¹For da loven bare har en skygge av de kommende goder, men ikke selve billedet av tingene, så kan den aldri ved de offer som de hvert år alltid på ny bærer frem, gjøre dem fullkomne som kommer frem med dem.

¹Kajti ker ima postava le senco prihodnjih dobrot, ne prave podobe stvari, ne more vsako leto z istimi žrtvami, ki jih neprenehoma darujejo, nikdar popolne storiti teh, ki ž njimi pristopajo.

²Ellers vilde de jo ha ophørt med å frembære dem, da de ofrende ikke lenger vilde ha synder på samvittigheten når de en gang var renset.

²Ali bi jih sicer ne nehali darovati, ker bi službo opravljajoči, enkrat očiščeni, več ne imeli zavesti grehov?

³Men ved dem kommer hvert år en minnelse om synder;

³A prav s temi žrtvami se obnovi spomin grehov vsako leto.

⁴for det er umulig at blod av okser og bukker kan bortta synder.

⁴Nemogoče je namreč, da bi kri bikov in kozlov odvzemala grehe.

⁵Derfor sier han idet han treder inn i verden: Offer og gave vilde du ikke ha, men et legeme laget du for mig;

⁵Zato govori Kristus, prihajajoč na svet: „Žrtve in daru nisi hotel, telo pa si mi pripravil;

⁶brennoffer og syndoffer hadde du ikke lyst til.

⁶žgalne daritve in daritve za grehe ti niso bile po volji,

⁷Da sa jeg: Se, jeg kommer - i bokrullen er det skrevet om mig - for å gjøre, Gud, din vilje.

⁷tedaj sem rekel: Glej, prihajam (na čelu knjige je pisano o meni), da izpolnim, o Bog, voljo tvojo“.

⁸Idet han først sier: Offer og gaver og brennoffer og syndoffer vilde du ikke ha og hadde du ikke lyst til - og de bæres dog frem efter loven -

⁸Govoreč prej: „Žrtev in darov in žgalnih daritev in daritev za greh“ (ki se vendar darujejo po postavi) „nisi hotel in ti niso bile po volji“,

⁹så har han derefter sagt: Se, jeg kommer for å gjøre din vilje. Han tar det første bort for å innsette det annet,

⁹je rekel dalje: „Glej, prihajam, da izpolnim voljo tvojo“. Prvo odpravlja, da postavi drugo.

¹⁰og ved denne vilje er vi helliget ved ofringen av Jesu Kristi legeme en gang for alle.

¹⁰Na podlagi te volje smo posvečeni po daritvi telesa Jezusa Kristusa enkrat za vselej.

¹¹Og hver prest står daglig og gjør tjeneste og bærer mange ganger frem de samme offer, som dog aldri kan bortta synder;

¹¹In vsak duhovnik stoji vsak dan v službi in daruje večkrat iste žrtve, ki nikdar ne morejo odvzeti grehov;

¹²men han har frembåret ett offer for synder og har derefter for alltid satt sig ved Guds høire hånd,

¹²on pa je potem, ko je daroval eno samo žrtev za grehe, sedel za večno na desnico Božjo

¹³og nu venter han bare på at hans fiender skal legges til skammel for hans føtter;

¹³in čaka odslej, da bodo sovražniki njegovi položeni za podnožje nogam njegovim.

¹⁴for med ett offer har han for alltid gjort dem fullkomne som blir helliget.

¹⁴Kajti z eno daritvijo je za večno popolne storil tiste, ki se posvečujejo.

¹⁵Men det vidner og den Hellige Ånd for oss; for efterat han har sagt:

¹⁵Izpričuje nam pa to tudi sveti Duh; ko je bil namreč rekel:

¹⁶Dette er den pakt som jeg vil oprette med dem efter hine dager, så sier Herren: Jeg vil gi mine lover i deres hjerter, og jeg vil skrive dem i deres sinn,

¹⁶„To je zaveza, ki jo bom sklenil ž njim po tistih dneh“, govori Gospod: „Postave svoje dam v njih srca in v njih misli jih zapišem

¹⁷og deres synder og deres overtredelser vil jeg ikke mere komme i hu.

¹⁷in njih grehov in pregreškov se ne bom spominjal več“.

¹⁸Men hvor det er forlatelse for dem, der trenges ikke mere noget offer for synd.

¹⁸Kjer je pa odpuščenje teh, ni več daritve za grehe.

¹⁹Da vi altså, brødre, i Jesu blod har frimodighet til å gå inn i helligdommen,

¹⁹Ker imamo torej, bratje, trdno zaupanje, da nam je prost vhod v svetišče po krvi Jezusovi,

²⁰som han har innvidd oss en ny og levende vei til gjennem forhenget, det er hans kjød,

²⁰kateri vhod nam je posvetil kakor novo in živo pot skozi zagrinjalo, to je meso svoje,

²¹og da vi har en stor prest over Guds hus,

²¹in ker imamo duhovnika velikega čez hišo Božjo:

²²så la oss trede frem med sanndru hjerte i troens fulle visshet, renset på hjertene fra en ond samvittighet og tvettet på legemet med rent vann;

²²pristopimo z resničnim srcem, v popolni gotovosti vere, v srcih pokropljeni in očiščeni slabe vesti

²³la oss holde uryggelig fast ved bekjennelsen av vårt håp - for han er trofast som gav løftet -

²³in po telesu umiti s čisto vodo. Držimo se izpovedi svojega upanja neomahljivo; kajti zvest je on, ki je obljubil.

²⁴og la oss gi akt på hverandre, så vi opgløder hverandre til kjærlighet og gode gjerninger,

²⁴In opazujmo se med seboj, da se izpodbujamo k ljubezni in k dobrim delom;

²⁵og ikke forlater vår egen forsamling, som nogen har for skikk, men formaner hverandre, og det så meget mere som I ser dagen nærme sig.

²⁵in ne opuščajmo zbora svojega, kakor je nekaterim navada, marveč opominjajmo drug drugega, in to tolikanj bolj, kolikor bolj vidite, da se bliža dan Gospodov.

²⁶For synder vi med vilje efter å ha lært sannheten å kjenne, da er det ikke mere tilbake noget offer for synder,

²⁶Ako namreč prostovoljno grešimo, potem ko smo prejeli spoznanje resnice, ni nobene žrtve več za grehe,

²⁷men bare en forferdelig gru for dom og en nidkjærhetens brand som skal fortære de gjenstridige.

²⁷ampak neko strašno pričakovanje sodbe in gorečnost ognja, ki bo ugonabljal nasprotnike.

²⁸Har nogen brutt Mose lov, da dør han uten barmhjertighet på to eller tre vidners ord;

²⁸Kdor prelomi postavo Mojzesovo, umre brez usmiljenja po izpovedbi dveh ali treh prič:

²⁹hvor meget verre straff tror I da den skal aktes verd som har trådt Guds Sønn under føtter og ringeaktet paktens blod, som han blev helliget ved, og har hånet nådens Ånd?

²⁹koliko hujšo kazen, menite, zasluži, kdor je Sina Božjega teptal in zaničeval kri zaveze, ki je bil ž njo posvečen, in grdil Duha milosti?

³⁰Vi kjenner jo ham som har sagt: Mig hører hevnen til, jeg vil gjengjelde, og atter: Herren skal dømme sitt folk.

³⁰Poznamo namreč njega, ki je rekel: „Moje je maščevanje, jaz bom povračal, govori Gospod“; in zopet: „Gospod bo sodil ljudstvo svoje“.

³¹Det er forferdelig å falle i den levende Guds hender.

³¹Strašno je pasti v roke živega Boga!

³²Men kom i hu de gamle dager, da I, efter å være blitt oplyst, utholdt en stor strid i lidelser,

³²Spominjajte se pa prejšnjih dni, v katerih ste, potem ko ste bili razsvetljeni, prestali mnogi boj trpljenja,

³³idet I dels blev til et skuespill ved hån og trengsler, dels led med dem som hadde det således.

³³zdaj v sramoti in stiski na ogled postavljeni, zdaj tesno združeni ž njimi, ki se jim je enako godilo.

³⁴For også fangene hadde I medynk med, og fant eder med glede i at eders gods blev røvet, da I visste at I selv hadde en bedre og blivende eiendom.

³⁴Kajti tudi z jetniki ste imeli sočutje in rop imetja svojega ste z veseljem trpeli, vedoč, da imate boljše imetje in stalno v nebesih.

³⁵Kast derfor ikke bort eders frimodighet, som har stor lønn!

³⁵Ne mečite torej od sebe srčne zaupnosti svoje, ki ima veliko plačilo.

³⁶For I trenger til tålmod, forat I, når I har gjort Guds vilje, kan opnå det som er lovt.

³⁶Stanovitnosti vam je namreč potreba, da dobite obljubo, storivši voljo Božjo.

³⁷For ennu er det bare så kort en stund, så kommer han som komme skal, og han skal ikke dryge;

³⁷Kajti „malo, malo še, in pride on, ki ima priti, in ne bo se mudil.

³⁸men den rettferdige, ved tro skal han leve, og dersom han unddrager sig, har min sjel ikke lyst til ham.

³⁸Pravičnik moj bo pa živel iz vere“, in: „Ako se umakne, duši moji ne bode po volji“.Mi pa nismo izmed onih, ki se umikajo in se pogube, temuč ki verujejo in ohranijo dušo.

³⁹Men vi er ikke av dem som unddrager sig til fortapelse, vi er av dem som tror til sjelens frelse.

³⁹Mi pa nismo izmed onih, ki se umikajo in se pogube, temuč ki verujejo in ohranijo dušo.