¹Hør dette, I prester, og gi akt, du Israels hus, og du kongehus, vend øret til! For eder gjelder dommen; for en snare har I vært på Mispa og et utspent nett på Tabor.

¹Čujte to, o duhovniki, in poslušajte, hiša Izraelova, in nagnite ušesa, hiša kraljeva! Kajti vam velja sodba, ker ste bili zadrga v Micpi in mreža razpeta na Taboru;

²De er falt dypt i en mangfoldighet av forvillelser; men jeg skal tukte dem alle.

²in odpadniki so globoko zabredli v popačenosti. Jaz pa jim bodem strahovalec v vsem.

³Jeg kjenner Efra'im, og Israel er ikke skjult for mig; for nu har du drevet utukt, Efra'im! Israel er blitt urent.

³Jaz poznam Efraima in Izrael mi ni skrit; kajti sedaj si nečistoval, o Efraim, Izrael se je onečistil.

⁴Deres gjerninger tillater dem ikke å vende om til sin Gud; for de har en utuktens ånd i sitt indre, og Herren kjenner de ikke.

⁴Njih dejanja jim ne dopuščajo, da se vrnejo k svojemu Bogu; kajti duh nečistosti je v njih srcu in ne spoznavajo GOSPODA.

⁵Og Israels stolthet skal vidne mot det like i dets åsyn, og Israel og Efra'im skal omkomme for sin misgjernings skyld; også Juda skal omkomme med dem.

⁵In ošabnost Izraelova pričuje njemu v oči; zato padeta Izrael in Efraim po krivici svoji, tudi Juda pade ž njima.

⁶Med sine får og okser skal de gå for å søke Herren, men ikke finne ham; han har dradd sig bort fra dem.

⁶S svojo drobnico in s svojimi govedi pojdejo iskat GOSPODA, a ga ne najdejo: umaknil se jim je.

⁷Mot Herren har de båret sig troløst at, for de har født uekte barn; nu skal nymånen* fortære både dem og alt det de eier. / {* som de feiret på hedensk vis.}

⁷Nezvesto so ravnali zoper GOSPODA, kajti rodili so tuje otroke; sedaj jih požre mesec [Ali: mlaj.] ž njih deleži.

⁸Støt i basun i Gibea, i trompet i Rama! Blås alarm i Bet-Aven*! Fienden er efter dig, Benjamin! / {* HSE 4, 15.}

⁸Zatrobite na rog v Gibei in na trobento v Rami, močno vpijte v Betavenu: Sovražnik ti je za hrbtom, o Benjamin!

⁹Efra'im skal bli til en ørken på straffens dag; blandt Israels stammer har jeg kunngjort hvad sikkert vil skje.

⁹Efraim postane pustota v dan svojega pokorjenja; o rodovih Izraelovih sem oznanil, kar se res zgodi.

¹⁰Judas fyrster er blitt lik dem som flytter markeskjell; over dem vil jeg utøse min harme som vann.

¹⁰Knezi Judovi so kakor tisti, ki prestavljajo mejnike; nadnje izlijem srd svoj kakor vodo.

¹¹Efra'im blir undertrykt, knust ved dom; for han fant for godt å følge menneskers bud.

¹¹Efraim je potlačen, potrt vsled sodbe, ker se mu je ljubilo hoditi po postavi človeški.

¹²Og jeg er som møll for Efra'im og som råttenhet for Judas hus.

¹²In jaz sem Efraimu kakor molj in kakor črvivost hiši Judovi.

¹³Da Efra'im så sin sykdom og Juda sitt sår, da gikk Efra'im til Assur og sendte bud til kong Jareb*; men han skal ikke kunne helbrede eder, og eders sår skal ikke bli lægt. / {* den stridbare, Assyrias konge; HSE 10, 6.}

¹³Ko je Efraim videl bolezen svojo in Juda rano svojo, je šel Efraim v Asirijo in poslal h kralju Jarebu; ali on vas ne more ozdraviti, tudi ne zaceli rane vaše.

¹⁴For jeg er som en løve mot Efra'im og som en ungløve mot Judas hus; selv sønderriver jeg og går min vei; jeg bærer byttet bort, og det er ingen som frelser.

¹⁴Kajti jaz bodem Efraimu kakor lev in hiši Judovi kakor levič: jaz, jaz raztrgam, in odidem; odnesem, in ne bo ga, ki bi otel.Odidem in se povrnem na mesto svoje, dokler ne priznajo krivde svoje in ne bodo iskali obličja mojega. V stiski svoji me bodo marljivo iskali in rekli:

¹⁵Jeg vil gå min vei, jeg vil vende tilbake til mitt sted, inntil de erkjenner sig skyldige og søker mitt åsyn; i sin trengsel skal de lete efter mig.

¹⁵Odidem in se povrnem na mesto svoje, dokler ne priznajo krivde svoje in ne bodo iskali obličja mojega. V stiski svoji me bodo marljivo iskali in rekli: