¹Og Abraham tok sig atter en hustru; hun hette Ketura.

¹Abraham pa vzame drugo ženo, čije ime Ketura.

²Med henne fikk han Simran og Joksan og Medan og Midian og Jisbak og Suah.

²Ona mu porodi Zimrana in Joksana in Medana in Madiana ter Išbaka in Šuaha.

³Og Joksan fikk sønnene Sjeba og Dedan; og Dedans barn var assurerne og letuserne og le'ummerne

³Joksan pa rodi Šeba in Dedana; sinovi pa Dedanovi so bili Asurim in Letusim in Leumim.

⁴Og Midians barn var Efa og Efer og Hanok og Abida og Elda'a; alle disse var Keturas barn.

⁴Sinovi pa Madianovi: Efa in Efer in Hanok in Abida in Eldaa. Vsi ti so bili Keture sinovi.

⁵Og Abraham gav Isak alt det han eide.

⁵In dal je Abraham, karkoli je imel, Izaku.

⁶Men sønnene til de medhustruer som Abraham hadde, gav han gaver og lot dem, mens han enn levde, flytte bort fra Isak, sin sønn, østover, til Østerland.

⁶Sinovom žen priležnic pa, katere je imel, je dal Abraham darov; in loči jih od Izaka, sina svojega, dokler je še živel, in pošlje jih proti vzhodu, v jutrovo deželo.

⁷Abrahams levetid og den alder han nådde, var hundre og fem og sytti år.

⁷Ta pa je doba let življenja Abrahamovega, kolikor jih je živel: sto petinsedemdeset let.

⁸Så opgav Abraham ånden og døde i en god alderdom, gammel og mett av dager, og han blev samlet til sine fedre.

⁸Potem izdahne in umre Abraham v lepi starosti, star in dni svojih sit; in je bil zbran k ljudstvu svojemu.

⁹Og Isak og Ismael, hans sønner, begravde ham i Makpela-hulen på den mark som hadde tilhørt hetitten Efron, Sohars sønn, østenfor Mamre,

⁹In pokopala sta ga Izak in Izmael, sina njegova, v jamo Makpelo na njivi Efrona, sina Zoharja Hetejca, ki je Mamri nasproti,

¹⁰den mark Abraham hadde kjøpt av Hets barn; der blev Abraham begravet likesom Sara, hans hustru.

¹⁰na njivi tisti, ki jo je bil kupil Abraham od Hetovih sinov: tam je bil Abraham pokopan in Sara, žena njegova.

¹¹Og efter Abrahams død velsignet Gud Isak, hans sønn. Og Isak bodde ved brønnen Lakai Ro'i.

¹¹In bilo je po smrti Abrahamovi, da je Bog blagoslovil Izaka, sina njegovega. Bival pa je Izak blizu vodnjaka Lahajroja.

¹²Dette er Ismaels, Abrahams sønns ættetavle, han som Abraham fikk med egypterkvinnen Hagar, Saras trælkvinne.

¹²Ti pa so rodovi Izmaela, Abrahamovega sina, ki ga je porodila Agara, Sarina dekla egiptovska, Abrahamu;

¹³Dette er navnene på Ismaels sønner - de navn som de har i sin ættetavle: Nebajot, Ismaels førstefødte, og Kedar og Adbe'el og Mibsam.

¹³in ta so imena sinov Izmaelovih, po njih priimkih, po njih rodovih: prvenec Izmaelov Nebajot, potem Kedar in Adbeel in Mibsam,

¹⁴og Misma og Duma og Massa,

¹⁴in Misma in Duma in Masa,

¹⁵Hadar og Tema, Jetur, Nafis og Kedma.

¹⁵Hadad in Tema, Jetur, Nafis in Kedma.

¹⁶Dette var Ismaels sønner, og dette var deres navn, i deres byer og leire, tolv ættehøvdinger.

¹⁶Ti so sinovi Izmaelovi in ta so njih imena v njih seliščih in šatoriščih: dvanajst prvakov pri rodovih svojih.

¹⁷Ismaels leveår var hundre og syv og tretti år; så opgav han ånden og døde og blev samlet til sine fedre.

¹⁷Ta pa so leta življenja Izmaelovega: sto in sedemintrideset let. Nato izdahne in umre, in je bil zbran k ljudstvu svojemu.

¹⁸Og de bodde fra Havila til Sur, som ligger midt for Egypten, og bortimot Assyria; han nedsatte sig østenfor alle sine brødre.

¹⁸Prebivali so pa od Havile do Sura, ki je Egiptu nasproti, in v smeri proti Asuru. Vsem bratom svojim nasproti se je naselil.

¹⁹Dette er historien om Abrahams sønn Isaks ætt: Abraham fikk sønnen Isak.

¹⁹Ti pa so rodovi Izaka, sina Abrahamovega: Abraham je rodil Izaka;

²⁰Og Isak var firti år gammel da han ektet Rebekka, som var datter til arameeren Betuel fra Mesopotamia og søster til arameeren Laban.

²⁰in Izak je imel štirideset let, ko si je vzel Rebeko, hčer Betuela Aramejca iz Padan-arama, sestro Labana Aramejca, za ženo.

²¹Og Isak bad til Herren for sin hustru, for hun var barnløs; og Herren bønnhørte ham, og Rebekka, hans hustru, blev fruktsommelig.

²¹In prosil je Izak srčno GOSPODA za ženo svojo, zato ker je bila nerodovitna, in izprositi se mu je dal GOSPOD, in spočela je Rebeka, žena njegova.

²²Men fosterne støtte til hverandre i hennes liv; da sa hun: Er det således, hvorfor skal jeg da være til? Og hun gikk for å spørre Herren.

²²In ko sta se med seboj pehala otročiča v njej, reče: Če je tako, čemu sem tukaj? In šla je posvetovat se z GOSPODOM.

²³Og Herren sa til henne: I ditt liv er det to folk, og fra ditt skjød skal to folkeslag skille sig at; det ene folk skal være sterkere enn det andre, og den eldste skal tjene den yngste.

²³GOSPOD pa ji veli: Dva naroda sta v telesu tvojem, in dve ljudstvi se bosta ločili že iz osrčja tvojega; izmed njiju narod eden bode močnejši od drugega, in večji bo služil manjšemu.

²⁴Da nu hennes tid var kommet at hun skulde føde, se, da var det tvillinger i hennes liv.

²⁴Ko so se torej izpolnili dnevi njeni za porod, glej, dvojčka v telesu njenem.

²⁵Og den som kom først frem, var rød og over hele kroppen som en lodden kappe; og de kalte ham Esau*. / {* d.e. den lodne.}

²⁵Izide pa prvi, rjav, ves kakor kosmat plašč: zato so ga imenovali Ezava.

²⁶Derefter kom hans bror frem, og hans hånd holdt i Esaus hæl, og ham kalte de Jakob*. Isak var seksti år gammel da de blev født. / {* d.e. han holder i hælen.}

²⁶Potem pa izide brat njegov, čigar roka je držala Ezava za peto: zato so ga imenovali Jakoba [T. j. ki drži peto, ali izpodrinilec.]. Imel pa je Izak šestdeset let, ko ju je rodila.

²⁷Da nu guttene vokste til, blev Esau en dyktig jeger, en mann som holdt til i skog og mark; men Jakob var en stillferdig mann, som holdt sig ved teltene.

²⁷In dečka sta odrasla, in Ezav je bil dober lovec, mož poljski, Jakob pa krotak mož, bival je v šatorih.

²⁸Og Isak holdt mest av Esau, for han var glad i vilt; men Rebekka holdt mest av Jakob.

²⁸Ljubil je pa Izak Ezava, ker je rad jedel od njegovega lova; a Rebeka je ljubila Jakoba.

²⁹Engang da Jakob holdt på å koke en velling, kom Esau hjem fra marken og var rent opgitt.

²⁹In Jakob je kuhal jed; in Ezav pride s polja, in bil je truden.

³⁰Og Esau sa til Jakob: La mig få til livs noget av det røde, det røde du har der, for jeg er rent opgitt! Derfor kalte de ham Edom*. / {* d.e. den røde.}

³⁰In Ezav reče Jakobu: Daj mi, prosim, zajeti od te rjave jedi, ker jako sem truden. Zato so ga imenovali Edoma [T. j. rjavec.].

³¹Men Jakob sa: Selg mig først din førstefødselsrett!

³¹Jakob pa reče: Prodaj mi danes svoje prvorojenstvo.

³²Esau svarte: Jeg holder på å dø; hvad skal jeg da med førstefødselsretten?

³²Ezav pa reče: Glej, proti smrti hitim, čemu mi tisto prvorojenstvo?

³³Da sa Jakob: Gjør først din ed på det! Og han gjorde sin ed på det og solgte så sin førstefødselsrett til Jakob.

³³In Jakob reče: Prisezi mi danes. In mu priseže in proda prvorojenstvo svoje Jakobu.In Jakob dá Ezavu kruha in lečne jedi; ta pojé in se napije, potem vstane ter odide. Tako je Ezav zaničeval prvorojenstvo.

³⁴Og Jakob gav Esau brød og linsevelling, og han åt og drakk og stod op og gikk sin vei. Således ringeaktet Esau førstefødselsretten.

³⁴In Jakob dá Ezavu kruha in lečne jedi; ta pojé in se napije, potem vstane ter odide. Tako je Ezav zaničeval prvorojenstvo.