava poljska še ni bila pognala; ker ni bil GOSPOD Bog poslal dežja na zemljo, in ni bilo človeka, ki bi obdeloval zemljo;

⁶Da steg det op en damp av jorden og vannet hele jordens overflate.

⁶a sopar je vzhajal iz zemlje in namakal vse površje zemlje.

⁷Og Gud Herren dannet mennesket av jordens muld og blåste livets ånde i hans nese; og mennesket blev til en levende sjel.

⁷Tedaj upodobi GOSPOD Bog človeka iz prahu zemeljskega in vdahne v nosnice njegove dih življenja, in tako je postal človek živa duša.

⁸Og Gud Herren plantet en have i Eden, i Østen, og der satte han mennesket som han hadde dannet.

⁸Zasadi pa GOSPOD Bog vrt v Edenu proti jutru in postavi vanj človeka, ki ga je bil upodobil.

⁹Og Gud Herren lot trær av alle slag vokse op av jorden, prektige å se til og gode å ete av, og midt i haven livsens tre og treet til kunnskap om godt og ondt.

⁹In stori Bog, da je pognalo iz tiste zemlje vsaktero drevje, prijetno očesu in dobro v jed, tudi drevo življenja sredi vrta in drevo spoznanja dobrega in hudega.

¹⁰Og det gikk en elv ut fra Eden og vannet haven; og siden delte den sig i fire strømmer.

¹⁰In reka je tekla iz Edena močit ta vrt, in odtod se je delila in izlivala v štiri glavne reke:

¹¹Den første heter Pison; det er den som løper omkring hele landet Havila, der hvor det er gull.

¹¹Prvi je ime Pison, ta, ki obteka vso pokrajino Havilsko, kjer je zlato;

¹²Og gullet i dette land er godt; der er bdellium* og onyks-stenen. / {* et slags velluktende gummi.}

¹²in zlato tiste pokrajine je izvrstno; tam je bdelij in kamen oniks.

¹³Den annen elv heter Gihon; det er den som løper omkring hele landet Kus.

¹³In ime drugi reki je Gihon, ta, ki obteka vso pokrajino Kuševo.

¹⁴Den tredje elv heter Hiddekel; det er den som går østenfor Assur. Og den fjerde elv er Frat.

¹⁴In ime tretji reki Hidekel, ta, ki teče v ospredju Asirije. Reka četrta pa je Evfrat.

¹⁵Og Gud Herren tok mennesket og satte ham i Edens have til å dyrke og vokte den.

¹⁵Vzame torej GOSPOD Bog človeka ter ga postavi na vrt Edenski, da bi ga obdeloval in ga varoval.

¹⁶Og Gud Herren bød mennesket: Du må fritt ete av alle trær i haven;

¹⁶In GOSPOD Bog zapove človeku, rekoč: Od vsega drevja s tega vrta prosto jej;

¹⁷men treet til kunnskap om godt og ondt, det må du ikke ete av; for på den dag du eter av det, skal du visselig dø.

¹⁷a od drevesa spoznanja dobrega in hudega, od tega ne jej: zakaj tisti dan, ko bodeš jedel od njega, gotovo zapadeš smrti!

¹⁸Og Gud Herren sa: Det er ikke godt at mennesket er alene; jeg vil gjøre ham en medhjelp som er hans like.

¹⁸Reče pa GOSPOD Bog: Ni dobro biti človeku samemu; naredim mu pomoč njegove vrste.

¹⁹Og Gud Herren hadde dannet av jorden alle dyr på marken og alle fugler under himmelen, og han ledet dem til mennesket for å se hvad han vilde kalle dem; og som mennesket kalte hver levende skapning, så skulde den hete.

¹⁹Kajti GOSPOD Bog je bil upodobil iz prsti vse živali na polju in vse ptice pod nebom ter jih privedel k Adamu, da bi videl, kako bode imenoval posamezne; in s katerimkoli imenom bi jih klical Adam, vsaktero živo bitje, tako mu bodi ime.

²⁰Så gav mennesket navn til alt feet og fuglene under himmelen og alle ville dyr; men for et menneske fant han ingen medhjelp som var hans like.

²⁰In Adam je imenoval z imeni vse živali in ptice pod nebom in vse zveri na polju; a za Adama ni se našla pomoč njegove vrste.

²¹Da lot Gud Herren en dyp søvn falle på mennesket, og mens han sov, tok han et av hans ribben og fylte igjen med kjøtt.

²¹In GOSPOD Bog pošlje trdno spanje Adamu, in zaspi; in vzame mu eno izmed reber njegovih in vtakne meso na mesto njegovo.

²²Og Gud Herren bygget av det ribben han hadde tatt av mennesket, en kvinne og ledet henne til mennesket.

²²In GOSPOD Bog stvori iz tistega rebra, ki ga je vzel Adamu, ženo, in jo privede k Adamu.

²³Da sa mennesket: Dette er endelig ben av mine ben og kjøtt av mitt kjøtt; hun skal kalles manninne, for av mannen er hun tatt.

²³Tedaj reče Adam: To je sedaj kost iz mojih kosti in meso iz mojega mesa; ta se bode imenovala Možinja, zato ker je vzeta iz moža.

²⁴Derfor skal mannen forlate sin far og sin mor og bli hos sin hustru, og de skal være ett kjød.

²⁴Zato zapusti mož očeta svojega in mater svojo in držal se bo žene svoje in bodeta v eno meso.Bila sta pa oba naga, Adam in žena njegova, a ni ju bilo sram.

²⁵Og de var nakne både Adam og hans hustru, men bluedes ikke.

²⁵Bila sta pa oba naga, Adam in žena njegova, a ni ju bilo sram.